Klumme

Hvad med en lille smule ærlighed om sparekravenes konsekvenser?

Tiden må være inde til et opgør med mange års Orwell'ske omskrivninger og søforklaringer, når der skal gennemføres offentlige besparelser. Vedgå, at det også vil medføre forringelser. Det vil de fleste af os - både de offentligt ansatte og borgere - kunne forstå og acceptere
Debat
16. juni 2010

For snart tredive år siden begyndte Finansministeriets 'grønthøster' sine årlige ture rundt på den offentlige sektors budgetmarker og indhøstede besparelser med en fast skærhøjde på to-tre procent af budgetterne.

Efter de foregående 25 års konstante, ja nærmest ustyrlige, økonomiske vækst var der en del opsparet 'fedt' at tage af.

Det var i hvert fald opfattelsen i Finansministeriet, hvor jeg den gang arbejdede med klargøringen af bemeldte landbrugsredskab. Vi mente - med nogen ret vil jeg stadig hævde - at det gennem diverse rationaliseringer og kreative tiltag kunne lade sig gøre at gennemføre besparelser, uden at det behøvede at gå ud over kvalitet og omfang af kerneydelserne. De centralt besluttede sparekrav gav også de decentrale, lokale ledelser en ofte kærkommen, legitim anledning til at gennemføre nødvendige omlægninger.

Social massegrav

Det mødte selvfølgelig modstand både blandt medarbejdere og borgere. Det var dengang, man talte om 'nedskæringer', 'massefyringer' og 'den sociale massegrav', selv om det reelt kun var væksten i de offentlige udgifter, der forbigående blev bremset. Ord og sprogbrug har en vældig italesættende kraft. Derfor udvikledes efterhånden en Orwell'sk modgående praksis med at iklæde besparelserne - som i Finansministeriet hedder 'budgetforbedringer' - mere spiselige gevandter.

Eksempelvis blev de tilbagevendende grønthøsterbesparelser kaldt 'rationaliseringsgevinster', et flagellantisk begreb, der stadig bruges på flere områder. 'Nedskæring' lyder så brutalt. Derfor fandt vi på det langt mere positive ord 'nedbygning'. Opfindsomheden kendte ingen grænser.

Denne praksis med sprogligt at skjule kontroversielle konsekvenser og upopulære beslutninger lever i bedste velgående. Tag f.eks. regeringens for nyligt udsendte sparekatalog med den mere fordøjelige betegnelse 'genopretningsaftale'. Her hedder en af posterne 'effektivisering af universiteternes administration', hvor der i 2013 skal spares en kvart milliard. Reelt er der tale om banal beskæring af universiteternes driftsbevillinger. Men for at undgå forventelige anklager om, at det vil gå ud over undervisning og/eller forskning, omdøbes det til noget, der smager mere af 'afbureaukratisering', som meget få kan have noget imod.

Problemet er, at de mange tusinde offentligt ansatte ude i statens og kommunernes virkelige verden, der i årevis har oplevet tilbagevendende sparerunder, er blevet immune over for den slags eufemistisk sukkerglasur. De oplever stadige forringelser i deres arbejdsvilkår og den service, de yder. Men de får hele tiden at vide af chefer og politikere i de højere luftlag, at det kan klares uden - ja, at det ligefrem er forbedringer, der er målet. De trækker i forståelig frustration hætterne op over hovedet og går i indre eksil.

Hvorfor ikke prøve med lidt gammeldags ærlighed? Tænk, hvis der var chefer, som havde mandsmod og hjerte til at sige lige ud til deres medarbejdere, at landet stander i økonomisk våde, at det er nødvendigt at finde besparelser, og at vi derfor også inden for vores eget arbejdsområde må acceptere at skære ned på ambitionsniveauet og gennemføre visse forringelser. Og tænk, hvis disse chefers politikere turde give dem lov til at udvise en sådan åben ærlighed.

Jeg tror, at både chefer og politikere ville få en større troværdighed. Og hvad der er vigtigere, så ville medarbejderne kunne se en meningsfuld sammenhæng mellem retorikken og deres dagligdag. De ville måske ligefrem kunne forstå og acceptere det - og påtage sig en del af ansvaret for løs-ningerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Jensen

Og tænk hvis nogle ville være så ærlige at sige det som det er : Det er fup og bedrag, røveri ved højlys dag, at skære ned, ned, ned, samtidig med at vejene flyder med 4-hjuls-trækkere, bolig-"ejerne" får foræret gratis millionbeløb, forsvaret brænder penge af alle mulige steder langt fra Danmark osv osv osv .
VI BLIVER RØVET ! Af de rige svin, som altid .

Niels Mosbak

Hvad er det Nissen antyder - at medarbejderne ikke tager deres del af ansvaret for løsningerne?

Medarbejderene i offentlige forvaltninger i Danmark er iskoldt klar over, at befolkningen lyves direkte ind i ansigtet, når man taler om "kerneydelser".
De løber så stærkt som de kan, samtidig med at de skal udarbejde skemaer til kontrol af deres indsats, som cheferne så kan anvende til statistik over for for "chefen for det hele".

Næ, det er denne mangel på personlig integritet iblandt cheferne på mange niveauer i det offentlige, deres manglende mod til at stå frem og tydeliggøre de virkelige konsekvenser for deres egne FORESATTE - de behøver ikke gøre det for medarbejderne, de er altid de første til at mærke hvor det går hen.

Troværdighed er et spørgsmål om at sige sandheden!

