Kronik

Oprør fra midten år 2010

Den vigtigste politiske kamp i dagens Danmark handler ikke om højre og venstre, men om frihed. Og vi er i fuld gang med at tabe slaget
Centralisering svækker den personlige frihed og dermed demokratiet, fordi magt overføres fra borgeren til systemet. Nærdemokratiet er endt på museum. Husker du andels- og brugsforeningerne? Husker du forsamlingshusene og medindflydelsen på lokalmiljøet? Husker du valget mellem mange butikker og firmaer og den nuancerede politiske debat?

Centralisering svækker den personlige frihed og dermed demokratiet, fordi magt overføres fra borgeren til systemet. Nærdemokratiet er endt på museum. Husker du andels- og brugsforeningerne? Husker du forsamlingshusene og medindflydelsen på lokalmiljøet? Husker du valget mellem mange butikker og firmaer og den nuancerede politiske debat?

Jens Nørgaard Larsen

1. juli 2010

Dansk politik udgøres i dag af to fløje, hvis primære aktivitet består i at kaste mudder på hinanden og se godt ud på tv. Nogle gange vinder den ene, andre gange den anden. Mudderet er en del af underholdningen. Bag scenen foregår en kompliceret proces, hvis ultimative formål er ikke at udrette noget væsentligt.

De folkevalgte har delt sig i to lejre, som vi kan stemme på. At disse to lejre ender med at blive næsten lige store, er et mysterium i sig selv, men det ses overalt i den vestlige verden. Kampen på scenen handler tilsyneladen »velfærd«. Lejrene har delt sig i højre og venstre. Det kaldes ofte blokpolitik af eksperterne.

En følelse af skepsis nager dog indeni. Hvad er f.eks. denne velfærd egentlig, som de taler om? Er det, at bedstemor passes på plejehjemmet eller af familien?

Hele diskussionen om velfærd er en såkaldt pseudo-diskussion: En diskussion om ingenting. Mantraet velfærd, der messes fra højre og venstre, er nemlig aldrig blevet defineret. Ingen ved, hvad det betyder. Eller rettere: Der skrives lange manifester om, hvad det kan betyde. Men det er blevet dybt indkodet i os. Det er lidt ligesom i George Orwells 1984. Vi skal have dobbelt-plus-god velfærd. Der blev tilmed oprettet et Velfærdsministerium til formålet for et par år siden. Det var dog lidt for Orwellsk, så navnet er nu ændret.

I mellemtiden falder samfundet fra hinanden uden for vinduet. Når medierne indfanger dette kaos i enkeltstående, groteske tilfælde, vågner de folkevalgte pludselig til dåd i »ch« virkelighed, de ellers netop er ansat til at forstå, forudsige og forbedre, ikke opdage hver uge i tv-avisen og derefter lappeløse og symptombehandle. Ondets rod gør man sig absolut ingen tanker om.

I et sådant system står kampen om nogle få svingvælgere. Da medierne som fjerde statsmagt kontrollerer disse svingvælgere, bliver politik reduceret til skærmtække og journalistik reduceret til fordummende sensationsjagt. Den retskafne, sandhedssøgende journalist er efterhånden en af verdens allermest truede dyrearter.

Politikernes viden bliver dermed irrelevant. Ministerposter roterer nærmest vilkårligt mellem gode mennesker uden ringeste indsigt i deres område, udelukkende på baggrund af internt hierarki, eksponering og status af de enkelte taburetter, og selvfølgelig de relevante ministres skærmtække. En landbrugsminister der er landmand? En undervisningsminister, der er lærer? Den slags er irrelevant nu om stunder. Der er embedsmænd bag scenen, der trækker i trådene og kender drejebogen, mens politikerne danser can can for os.

Tab af nærdemokrati

Samtidig med, at rusten har sat sig fast i demokratiets gamle konstruktion (læs: Christiansborg) er en anden af demokratiets søjler vores personlige frihed også ved at korrodere.

VKO-konstellationen har de seneste år skabt en revolution inden for kontrol, centralisering, ensretning og bureaukrati, der ikke er set mage til i Danmarkshistorien. Planøkonomi, evalueringer, procedurer, årsplaner, reformer af universiteter, kommuner, sygehuse og politi, alle sammen med tydelige tegn på tab af funktionalitet og under protester fra alle involverede sektorer.

