Læserbrev

Ungdommens evige skyld

For gud ved hvilken gang gør ungdommen sig åbenbart skyldig i egoisme. Et fænomen som snart sagt anvendes som forklaringsmodel på næsten alle samfundsproblemer. Men forholder det sig virkelig sådan, at yngre generationer i dag er markant mere egoistiske end de ældre generationer?
De unge er blevet mere egoistiske, lyder det fra skatte-ministeren. Et fænomen som snart sagt anvendes som forklaringsmodel på næsten alle samfundsproblemer. Men forholder det sig virkelig sådan, at yngre generationer i dag er markant mere egoistiske?

De unge er blevet mere egoistiske, lyder det fra skatte-ministeren. Et fænomen som snart sagt anvendes som forklaringsmodel på næsten alle samfundsproblemer. Men forholder det sig virkelig sådan, at yngre generationer i dag er markant mere egoistiske?

Brian Bergmann

Debat
29. juni 2010

Store tænkere som Hobbes, Rousseau og Rawls har gennem tiden forsøgt sig med at præcisere balancen mellem de individuelle udfoldelsesmuligheder og de kollektive forpligtelser. Denne balance betegnes ofte som 'samfundskontrakten'. Anvendelse af termen 'samfund' forudsætter, at ethvert individ som minimum må opgive visse af sine friheder til fordel for en form for kollektiv nytte. Den totale egoisme er således destruerende for ideen om samfund.

Disse samfundsmæssige grundideer er igen blevet højaktuelle, da en nylig offentliggjort undersøgelse viste, at unge mellem 18-29 år ser lettere på skattesnyd og sort arbejde end resten af befolkningen. Skatteminister Troels Lund Poulsen havde straks en reflekskonklusion ved hånden: De unge er blevet mere egoistiske. For gud ved hvilken gang gør ungdommen sig åbenbart skyldig i egoisme. Et fænomen som snart sagt anvendes som forklaringsmodel på næsten alle samfundsproblemer. Men forholder det sig virkelig sådan, at yngre generationer i dag er markant mere egoistiske end de ældre generationer?

Siden de små årgange blev født i 1980'erne, har vi som samfund vidst, at vi i fremtiden (læs: nu) ville stå over for nogle gevaldige velfærdsudfordringer. Færre på arbejdsmarkedet, flere uden for arbejdsmarkedet. Alligevel har det ene folketingsflertal efter det andet forsømt gradvist at reformere og justere den danske velfærdsmodel i tide. Årsagen synes åbenlys. Politikerne har ganske enkelt været hunderæd for at lægge sig ud med et af de store vælgersegmenter - de enorme generationer fra 1940'erne.

I dag står vi så tilbage med et velfærdssamfund uden reformer og med ældre generationer, som stadig forventer efterløn og tidlig pensionsalder på trods af, at det er åbenlyst for enhver, at det danske velfærdssamfund har svært ved at hænge sammen, hvis alle andre tillod sig samme eller lignende privilegier. Og netop derfor bør de unges såkaldte egoisme betragtes som et modtræk til de ældre generationer, der i generationsegoismens navn netop ikke opfylder deres del af den berømte samfundskontrakt.

Når de unges uddannelsessteder sættes på skrump som en konsekvens af finanskrisen, og når unge konstant mødes med krav om hurtigt at komme i arbejde efter endt uddannelse - gerne så meget og så længe som muligt - da overflødiggør velfærdstaten ganske enkelt sig selv over for de unge ved ikke at have den samfundskontraktlige balance for øje.

I dette lys bør se unges såkaldte egoisme derfor ikke anses som et udtryk for egennyttigt at ville unddrage sig forpligtelserne overfor kollektivet, men snarere som et udtryk for at kollektivet konstant forlanger mere af og fra de unge, end det selv er villig til at bidrage med. Man kunne derfor revurderende spørge, om de unges såkaldte egoisme ikke er selvforskyldt?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er det ikke på tide, at vi ALLE se det som en samlet opgave for alle at bevare det danske velfærdssamfund og holde op med den generations krig.
Hvorfor se sig selv som offer , hvorfor ikke i stedet se sig selv som et aktiv for samfundet lige meget hvad aldre man har . Lad os dog samarbejde og løse opgaverne i fællesskab.

Efterlønnen kan afskaffes HVIS der indføres mere fleksible og lempelige krag til ældre medarbejdere. Her har arbejdsgiverne også en stor opgave i stedet for at udstøde de ældre medarbejder til fordel for yngre kræfter . Ligeledes kan forebyggelse af nedslidning også forhindre mange i at måtte gå på efterløn. Bare et par forslag til en eventuel naturlig afskaffelse af efterlønnen.

Jeg kan heller ikke lade være med at bemærke, at mange er forargede over at nogle folk der får en overførsels indkomst udfører noget stor arbejde. Fx gør sort rent til en lav timeløn. Men er det ikke her lige så meget den der ansætter disse folk der er synderen. Hvorfor vil de ansætte en overførsels indkomsttager og så til en usele løn. I mine øjne er det det mest forargelige.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne , at i går var DR helt oppe at køre over, at nu vil kommunerne også til at overgive de almindelige ”villakvarterer” ansvaret for snerydning og vedligeholdelse af områdets stier og veje. Jamen dog det har andelsforeningerne mv. landet over da selv skulle betale for i mange år. De har længe betalt for egen snerydning og vedligeholdelse af veje og stier samtidig med at de over skatten også skulle være med at betale til de andre boligkvarterers snerydning samt vej og sti vedligeholdelse.