Klumme

Du lugter

Om politik, barbering og blå luft
11. juni 2010

Lad mig være helt åben om mit personlige udgangspunkt. Jeg hader lugten fra mænd, der ikke har brugt rene barbermaskiner. Jeg kan heller ikke klare visse aftershaves og parfumer, eller at sidde bag folk i tobaksimprægnerede jakker til koncerter. Jeg er desuden pollen- og støvallergiker og på allergipiller året rundt.

SF har for nylig foreslået, at der indføres en duftpolitik. Et væsentligt punkt er, at personale, patienter, børn og besøgende på sygehuse og daginstitutioner ikke må bruge parfumerede midler i deres personlige pleje. Mange, herunder Information på forsiden den 26. april, har mere end antydet, at SF er et forbudsparti. Forslaget støttes af Socialdemokraterne og de radikale - og kritikere betragter det som endnu et bevis på, at hele 'venstrefløjen' er formynderisk. Man bør imidlertid se nærmere på, hvilke argumenter SF har.

De henviser til en - efter min bedste vurdering - seriøs videnskabelig undersøgelse af folks oplevelser med kemikaliefrembragte lugte. Når man ser bort fra dem, der blot føler sig generet, kommer man frem til, at 15 procent har angivet fysiske symptomer ved indånding af andres parfume, aftershave eller deodorant.

Personligt indgreb

Nu skal undersøgelser jo ikke læses overfladisk, når man vil bruge dem som argumentation for forbud og påbud. De skal læses grundigt og kritisk. Forskerne spørger folk, om symptomerne har haft konsekvenser hvad angår erhverv, socialt liv og personlig livsstil. Godt to procent angiver, at de har måttet tage sygeorlov; mens under én procent siger, at de har måttet forlade deres job permanent, eller at de er blevet uarbejdsdygtige. Mindre end én procent angiver, at de har foretaget ændringer med hensyn til offentlig transport eller til at være på steder med mange mennesker. Nogle svarer ja til flere af spørgsmålene, så antallet af alvorligt berørte er en del mindre, end disse procenter angiver - hvor meget er ikke klart. Forskerne oplyser heller ikke hvilke lugte, der er anledning til de handlingsmæssige konsekvenser.

Man kan således ikke vide hvilke af ændringerne, der har at gøre med andres parfumelugt. Nogle ville dog nok tænke, at generne især vedrører andre lugte på forskernes lange liste, såsom udstødningsgasser fra biler, rengøringsmidler eller tryksager. Hvad angår ændringer i personlig livsstil, kan man læse, at mere end 16 procent af dem, der har symptomer, har ændret på anvendelsen af personlige hygiejneprodukter. En god idé, og et overkommeligt indgreb. Der er således ikke noget belæg i undersøgelsen for, at ret mange har så svære problemer med andre menneskers parfumelugt, at det fører til alvorlige personlige, sociale eller arbejdsmæssige konsekvenser.

Undersøgelsen er som sagt seriøs nok. Men man kan ikke bruge den som argument for at indføre en duftpolitik, der skal gribe ind i alle menneskers brug af parfumerede produkter til deres egen krop. Det interessante er derfor, hvordan nogen overhovedet kan komme på den idé at ville forbyde og påbyde om den sag. Egentlig er man ikke forundret over, at SF, de radikale og 'venstrefløjen' er formynderiske på dette punkt.

Fra den blå luft

De har været det længe, når det kom til andre af kroppens forhold. Hvornår har man sidst hørt dem, og især deres repræsentanter, prise de kropslige lysters vidunderlige forskelligheder og fornøjelser? Forslag efter forslag om forbud på forbud er rullet frem fra den kant i de senere år.