Det er ikke en liberal kongstanke, at stort er godt. De liberale værdier, som Danmark blev bygget på, er ytringsfrihed, selvforsørgelse, det frie marked og det frie kultur- og samfundsliv. Stort og småt kan opstå i kølvandet på disse værdier, men det er ikke et mål i sig selv at fremme det store. Tværtimod når politikere tilstræber stort bevidst, går de direkte imod den liberale kongstanke, nemlig les affaire.

Centralisering svækker den personlige frihed og dermed demokratiet, fordi magt overføres fra borgeren til systemet. Nærdemokratiet er endt på museum. Husker du andels- og brugsforeningerne? Husker du forsamlingshusene og medindflydelsen på lokalmiljøet? Husker du valget mellem mange butikker og firmaer og den nuancerede politiske debat? Hvis du er heldig, finder du en udstilling om alle disse rariteter på Nationalmuseet. Nogle i kongeriget er ved at opdage det. Udkantsdanmark kalder de det nu. Men skaden er sket.

I stedet har moderstatens embedsfolk nu med et slag ikke bare privatiseret, men monopoliseret al vital infrastruktur (elektricitet, offentlig transport, telekommunikation). Man har ikke skabt et frit marked, men statskapitalisme. Man har centraliseret den udøvende magt (politireformen), den lovgivende og dømmende magt (kommunalreformen), vidensproduktionen (universitetsloven) og behandlingssystemet (sygehusreformen), alt sammen efter en kongstanke, der tilsyneladende hedder stort er godt, men burde hedde kontrol er godt. Ytringsfrihed, kommunikationsoverførsel og produktivitet er under pres i alle aspekter af samfundet under de nye betingelser.

Nyt oprør fra midten

Populismen er ethvert demokratis første tegn på metaltræthed. Og med den førte politik er fundamentet begyndt at ruste. Ligesom i andre lande, hvor processen er længere fremme, vil vi efterhånden opleve, at stemmeprocenterne falder, fordi folk vil blive hjemme og se X Factor, hvor man dog trods alt føler, man har en vis indflydelse. Politikerleden og folkets frustration over det, der opfattes som lemfældighed og ansvarsløshed vil vokse, til den ikke længere kan dulmes af freakshows, hverken i tv eller på den politiske scene.

Der var en gang et Oprør fra Midten under oliekrisen i 1978, og før det, et protestparti Fremskridtspartiet der fik 28 mandater i 1973. Det samme vil vi opleve igen. 10 procent af stemmerne flygtede lynhurtigt til Ny Alliance, inden også dette parti blev opslugt af egennyttighed. Sådan går det med de fleste revolutioner. Men lige da bølgen startede, mærkede man bruset. Man så den underliggende frustration hos en stor gruppe af vælgere, der inderst inde har samvittighed og inderst inde ved, at der er noget råddent i moderstaten Danmark uanset om de kaldes borgerlige eller ej.

Der er mange vigtige valg, vi ikke længere stilles over for. Vi kunne ellers have haft direkte demokrati i Danmark. Det er ikke svært at indføre med mobiltelefoner og it-løsninger. Så det er åbenbart uønsket. For hvis vi må sms-stemme i X Factor, kan vi vel også stemme om, hvorvidt vi skal indføre nye aggressive lånetyper, der laver økonomiske bobler og bringer tusinder af borgere ud i teknisk insolvens? Eller om vi skal starte Danmarkshistoriens første angrebskrig siden 1848 mod Irak på et, ifølge en nylig undersøgelse, ulovligt grundlag? Er det irrelevant at spørge om den slags anvendelser af vores surt opsparede produktivkraft?

Frihed tager århundreder at opnå, men kan mistes på et årti. Det har historien vist flere gange. Vi borgere på alle sider af de såkaldte fløje er ved at have fået nok. Kære politikere i Danmark: Hvad blev der af gode gamle dages grundlovssikrede værdier? Pladsen til individet. Humanismen. Humoren. Perspektivet. Proportionssansen. Almendannelsen. Værdigheden. Glimtet i øjet. Det fælles bedste? Disse dyder lader nu til at samle støv ved siden af montren med nærdemokratiet. Hvorfor?

Vi har brug for et nyt Oprør fra midten. En demokratisk krisepakke. Jeg foreslår en Demokratipakke I. Ud med vanvidsbeslutninger hen over hovedet på os. Ud med populisme, udenomssnak, frygt, kontrol, laveste fællesnævner, skrankepaver, nepotisme og systemvælde. Ind med bæredygtighed, effektivitet, ansvar og frihed, nærdemokrati, borgerrettigheder, liberale erhverv og genetablering af tilliden mellem os alle sammen. Hvis vi ikke gør noget snart, er det måske for sent.

