Kronik

Røven i sædet, tak

Alt for mange elever tilegner sig for ringe faglig viden. Først i folkeskolen, siden på de gymnasiale uddannelser. Dels fordi ro i timerne, daglig lektielæsning og respekt for læreren og uddannelsessystemet er blevet deponeret på Nationalmuseet. Dels på grund af makkerparret fortravlede forældre og flyvske forskere
Folkeskolens lærere burde træde i karakter og befale ro i klassen. Uden arbejdsro er det fuldstændigt umuligt at lære eleverne dansk grammatik og engelske gloser.

Folkeskolens lærere burde træde i karakter og befale ro i klassen. Uden arbejdsro er det fuldstændigt umuligt at lære eleverne dansk grammatik og engelske gloser.

Kirstine Kiilerich

23. juni 2010

Undskyld min uhøviske overskrift. Men kraftudtrykket udspringer af en voksende desperation og magtesløshed over, at 'vi' alias det danske samfund er i fuld gang med at ødelægge en stor del af det kostbare råstof, som vores børn og unge udgør.

Mit ærinde i denne kronik er at sætte spot på den ringe faglige viden, alt for mange elever tilegner sig først i folkeskolen, siden på de gymnasiale uddannelser. Dels fordi ro i timerne, daglig lektielæsning og respekt for læreren og uddannelsessystemet er blevet deponeret på Nationalmuseet. Dels på grund af makkerparret fortravlede forældre og flyvske forskere, hvis pædagogiske mantra igennem en årrække har lydt: Lærdom-blot-til-lyst-og-underholdning.

En teori, der har voldt ubodelig skade på stort set alle andre end forskerne selv og deres indspiste, virkeligheds-forflygtigende forskermiljøer. For det er ikke altid lystfyldt at lære. Somme tider er det hårdt og sejt arbejde, eftersom man skal kunne kravle, før man kan gå. Man skal kunne sine tabeller, før man kan lave andengradsligninger. Stave og læse, før man kan skrive danskopgaver.

Surt slid

Dumme-Dorte bliver dummere, og langt værre - det gør Tumult-Torben og Dovne-Dan også, fordi lærerne skal bruge tid på opdragelse frem for oplysning, underholdning frem for undervisning og endeløse, meningsløse møder og administration frem for kundskabsformidling. Styret udefra af pædagogiske universiteter og evalueringscentre befolket med the happy few, der har været listige nok til at komme langt væk fra den daglige, seje undervisning alias kerneydelsen, så de på sikker afstand kan piske og evaluere på de gemene, menige lærere.

Fagligheden er faldet stort set over hele linjen, og den faglige deroute har nu også ramt universiteterne og de højere læreanstalter. Der hviskes i krogene om forfaldet, men få ytrer åben kritik, for levebrødet med dårlige studerende er trods alt bedre end at være arbejdsløs.

Folkeskolens ledere og lærere tør og/eller orker heller ikke at træde i karakter. I form af følgende glasklare udmelding: I timerne arbejder vi. Der skal være ro. Hvis I nogen gange keder jer, så er det bare synd. Men det gør man altså ind imellem i det her liv.

Noget lærdom, ja faktisk en hel del, må tilegnes med slid, sågar undertiden surt slid. Hvabehar? Du synes, det er hårdt at læse lektier? Det er der desværre ikke noget at gøre ved. Ingen har sagt, at viden vælter indenbords lige så gelinde som dagens Mars-bar eller Paradise Hotel.

Gang i hjernemusklerne

I parentes bemærket undrer jeg mig som så ofte før over, hvor Danmarks Lærerforening er henne. Den tier og samtykker, mens lærerne bøjer nakken og finder sig i at få pålagt ansvaret for, at alt for mange børn og unge ikke får lært det, de skal. Spildet af åndelige ressourcer er sørgeligt, set i lyset af at en stigende andel af en ungdomsårgang ikke får en gymnasial eller anden videregående uddannelse. Først og fremmest drengenes droppen ud af skolesystemet er bekymrende. I al deres utilpassethed kan de godt gå hen og blive til rigtigt meget besvær for samfundet på et senere tidspunkt, når hverken arbejdsmarkedet eller kvinderne efterspørger deres ikke-eksisterende kvalifikationer.

Som bekendt bliver der stadig færre lærepladser til de ikkeboglige. Fag som cigarsorterer, barber, trykker og bødker hører fortiden til, og der er heller ikke mere plads til en-rask-mand-med-en-skovl.