Bliver man overrasket over, at det netop er tre SF-kvinder, der udmaler pædofiliens grufulde omfang? (Information 20. maj). Ikke just, selv om alle partier står på ryggen af hinanden for at komme til her. Hvert 10. barn krænkes seksuelt, skriver SF-kvinderne, og det har regeringen vidst siden 2002; nu må der handling til. Selvfølgelig er det forkasteligt at begå seksuelle overgreb mod børn. Men hvordan ligger det med den videnskabelige dokumentation, der påberåbes som baggrund for påstande og politik? De få undersøgelser, der optræder med krav på repræsentativitet, angiver forskellige tal. Har de tre kvinder fra SF-toppen læst dem grundigt og kritisk? Er spørgsmålene forskellige i undersøgelserne, så resultaterne ikke kan sammenlignes? Hvem i undersøgelserne bruger ordet 'overgreb' - lovgivningen, de interviewede eller forskerne selv? Kan man kalde hvad som helst, som nogle forskere synes er slemt, for 'seksuel krænkelse'? Påstanden om at man 'siden 2002' har vidst, at 'hvert tiende barn' krænkes seksuelt, lader til at være grebet ud af den blå luft.

Formynderisk parti

Vi kender den moralistiske 'venstrefløjs' facon, når den skal svare på kritik: nedladende, arrogant, usaglig. Det gider vi ikke læse igen. Derimod ville det være interessant at høre fra kredse i disse partier, som har sat sig ind i tingene, eller som går imod toppens formynderi. De kunne svare på spørgsmål som de følgende:

- Bør man ikke bruge sagligt underbyggede belæg for de tal og påstande, som man fremsætter om sagforhold?

- Hvorfor kan man ikke forfølge en anden politik på kroppens område end formynderiet? En opmuntringens, frydens og glædens politik: Vælt jer i dufte, mens I lever!

- Hvordan er det kommet dertil, at politik primært handler om at forbyde, og ikke om alt muligt andet, som man ikke vil forbyde eller påbyde?

Det bliver formentlig en lille margin, der kommer til at afgøre, hvem der vinder næste valg. Hvad nu, hvis et tilstrækkeligt antal har fået nok af nogle partiers formynderi og ikke vil stemme på dem længere?

Henning Bech er professor, dr.scient.soc. ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Undskyld men hvis Venstrefløjen skal kaldes formynderiske, fordi SF vil forbyde stræk parfumerede dufte i daginstitutionen og på sygehuse så ved jeg ikke hvad regeringen og DF skal kaldes med alle deres indgreb og straffe muligheder de har hængt ned over kommunerne mht. svage familier. For ikke at tale om al den styring og kontrol som regeringen har indført med DFs stemmer.

Ligeledes virker kritikken af SFs læsning af den omtalte undersøgelse desværre heller ikke venstrefløjsagtig, da regeringen og DF desværre langt overgår SF i den øvelse. Fx, har Hjort Frederiksen flere gange brugt SFIs rapporter direkte forkert og hans ministerium har blandet sig i flere SFIs undersøgelsers spørgsmål.

Tilslut vil jeg bare sige, at et samfund skal vel forsøge at generer mindst muligt og hvis bare 2 pct. føler sig dårligtilpas over forskellige dufte så børe det vel være en ting der automatisk tages op på det enkelte arbejdssted/skole/daginstitution/sygehus osv. Men hvis det ikke gøres så er et lov påbud vel den næst bedste løsning. En anden og bedre løsning var nok at forske mere i de stoffer der medføre disse ubehag og få taget dem ud af produkterne. Derudover kunne et lov påbud nok sætte mere gang i producenternes interesse i at fritage deres produkter for disse bivirkninger.

Rachel Henderson

Det er et spørgsmål om kultur og at lære at tage hensyn til sine medmennesker.

I et land, hvor vi gladeligt efterlader afføring på gaden, skal man nu ikke forvente de store hensyn foreløbigt. Så derfor er lovfæstede restriktioner da bestemt en mulighed.

Efter at jeg har oplevet duft-og kemikaliefølsomme mennesker iføre sig filtermasker for at kunne deltage i offentlige møder, har jeg fået øjnene op for hvor galt det kan gå.