Kasper Planeta Jensen, ph.d. lektor på DTU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Falstoft

'Vi kunne ellers have haft direkte demokrati i Danmark. Det er ikke svært at indføre med mobiltelefoner og it-løsninger. Så det er åbenbart uønsket'
Ja det ved Gud! Fri os for den slags hvor folk stemmer ud fra øjeblikkelige stemninger, manglende insigt og overfladisk prioriteringer og hvor alle bagefter løber fra regningen og ingen tager ansvar for noget. Demokrati? Nej anarki

odd bjertnes

Værdiladet værdighed er forlængst blevet afløst af godtgørelse af 'proletariske' krav om anseelsesløs respekt.
Humoren - åd islam vistnok - den var ikke stueren.
Perspektiver og proportioner er støj på linjen, hvis man skal tage dem alvvorligt gpår alt jo i stå se bare klimaet..., men vi har trænet plusord med vores coach. Det er helt i orden almendanelse.
Det fælles bedste ? Er det sådan noget racistisk noget ? Man skal være på vagt, de er overalt.

Humanisme derimod det er godt.....
nah .. det er bare et plusord at øve sig på, og gemme sig bagved.

Thomas Dynesen

Jeg er enig med dig langt hen ad vejen selvom der er et par rigtigt dårlige eksempler:

Den nuværende fødevare- (og dermed landbrugs-) minister ér rent faktisk landmand, og den længst siddende og mest ødelægende undervisningsminister Danmark har haft, Bertel Haarder, er uddannet lærer, ja man tror jo det er løgn, men han har vel været minister så længe at han har glemt hvordan det er at være lærer! - SMS stemmer er heller ikke nødvendigvis et demokratisk gode sendt af gud.

Som man kan se ud af de 2 minister eksempler er det for den nuværende - og forrige - borgerlige regering, ikke viden der bruges - selvom man måske har den, (det skal jo retfærdighedsvis siges at selv om man er uddannet i landbruget har man måske ikke erhvervet et klart blik for hvordan et samfund bedst organiserer sin fødevareproduktion, jeg tvivler på at det er pensum, ud over det dér med markedet, dét har de lært), næh, hvis man gør brug af viden er man jo smagsdommer, som minister handler det ikke om ansvarlighed overfor fællesskabet og den enkelte borger. Det handler heller ikke om at lede landet i en bestemt retning, det gør markedet jo!? - vi samler bare alting i størst mulige blokke fordi vi tror at det er billigst - det handler om at tilflyde markedets store aktører (udbyderne, ikke forbrugerne) mest mulig magt - se stækkelsen af DR (al magt til reklamekanalerne, dé har forstået det der med markedet), se fødevareministerens patetiske forsøg på at bremse antibiotika anvendelsen i landbruget - og mens det sker kan man lade sine kernevælgere tilflyde ufattelige samfundsskabte skattefri værdier. (Over 3000 milliarder til husejerne siden 2001 - og nu mangler man 24!).

Skattelove bliver skabt på fuldstændig udokumenterede påstande om at hvis de rige har det godt så vil de fattige også få det godt. Det var satans, hvorfor var Danmark anno 1910 så ikke et mønsterland? Sådanne spørgsmål hverken stilles eller besvares.

Og det ér jo slut med ansvarligheden, man agerer udfra fundamentalistiske forestillinger om at markedet ordner alle problemer.

Og ingen tager sig af det hvis en minister ulovligt forfølger syge mennesker eller ulovligt starter en krig.

Vi må jo håbe at den næste regering vil gøre alvor af sine muligheder for at starte et par rigsretssager.
Desværre ser jeg ingen der advokerer for det. Den systematiske undergravning af borgerrettigheder er alle "ansvarlige" åbenbart enige om, selvom man kan finde direkte paralleller til Gestapo lovene.

En forfatningsdomstol er der åbenbart også brug for: Højesteret har i sin visdom konkluderet at borgerne ingen retlig andel har i en regerings grundlovsstridige handlinger!!! Hvem fanden har så??

Absolut en vedkommende kronik. Mange fine iagttagelser omkring absurditeter i det danske demokrati. Kasper Planeta Jensen hævder dog at "diskusionen om velfærd er en såkaldt pseudodiskusion" og "velfærd ... er ... aldrig blevet defineret. Ingen ved hvad det betyder."

Velfærd er for mig en måde at ordne samfundet på, så jeg som lønarbejder kan passe mit arbejde i et kapitalistisk system, og stadig føle mig værdig som menneske.