Dertil kommer, at hvad der måtte være tilbage af ufaglært arbejde, bliver stille og roligt eksporteret til Østen og andre eksotiske destinationer, hvor arbejdskraften er meget rigelig, og lønnen meget lav. Hvortil kommer den ubetvivlelige arbejdsgiverfordel, at begreber som disciplin og arbejdsomhed ikke risikerer at udløse krampelatter hos medarbejderne. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt kan stampe ikke-eksisterende lærepladser op af jorden, så hvis de unge (mænd) skal klare sig i en globaliseret verden med voksende krav, skal de snart sættes i gang med at massere hjernemuskler frem for mavemuskler. Hvis da altså man(d) har ambitioner om at drive det til andet og mere end lokumsrenser. Og de fremtidsudsigter vil næppe appellere til dagens materielt snotforkælede unge, der har haft eget værelse, eget fjernsyn og egen telefon fra år tre.

Studiet er fuldtidsjob

'Vi' har slet ikke været ambitiøse nok i vores forsøg på at forklare de unge mennesker, at der i dag ikke er nogen vej uden om bogligheden og dermed heller ikke øvelsen med at få en vis kropsdel i sædet.

Det er ved at være reglen snarere end undtagelsen, at der bliver læst systematisk lektier i dagens Danmark. Og selvfølgelig kan gymnasieelev Peter og undertiden også Susanne ikke nå at læse lektier, når de først har været seks-syv timer i skole. Altså når de tillige skal have tid til fritidsjobbet, og til kæresten og til kammeraterne og til at drikke sig lammestive i weekenden, så man virkelige kan mærke, man lever.

Eftersom de unge mennesker ikke kollektivt og klart bliver informeret om, at gymnasiale uddannelser er et fuldtidsjob, bliver mange gradvist hægtet af undervisningen. Lige meget hvor meget læreren stræber efter at sænke niveauet, så selv de tungeste kan komme med på vognen. Rummelighed først, faglighed - måske - siden.

En del af de unge vågner op, når de er kommet op i 20'erne. På det tidspunkt indser de, at de har spildt mange kostbare studieår og brugt måske 20 år på det, der tidligere blev klaret på 12. De går endeløst i skole, fordi de ikke tilnærmelsesvist får det ud af undervisningen, som de burde. Hovedsynderen er den konstante uro i timerne, hvor den uafbrudte baggrundsstøj medfører, at selv de mest indlæringsparate og mest motiverede elever ikke får mulighed for at koncentrere sig.

Ro i klassen

Gentagelse fremmer forståelsen, så lad mig med baggrund i 25 års undervisningspraksis slå til lyd for, at det er fuldstændigt umuligt at lære elever f.eks. dansk og engelsk grammatik, hvis der småpludres og sms'es samtidigt. Begreberne er svære. Mange synes aktiviteten er kedelig, og endnu har ingen fremlagt overbevisende modeller for, hvordan en disciplin som f.eks. bøjning af uregelmæssige verber kan gøres konsekvent lystfyldt. Og som det forholder sig med grammatikken, gør det sig gældende med delelementer inden for samtlige andre fag i fagrækken.

Derudover kan man glemme alt om vidensopbygning, hvis den enkelte elev ikke møder op med en indstilling om, at først og fremmest 'jeg selv' har ansvaret for at lytte og tage imod indlæring.

Selv nok så mange fine pædagogiske luftballoner sendt op i kaskader påtrykt juhu-ordene udvikling, fleksibilitet, teambuilding, vidensdeling, projektarbejde, tværfaglighed, kommunikativ kompetence og cooperative learning kan ikke udøve mirakler. Lagkagen er den samme som før - der er bare kommet ny pynt på.

Derfor er mit forslag: Stop bevillingerne til den pædagogiske forskning i en 10-års periode, og overfør de frigjorte midler til folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, så klassekvotienterne kan nedsættes (over 28 i én klasse er galimatias), lærere og ledere på en gang kan komme på assertionskurser og trænes op i at konfrontere såvel ansvarsforflygtigende forældre som deres børn med udsagnet: Her stopper lærdom-blot-til-lyst-festen til fordel for en undertiden slidsom hverdag, der inkluderer daglige lektier. I samme åndedrag kan lærerne lære at læse verdensfjerne forskere teksten, og de nu frisatte forskere kan få lov at bruge deres ekspertise. Nemlig som årsvikarer på skiftende særligt belastede skoler, hvor deres indsigter rigtigt kan komme til deres ret.

