Kommentar

Klædt på til folkeskolens virkelighed

Tre forslag til, hvordan lærerne bliver bedre rustede til den moderne folkeskole
3. juni 2010

Hvem husker ikke den folkeskolelærer, der med pædagogisk tæft og faglig kunnen fik selv skoletrætte syvendeklasser op af stolene? Eller den lærer, der blev bestemmende for vores valg af livsbane?

Fordi deres engagement og viden smittede og pirkede til vores nysgerrighed. Og fordi de skabte grunden til det, vi lærte og blev i stand til at lære.

Sådanne lærere har altid eksisteret, og det gør de endnu. Som henholdsvis ansvarlig for en læreruddannelse i København og for den københavnske folkeskole møder vi mange dygtige og engagerede lærere. Desværre møder vi også lærere, som efter fire års læreruddannelse ikke føler sig godt nok klædt på til virkeligheden i folkeskolen. Og vi møder lærere, som savner bedre specialiserings- og karriereveje.

Derfor er det på sin plads, at formanden for regeringens rejsehold Jørgen Søndergård rejser diskussionen om, hvorvidt lærerne er rustede til skolen. For folkeskolen spiller hovedrollen i at give børn muligheder for at klare sig godt - uanset deres baggrund.

Vi vil gerne bidrage til diskussionen med tre forslag til, hvordan lærerne bliver bedre rustede til opgaven i den moderne folkeskole.

Mere forskning

Vores første forslag handler om at få mere forskning ind i læreruddannelsen. Tag f.eks naturfagene. De studerende på læreruddannelsen vælger det ikke som linjefag, og der er ikke nogen stærk kobling mellem forskningsmiljøerne og professionshøjskolernes læreruddannelse. Samtidig scorer Danmark dårligt i naturfag i PISA. Vi foreslår ikke at kaste nyuddannede lærere ud i folkeskolen efter fem års teori på universitetsskolebænken. Men læreruddannelsen på professionshøjskolerne skal fundere sig stærkere på forskning. Vi skal knytte bånd mellem professionshøjskolerne, universiteterne og de kommunale skoler. Først dér får vi en værdikæde, der hænger sammen.

Konflikthåndtering

Vores andet forslag til forbedring af lærernes kompetencer handler om at styrke klasseledelse og konflikthåndtering i uddannelsen. På de københavnske folkeskoler kan vi konstatere en stor efterspørgsel på kurser i klasseledelse, forældresamarbejde og konflikthåndtering - også fra helt nyuddannede lærere. Ingen tvivl om, at vi har dygtige lærere - men vi har også lærere, der skal forholde sig til en folkeskole, som på mange måder forandrer sig. Lærerne forventes at kunne favne meget bredt blandt elever med forskellig baggrund. Ligeledes forventes det af folkeskolen, at den skal kunne rumme et stigende antal børn med særlige udfordringer; elever der alt for ofte udskilles til specialundervisning. Når elevsammensætningen bliver mere kompleks, bliver konflikterne det også. Derfor bør konflikthåndtering fylde mere i værktøjskassen af metoder til klasseledelse. Det er et afgørende element i bestræbelserne på at skabe et godt læringsmiljø.

Bedre ledelse

Vores tredje forslag handler om skoleledelse. Vi synes grundlæggende, at det er en god idé med lærere som skoleledere. For det gælder for mange af skolelederens opgaver, at de løses bedst, hvis skolelederen har grundig indsigt i det lærerfaglige område. Skoleledelse er også en stor opgave på det administrative plan. Økonomien skal holde, timetallet gå op og professionalisme og trivsel hos lærerne fremmes. Alligevel fylder ledelse ingenting i lærernes uddannelse. Det er en skam, når god ledelse er kendetegnende for de bedste af vore skoler. Alle skal ikke være skoleledere. Men mange skal - og dem, der ikke skal, vil også have gavn af redskaberne. Derfor mener vi, at ledelse bør være et fast element i læreruddannelsen. Og derfor er det glædeligt, at Undervisningsministeriet har givet Professionshøjskolen Metropol lov til at udbyde en variant af læreruddannelsen med særlig vægt på ledelse.

Det er klart, at en ændring af læreruddannelsen ikke løser alle folkeskolens problemer med et snuptag. Der skal mere til. Folketingspolitikere, kommunalpolitikere og skoleledere over hele landet bærer sammen den helt centrale opgave at bruge ressourcerne effektivt og strategisk, så vi kan give lærerne de bedst mulige rammer for at give børnene undervisning af høj kvalitet. Det indebærer ikke mindst længere og mere sammenhængende efter- og videreuddannelse.