Tit har jeg oplevet hvorledes den krasse lugt af mine børns kammeraters tøjskyllemiddel har hængt i luften længe efter at de er gået hjem.

Jo, der burde være grænser for hvor meget parfume, der må tilsættes vaske- og skyllemidler.

Henning Bech og andre kan orientere sig om de lidelser, som kan gå hen og blive endnu mere udbredte, hvis vi ikke stopper op nu:

http://www.mcsforeningen.dk/
http://www.mcsvidencenter.dk/

Kurt Svennevig Christensen

Det er vel nu videnskabeligt bevist, at forbud mod rygningen har giver færre rygere og et bedre indeklima. Jeg går meget ind for et ligeså målrettet og indgribende forbud, mod alt det flere og flere (også meget unge mennesker) hælder,sprøjter ud over deres kroppe og omgivelser. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de er meget usundt for brugerne, målt på både krop og sjæl. Forældrene har åbenbart opgivet overfor deres tenagere så de kunne også have brug for lidt hjælp fra systemet. Normalt bryder jeg mig ikke om de mange forbud, men forbuddet mod rygning (jeg ryger selv) støtter jeg noget nær 100 %. Og hvis det er muligt at få lavet et forbud mod de kunstige dufte der genere os mere og mere, så kan det kun gå for langsomt.

Jamen hvad med professorens argumenter, hvad siger du til dem? Han kan rende og hoppe kan han. For han er ikke hvid ved benene i denne sag, hvor hans polemik med SF omkring købesex, synes at have taget fornuften fra ham.

I spørgsmålet om købesex og SF har professoren vigtige pointer, det har han ikke i den sag. Det eneste der holder vand er, at alle herunder SF misbruger de såkaldte "videnskabelige rapporter" til lige hvad man vil og ønsker de skal fortælle én. Men det er der ikke ret meget nyt i. Så hvis en professor ikke engang evner at udlede substansen i en sag, hvorfor så forvente det af politikerne?

Brugen af alt det folk sprøjter og hælder uden på sig selv og som lugter og river i øjnene og derfor genere andre i det offentlige rum, stiger. Det er et problem og kan det gøres noget ved problemet, bør vi også gøre det.

i

Peter Lauritzen

Jeg hader lugten af armsved og uvaskede mennesker. Som allergiker vil jeg gerne betone, at selv de parfumer og aftershaves, som jeg reagerer på ved hudkontakt, ikke generer mig det mindste, når andre bærer dem. Hysteri har mange ansigter.

Hans Jørgen Lassen

Jeg hader egentlig ikke lugten af armsved. Det er da en meget naturlig lugt.

Jeg hader heller ikke lugten af kvinde.

Hans Jørgen Lassen

Sure sokker har jeg ingen personlig erfaring med, så lige om det spørgsmål må jeg afstå fra at give mit besyv med.

@Rachel:
"Tit har jeg oplevet hvorledes den krasse lugt af mine børns kammeraters tøjskyllemiddel har hængt i luften længe efter at de er gået hjem." ---- My God, hvis ikke du får større problemer, så går det nok....... eller også må du jo afskære dine børn fra at lege med de andre unger af os politisk helt ukorrekte forældre, som formaster os til at bruge parfume hist og her ---- get a life !

Marianne Mandoe

Lugten er sved er langt at foretrække frem for lugten af en der har badet i alle mulige forskellige former for parfume.

Lugten af GAMMEL sved er bare et spørgsmål om at vedkommende enten ikke har haft mulighed for at gå i bad, eller ikke har fattet beskeden om normal renlighed.

Personligt ville jeg ikke have noget problem med at folk generelt IKKE brugte parfume. Bare de går jævnligt i bad. :)

Kurt Svennevig Christensen

Jeg synes der kan være undtagelser, i et eventuelt forbud mod at genere andre med sine kunstige frembragte kropslugte.