Lone Nørgaard er cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

En hel del vrøvl, en hel del retten-bager-for-smed, men væsentlig i substansen.
Kernen: man skal kravle, før man kan gå, siger det hele. Især hvorfor ansvar for egen læring er tåbelig: man kan ikke indse betydningen af at lære noget, der ligger ud i fremtiden, man kan ikke vide, hvad der er værd at lære, når man ikke ved, hvad man kan lære.

Ordsprogenes fallit :

"Hvad du ikke ved, har du ikke ondt af."

Efter korrektion, og opdatering ; Patch 1,03 :

"Hvad du ikke ved, har du ikke gavn og glæde af."

Endvidere :

Ro kommer ikke af ingenting, ro kommer af konstruktiv deling, i form af selvstændig viden.

Lyst til at deltage kommer ej heller af ingenting, det kommer igen af deling, lysten til at dele sin viden.

Del og hersk.

Frej Klem Thomsen

Det er tangerende det decideret åndssvage det her. Hvorfor spilder Information tid på den slags uinformerede, lommefilosofiske vrøvl? Få dog en af de mange dygtige forskere, fagforeningsfolk eller læreruddannelsesledere som virkelig ved noget om emnet til at skrive istedet.

At ansvaret for den, indrømmet, højst kritisable situation på de danske læreanstalter så placeres alle andre steder end der hvor det hører hjemme er blot prikken over i'et. For de er påfaldende fraværende, midt i al brokkeriet, de politikere der systematisk og hårdnakket har beskåret, bureaukratiseret, undermineret respekten for og udhulet det pædagogiske indhold i de danske uddannelser de sidste godt 30 år. Vi skal tilbage til før Haarders ministertid under Schlüter for at finde politikere der tog den pædagogiske forskning alvorligt, og prioriterede uddannelser ressourcemæssigt.

At vi idag har kedelige discount-uddannelser, eller i hvert fald noget som minder alt for meget om det til at man kan være tilfreds, er ikke forskernes, forældrenes og undervisernes ansvar. Og det ændrer ikke en tøddel at skælde dem ud og kræve at de tager sig sammen. Det er institutionerne, som de udformes fra politisk hold, den er gal med. Men det kræver et mindstemål af indsigt at kunne diskutere dem, og det er måske for meget at forlange.

Dorte Sørensen

Lone Nørgaard hvorfor anbefaler du ikke socialdemokraternes forslag om en helhedsskole. Her skulle der være mulighed til at blande leg og læring, dyrke motion og give lektiehjælp til ALLE.
Ligeledes ville mange forældre slippe for de dyre og dyre skolefritidsordninger.

Peter Nygaard

Nu har de fleste kommenteret det jeg gerne ville. Jeg vil dog gerne gå i detaljen med en ting, lektier.
Først vil jeg gøre som Lone Nørgaard og komme med egen fornemmelse og erfaring, hvilket ikke tæller en skid. Jeg lavede aldrig lektier og mener at jeg fulgte ret godt med alligevel, fik gode karakterer i folkeskolen og endda så gode i gymnasiet at jeg selv kunne vælge uddannelse bagefter, helt frit. Så hvis jeg går i Lones fodspor, så må jeg jo konkluderer at lektier ikke hjælper og at hun tager fejl. !

Hov, det er jo bare min mening der ikke er underbygget, lige så vel at Lone's slå røven i sædet ej heller er. Jeg kan dog nævne noget der er udtalt eller videnskabeligt undersøgt, hvis man vil have noget sagligt i denne debat.

Lektier gør mere skade end gavn. Udtalt af en forfatter til mange amerikanske undervisningsbøger.
http://avisen.dk/lektier-goer-mere-skade-end-gavn_62235.aspx

Skoleelever slider med hjemmearbejde, men de lærer intet af det, viser ny forskning.
Undersøgelse lavet af cand.pæd. Adam Valeur Hansen.
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/06/18/09/0910-83/index.xml

Svensk forsker: Lektier skader børns helbred.
Lavet af forsker i pædagogik, Jan-Olof Hellsten.
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=31037

Men stol du bare på din mavefornemmelse fru Nørgaard, den er sikkert bedre til at piske en stemning op, selvom det er sludder.

