Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
4. juni 2010

Kultur- socialisme

Ib Christensen, Randers

SF's Pernille Frahm og Villy Søvndal (Inf. 2. juni) har ingen grænser for, hvad de vil spendere af offentlige midler på kulturen: Øgede midler til Statens Kunstråd, mere statsstøtte til egnsteatre og spillesteder, støtte til sommerrevyer og små storbytea-tre, man skal kunne møde skuespillerne hos bageren om søndagen (!). Og så må der ikke være forskelle mellem kommunerne, der åbenbart ikke må prioritere.

Som sædvanlig i den evigt kværnende folkesocialistiske gavebod nævnes intet om finansieringen, kun skal brugerne tydeligvis ikke selv betale: Pengene hentes hos de sagesløse skatteyderne, og andre nok så påkrævede offentlige opgaver i en sparetid vil så naturligvis komme til at holde for. Skidt være med, at statens underskud er på 100 mia. kr.

SF er landets mest økonomisk uansvarlige politiske parti og tilmed belemret med en afskyelig formynderisk holdning over for borgerne, der åbenbart ikke tiltros evnen til selv at bestemme deres kulturforbrug.

Ingen blokade

Ole Groth-Andersen, Værløse

Israels blokade af Gaza er ikke en nødhjælpsblokade, som det fejlagtigt påstås fra flere sider. Israel sørger for ca. 15.000 ton nødhjælp om ugen til Gaza.

Sidste uges forsyninger bestod blandt andet af 810.209 liter tung dieselolie, 21 lastvognstog af mælkepulver og babymad, 897 tons køkkengas, 66 lastvognstog med frugt og grønt, 51 lastvognstog med hvede, 27 lastvognstog kylling og fisk, 40 lastvognstog med mejeriprodukter, 117 lastvognstog dyrefoder, 36 lastvognstog hygiejneprodukter, 38 lastvognstog tøj, 22 lastvognstog sukker og fire lastvognstog med medicin og medicinsk udstyr.

Vodoo-penge

Gunnar O. Schmidt, Vejen

Det har længe været mig en gåde, hvordan Liberal Alliance og Radikale kan bilde sig selv ind, at ved at flytte nedslidte mennesker fra en kø til en anden sådan lige skulle kunne generere 15 mia. kr. Men nu begynder jeg at fatte det: Man fjerner bare den ene kø, eller halverer den - så begynder det at ligne noget, der er penge i. Den opskrift må kunne bruges masser af andre steder.

At det så er gement og usselt at lade de svageste betale gildet, havde jeg dog ikke forestillet mig mit gamle parti ville blive ved med at insistere på. Men måske er min forestillingsevne også nedslidt. Herovre fra den forkerte side af den berømte banan, hvor vi hovedsagelig er håndværkere og bønder, bliver vi alt for hurtigt nedslidte til at forstå østens visdom fra de to partier.

Dewey på DPU

Thomas Aastrup Rømer, DPU

Tak til Bente Elkjær for hendes kommentar (2. juni) til min kronik om DPU ( 29 maj). Hun misforstår mig dog lidt. Hun kritiserer mig for at knytte Dewey for smalt an til europæisk og dansk kultur i stedet for 'hele verden'. Mit fokus på det danske og det europæiske kommer imidlertid slet ikke fra Dewey, men udledes af et positivt syn på kulturhistorien i forbindelse med en diskussion af DanmarksPU. Min brug af Dewey angiver snarere et opgør med den alt for stærke fokusering på didaktisk evidens og folkeskole, altså DPædagogiskU.

I stedet for denne fokusering foreslår jeg, at DPU lader sig inspirere af en Dewey-ide om en fri, erfaringsbaseret og livlig genskabelsesproces i alle samfundets institutioner. En anden ting er, at Dewey efter min mening er mere optaget af 'traditionen', end man ofte tror. Derfor er han måske slet ikke, som jeg synes Elkjær antyder, så fjendtligt stemt over for en mere kulturorienteret tilgang, blot tilgangen er dynamisk og myldrende nok.

Opportunisme, Lene!

Ib Jensen, Søborg

» ... navnlig muslimske lande har sat spørgsmålstegn ved menneskerettighedernes universalitet«, citat Lene Espersen (K) i Berlinske Tidende. Og hvem er det nu, der ivrigst samarbejder med det parti i dansk politik - Dansk Folkeparti med Søren Krarup i spidsen - der hårdnakket bekæmper disse menneskerettigheder?

Rigtig gættet: Lene Espersens eget parti og Venstre.

Underskud

Henrik Bredholt, fhv. fmd. for skolebestyrelsen på Rudolf Steiner-skolen i Århus

I begrundelsen for at beskære alle de Frie Grundskoler med én procent hvert år over tre år og helt at fjerne transport tilskuddet i 2011, hedder det i Genopretningspakken, at de Frie Grundskoler generelt har en god økonomi. Det er simpelthen ikke sandt.

