36 timer i København

New York Times' hede hyldest til 'en af de mest øko-mindede og kreative byer i Nordeuropa' - plus en kvittering
13. juli 2010

De er ikke til at stå for her en mandag middag i Dronningens København med 25.7 grader i skyggen. Åbenbart heller ikke for New York Times' læsere, som er så optaget af dem, at endnu 11 dage efter offentliggørelsen optræder de stadig på webudgavens liste over mest læste artikler. De »36 timer i København«, som rejsejournalisten Seth Sherwood tilbragte her i byen.

Optakten anslår straks tonelejet:

»København gør det i nyheder i disse dage. Ud over kliché turiststeder som Den Lille Havfrue og Tivoli forlystelsespark er den danske hovedstad brudt igennem som en af de mest øko-mindede og kreative byer i Nord-europa. Topmarkeret moderne kunst yngler frodigt, og en spirende modescene er lige ved at springe ud. Efter mørkets frembrud blankpolerer en bande innovative restauranter Skandinaviens gastronomiske skudsmål, især Noma, der i april blev rangeret først på S. Pellegrinos liste over verdens 50 bedste restauranter. Samtidig skaber opstartende jazz og internationale musikklubber et natteliv uden grænser. Og når det omsider er tid at vakle hjem, indfrier København sine finale-forpligtelser: den futuristiske, førerløse Metro er nu åben hele dagen og natten«.

Og så fremdeles.

Dansk Dubai

Vores øko-mindede kreativiteter fremvises også i slide show for web-læserne.

Ørestaden præsenteres for eksempel som intet mindre end »Et dansk Dubai«.

»For fem år siden var det stort set ikke andet end et goldt, fladt område på ruten til lufthavnen. I dag er kvarteret et futuristisk, master-planlagt samfund af state-of-the-art arkitektur. Den højt kørende Metro pisker forbi Cabinn Metro Hotels skyhøje blå tårn, tegnet af Daniel Libeskind, solpanel-klædte Crowne Plaza Copenhagen Towers og som det måske mest bemærkelsesværdige: Københavns Concert Hall, tegnet af Jean Nouvel. Det glødende blå kubelignende ydre indeholder flere koncertrum ...«.

Hvorpå der blændes op for - Christiania-cyklen! I forskellige udgaver, med strålende røde og blå farver og en yndig københavnerinde i sadlen på en af dem. Ladet er stopfyldt.

»Ni ud af 10 voksne danskere ejer en cykel, ifølge the Cycling Embassy of Denmark, en organisation, der fremmer cykling. København er blandt de mest cykelgale byer på planeten. Det betyder, at sightseeing på saddel er en leg. Træd pedalen ud til den frodige og græsklædte Assistens Kirkegaard (gravsted for H. C. Andersen og Søren Kierkegaard), hvor mange danskere picnic'er og ligger under sommersolen ... For en knockout beskuelse af byens orange tegltage og grønne kobberkupler kravl da op af det forgyldte snoede spir på Vor Frelsers Kirke, en 17. århundrede-tals kirke i det historiske Christianshavn kvarter. Baisikeli lejer cykler ud for 50 kroner for en halv dag«.

Dronningens Tværgade

Det betyder ikke, at kvarteret lige omkring Informations eget københavnske domicil forbliver overset. Tværtimod:

»Unge kokke, forsvarende de nordiske råvarer, skubber København på forkant af nordeuropæisk gastronomi. Kan du ikke kan komme ind på Noma, er eneste nye restaurant i byen med en Michelin-stjerne i år AOC«.

Men Copenhagens amerikanske tilbeder er skam også spadseret over Dronningens Tværgade videre op til »Madklubben, hvor den danske gæstfrihed er i forgrunden. Det siges sådan på spisekortet: 'De ansatte er blevet udvalgt for deres muntre mentalitet og smitsomme latter, ikke for deres intense studier af alle vine og oste i verden'«.

Og så kommer det:

»Naturen kalder - der findes ingen bedre kur mod for meget svinekød og øl end en energisk udflugt i den sprøde nordiske luft. Københavns tre tilstødende søer er yndet af cyklister, joggere og klapvogne, med maleriske stier foret af skyggefulde træer og siv«.

Økologiske fodaftryk

Sjovt - eller ironisk? - nok nævner vores henrykte gæst ikke, at Danmark efter USA har et af de allerstørste CO2-udslip på planeten pr. person - en langt større økologisk ødelæggelse end Kinas, der ellers ofte påstås at være på højde med USA's. (Hvad alene skyldes, at Kina omfatter en femtedel af planetens befolkning, USA under en tyvendedel).

Seth Sherwood nævner heller ikke, at hans landsmand, Mathis Wackernagel, fra Global Footprint Network har beregnet, at ser vi bort fra de helt specielle Arabiske Emirater og Kuwait, er USA på første- og Danmark på andenpladsen de to af planetens nationer, der forbruger mest af den (i dens materialitet). Skulle den øvrige verden op på vores forbrug, måtte vi have tre-fire flere planeter at afsætte vores økologiske fodaftryk på.

