Kommentar

Alt for ringe jobsøgningskurser

Debat
3. juni 2010
'Ud over ikke at være brugbar gjorde aktiveringen mig direkte mismodig, og jeg fik ansøgt mindre end ellers'. Sådan lyder dommen over jobsøgningskurser fra magistre. Model

'Ud over ikke at være brugbar gjorde aktiveringen mig direkte mismodig, og jeg fik ansøgt mindre end ellers'. Sådan lyder dommen over jobsøgningskurser fra magistre. Model

En ny undersøgelse foretaget af Magistrenes arbejdsløshedskasse (MA) viser, at kun fire ud af ti ledige akademikere i MA er tilfredse med 'Anden aktørs' jobsøgningskurser. Det er politisk besluttet, at en stor del af beskæftigelsesindsatsen - her under kontaktforløbet og aktiveringen - skal udliciteres til 'andre aktører', som f.eks private virksomheder, konsulentfirmaer, faglige organisationer og lign. Det er dog Jobcenteret, der fortsat har det øverste ansvar.

Utilfredsheden fra de ledige går blandt andet på for lidt og for ringe undervisning - alt for lange kursusforløb, der indholdsmæssigt kan bære til et par uger, hvorefter det er ren opbevaring de resterende op til 13 uger - og for sammensatte deltager-grupper med alt fra ufaglærte til universitetsuddannede på samme kursus. Som en ledig magister bemærker: »Det bliver nemt den laveste fællesnævner, for at alle kan være med. Så er det bare ikke særlig relevant for mig.«

Andre har for nylig offentliggjort lignende undersøgelser, men har ikke fokuseret på 'Anden aktørs' rolle. Interessant er det, at tilfredsheden med 'Anden aktør' generelt heller ikke er overvældende. Færre end halvdelen kan erklære sig tilfredse. Især kritiseres det manglende kendskab til arbejdsmarkedet og de ikke-eksisterende virksomhedskontakter. Flere medlemmer rapporterer, at konsulenterne såmænd er flinke nok, men at de er så pressede tidsmæssigt, at der ikke er mulighed for mere end en helt overfladisk hjælp og lidt tomgangssnak.

De 'Anden aktører', som har fået dårlige karakterer for jobsøgningskurserne, er som regel de samme, som ledige medlemmer i MA generelt er mindst tilfredse med. Det er stærkt bekymrende, at der ikke er mere kontrol med kvaliteten af den aktivering, den enkelte 'Anden aktør' tilbyder og selv tjener penge på, og at 'Anden aktører' af kommunerne helt åbenlyst vælges ud fra pris, ikke kvalitet. Sidstnævnte forhold kan vi håbe, at kommunerne i et nyt udbud, der pågår netop nu, ændrer praksis med.

Det er vigtigt at sikre, at aktiveringen er hensigtsmæssig (og ikke en forhindring) i forhold til målet, som er at få et ordinært job. Det lyder som en selvfølgelighed, men er det desværre ikke. Vi har eksempler på medlemmer, som er blevet råbt af, fordi de på et af Anden aktørs jobsøgningskurser sad og skrev en ansøgning til et almindeligt job, frem for til en virksomhedspraktik; medlemmer, som havde fået job via helt almindelig jobsøgning, men som alligevel i tiden frem til jobstart blev tvunget på jobsøgningskursus for at lære at søge job; medlemmer, som blev sendt på jobsøgningskurser både to og tre gange, ikke fordi de ikke forstod det første gang, men fordi de bare skulle aktiveres.

MA vil som medlemmernes advokat fremover holde et skarpt øje med kvaliteten i 'Anden aktørs' tilbud. Vi skulle nødig ende i en situation, hvor endnu flere medlemmer giver denne kommentar efter afslutningen af et kursus: »Ud over ikke at være brugbar gjorde aktiveringen mig direkte mismodig, og jeg fik ansøgt mindre end ellers.«

Frederik Dehlholm er formand for Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

hvis der stadig er nogen der tror på at jobtræningskurser, er til for at den arbejdssøgende kan få kvalificeret hjælp og vejledning, ja så tager de fejl.

jobtræningskurser hos anden aktør, er økonomisk spekulation, da de kommunale jobcentre får 65% refusion for de arbejdssøgende er der er aktiveret og kun 35 % hvis de er ikke er aktiveret.

jobcentret er ligeglad med hvad aktiveringen består af, da der er ikke er krav til kvaliteten, blot omfanget.

de private anden aktører forretningsmodel, er i opposition til de jobsøgende. jo længere tid den arbejdssøgende er tilknyttet den anden aktør, ligeså længe modtager den anden aktør betaling for at aktivere den ledige. Har den ledige, værwe uden for arbejdsmarkedet i mere end 6 mdr., åbnes muligheden for at etablere virksomhedspraktiker, hvor den private aktør modtager betaling for at varetage sagspfølgningen. Ifølge loven max 3 mdr. praktik, med efterfølgende 6 mdr. med løntilskud. Der er i praksis ikke følger loven, da ledige kan være 6-9-12 mdr i praktik, uden at arbejdsgiveren har lønudgifter til medarbejderen/praktikanten, og uden at tillyde den ledige et reelt job.

(jeg ved at dansk supermarked , har (udnyttet) benytte dette ekstremt.)