Travis Malmzon

Peter Jensen:
Hvordan har de taget dine penge ???

Er problemet ikke snarere at du vil have deres ???

Røveriet består i ar 68'erne fiser husleje af på efterløn, mens unge mennesker som har taget en uddannelse får konfiskeret størstedelen af deres løn til at betale græshopperne.

Christian Larsen

Hvorfor ikke fortælle at den offentlige sektor aldrig har været så stor og så massiv som nu.

Hvorfor ikke fortælle at der aldrig har været så mange ansat i den offentlige sektor som nu.

Hvorfor ikke fortælle at skatteopkrævningen aldrig har været så massiv som nu.

Hvorfor ikke fortælle, at det bliver nødvendigt at prioritere og at den samme krone ikke kan blive brugt to gange.

Hvorfor lader medierne aldrig diverse interesseorganisationer få friløb når de klager over nedskæringer og ikke stiller dem modspørgsmål om hvor pengene skal komme fra ?

Larsen:

Ja det er sjovt at man på den ene side har skåret ned på indkomst-siden ved at give skattelettelser til de rigeste, og på den anden side har højnet udgiftssiden ved at sovse landet ind i administration og kontrol og papirarbejde og overvågning.
Og så undrer man sig over at det ikke holder i det lange løb.

Venstre, de snusfornuftige bondemænd med benene plantet i danske muld?
Yeah right.

Christian Larsen

Clausen

Såfremt der var så meget administration som du påstår, er det underligt at S/SF vil tage endnu flere af borgernes penge, nu hvor de blot kunne fjerne den massive overadminsitration der skulle findes i det offentlige.

Niels Mosbak

Larsen

Kan vi ikke bare ganske kort konstatere, at du intet aner om hvorledes den offentlige sektor administreres og kontrolleres i virkeligheden?

Christian Larsen

Niels Mosbak

Nej, 'vi' skal nok nærmere fastslå at Informations faste skare af trolls hænger fast i deres overtro, uvidenhed og ammestuehistorier.

Marianne Mandoe

FY Information.
Sådan noget må man ikke. ;)

Jeg var lige ved at komme til skade da jeg læste artiklen.
Ugens største latteranfald indfandt sig da jeg skulle kæde "Ærlighed" og den nuværende regering sammen. :)

Når vi taler om skattetryk og offentlige udgifter, så skal vi huske på, at i de seneste år er stigningen mere end opslugt af overførsel til private foretagender. Ikke mindst miliarder til beskæftigelse og sygebehandling. Samtidig yder private foretagener slet slet ikke yder effektivitet, som det offentlige kan. Det betyder, at de ægte offentlige institutioner låses med underskud af mandskab og manglende fleksibilitet til følge.
.

Mads Kjærgård

Tja med hensyn til at hænge fast i overtro, så er der jo en del der tror at verden og økonomien hænger sammen som man lærer det på handelsskolen!
Og gør det ikke det, så er det verden der er noget galt med og de røde svin der stikker en kæp i hjulet.
Enhver form for facts bliver afvist! Hvad nytter det det så at tale om at man fx. som undertegende har siddet i årevis i forældrebestyrelser og aldrig skulle tage stilling til andet end hvordan man kunne spare penge ved at foringe undervisningen. I
Når folk som Larsen mener at man svømmer i penge. Larsen kom lige forbi næste gang og find en million eller to til os, vi kan ikke se dem!

Mikael Hertig

Christian Nissens præcise spørgsmål er, om den måde at skære den offentlige sektor på, som har været anvendt i efterhånden mange år, overhovedet giver mening, når man ser på konsekvenserne.
Diskussionen om den offentlige sektors størrelse, funktioner og hensigtsmæssige indretning er en anden, og den har vi knapt nok haft, mens der skæres i et omfang, der gør omstilling og forbedringer umulige.

Dorte Sørensen

”Tiden må være inde til et opgør med mange års Orwell'ske omskrivninger og søforklaringer, når der skal gennemføres offentlige besparelser. Vedgå, at det også vil medføre forringelser. Det vil de fleste af os - både de offentligt ansatte og borgere - kunne forstå og acceptere” står der med fedt til Nissens Refleksion.
Men denne bøn blev gjort grundigt til skamme ved 3. behandlingen i går i Folketinget af regeringens Genopretningsplan (bare navnet efter 9 år ved magten)
Her var regeringen og dens støtter kun interesseret i at tale om S og SFs plan og undlod helt at besvare spørgsmål til det lovforslag der var til behandling.

Søren Kristensen

Skal vi så også til at kalde en account manager for en sælger? Det er jo det rene retro. Omvendt så er retro jo moderne - igen.

Per Erik Rønne

Vil man målrette besparelser på administrationen må man direkte gå efter HKere og DJØFere, ikke efter det generelle driftsbudget.

Og alt tyder da også på at der kan spares rigtig mange penge på en slanket administration, også eksempelvis på Københavns Universitet, hvor man lige har inddraget det nyrenoverede universitetsbibliotek i nygotik i Fiolstræde til kontorer. Og hvor man efter afskaffelsen af Den akademiske Republik fra 1479 på naturvidenskab ikke længere kunne nøjes med en prodekan, der trådte til når dekanen får forfald, næh, man skulle have hele tre af slagsen, med hver deres ansvarsområde og stab af DJØFere og HKere. For at få råd til det var man så til gengæld nødt til at fyre forskerne ... men statistik og forskrekontrol er naturligvis også vigtigere end faktisk forskning ...