Et af dem kunne være, at man tillader halve- og helgamle mænd - der i stedet for det daglige brusebad, som teenagerne tager flere af om dagen, for derefter at overhælde og sprøjte sig til med alle mulige kemiske og andre ildelugtende natur og miljøødelæggende stoffer - brugen af deodorant i en nødvendig omfang, forstås.

Martin Kristensen

Selv hvis man forbyder parfumer vil 1-2% af befolkningen STADIG føle sig generet af et eller andet ved andre mennesker.

Det er de samme mennesker der klager hvis overboen går på gulvet efter kl. 17.00 eller hvis naboen tillader sig at holde grillfest en sommeraften. De samme mennesker der mener ligusterhække, der ikke er præcis lige høje, piercinger hos unge mennesker samt legetøj i haverne skader deres fintfølende øjne.

De samme mennesker der mener København skal være mennesketom efter kl. 22.00.

Den slags mennesker skal vi ikke indrette vores samfund efter!

asger pedersen

Som Henning B skrev

"Vi kender den moralistiske ‘venstrefløjs’ facon, når den skal svare på kritik: nedladende, arrogant, usaglig. Det gider vi ikke læse igen."

I øvrigt så er det ikke kun mens vi endnu er i live vi har venstrefløjens bevågenhed.

http://www.information.dk/236001

Lad os få et forslag til en duft politik også på dette vigtige område.

Duftpolitik,

nej, hvad fanden sker der?!

Hvis den dag kommer, hvor jeg bliver fyret eller får en påtale på grund af min shampoo, sæbe, creme eller bare min generelle 'duft', render jeg FLUKS til menneskerettighedsdomstolen.

Hvad nu hvis man kommer til at slå en fis? Den kan jo lugte...

Dorte Sørensen

Ja det er let at gøre nar, men mon ikke alle de mennesker, der har børn eller selv er energiske ikke vil hilse forslaget om at sænke brugen med glæde.

Rachel Henderson

@Tom Dahl: "eller også må du jo afskære dine børn fra at lege med de andre unger af os politisk helt ukorrekte forældre, som formaster os til at bruge parfume hist og her –- get a life !"

Kunne ikke falde mig ind, jeg lufter bare grundigt ud bagefter. Jeg synes bare det er synd for de unger, der lugter så meget. Et så voldsomt parfumeforbrug kan føre til kontakteksem eller MCS senere i livet.

Ja, Dorte,

jeg bruger humor for at udstille groteskheden i SF's forslag.

Ingen kan være uenige i, at det er forfærdeligt for dem, der lider af allergi. Det er da bare helt vildt, i den gode sags tjeneste, at gå ind og forbyde hvad udvalgte grupper af mennesker må dufte af.

Måske man i stedet burde se på kravene til industrien?

Mona Blenstrup

Krav til industrien?

Det vil være stærkt konkurrenceforvridende at forlange noget som helst. Det siger alle dustrier altid, når de vil forsvare deres skadelige eller dumme produkter.

Dorte Sørensen

Adam van de Kamp
Kan man ikke sige det om alle andre regler og krav. Men at vi har en færdselslov er der mange der er glade for, ligeledes at det ikke længere er tilladt at slå sine lønmodtager osv.……..
Men tilbage til sagen. Et lovforslag kan netop få fabrikanterne til at sætte skub i at udvikle deres produkter uden skadelige stoffer.

Dorthe,

forstår ikke dine komparationer; de virker mildest talt noget unuancerede og ureflekterede.

Det handler jo ikke om frihed til at køre folk ihjel og køre som man vil, eller frihed at slå sine medarbejdere.

Det handler i al beskedenhed om ret til duft og lugt.

Søren Rehhoff

Vi er åbenbart ipå vej ind i en ny lugtkultur og som sædvanlig viser venstrefløjen vejen. En af de første store gennembrud for en ny lugtkultur skete med kloakeringen af byerne Der er skrevet en hel bog om det "The Foul and the Fragrant" af en fransk fyr der hedder Alain Corbin. Franskmænd er jo også så sanselige. Nu er turen så åbenbart kommet til parfume, hvor man ønsker en mindre parfumeret lugt. Der er åbenbart nogle, der primært orienterer sig via deres lugtesans Måske skulle vi bare allesammen begynde at ryge, så er der ikke nogen, der kan lugte noget som helst.