Rachel Henderson

Jeg synes artiklen er sjusket skrevet, og den fremstår ikke som nogen garant for at den foreslåede metode virker. F.eks.skriver forfatteren "Det er ved at være reglen snarere end undtagelsen, at der bliver læst systematisk lektier i dagens Danmark." Øh, hvad? Var det ikke lige omvendt?

Forfatteren burde gribe i egen barm og ændre 25 års undervisningspraksis til en mere motiverende metode, så eleverne kan se meningen med at tilegne sig visse færdigheder. Lur mig, om de så ikke opfatter det knap så svært at lave lektier. Endelig skal der også en vejledning til i hvordan man mest effektivt laver lektier.

Ja, men så tager vi den en gang til: Det er jordmødrenes skyld.
Erhvervslivet siger de unge kan for lidt når de kommer fra universitet. Universitetet siger de kan for lidt når de kommer fra gymnasiet. Gymnasiet sider de kan for lidt fra folkeskolen. Folkeskolen sider børnene skal lære det i børnehaven og børnehaven brokker sig over at de ikke selv kan tørre næsen når de kommer fra vuggestuen. Og forældrene kan det per definition jo ikke være, så der er kun jordmoderen tilbage!
Men vi får jo nok klagesangen igen til næste år.

Heinrich R. Jørgensen

Lone Nørgaards stil er åbenbart at være polemisk, indbilsk alvidende og flabet docerende.

Det er trættende...

Peter Hansen

Beklager, Lone Nørgård har for en gangs skyld ret! Og vi ved det allesammen.
Det nuværende misregimente, der bygger på en fejlagtig liberalistisk idé om frit valg - hvor har det ødelagt meget og kostet mange unødvendige ressourcer - tager ikke alvorligt, at der er visse givne forhold, der er færdigheder, man skal mestre, hvis man vil være fuldgyldig og fuldt fungerende borger. Jo flere sprog, man kan, jo friere kan man færdes i verden. Der er sådan en underliggende tanke, at det er synd, at børnene skal tvinges til at lære noget; men det er ikke synd, det er deres egen styrke - også at lære under modstand og uden at forstå betydningen af noget, man først langt senere i livet oplever som positiv viden. Fremfor alt tvinger man børnene til at antage en fundamental tillid til andre menneskers dømmekraft, ikke på trods af ens egen, men som en positiv erfaring.
Og så er det ikke anderledes, end at alle menneskebørn fra de tidligste bosættelser har måttet igennem den disciplinering, der også er en del af at kunne løfte samfundsarven og bære den videre.
Forskellen er, at nogle ved det hjemmefra, mens andre først møder det i skolen. De, der først møder det i skolen, står uligt svagere i vejen mod de spændende, interessante og velbetalte jobs, og de vil formodentlig skulle knokle mere for at kunne nå, hvad børn fra boglige hjem er opdraget til at nå. Det er et vilkår, de fortjener at blive gjort bekendt med.

Olav Bo Hessellund

Peter Hansen:

Jamen, problemet er, som påpeget i flere indlæg, at Lone Nørgaard kun peger på de synlige symptomer. ”Enhver kan jo se, at jorden er flach”, som Per Degn siger i Erasmus Montanus.

Med andre ord: Vi bekræftes kun i de fordomme, vi eventuelt måtte have ved læsning af Lone Nørgaards artikel – vi bliver ikke et hak klogere på verden, tværtimod.

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

at Lone Nørgaard får peget fingre af faktiske problemer og uhensigtsmæssigheder, gør hende ikke til en sandsigerske.

Der er intet nyt i hendes betragtninger, og hendes polemiske, bedrevidende jargon kunne sikkert fungere godt som standup komik af den flagellantiske slags, hvis hun arbejdede noget mere med teksterne og timingen.

Men som kronik, fungerer det ganske enkelt ikke, andet end som bekræftelse hos de der på forhånd er ganske enige i hendes meget lidt nuancerede synspunkter. Ingen er blevet klogere, så hvad skulle kronikken gøre godt for? Det er spild af gode spaltemillimetre.

Peter Lauritzen

En stor tysk undersægelse af gymnasieelevers faglige niveau viste igen, at de sydlige Bundesländer ligger foran det nordlige, dvs Bayern og Sachsen i top og bystaterne Berlin og Bremen i bunden. Forskellen næsten svarende til et års undevisning. Hvad er så forskellen. Jo det er den gammeldaws disciplin, der hersker i gymnasierne i syden, og den såkaldt moderne pædagofik og der til hørende mange på disciplin i norden.
Med andre ord har LN ret, når hun skriver: " Dels fordi ro i timerne, daglig lektielæsning og respekt for læreren og uddannelsessystemet er blevet deponeret på Nationalmuseet."