Det er ikke omkostningsfrit at uddanne lærere til en folkeskole i evig forandring, og det gør det ikke nemmere, at landets professionshøjskoler bliver mødt med stigende krav, mere bureaukrati og utilstrækkelige udviklingsmidler. Men vi vil gøre vores bedste.

For lærerne har nogle af de vigtigste jobs i Danmark. Det er et tungt ansvar at klæde Danmarks børn på til fremtiden. Et ansvar, som ikke alene kræver brede skuldre, men også et klogt hoved og varme hænder.

Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol og Anne Vang, børne- og ung-domsborgmester i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En Studerende Læser

Sikke nogle ambitioner Stefan Hermann og Anne Wang har for vores kommende folkeskoler. Til afsnittet med forskning kan jo fint tilføjes, at det ikke alene vil fremme nysgerrigheden blandt eleverne, fordi de dermed får den nyeste viden og redskaberne til disse, men også et miljø hvor de fremadrettede muligheder kommer så tydeligt frem, at eventuelle fremtidsmuligheder for eleverne i den naturvidenskabelige retning synes lettere tilgængelig, overskuelig og ikke forsvinder i den tykke tåge af gamle naturvidenskabsbøger som i høj grad er svære at relatere til et fremtidigt forskningsjob. Rigtig dejligt at høre hvilket engagement der rent faktisk er til stede, hos nogle af virkelighedens politikere. Desværre er jeg bange for, at effekten af disse forslag (for en tid i hvert fald), vil være ringe, fordi folkeskolen i lang tid har været præget af såkaldte "levebrødslærere" som udelukkende har valgt folkeskolen som arbejdsplads, fordi det kun kræver lidt almen faglig viden og ikke nødvendigvis en pædagogisk sans. Men heldigvis har man på det seneste kunnet se, at lærere udelukkende bestående af faglige kompetencer og ikke pædagogiske ikke har kunnet indfrie det ønske, der indirekte har måttet kunne finde sted i alle de klasser, hvor de sociale forhold har formindsket både indlæringen og selvtilliden hos sårbare grupper. Det kan vi simpelthen ikke finde os i mere. Lad os nu få de lærere der rent faktisk lægger mærke til eleverne, har en moderne kvalificeret uddannelse, og følger deres udvikling og talent som Klaus Buhl jo også har skrevet en formidabel bog om. Dermed er sagt, at de pædagogiks og måske endda psykologiske kompetencer også må prioriteres lige så højt.

Håber fremtidens samfund vil kunne leve op til jeres fantastiske visioner på dette ekstrem vigtige område.

Thomas Krogh

De tre ovenstående punkter synes mest af alt at pege på Metropols egen interne målsætninger. Som på hvis skjold de må bære deres opgave og forpligtigelse til at uddanne lære til folkeskolen. Hvad med de studerende som det siges svigter undervisningen fordi den er for tynd, for kedelig eller uengageret. Hvordan at 'håndtere konflikten' med de studerende hvis underviser blot vil kære sig om 'forskningsmidlerne' skærmet for kritik af 'ledelsen'? Kunne det også lyde.

Lennart Kampmann

Et sted at starte kunne være at hæve adgangskravet til læreruddannelsen, så faget ikke lider under det image det har i dag, "hvor enhver kan blive lærer".

Selv underviser jeg på HHX (det der før hed handelsgymnasiet) og når elever i 8. og 10. klasse besøger os, har de svært ved at forstå at jeg blev lærer. Hvorfor vil man overhovedet det??

Jobbet er fremragende og givende, men unge mennesker bliver ikke i tilstrækkelig grad præsenteret for den side af sagen eller erhvervets nødvendighed for samfundet generelt (min påstand)

med venlig hilsen
Lennart

De 2 forfattere efterspørger ledelse og konflikthåndtering. Fagene pædagogik og psykologi sætter disse 2 trendy begreber ind i en større sammenhæng. Så er det jo trist at de to fag har fået deres timetal beskåret i den nye læreruddannelse.

Det er også trist at artiklens forfattere tilsyneladende ikke har opdaget dette.

Rekruttering til læreruddannelserne er markant ændret og det samme er børnekarakteren. Dette centrale problem skriver forfatterne intet om. Måske fordi en forståelse af netop dette problem kræver brug af psykologisk-pædagogisk begreber. Psykologi og pædagogik er fuldkommen fraværende i artiklens spinkle idekatalog, så vidt jeg kan se.