Karsten Johansen

Kan jeg driste meg til å minne om, at "Sverige", "Danmark", "Norge" osv. osv. i vår tid er fiksjoner på linje med TV-nyhetene og de fleste aviser samt "venstrefløyen", "demokratiet",
"debatten" osv. Vår tid trenger ikke stort fler hedgefonds, "Structured Investment Vehicles" (SIVs), poltikere eller andre fiksjoner. Det er nok av romaner og annet å sove i.

Henning Bech må dog - sammen med Villy Søvndal, Jønke, Anders Fjogh Rædsmudsen, Desputin, bin Laden (dersom han er i live), Pia Blærefår, Sarah Palin, Hillary Kleenex og en hel galakse av andre tilhengere av den monopolitiske markedsreligionen kunne glede seg over det gamle romerske utrykk at "penger ikke lukter", hverken av lort eller parfyme.

Til gjengjeld kan de heller ikke spises, og CO2 er en luktfri gass sammen med ordgass, men ikke vulkanske utslipp og metanutslipp.

Søren Madsen

Er der også sure tær, armsved og lugten af penge allergikere?
Hvad med duften af frisk luft og en frisk brise fra havet?

Jeg synes efterhånden, det er et sygt samfund vi lever i, hvor man skal skille sig ud fra mængden på en eller anden måde.

Eller er vi bare allergiske over for hinanden eller har vi livsallergi?

Iøvrigt findes der ganske gode masker der fjerne al frisk duft/lugt....

Man kan ikke lovgive sig ud af alt og hvordan skal vi kontrollere det?
Et lugtepoliti med lugtometre der kunne skille dem med den forkerte lugt fra?

Dorte Sørensen

Adam van de Kamp
For mig handler det i højere grad at tage hensyn til andre. Har vi ikke fået nok at egoisme og grådighed - i det mindste for et par år.

Dorte,

jeg kan kun tilslutte mig Søren Madsen og Ib Lings kommentarer.

Den dag der bliver vedtaget en 'duftelov' bliver en trist dag for det danske frisind, og tolerance for andre mennesker generelt.

Troels Ken Pedersen

Tja, min svigermor er duftoverfølsom til det punkt, hvor hun skal bruge gasmaske for at være sammen med parfumebærende mennesker i ikke-fri luft. Det er hun blevet af egne anlæg, plus ikke mindst årtiers udsættelse for kemikalier og parfume. Et par minutter i et rum med den forkerte aftershave, og hun får et alvorligt migræneanfald med synsforstyrrelse, opkastning osv. Min kone udviser tidlige tegn på at være på vej i samme retning. Det er ikke nær så morsomt som det lyder, og det lyder jo ret beset ikke videre skægt.

Pointen er, at den groteske tendens til at sjaske parfume/duft på og i ALT hvad man kommer i nærheden af er med til at fremkalde disse her ting, som vi vist kommer til at se meget, meget mere af i fremtiden. Engang var min svigermor "normal", og engang ville hun have blevet ved med at være det. Tro mig, det er ikke "bare" et spørgsmål om at tolerere det anderledes/udisciplinerede, det er også et spørgsmål om at der gøres grufuld skade.

Martin Pedersen

Hvis stofferne er farlige og skaber gener så skal de vel bare på EU's terrorliste. Hvis stofferne f. eks. fremkalder uhelbredelig kræft hos bare 0.00001% af den europæiske befolkning, så har de taget flere menneskeliv end Al Qaeda har gjort her i Europa.

Det må være et argument højrefløjen kan forstå.

