Læserbrev

Rigtig diagnose - forkert medicin

Regeringens rejsehold - udi folkeskolens fremtid - foreslår, at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling. Problemet er, at et sektorforskningsinstitut medfører risiko for, at afstanden mellem forskningen og professionshøjskolerne bliver endnu større, skriver to rektorer. Arkiv

Regeringens rejsehold - udi folkeskolens fremtid - foreslår, at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling. Problemet er, at et sektorforskningsinstitut medfører risiko for, at afstanden mellem forskningen og professionshøjskolerne bliver endnu større, skriver to rektorer. Arkiv

Steffen Ortmann

Debat
14. juni 2010

Endelig: Den 4. juni 2010 præsenterede regeringens rejsehold sine anbefalinger om fremtidens folkeskole. Hvad angår lærerne i folkeskolen, er anbefalingen helt klar: Lærernes kompetencer skal styrkes. Og her foreslår rejseholdet en forskningsbaseret læreruddannelse.

Rejseholdet er imidlertid meget bevidst om, at dette ikke kan lade sig gøre uden videre. Derfor er forslaget, at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling, som skal løfte opgaven og rejseholdets tredje anbefaling: Styrket forskning i skoleudvikling.

Intentionen med forslaget kan ingen være uenige i, men medicinen er forkert.

Historisk har Danmarks Lærerhøjskole, senere Danmarks Pædagogiske Universitet og sidst Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, løftet opgaven - med varierende succes. Det er vel også derfor, at rejseholdets formand foreslår et selvstændigt forskningsinstitut for hele sektoren. Men problemet er, at etablering af et sektorforskningsinstitut medfører en risiko for, at afstanden mellem forskningen på den ene side og professionshøjskolerne og professionerne på den anden side bliver endnu større, end den er i dag. Derfor bør det medtænkes, at professionshøjskolerne i dag er inde i en udvikling, hvor der både etableres nationale videncentre, for eksempel i læsning, og andre videncentre, f.eks. i læremidler. Her er UC Lillebælt, UC Syddanmark og UC Sjælland gået sammen om at løse netop de opgaver, som rejseholdet efterlyser. Det sker i et tæt samarbejde mellem professioner og universiteter.

Vælg decentralt

Derudover, og det er måske det vigtigste, vil der være risiko for, at et institut vil medføre geografisk centralisme. Professionshøjskolerne skal sikre et landsdækkende udbud af uddannelser, hvor udvikling og forskning skal forankres på alle professionshøjskoler. Der må derfor ikke vælges en løsning, som alene er ideel for København og Århus. Professionshøjskolerne har et regionalt udgangspunkt, derfor bør de hver for sig og sammen være vigtige omdrejningspunkter i den fortsatte udvikling. Også når læreruddannelsen baseres på forskning og forskningsresultater.

Rejseholdet har udført et stort arbejde, og mange af de problemstillinger, som udgør baggrunden for anbefalingerne, er rigtige. Det er også befriende, at oplægget har et klart fokus, men ikke færdige løsninger i detaljen. Derfor er der nu både tid og rum for debat.

Erik Knudsen, rektor University College Lillebælt og rektor Søren Vang Rasmussen, University College Syddanmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Jensen

Der er åbenbart mange om budet.

Foruden de to rektorers steder er der også DPU, som allerede har 4 bud på hvordan man skal begynde at løse problemerne. Den evidensbaserede løsningsmodel fra DPU vil politikerne dog selvfølgelig se helt bort fra.

Givet den politisk bundne opgave for "Rejseholdet", bliver det nok mere en løsning a la Bjørn Lomborg eller Bent Jensen.

Søren Blaabjerg

Lad mig lige minde om, at selv om der findes en masse viden på et område, så er det ikke sikkert, det prompte kan og/eller bør omsættes til konkret målbare resultater. Det kan dels være diskutabelt, hvad målsætningen egentlig er og dels hvordan man måler produktiviteten kvantitativt og kvalitativt. Er det vigtigste på skoleområdet at pace eliten frem til det højst mulige niveau eller at hæve det gennemsnitlige niveau f.eks.? Der givetvis ikke to elever, der en ens og har identiske undervisningsbehov, ligesom, der ikke er to lærere, der er ens. Nogle er som katalysatorer gudbenådede undervisere og igangsættere. Andre (muligvis teoretisk særdeles velfunderede) dræber den naturlige nysgerrighed og lyst til at lære faget.

Fremfor alt må mn ikke underkende betydningen af de menneskelige relationer, af det musiske og af begrebet talent. Der er jo ikke tale om mekanisk produktion af slagtesvin. Det skal være både sjovt og interessant at gå i skole.

Brian Jensen

Jeg giver Søren ret. Vi skal ikke lave PISA-robotter.

Hvis man kigger på DPU's hjemmeside tror jeg at de har fat i den lange ende på det punkt.

Det jeg forventer ar at regeringen ikke bruger den model eftersom den ikke bygger på rygmarvsreaktionen med mere kontrol, detailstyring og gabestok.