LONDON - 12. juni 2009 gik det iranske folk på gaderne for at protestere imod den valgsvindel, som gav Mahmoud Ahmadinejad en ny præsidentperiode. Skønt demonstrationerne var fredelige, mødte det iranske regime dem med ekstrem vold. Siden er iranerne ikke veget i deres fortsatte og fredelige kamp for grundlæggende menneskerettigheder, uagtet at præstestyret har fortsat sin undertrykkelseskampagne imod opposition og dissidenter med optrappet brutalitet.
Den 9. maj i år viste regimet igen, hvor langt vil gå for at knuse sine modstandere, da fem politiske fanger blev henrettet. Hverken deres familier eller advokater var forhåndsunderrettet.
Shirin Alam Holi, en 28-årig kurdisk kvinde, blev hængt sammen med fire mænd. I breve fra Evin-fængslet, beskrev Shirin, hvordan hun blev forsøgt torteret til at tilstå terroranklager foran tv-kameraer. Hun nægtede og beseglede derved sin skæbne.
Mindst 25 andre mænd og kvinder afventer samme skæbne.
Men jo mere brutal undertrykkelsen bliver, desto stærkere vokser modstandsbevægelsen sig. Og som Shirin Alam Holis historie viser, er kvindelige aktivister fortrop i kampen for menneskerettigheder i Iran.
Fortsætter stærkt
Irans stærke feministiske bevægelse har vundet styrke og fremdrift lige siden Den Islamiske Revolution i 1979, da regimet begyndte at gennemtvinge love, som diskriminerede mod kvinder. Kvinder i Iran har kunnet stemme siden 1963 -længere end kvinderne i Schweiz. Og i dag, trods et tiltagende repressivt regime, svulmer andelen af kvinder blandt iranske læger, professorer og virksomhedsledere. Kvinder udgør 63 procent af Irans universitetsstuderende og er på vej til at opnå højere uddannelsesniveau end deres mandlige modstykker. Ikke så sært, at de ikke vil affinde sig med, at deres liv skulle være mindre værd end mænds.
Uden leder eller hovedkvarter har Irans kvindebevægelse i 31 år haft til huse i hver en iransk familie, der hylder menneskerettighederne. Sidste år tog den nu berømte Grønne Bevægelse form efter kvindebevægelsens uimodståelige kraft. Med kvinderetsaktivister i de ledende roller kræver det netværk af grupper og mennesker, som udgør Den Grønne Bevægelse, nu demokrati og menneskerettigheder i Iran.
Et eksempel er De Sørgende Mødre. Hver uge siden juni 2009 forsamles mødre, hvis børn er fængslet, forsvundet eller er dræbt ved statssanktioneret vold, i Laleh Park i Teheran. Alle klædt i sort fremviser disse kvinder fotos af deres savnede børn, omgivet af andre kvinder, som støtter og beskytter dem. Hver lørdag samles de fredeligt, og hver lørdag møder politiet op for at overfalde, prygle og anholde dem. Overdreven vold er blevet rutineprocedure fra det iranske regimes side, men dette afholder ikke De Sørgende Mødre.
I december under en bølge af arrestationer og vold mod fredelige demonstranter i forbindelse med den shiamuslimske Ashura-højtid, blev dusinvis af kvindelige journalister og kvinderetsforkæmpere målrettet forfulgt. Jeg var blandt dem. I et forsøg på at hindre mig i at udføre mit arbejde fra udlandet (Ebadi måtte i 2009 gå i eksil i Canada, red.), lod præstestyret min søster, Dr. Noushin Ebadi, arrestere. Min søster, som aldrig har været politisk aktiv, blev tilbageholdt i tre uger alene på grund af min kamp for menneskerettigheder i Iran.
Irans tapre kvinder vil ikke tie, vil ikke holde inde. De vil fortsætte deres modstandskamp på tusind kreative måder.
Markering på lørdag
Allerede før sidste års valgsvindel satte vi i gang i kampagnen 'En Million Underskrifter', hvor iranske mænd og kvinder kan skrive under på deres modstand imod diskriminerende love og praksisser. 11. marts blev websitet 'Forandring for Lighed', som er platform for underskriftsindsamlingen, tildelt Journalister Uden Grænsers nystiftede Netizen-pris. Den følgende dag, som ironisk nok var Verdensdagen mod Cybercensur, lukkede de iranske myndigheder vores hjemmeside for 23. gang siden dens lancering i 2006. Den var oppe igen få timer senere.
Kampen for menneskerettigheder og lighed mellem kønnene fortsætter i Iran, når vi på lørdag markerer etårsdagen for det fuskede valg. Dagen er global handlingsdag for iranske aktivister, studerende, ngo'er og engagerede borgere, som vil sætte fokus på Irans horrible og udbredte menneskeretskrænkelser.
Kvinder vil være helt i front i aktiviteterne på denne dag, som de har været det tidligere og vil være det fremover. Lad alle mærke sig mine ord: Det bliver kvinderne, som bringer demokratiet til Iran.
Shirin Ebadi er menneskeretsadvokat og feminist. Hun blev i 2003 tildelt Nobels fredspris
© IPS og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