Faktisk er alle der går med parfume terrorister. Et par af dem vel endda selvmordsterrorister. Waterboard dem! Det kan være de kender flere der går med stadset!

odd bjertnes

Danskerne har de alvorligste problemer .... man er rystet over graden af skæbnetung alvor og dommedagsklokke.
Fremtidens børn bør designes med voldsom matematisk kapacitet - og overhovedet ingen sanser for en sikkerheds skyld .... for at beskytte dem, børnene, de små børn, fars lille jesusbarn :-)
Det er vigtigt for børnefamilierne, og de er stemmeflertallet. Ignorance is strength.

"Vi kender den moralistiske ‘venstrefløjs’ facon, når den skal svare på kritik: nedladende, arrogant, usaglig. "

Når man peger på nogen peger der tre fingre tilbage på én selv, Hr. Henning Bech. Ovenstående citat fra dig er nemlig i sandhed både nedladende, arrogant og usagligt.

Er professoren specialiseret i bakteriologisk sociologi?
Fordi den Mikrobielle adfærdsmodel der fremhæves her (med klart positiv respons på) er set hos patogeniske bakterier som destruerer både den organisme de er afhængige af og følgelig deres egen art i modsætningsforhold og den forudsætning, at alle arter økologisk er integreret med hinanden. Emnet er vel undersøgt og analogien med vores samfunds udviklings tendenser er ikke ukendt. Se, f.eks. ”Social Evolution: This Microbe Will Self-Destruct” af Andy Gardner and Rolf Kümmerli

Claus Benny Øland-Christensen

Tak for endelig at faa sat ord paa et formynderisk regelsamfund. Og opfordringen til friheden, hvor opmuntring, fryd og glaede er det der skal indrettes til.

Jeg er enig i karakteristikken af S-SF, men jeg synes desvaerre at vores borgerlige regering ogsaa med staerk indflydelse fra DF kan have en lignende tendens.

Hvorfor ikke goere op med blokpolitikken og finde en regering hen over midten?

Jeg vil med glaede overveje at bakke op om det parti eller den politiker, der ville kunne staa for den aabne og uformynderiske retning. Det er frie og glade mennesker, der er vores maal.

Kemikalieproblematikken kan hverken latterliggøres, ties eller lyves ihjel.

Professor dr.scient.soc. Henning Bech fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet langer ud efter SF’s forslag til duftpolitik. Han kalder det formynderisk og tegner et billede af, at det er forsvindende få mennesker, der har problemer med duftene.

Jeg er så én af dem. Jeg er parfumeallergiker, MCS- og lupuspatient. Jeg er også cand.mag. og førtidspensionist og tvunget til i vidt omfang til at leve isoleret fra andre mennesker.

For det første: Duftproblematikken handler ikke om, at der er nogle mennesker, der ikke bryder sig om bestemte dufte. Den handler om den støt stigende forekomst af duftstoffer og andre sundhedsskadelige kemikalier i luften, som gør stadigt flere mennesker syge.

Det handler om astma, om misdannede kønsorganer, om alt for sløve sædceller, og det handler om MCS, multiple chemical sensitivity, på dansk: duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Muligvis er det også den hastigt tiltagende kemikalieforurening af vort hverdagsmiljø, der er skyld i den øgede forekomst af alvorlige autoimmune sygdomme såsom multipel sklerose, lupus, Crohns sygdom og type 1-diabetes. Det er der forskere, der mener.

Andre forskere er overbeviste om, at det tillige er kemikalierne, der, gennem skadevirkningen på hjernen, ligger til grund for et stigende antal børns alvorlige adfærdsvanskeligheder. Man ved fra undersøgelser, at børneværelset er det rum i boligen, hvor luftforureningen er størst. Legetøjet afgiver parfumestoffer og ftalater, computere og tv-apparater afgasser flammehæmmere.

Miljøstyrelsen anbefaler kraftig udluftning flere gange om dagen for at reducere kemikalietrykket og råder gravide, småbørnsmødre og teenagere til at undgå parfumestofferne.

