Kommentar

Der er mere tale om et DR-forlig end et medieforlig

Problemet med det nye medieforlig er ophøjelsen af markedsgørelse, kommercialisering og privatisering til et mål i sig selv
2. juni 2010

Det er meget svært at få øje på noget positivt ved det nye medieforlig. Det alvorligste er svækkelsen af DR og - ud fra min personlige mediepolitiske synsvinkel - ophøjelsen af markedsgørelse, kommercialisering og privatisering til et mål i sig selv.

Der er mere tale om et DR-forlig end et medieforlig. En enkelt sætning kan læses meget helhedsagtig og som omfattende alle medier, nemlig: »Derfor skal DR ... have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og pligt til at tilbyde public service indhold på alle platforme til hele befolkningen«. Men hvis den skal læses sådan, ville andre mediegrupper, især Danske Dagblades Forening, nok for længst have protesteret.

Fra starten var public service-puljen en misforståelse af, hvad public service er. Der er ikke noget, der med rette kan kaldes public service-programmer. Public service er en helhed, et samlet udbud. DR er en public service-virksomhed.

Der bliver ikke 'mere public service' eller flere public service-virksomheder af, at TV-X eller Radio-Y får støtte til kvalitetsprogrammer, (uanset hvordan man vil definere kvalitet).

Det fremgår af forligsteksten, at public service-puljen har været en stor succes. Hvad det så vil sige, og hvor ved partierne bag så det fra? DR mister penge på forøgelsen af puljen. Pengene går til støtte til enkeltstående (kvalitets-)programmer på kommercielle kanaler. Det er negativt for DR at skulle medfinansiere denne fejltagelse, men nogen egentlig konkurrent til DR's public service er der ikke tale om.

Det er manglende helhedstænkning, når medie-støttemidler overføres til private virksomheder, som der ikke er efterspørgsel efter, in casu P1 look-aliken'en. Licensmidler til dansk film er vane og ikke helhedstænkning. Hvorfor skal film og ikke teater eller ballet og opera støttes af licensmidlerne?

Tilladelse til produktplacering til alle andre end public service-virksomhederne er manipulation af forbrugerne. Hvis der er penge i det, vil det få væsentlig negativ betydning for alle andre medier - også de trykte medier og netmedierne - men det er der næppe penge i det. I bedste fald er der tale om en frynsemulighed uden større effekt, højest lidt selvspejling hos annoncører med lidt løse penge i reklamebudgettet.

Absurd detailstyring

Det er en gribende mangel på logik, når forligsteksten understreger behovet for mindre detailstyring af DR og derefter går i indholdsdetaljer fra EU-stof til handicapidræt. Det er politisk indblanding i indholdet. 'Arms afstand' synes skåret ind til skulderen. Til gengæld kan forligspartierne hver få en mulepose til deres kæphest, og man slipper for at tage spørgsmålet op om udviklingen på P1 og P2, hvor programgenrer er nedlagt, kyndige personer fyret, og selv den klassiske musik er computerstyret mainstream.

Indholdet af P1 look-alike kanalen specificeres og skal yderligere fastlægges af et udvalg af politisk udpegede personer. Rekorden i politisk programdetailstyring er et krav om »produktion af en historisk dramaserie af høj kvalitet, der kan give danskerne kendskab til de vigtigste begivenheder i Danmarks historie«.

Det er også detailstyring, når det i detaljer fastlægges, hvordan DR skal videresende licens til private producenter.

P1 look-alike

Hvad er målet med etablering af en P1 look-alike? Hvad er succeskriteriet?

Hvem skal lytte til kanalen? Kan lytterne tages fra andet end P1's nuværende syv procent dækning af lytterne?

Hvorfor mener partierne bag forliget, at privat non-profit skal konkurrere med offentlig non-profit? Og hvorfor forventes kommercielle (medie)virksomheder at være interesserede i at drive non-profit virksomhed?