Olav Bo Hessellund

Peter Lauritzen:

Nu kender jeg ikke til den tyske undersøgelse, du omtaler. Men det, du refererer, siger jo intet om, hvor godt eller skidt eleverne senere klarer sig i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Det var sikkert på mange måder lettere at være lærer for 50 år siden, ikke mindst når det gælder disciplin – MEN det var altså også et andet samfund, eleverne dengang skulle forberedes til.

Jeg husker med gru de remser, vi i min skoletid skulle terpe i tysk grammatik og latin. Når jeg i dag klarer mig rimeligt godt på tysk, kan jeg med sikkerhed sige, at det ikke er på grund af det, jeg lærte dengang. Faktisk var det mere en hæmsko end en hjælp, når det gjaldt om at kunne tale frit fra leveren, for jeg fandt jo efterhånden ud af, at de fleste tyskere faktisk ikke tager det med grammatikken særlig tungt - ja, mange af dem begår faktisk selv undertiden ret grove fejl, hvis man skal se strengt skolemesteragtigt på det, sådan som vores lærere gjorde det i 50’rne.

Lone Nørgaard lyder i mine ører som et ekko fra 50’rnes skole.

Niklas Monrad

- "Jeg klarer mig rimeligt godt på trods af at jeg intet lærte ..." Ja, det karakteriserer vel ambitions niveauet i Danmark ganske godt. - Rimelig godt ...

Kommentarerne her var præcis som forventet i disse spalter, med spredte skældsord og og sarkastiske kommentarer, men få argumenter eller stillingtagen til hvad LN egentlig siger: Der er en så udpræget mangel på disciplin blandt skoleelever, at store dele af dem bliver tabt på gulvet fordi de aldrig får lært noget, og der er ikke arbejde til de som intet har lært.

Men folk næger at lytte. De slår automatpiloten til så snart ordet ansvar og disciplin kommer ind i billedet, og tyer til det ansvarsforflygtigende trick med at skyde skylden på politikere der ikke poster tilstrækkeligt med penge i systemet.

De selv samme mennesker tror sikkert også at de har stor social bevidsthed ...

Heinrich R. Jørgensen

Niklas,

for en gangs skyld, er det dig der vrøvler og har fået sat automatpiloten til.

INGEN i denne tråd hævder, at Lone Nørgaard ikke har nogle valide pointer iblandt smæderierne. INGEN argumenterer for, at kaos, fingermaling og elev-selvforvaltning er vejen frem. INGEN har bedt om flere penge.

Problemet er, at ingen bliver klogere af at læse Lone Nørgaards tekst. INGEN.

Hvad angår det sørgelige i, at mange elever tabes på gulvet, har du naturligvis ret i. Det er helt uacceptabelt...

Karsten Aaen

Engang da jeg gik på uni for mange år siden, lød klage-sangen fra censorer også, at de unge mennesker kan ingenting. Især indenfor dansk grammatik mente man ikke vi kunne noget som helst - vi dansk-studerende. Det viste sig siden, at det kunne vi godt :)

Pointen er, at man forventene, at vi skulle lære på en måde, men på det uni jeg gik på, lærte man ikke på den måde, man f.eks. lærte engelsk på som man gjorde på andre uni'er.

F.eks. lærte man engelsk på KU ved at sidde og analysere tekster helt ned på detalje-niveau i et træ-struktur-diagram, hvor hvert enkelt leds betydning mv. skulle analyseres i sætningen. Vi andre lærte led-sætnings-analyse med forfelt, bagfelt og midterfelt mv.

Dette blot for at sige, at de faglige nivau afhænger af, hvad man forventer og hvordan man måler det.
Hvis man f.eks. i Bayern og i Berlin forventer, at eleverne kan redegøre for en sætnings opbygning og struktur og hvorfor ordene i sætningerne står sådan som de gør på tysk, og det modsvarer bedre til den måde, man underviser i tysk på i Bayern, og ikke i Berlin, ja så er det klart, at det faglige nievau i Bayern er højere end det er i Berlin.

Pointen er at man bliver nødt til at sætte det faglige niveau ifht. a) hvilke forventninger man har og b) hvilke mål man har ifht. det faglige niveau.