God kronik - rigtigt god endda! Men den redaktør, der har læst den igennem, borde have fortalt forfatteren, hvordan man staver til "laissez-faire".

Travis Malmzon

PV: ;-)

Iøvrigt rart med en kronik som hæver sig op over partikævlet.

Det korte af det lange er jo at S+SF vil fortsætte hvor den nuværende regering slipper.
+-5%.

Den udvikling vi ser i DK, ser vi som nævnt over hele vesteuropa, hvorfor der må være nogle større (strukturelle?) kræfter i spil.

Måske er problemet at 'velfærdsstaten' er i fare for at kollapse når den ikke hele tiden vokser.

Måske er problemet at den teknologiske udvikling giver os nogle muligheder for centraliseringer, som vi ikke mentalt kan rumme.
Det sidste har jeg personligt svært ved at forstå, men jeg er jo også Københavner, og dermed født centraliseret. :-)

Søren Roepstorff

@ Ole Falstoft

Det er da netop "øjeblikkelige stemninger, manglende indsigt og overfladisk prioriteringer", der kendetegner stemmefordelingen i dagens Danmark.

Så det ville da være befriende med lidt uforudsigelighed.

John V. Mortensen

Hvad med et oprør - mod midten, så demokratiet bliver flyttet ud i hjørnerne, hvor det var engang. Det kedelige er jo, at vi næsten alle sammen økonomisk befinder os på midten, ligeglade - med de fattige nederst til venstre - og de rige øverst til højre.

Der sidder vi så, stemmer på de politikere, som lover os mest, mener - at love og regler er vejledende, penge er noget man låner, at - hjælp og tillæg skal komme flertallet til gode (os på midten) og lade fanden hytte de fattige.

Nej, næste oprør skal være - mod midten!

Marianne Mandoe

@ Ole Falstoft

Hvad har du imod anarki?
En smule anarki kunne holde politiere på tæerne, så de rent faktisk er NØDT til at tage stilling til vigtige spørgsmål, fremfor at lave popularitetspolitik.

Den øjenåbnende kronik blev fulgt op på P1 idag. KPJ beskrev den onde demokratiske cirkel bestående af fire parter:

- Embedsvældet, der bureakratisk er selvforstærkende.
- Politikerne, der skal genvælges og frygter vælgerne.
- Medier, der skal leve og overleve, og de indkalder de samme eksperter hver gang.
- Borgerne, der stemmer egoistisk, lytter til gyldne løfter og iøvrigt er ligeglade.

(Jeg tilføjer:
- partierne er topstyrede og medlemmerne har ingen indflydelse på MFèrne)

Da demokratiet ifølge KPJ bliver ringere, må cirklen være en nedadgående spiral.
Accepteres præmissen, må vi spørge, hvordan brydes denne spiral. Det var der i udsendelsen ingen bud på. Lad mig bruge fantasien:

- Embedschefer skal have resultatløn, jo færre medarbejdere og regler, jo mere i løn.
- Politikerne skal udvise selvkontrol og bestemme at ingen må sidde på taburetten mere end 2 perioder, maks.8 år, som Obama og Putin.
- Medierne skal supleres med dybdeborende, modige og uafhængige medarbejdere, som skal på finansloven, som visse kunstnere.
- Borgerne skal fritages for X-faktorlignende valgudsendelser ved at indføre spærretid på TV, 3-4 uger før valg og må henvises radiooplysning , avislæsning og til nettet. Dog skal Facebook og lignende medtages i spærretiden.

Vi må så håbe at valgdeltagelsen falder til 60-70 % for at undgå politikernes leflen for de altid tvivlende, som sikkert helst er fri for at tage stilling. De stemmer jo alligevel :
- som deres far gjorde
- som deres mand gør
- på den der er pænest på TV
- som deres tegnebog fortæller dem
- på dem de kender
- som de altid har gjort
- fordi nogen siger at det er deres borgerpligt
- fordi TV`et fik sort skærm
Eller fordi der ikke var andet de skulle.

Nå spøg til side, det er faktisk en alvorlig sag.

Heinrich R. Jørgensen

KPJ:
"Vi har brug for et nyt Oprør fra midten. En demokratisk krisepakke. Jeg foreslår en Demokratipakke I."

Hørt.

Jørgen Theil

I november 2006 udkom min Eventyrtrilogis første bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia”; se kort anmeldelsen på www.fylyppa.com

Trilogien er ét langt eventyr i og med, du finder og styrker din spiritualitet (bevidsthed), mens du bekæmper det onde. Så jo mere modstand, du møder og er oppe imod, jo større spiritualitet, bevidsthed og styrke! Sagt med andre ord: Du kan kun tabe ved at lade stå til eller gennem inaktivitet og fejhed.

