Kommentar

Uligelønnen lever endnu - desværre

Alle virksomheder med mindst 10 ansatte - og mindst tre mænd og kvinder inden for samme arbejdsområde - bør fremover udarbejde kønsopdelte lønstatistikker hvert år
23. juni 2010

Uligelønnen lever - desværre - i bedste velgående. Overskrifter som 'Myten afkræftet: Ingen uligeløn i det offentlige' og 'Der er ligeløn' kunne ellers få én til at tro det modsatte.

Den debat, der er fulgt i kølvandet på Lønkommissionens rapport, har nemlig bakket op om meget bekvemme konklusioner: At der ingen ligelønsproblemer er i det offentlige, fordi den største del af lønforskellen kan 'forklares' med det køns-opdelte arbejdsmarked. Og at ligelønsloven fungerer. Det er en fortolkning, som kommissionens formand, Michael Christiansen, finansminister Claus Hjort Frederiksen og beskæftigelsesminister Inger Støjberg især har talt for.

Lønkommissionens egne undersøgelser giver et mere nuanceret billede. Rapporten viser, at der er en uforklaret lønforskel mellem mænd og kvinder på tre procent i den offentlige sektor - og i staten og regionerne er den endda noget større. Rapporten indeholder også en analyse af ligelønsforskellen inden for de enkelte fag, der viser, at kvinder i en overvejende del af tilfældene tjener mindre end mænd. Så uligelønnen bliver altså ikke modbevist, som overskrifterne i medierne kunne tyde på. Og rapportens sammenligninger af forskellige mandefag og kvindefag viser også, at kvindefagene halter bagefter.

Sparket til hjørne

Derfor er det også lodret forkert, når regeringen bruger rapportens konklusioner til at sparke problemer med ligeløn til hjørne. De bruger simpelthen forkerte tal.

Udover at de skaber myten om, at der ikke findes ligelønsproblemer i det offentlige, skaber de også myten om, at ligelønsloven fungerer perfekt, men Lønkommissionen har slet ikke taget stilling til, om ligelønsloven fungerer godt nok.

Der er heller ikke nogen grund til, som beskæftigelsesministeren, at glæde sig over, at der har været få sager om uligeløn. Uligeløn kommer sjældent frem i lyset og fører derfor ikke til sager. Det underbygger den nyeste undersøgelse, vi har foretaget blandt HK'erne, hvor hver fjerde har oplevet uligeløn, men kun få har gjort noget ved det, fordi de frygter at blive fyret. Derfor er det umådelig svært at få dokumentation nok til at føre en retssag - og derfor er der ikke mange ligelønssager.

Men for regeringspolitikerne er det bekvemt at tolke Lønkommissionens rapport, som de har gjort det. De bider sig fast i de dele af rapporten, der handler om, at en stor del af lønforskellen mellem mænd og kvinder skyldes, at de vælger forskellige uddannelser, brancher og job. Det kønsopdelte arbejdsmarked udpeges som hovedskurken. Med det bliver uligeløn ufarlig for regeringen, fordi det så ikke længere er arbejdsgivernes ansvar, men i høj grad et problem, 'alle' bliver sat til at løse.

Bør forpligtes

Derfor vi simpelthen ikke arkivere diskussionen om ligeløn under forklaringen om det kønsopdelte arbejdsmarked. Vi er nødt til at tage fat på, hvordan vi kan undgå, at mænd og kvinder forskelsbehandles og ikke får det samme i løn for det samme arbejde. Vi har haft en ligelønslov i over 30 år, men vi har stadig en gennemsnitsforskel mellem mænds og kvinders løn på 17,7 procent ifølge EU-Kommissionens beregninger, hvoraf cirka en tredjedel ikke kan forklares. Så det nytter ikke at sige, at ligelønsloven fungerer perfekt - vi er nødt til at forholde os til uligelønsproblemet og løse det.

Derfor skal vi have en lov, der sikrer, at langt flere virksomheder forpligtes til køns-opdelte lønstatistikker. HK foreslår, at alle virksomheder med mindst 10 ansatte - og mindst tre mænd og kvinder inden for samme arbejdsområde - fremover skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker hvert år, som langt flere virksomheder og medarbejdere bliver omfattet. Såvel fagforeninger som tillidsrepræsentanter skal have adgang til statistikkerne, og de skal også have adgang til yderligere løninformation ved begrundet mistanke om uligeløn.

Lønstatistikken kan være et effektivt værktøj til at sikre ligeløn, viser erfaringerne fra bl.a. MMD. Virksomheden har i et par år lavet både kønsopdelte lønstatistikker og ligelønsredegørelser, så de kan fortælle, at det er et fremragende redskab til at sikre ligeløn. Et særligt lønudvalg går her statistikkerne igennem tre-fire gange om året for at se, om der er lønforskelle mellem mænd og kvinder. I cirka 80 procent af tilfældene findes en naturlig forklaring. Men der, hvor lønforskellen er uforklarlig og urimelig, skal chefen forklare sig. Kan han ikke det, bliver den enkelte medarbejder kompenseret.

Det er den vej, vi skal gå. Og det er noget, vi har mulighed for, hvis vi udvider ligelønsloven.

Regeringen foretager en del kovendinger i deres planer og politikker med ordene 'Vi har lyttet til befolkningen' - det håber vi også, de vil gøre i denne sag.