Peter Lauritzen

Olav B. Hessellund, hvad faen har det med remser at gøre.Hvis du nogensinde skulle ende på en rigtig, dvs naturlirvidenskabelig uddannelse på et universitet, så ville du hurtigt indse, at uden viljen til at lære ting udenad kan du godt glemme at bestå en eksamen. H står nu engang for hydrogen, og det kan du ikke danse dig til på en alternativ skole.

Rachel Henderson

Lauritzen siger "H står nu engang for hydrogen, og det kan du ikke danse dig til på en alternativ skole."

Hvorfor ikke? Jeg er både naturvidenskabelig uddannet og uddannet i dans. Megen indlæring foregår for nogle bedst stående eller i bevægelse, for andre hjælper det at synge det periodiske system. Der er mange måder at lære ting på, og at "slå røven i sædet" er ikke altid den bedste.

Birgitte D Pedersen

Lone Nørgaard - eet hvert barns mareridt af een lærer, tænker jeg. Desværre er der alt for mange af 'jeres slags'. Uempatiske nedgørende ressourcesvage voksne, som benytter jer af jeres magt som den voksne. Jeres ansvar som lønnet lærer at motivere eleverne. JA - til mere pædagogisk indsigt hos voksne, som underviser børn og unge. Ifølge Børns Vilkår via BørneTelefonen, skyldes een elevs mistrivsel i skolen ofte een lærer. Ved Gud, min egen søn har fortalt om mange nedgørende kommentarer fra lærer/lærere. Krummer tæer over voksne, som kommunikerer - nej netop, de kommunikerer IKKE, er udelukkende nedgørende og uden respekt for barnet. Fuckin træt af at høre på stakkels lærere. NEJ stakkels børn, som må trækkes med uempatiske, respektløse voksne som ikke magter at skabe god stemning og gensidig respekt på klassen. Hvilket ER den voksnes ansvar. Børn er SÅ medgørlige med rette voksne

Birgitte DP, ak var det bare så enkelt. Men når godt halvdelen af eleverne i folkeskolen klager over for meget larm i timerne, siger det sig selv, at vi står med et strukturelt problem, der handler om læreres manglende ordenshåndhævelse. Selv hvis det var sådan, at der stod 25.000 superlærere og trippede for at komme til, så man kunne udskifte halvdelen af folkeskolens lærere, ville det ikke løse problemet. Det er nemlig grundlæggende en myte, at det kun er dårlige lærere, der ikke kan styre klasserne. Alle lærere,m selv de dygtigste, kommer af og til til kort Der findes to slags lærere i dette land: Dem, der har disciplinære problemer (i varierende omfang), og dem, der lyver. Det er simpelthen et vilkår, som skal takles; ikke udskammes, bortforklares eller forties.

John Christensen

Hvis jeg skal lære dig om demokrati, så sid stille og hold din kæft.

For når mange, må se frem til 30-40 år siddende på en skumgummipude, så kan de jo ligeså godt vænne sig til det. Ro på, nu.

God dag der ude

Min vej rundt i det danske uddannelsessystem har været ganske snørklet. Fra disfunktionel folkeskoleklasse til en erhvervsuddannelse, over i en HF, for nu at stå på universitetet. Jeg vil bare sige, at omend LN fremstår polemisk, så har hun i særdeleshed fat i mange relevante problemstillinger. Vi må først og fremmest forstå, at folkeskolen på glimrende vis afspejler sit omkringliggende samfund, med hvad sig dertil hører på godt og ondt.
Det er blevet et mantra at alle borgere skal ses som fritvælgende individer, der bedst ved selv. "Vi skal gøre op med eksperter og råd og nævn", som galningen Fjogh stolt proklamerede. Vi vil som samfund have, at børnene selv er ansvarlige for deres læring, fordi deres forældre ikke magter opgaven. Det er den politiske virkelighed som folkeskolen opererer ud fra. Derfor må LN også indse, at så længe at generation efter generation af børn møder undervisere som de møder pædagogerne; som de der skal opdrage dem, så vil larm, mangel på disciplin, og dovenskab være problematiske. Som jeg ser det, skulle man i virkeligheden gå ud som både institutioner og politikere og bede forældrene om at tage sig sammen. Dog er det jo så også fuldstændig rigtigt som Frej Klem Thomsen skrev, at institutionerne er decimerede. Samtlige steder jeg har gået, er en ting gået igen og igen: Manglen på ressourcer. Så længe alle potentielle regeringer sparer på uddannelsesområdet, så vil det kun fortsætte med at gå ned af bakke.