Parfumestoffer er endvidere en af de hyppigste årsager til kontaktallergi. Såkaldt naturlige eller økologiske dufte er ikke mindre allergifremkaldende end de syntetiske parfumer, snarere tværtimod. Forskerne skønner, at ca. 4 % af voksenbefolkningen og ca. 2 % af de 12-16-årige har parfumeallergi. Det er påvist, at parfumeallergi og andre kontaktallergier giver øget risiko for også at udvikle MCS. Men alle, også folk uden allergi, kan få MCS.

MCS-ramte bliver meget syge af duftstoffer og andre kemikalier i luften. De får symptomer fra centralnervesystemet, fra luftvejene og fra øjnene, bl.a. Man ved, at MCS ikke er en klassisk allergi. Nogle forskere mener, at der er tale om en form for forgiftning.

En videnskabelig undersøgelse fra Spanien (1) har ved hjælp af SPECT-scanning af hjernen og psykometriske test påvist, at hjernen hos MCS-ramte både forbigående og mere permanent bliver skadet af duftstoffer og kemikalier i luften. Det viser sig ved en unormal, nedsat blodgennemstrømning i bestemte områder af hjernen og neurokognitiv forværring (dårligere hukommelse, koncentration m.v.) efter udsættelse for kemikalier. MCS er derfor ikke ’hysteri’ eller ’noget psykisk’, sådan som nogle helst vil tro. I Tyskland, Østrig og Japan er MCS da også allerede anerkendt som en fysisk sygdom.

Professor Henning Bech søger at bagatellisere problemerne. Hovedfundene i den videnskabelige undersøgelse, han refererer, er ikke desto mindre følgende:

Hele 27 % af alle voksne danskere, svarende til 918.000 mennesker, rapporterer, at de får deciderede symptomer, såsom hovedpine og luftvejsirritation, af duftstoffer og kemikalier i luften. (Undersøgelsen viste også, at næsten halvdelen af befolkningen, nemlig 45 %, følte sig generet af en eller flere slags luftbårne kemikalier).

For 3,3 %, svarende til mere end 100.000 mennesker, havde symptomerne haft enten sociale eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Og for 0,5 %, svarende til 17.000, havde symptomerne haft både sociale og erhvervsmæssige konsekvenser (2).

Man kan synes, at det er mange, eller – som professoren – at det er få. Tallene taler for sig selv, og den sunde fornuft ved godt, hvad den skal mene. Vores alle sammens luft er forpestet af duft. Blandt meget andet. Flere og flere vil blive syge af det i nær fremtid. I yderste konsekvens er det artens overlevelse, der er truet. Vidende forskere kalder kemikalieproblematikken for et langt, langt større problem end de klimaforandringer, som alle gerne vil tale om.

SF’s forslag til duftpolitik på sygehuse og i daginstitutioner er et lille, men vigtigt første skridt til at få vendt en stærkt bekymrende udvikling.

Referencer:
1. Orriols R et al. Brain dysfunction in multiple chemical sensitivity. Journal of the neurological sciences 2009; 287(1-2):72-78.
2. Berg N.D. et al. Prevalence of self-reported symptoms and consequences related to inhalation of airborne chemicals in a Danish general population. International archives of occupational and environmental health 2008; 81:881-887.

@Mette Toft

Tak for din fine gennemgang. Jeg har dyb respekt for, at du selv er ramt af problemet, men det ændrer blot ikke ved den principielle bekymring, som nogle af os har.
Hvor går grænsen for, hvad samfundet/myndighederne skal regulere ? Det er frygteligt træls for den minoritet, som er generet af dette eller hint, men retfærdiggør det, at alle skal "reguleres ind" ? --- ikke i min optik.
Det vigtige er at bevare proportionerne og ikke åbne for en ladeport af reguleringer af hvad som helst --- mit argument er altså IKKE, at al regulering skal fjernes, men jeg orker bare ikke, at samfundet skal definere mit liv og mine valg ned i mindste detalje, også selv om de kan have konsekvenser for andre --- det harmonerer ikke med min opfattelse af et kvalitativt liv - sorry !