Så, medmindre du altid handler bevidst i demokratiets hellige navn, er du din egen største fjende! Og det er der ligesom ikke hverken plads eller råd til i kampen mod Den Danske Mafia.

Jeg kan derfor helhjertet tilslutte mig kronikørens opfordring til et oprør fra midten; nærmere betegnet fra og af folket.

Sagt med andre ord: Magten skal ’tilbage til’ folket!

Når jeg sætter ’tilbage til’ i anførselstegn, er det fordi, vi aldrig har haft den, Grundloven desuagtet. Thi Grundlovens politiske fædre ’glemte’ belejligt demokratiets græske fædres allervigtigste paragraf: Den, der umuliggør levebrødspolitikerne.

Så ja, vi skal have Grundloven og Valgloven lavet om! Det er det, demokratipakken først og fremmest skal handle om. Indtil da er alt andet nyttesløst.

Michael Gudnæs

Vi har brug for et oprør fra midten, som kan genskabe humoren, perspektivet og vores åndelige lebensraum, derom er der ingen tvivl. Men uanset hvor skarp og velformuleret Kasper Planeta Jensen er i denne kronik, kan han næppe starte det alene.

Ifølge LLR er der cirka et år til næste valg! Vi har altså et år til at iscenesætte dette oprør. Et nyt parti må skabes, et parti som kan erobre midten og dermed magten i dansk politik.

'Ud med vanvidsbeslutninger hen over hovedet på os. Ud med populisme, udenomssnak, frygt, kontrol, laveste fællesnævner, skrankepaver, nepotisme og systemvælde. Ind med bæredygtighed, effektivitet, ansvar og frihed, nærdemokrati, borgerrettigheder, liberale erhverv og genetablering af tilliden mellem os alle sammen. Hvis vi ikke gør noget snart, er det måske for sent.'

Ole Falstoft

Ja det lyder da fint med et demokratisk oprør men der er masser af varm luft i den kronik -det hele forbliver på slagordplanet. Der er masser af konfliktstof i begreber som f.eks. 'nærdemokrati' og 'effiektivitet'
Hvordan forener man lige de to størrelser? Eller hvad med 'frihed' og 'ansvar'? eller 'bæredygtigthed' og 'frihed'.
Det er jo let at liste en masse plusord som vi alle kan sige ja til. Hvem er i mod nærdemokrati f.eks. eller hvem gør ind for nepotisme? Nej vel?
Den spændende diskussion kommer først når vi konkret prøver at realisere vores drømme og afveje dem i forhold til hinanden

martin gerup

Glimrende kronik. De seneste par dage har jeg tumlet rundt med tanker om balancen mellem frihed og kontrol. Hvorfor Bertel Haarder kunne være undervisningsminister i så mange år. Hvordan de elektroniske medier kan bruges aktivt af de nye generationers verdensborgere. Og hvordan vi får velfærd erstattet af personligt ansvar og engangement. Tilsyneladende usammenhængende tanker, som Planetas kronik giver mig rigtig mange - og ofte rigtig gode - forbindelser mellem. Glimrende kronik. Jeg vil gå ind og høre P1 udsendelsen med det strakse....

Jens Verner Jørgensen

Oprør ja men ikke mod eller i eller fra midten!
Er en elefant venter højrer eller midt?
Er olien de vælter op i golfen venstre orienteret?
Er fattigdommer i Afrika højreorienteret?
Er isen der smelter i Grønland ???????????
Jeg mener at vi ved at gentage begreber fastholder os selv. Også vores rettigheder eller vores personlige frihed. Ved at fremhæve begreber som disse, har vi automatisk også opfundet en fjende, der må true disse begreber, ellers giver det ikke mening at tale om dem.
Vi bor i et demokratisk land, vi har selv valgt det system vi lever i. Så er der en fjende, må det være os eller rettere det vi er blevet gjort til.

Demokratisk Alternativ er et protestparti, der protestere mod, den udvikling, der degenerere os mennesker til; nuetnydende, historieløse, selveksponerende, ansvars og pligtfralæggende, jegfokuserede, fremmedhadende, fællesskabsfornægtende, problemrelativerende, sprogforfladigende, vold-og-ødelæggelse-som-underholdning-søgende, rethavende, reklamemanipulerede, forbruger, for hvem, forbruget i sig selv, er frihedsdefinerende.