For uligelønnen lever - og det bør den ikke have lov til.

Mette Kindberg, næstformand, HK

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

Skide god ide,
tror du også de vil indføre det i Kina og Indien ?
Lad os endelig øge lysten til at drive små virksomhedder ved at smide mere ligegyldigt papir-nusseri i hovedet på dem .
Vil kvinder tjene mere må de dels øge deres arbejdstid, dels vælge nogle andre jobs .

Søren Nielsen

Jeg har læst et par af eksemplerne i det nyeste HK-nyhedsbrev:
http://www.hk.dk/www/temaer/ligeloen_er_ikke_ligetil/saadan_oplever_hk_e...

Kvinderne tør ikke brokke sig til chefen af frygt for at blive fyret.
Hvis man vil have noget må man bede om det.
Hvis kvinden så bliver fyret, kommer HK efter chefen og vinder sagen.
Men hvorfor tør de ikke, når de har HK?
I morgen sætter ALLE sig på hænderne, indtil der er orden i sagerne!

Marianne Mandoe

@ Søren.

Det har ikke så meget at gøre med om de kan vinde sagen, men om de derefter kan finde beskæftigelse.
Ganske som en mand, der har tisset på chefens skrivebord, nok vil have svært ved at finde et nyt job.

Altså bliver man som kvinde straffet ad flere omgange.
Først får man ikke den samme løn som mænd.
Derefter skal man igennem en retssag (med fyring).
Og tilsidst har man svært ved at finde et nyt job.

Jeg forstår ganske udemærket at så få kvinder rejser sager.

Søren Nielsen

@Marianne

Din holdning er et tydeligt eksempel på problemet.
Hvis man er utilfreds, må man gøre chefen opmærksom på det.

Søren Nielsen

@Marianne

Og hvad gjorde du ved det?
Som der står i dit link: "Lønforskellene skal frem i lyset ude på virksomhederne, siger LO’s næstformand.".
HVIS kvinderne vil have en ordentlig løn må de nævne det over for deres chef. Det nytter ikke noget at de ikke 'tør'.
Men de vil måske hellere brokke sig?

Mener du hvirkelig at jeg ignorerer eller er ligeglad med problemet? (Hvad er så det jeg gør her?)

Marianne Mandoe

@ Søren. Jeg blev fyret og kunne, til trods for at jeg var overkvalificeret til langt de fleste stillinger jeg søgte, IKKE finde fast arbejde før jeg, sjovt nok, fik job som sekretær i en fagforening.

Og.... "nævne det overfor chefen." Jamen hvordan pokker skal de kunne "nævne" det når de ikke engang ved hvad mændene i samme jobs tjener?
Det ville gavne alle, også mænd, hvis der blev mere åbenhed om lønniveauet.
For der sidder med garanti også mænd derude som, til trods for at de er mænd og selv mener at de har styr på den side af livet, bliver undebetalt i forhold til andre mænd der måske er lidt bedre til at rose chefens "golf-handicap".

Hvad du gør her har jeg ingen ide om. For indtil vidre har du givet udtryk for at problemet ikke er reelt og ad bagveje givet udtryk for at det skyldes "dovenskab" fra kvindernes side.

Så hvad laver du egentlig her?
Ser du det som et problem, eller mener du bare at det er klynk og konspirationsteori når det er påvist at lønforskellen, 35 år efter ligelønslovens fødsel, stadig er på 18% i gennemsnit?

Søren Nielsen

@Marianne
Hvor er det lige at jeg: "giver udtryk for at problemet ikke er reelt og ad bagveje giver udtryk for at det skyldes “dovenskab” fra kvindernes side."?

Dét som nok tænder mig lidt af er at der KUN fokuseres på halvdelen af befolkningen. Og dermed bliver det en 'kamp' mellem mænd og kvinder.

Hvorfor handler debatten ikke om at 'nogen' er underbetalt?

Jeg går også ind for fuld åbenhed: Jeg er laborant i fødevarebranchen, Jeg har knapt 20 års erfaring fra faget og 10 års anciennitet i samme firma. Jeg tjener 27.400 + 2,740 i pens. i en fuldtidsstilling.

Henrik Andersen

Ligeløn er en Utopisk drøm, Søg efter håndværkere i den blå avis, du kan få en for omkring Kr. 130 i timen. Jeg fik en VVS mand fra min lokalavis han kostede tre gange så meget, var han bedre? Sikkert ikke, men han talte dansk.

Marianne Mandoe

@ Søren.

Vi kan blive helt enige om at debatten er ensidig. Uanset hvilken del af "kønskampen" man kigger på.
Jeg er af den filosofi at der skal være lighed i alle livets forhold. OGSÅ sådan at skal mænd på session og risikere at blive indkaldt til at afsone værnepligt, ja så skal kvinder altså også.

MEN det ændrer ikke på det faktum at det er et stort problem at kvinder gennemsnitligt tjener 18% mindre en mænd i tilsvarende stillinger.
Eksisterede den lønforskel ikke, så ville det ikke være så automatisk at det altid (næsten) er kvinder der tager al barselsorloven, forældreorloven, tager tidligere fri, går på nedsat tid....
Sådan er det nu for det er det der har den mindste økonomiske effekt på en familie.