Der er absolut intet, befriende, glædebringende eller romantisk om disse kemikalier. Visse duftstoffer og deres kemiske bestanddele der bruges til at udbrede duft kan være ganske giftige og kan udløse en allergisk eller hormonforstyrrende snarere end afrodisiakum effekt.
Mange kemikalier i dufteprodukter er både ikke undersøgt eller ureguleret. Et enkelt eksempel: forskere fandt et gennemsnit på 14 skjulte kemikalier i gruppe af populære dufte, der inkluderede Dolce & Gabbana Light Blue, Coco Chanel, Calvin Klein Eternity, og American Eagle's 77. Forskere fandt også 12 forskellige potentielle hormonforstyrrende kemikalier med et gennemsnit på fire i hvert produkt. Halle ved Halle Berry, Quicksilver, og Jennifer Lopez 'J. Lo Glow hver havde syv forskellige kemikalier, der kan forstyrre den enkeltes hormonsystemet, hvoraf seks efterligner østrogen og en syvende, der påvirker skjoldbruskkirtlen.
Den ubehagelige sandhed er man måtte se for sig at parfume aldrig vil give dig den frihed og glæde du længtes efter, men er blot en linje gives til dig af parfumeindustrien. Vi har været hjernevasket af medierne, at vi skal skjule vores naturlige dufte med giftige kemikalier, og at vores egne dufte ikke er acceptable.
Forbudt burde ikke være nødvendig hvis man var i besiddelse af viden. Reguleringer er nødvendige hvis vi alle skulle have lov til at være her. Hvad vejer mest: retten til at dufte af hvad som helst selvom den har skadelige virkning på omgivelserne eller retten til at kunne trække vejret, uden at føle sig krænket, nu hvor man nævner begrebet frihed?

Niklas Monrad

Jeg vil gerne henvise den den undersøgelse der viser at de 8.3% af alle danske mænd og 7.2% af alle danske kvinder får kvalme af at opholde sig i et rum der indeholder mere end 0.7 % SF'ere. Hvad har I tænkt jer at gøre ved det?

Det skal du ikke spørge mig Niklas, da jeg ikke er interesseret ret meget om dansk politik, til gengæld kender jeg en del om kemiske stoffer og relaterede (bi)virknger

Max Andersen

Den venstreorienterede nypuritanisme tåler ikke kapitalismens dekadente, moralnedbrydende produkter. Der må kun lugte af muld fra den urmarxistiske plovfure.

Rousseau klynkede over det modernes uafvendelighed, mens Voltaire skreg af grin over hans trang til igen at kravle på alle fire. Return to innocence. Alt er ved det gamle...

Peter Lauritzen

Tak til Tom Dahl.
Visse mennesker lader sig utroligt let påvirke af medier og læger. Som sagt har jeg selv allergi og astma. Jeg har dog aldrig følt mig chikaneret af hverken tobagsrøg eller parfumeduft. Det meste er rent hysteri.

Søren Madsen

Jeg synes der er een ting, der er ret påfaldende i alle disse kommentarer ..
Men er jeg helt forkert på den, med påstanden om, det kun er kvinder, der lider af denne frygtelige allergiform?

Michael Weile

Søren Madsen skrev:

"Men er jeg helt forkert på den, med påstanden om, det kun er kvinder, der lider af denne frygtelige allergiform?"

Der er skam også mange mænd. Og vi ser børn helt ned i 12-års alderen. (Det er i øvrigt ikke allergi, men overfølsomhed, der her er tale om).

Blandt de ramte findes:
Læger, psykologer, fotografer, frisører, avisomdelere, sygeplejersker, socialrådgivere, gymnasielærere, folkeskolelærere, lastbilchauffører, korrespondenter o.s.v, o.s.v.

Parfume er også kemikalier.

Michael Weile
Bestyrelsesmedlem i MCS-Danmark, Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme.
http://mcs-danmark.dk