Tilskuddene til de Frie Grundskoler er ikke steget i takt med de store lønstigninger, der har været, bl.a. som følge af overenskomsterne i 2008. Transporttilskuddene er allerede gennem flere år blevet beskåret, støtten til specialundervisning blev allerede beskåret før genopretningspakken. Når det for nogle kan se ud som om, at de Frie Grundskoler har en generelt god økonomi skyldes det udelukkende, at Undervisningsministeriet ikke anerkender underskud. Så med næsten urimelige anstrengelser skal alle frivillige skolebestyrelser have budgetterne til at balancere.

Undervisningsministeriet ved det godt, de gennemgår omhyggeligt alle regnskaber hvert år. For vores skole betyder det, ud over bortfaldet af transporttilskuddet, at vi mister en halv lærerstilling hvert år. I forvejen har vi afskediget lærere, og alle budgetter er skåret ind til benet.

Det er ganske enkelt uanstændig politisk ledelse. Man kan have forskellige politiske målsætninger og fremme det ene eller det andet, fair nok, men at lyve sig til målet er uacceptabelt, her sættes demokratiet på spil.

Krisen og olien

Michael K. Nielsen, Virum

Olieudslippet i Den Mexicanske Golf minder lidt om finanskrisen. Den er ikke rigtig til at stoppe. Man inddæmmer den og lægger låg på, men trykket skyder proppen af, og den sorte væske vælter ud i havet. Vejr og vind har været gunstig ved kysterne, men det ligger derude et sted, det sorte stads, blandet op i havvandet over enorme strækninger.

Finanskrisen har rod i grådighed og overforbrug. Jagten på olie skal holde de fede biler kørende og de overbelånte huse varme. Ingen ved, hvad der kommer til at ske. Bare ikke naturen går bankerot?

Syge talblinde

Mariane Erichsen, Vejby

Torsdag 3. juni har 'folk' (bagsiden) en lille morsommer om regeringens spareplaners indflydelse på mængden af talblinde.

Talblindhed er lige som ordblindhed en sygdom. Men hvor ordblindhed idag er kendt og accepteret som et besværligt handicap, er der stadigvæk mange, heriblandt skolelærere, der ikke ved hvad talblindhed er. Det beskrives som den talblinde bare har lidt svært ved tal. Hvor ordblinde kan få en specialundervisning tilrettet deres handicap er talblindeundervisning stadig ønsketænkning.

En stærkt talblind person kan fare vild på sin egen skole. Eller kan f.eks. ikke læse et kort. Tredje vej på højre hånd om cirka 200 meter kan være en by i Rusland.

Man kunne ønske, at når emnet endelig berøres i en avis, at det blev taget mere seriøst.

Barn og far

Ole Timmer, Dronningmølle

Til Claes Ludvigsen: Som formand for Foreningen Far må du vel vide, at forældre ifølge Forældreansvarsloven af 2007 ikke har nogen ret til barnet, men barnet har ifølge forbilledet, FN's Børnekommission, ret til to forældre, hvis det ikke er til skade for barnet.

Desværre fortolker Statsforvaltningen det her i landet, at det skal være til stor skade for barnet, før de skrider ind. Det får nogle i Foreningen Far til at tro, at de har særlige rettigheder over børn. Det er en selvskabt illusion. Barnet er i centrum ikke fædrene. Heldigvis.

Robin Hood

Jan Morell, Århus N

Nu har vi længe nok været hærget af en Omvendt Robin Hood-regering. Nu må vi tænke os om og stemme Robin Hood til magten.

Uanstændigt

Ingrid Kryhlmand, fællestillids-repræsentant for HK kontor, TAP-medlem af KU's bestyrelse

Et debatmøde arrangeret af de studerende om regeringens besparelser trak fulde huse på KU. Videnskabsministeren deltog og fastholdt, at der skulle ske nedskæringer på det administrative område, men afviste at komme med konkrete bud på, hvor der finder overadministration sted. Uanstændigt at stille krav om besparelser og så ikke komme med baggrunden for det - en ommer!

Regeringen gennemfører for øjeblikket et ideologisk felttog mod det administrative område på trods af det faktum, at KU har på eget initiativ de sidste tre år iværksat effektiviseringer på det administrative område, er ministeren ikke tilfreds - hun vil have mere - så meget for det højt besungne selvstyre på universiteterne!

Stresssygemeldinger er hverdag for mine kolleger, fagstoltheden hænger i en tynd tråd, og service er en by i Rusland, der er ikke tid, og endvidere føler de sig forfulgt af deres øverste arbejdsgivere - regering og ministre - det er uværdigt!

Ministeren må i praktik på KU og på egen krop mærke, hvad det vil sige at blive betegnet som 'overflødigt fedt' - så kunne det være, at hun stoppede hetzen mod de administrativt ansatte - det er altså mennesker og ikke maskiner vi har med at gøre!

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu