Kommentar

Målet helliger ikke midlet

Hvordan kan vi så stiltiende se på, at børn og unge mennesker fastholdes og fikseres med henblik på, at de tilpasser sig og retter ind i forhold til de regler og normer, der opstilles på en institution - uanset hvor smukke og retlinede disse normer og regler måtte være
17. juni 2010

Kæft, trit og Knus er titlen på den udsendelsesrække, som nu har været vist over fire onsdage på DR1.

Optagelserne er fra behandlingshjemmet Schubertsminde i Ringkøbing. Hjertegribende skildringer af børn og unges skæbne og ophold på en døgninstitution anno 2010.

Vi har hørt og set voksne udtale sig om værdier og normer, og vi har hørt og set unge mennesker fortælle om den glæde, de har haft af tilbuddet, og fulgt deres kamp for at nå dertil, hvor de er i dag.

Jeg kan som fagperson ikke forstå, at der ikke har lydt et ramaskrig fra de foreninger og organisationer, der normalt påberåber sig at varetage børns rettigheder. Hvor er Kommunernes Landsforening, hvor er socialministeren, hvor er de veluddannede og fagligt velfunderede pædagoger, psykologer, børnerådgivere, tilsynsmyndigheder m.fl.?

Igennem disse udsendelser har vi set og hørt om utallige magtanvendelser. Socialstyrelens cirkulære vedr. magtanvendelse overfor børn og unge på døgninstitutioner er klokkeklar:

»Hvis et barn eller en ung ikke er til fare for sig selv eller andre eller udviser en adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskabet uforsvarligt, må barnet eller den unge ikke fastholdes. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed.« Det er således klart i modstrid med både lovens ånd og budskab at anvende fysisk magtanvendelse som pædagogisk metode.

Hvordan kan vi så stiltiende se på, at børn og unge mennesker fastholdes og fikseres med henblik på, at de tilpasser sig og retter ind i forhold til de regler og normer, der opstilles på en institution - uanset hvor smukke og retlinede disse normer og regler måtte være.

Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at man på Schubertsminde opnår resultater, men jeg sætter spørgsmålstegn ved måden, det gøres på.

Det er ikke tilladt at nedbryde børn og unge psykisk og fysisk med henblik på at nå bestemte mål. Hvad med de børn og unge, som ikke tilpasser sig/retter ind og forlader stedet med ar på krop og sjæl? Hvem er deres talerør?

Er vi så forblændede af de resultater, der nås, at vi ikke magter at sætte en etisk dagsorden i forhold til, hvad der er acceptabelt og fagligt forsvarligt, når det drejer sig om børn og unge mennesker, som er overgivet i andres varetægt.

Er alle blevet så forført af de smukke og værdiladede ord om, at børn skal have lov at være børn, og de skal beskyttes og hjælpes og vejledes, så vi ikke orker at sætte spørgsmålstegn ved måden at gøre det på.

Uanset de engagerede og handlende behandleres hjerterum og engagement - og uanset det gode formål - så er fysisk magtanvendelse som metode ikke legitim.

Ulla Blok Kristensen er socialpædagog fra Sdr. Felding

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sikkert forbi at lovgivning følges på Schuberts Minde!
fastholders bruges ikke som en pædagogisk metode.

Fiksering er under alle omstændigheder ulovlig.

Påstanden om at magtanvendelser anvendes som pædagogisk metoder, kan der ikke være meget belæg for.

Alle fastholdelser inberettes, derefter vurders de i henhold til den gældene lovgivning. det er dermed ikke instituations egne vurdering der ligger til grund for om det er en lovlig eller ulovlig magtanvendelse.

Ramaskriget ude bliver sikkert, fordi at det der forgår på Schuberts Minde er indfor lovgivnings rammer. Og hvad angår etikken, virker det som at der her endelig er nogle voksne der tår at tage de børne og unge der er i deres vartægt alvorlige, og har modet til at lære dem en forskel på rigtig og forkert.

Hvor er det rart, endelig at høre kritik af udsendelserne. Jeg fik det fysisk dårligt, da jeg så dem. Efterfølgende checkede jeg infomedia for kritiske læserbreve ller kronikker og der var kun et enkelt. På nettet fandt jeg kun en debat på baby.dk, hvor en pædagogisk konsulent også udtalte sig kritisk.