Hvor tit skal tilladelsen udbydes i konkurrence, så Politikens Radio kan skifte til Aller Radio?

Måske er det slet ikke de nuværende P1-lyttere, der vil spise af den skitserede pose blandede bolcher? Måske er det P3, der bliver udsat for konkurrence?

For ca. 40 mio. kr. laver DR et P1, der trækker ca. syv procent af lytterne, fortrinsvis de ressource- og informationsstærke. Forliget lægger op til, at de ressourcestærke yderligere skal have en kanal mere af samme slags. Det betyder ikke 14 procent af lytterne, men en deling af de syv procent. Et fint oplæg til yderligere nedskæringer fra DR-ledelsens og politikernes side.

En P1 look-alike skal også produceres. For de egnede journalister vil der blive et herligt pres på lønningerne i opadgående retning. Styrkelse af privat radio er vigtigt for partierne bag forliget, men etableringen af P1 look alike kanalen vil meget let føre til det modsatte.

Svækkelsen af DR

•DR pålægges at fordele indholdet på de nuværende fire kanaler 'forholdsmæssigt' på de resterende tre kanaler (+ styrke klassisk musik).

•Radiolicensen skal ikke pristalreguleres. Gælder det også beløbet, der skal støtte P1/P3 look alike kanalen?

•Regionerne skal sende en-to timer mere og får 100 mio kr. til det, men ender det ikke reelt med færre penge til indholdsproduktion?

•De regionale TV 2 stationer må ikke produktudvikle i perioden (afsnit 1.2.).

•DR's andel af licensprovenuet falder med formodentlig fire procentpoint. Der er tale om en langsom svækkelse af DR's muskler i forlængelse af de 900 mio. kr., der har skullet spares de seneste tre år.

Kort sagt: Styrkelsen af privat medievirksomhed sker på DR/public services bekostning.

Preben Sepstrup er selvstændig medie- og kommunikations-forsker, forfatter m.m. Tidligere docent ved Handelshøjskolen i Århus, eksterne lektor Medievidenskab Århus Universitet. Medforfatter til midtvejsrapporten om mediestøtten i Danmark. Han har bl.a. siddet 12 år i DR's bestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Som stor P1 lytter kan jeg ikke forstå , hvorfor regeringen og DF ikke ser den samfundsmæssige opgave P1 har ved at formidle samfundsstoffet med så mange analyser og baggrundsviden som muligt. Det må da også være i deres interesse, at myndighederne og regeringen bliver set på med kritiske øjne
PS: De kritiske øjne er ellers blevet svære og svære at få øje på og med den omlægning som OVK nu har søsat med deres snævre medieforlig – eller skal det ikke hellere kaldes licensforliget.

Niklas Monrad

Er det ikke snart på tide at skille sig af med noget så forstenet som en statsfinancieret og reguleret mediegigant?

Mette Hansen

Niklas Monrad: Nej..Dr . er det eneste, jeg gider se! reklamer får jeg røde knopper af, popsmart overfladisk tjuhejradio med platte reklamer og åndsvage konkurrencer er af ringe ringe kvalitet.
Dr1, 2 og 3 har stadig en smule kvalitet, men det får de vel også ødelagt snart....den der sorte sorte blog med Df radiorådsnæstformanden i spidsen.!
Hvis han kan sidde i det råd, så kan jeg godt nok også!! Ringeringe kvalitet!!

Hugo Barlach

Pjat, der er simpelthen tale om, at den siddende Regering ønsker DR stækket til fordel for TV2 og tilsvarende kommercielle kanaler i forlængese af privatriserings-ideologien. Man vil hellere høre om sig selv end om oppositionen. Et forhold, som man førhen kaldte for: "at begære sig selv". Jo mere privatisering, jo mere afhængifhed af den hånd, som fodrer. Vanskeligere er dét da ikke...

Med venlig hilsen