Det er så ironisk - for vi kreative københavnere elsker jo virkelig økologien, hvis bare naturen var noget værd - at Otto Gelsted måske udtrykker det bedst, da han i sin tid skrev:

»Jeg kommer igen til min Sommerø
Til Naturen, det billige Skidt
og Aspen suser mig mørkt i Møde
og Blitfuglen fløjter: blit, blit!«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for John Fredsted

"... Danmark på andenpladsen de to af planetens nationer, der forbruger mest af den (i dens materialitet)."

Ja, det er dybt godnat set i lyset af, at vi er en nation, der på flere måder fremstilles - brandes, som det hedder på nydansk (suk!) - af udlandet og os selv som foregangsland med hensyn til grøn energi.

Seneste klokkeklare verifikation af dette kollektive selvbedrag fik vi forleden med nyheden om, at ni ud af ti danskere er "... fløjtende ligeglade med CO2", http://www.berlingske.dk/klima/i-ferien-er-vi-floejtende-ligeglade-med-co2.

Hvilken barnagtig-uansvarlig adfærd.

Jeg vil endda gå så langt som til at kalde adfærden en forbrydelse. Men straffes kan den naturligvis ikke, for som jeg plejer at mumle til mig selv: Når en enkelt person begår en forbrydelse, så er det kriminelt, men når masser af mennesker begår en forbrydelse, så er det bare kultur.

Vi kommer til at lyve os selv - altså, bedrage os selv og hinanden - ned i afgrunden, for hvor er modet og selvindsigten henne?

Fodbold kan hyperaktivere menneskeheden; redningen af dets fundament, dets biosfære, kan tilsyneladende ikke. Mon ikke sidstnævnte skyldes, at man - grundlæggende som barbarer - løber an på, at man i fremtidens kamp om ressourcerne trods alt vil blive vinderen, så andre kan blive taberne?

PS: Velkommen tilbage fra ferie af, Ejvind.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

Hov: På trods af korrekturlæsning, så sneg følgende fejl sig med:

' at ni ud af ti danskere er “… fløjtende ligeglade med CO2” '

skulle have lydt noget i stil med

' at ni ud af ti danskere er “… fløjtende ligeglade med CO2”, når de tager på ferie '

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Daniel K. Hansen

Det er godt at vi har en jantelov, så vi hele tiden kan blive mindet om at hver gang vi bliver rost som nation, så kan det pilles ned igen af et trofast hylekor.
Som så meget andet tager Ejvind nogle enkelte ting og ignorerer så alle andre elementer, såsom effektiv offentlig transport, partikelfilter, sortering af skrald etc...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

Problemet med at fremstille Bangladesh som det mest bæredygtige land, er jo at afstanden til USA bliver enorm. Ved at tage Danmark, så er amerikanerne næsten også i mål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Cаsрer U

Jeg er måske den evige kritiker, men jeg synes ikke Københavns nye image er uproblematisk.

Hvor er byens ægte karakter neden under al denne coolness, kommercielle økologi og smarthed?

Jeg er ganske vist ikke indfødt københavner, men har i mange år boet i Kbh. K, hvor byens historie og identitet hver dag er nærværende. I de sidste 5-7 år er København blevet meget mere pulserende og udadvendt - på godt og ondt. Der er mere og mere druk og larm hver nat - nogle mener det er et bevis på ægte metropolstatus - jeg tvivler. Nu er der også opstået en dybt ubehagelig vane med at spytte på fortovet. Demonstrativt, naturligvis, for ingen mennesker har så meget spyt, og skråtobakken er forlængst gået af mode.

Den nye, coole by har behov for at "brande" og reklamere for sig selv konstant. Gerne med interaktive medier, som ikke er spor interaktive, men bare bruger elektroniske redskaber til at fange opmærksomheden endnu mere, så tilskuerens sind invaderes, og der ikke er plads til at forholde sig tænkende og kritisk. Det er altså i virkeligheden det modsatte af interaktivitet. Når jeg kører på en cykelsti, er der tællere og skilte om at jeg er cyklist nummer 1.234.191. Jeg bliver en aktør i Københavns Kommunes skuespil om økologi, uden at jeg er blevet spurgt. Kommunen har også kampagner om multikulturalisme og fællesskab ("Vi KBH'R") og almen borgerdyd og bypatriotisme ("I love CPH"). Det lyser ud af disse slogans at det alligevel er ret overfladisk. Det skal jo kunne rumme alle og derfor ikke sige for meget.

Metroen er et andet eksempel. Den er et studie i kold og upersonlig arkitektur. Det er meget sigende at så mange folk netop synes den er en succes. Dens design har virkelig ramt en åre i tiden. Der fandtes et kunstbudget til udsmykning af stationer, men da udvalget så råbyggeriet, syntes de det var så smukt, at de lod de grå flader være, og alle kunstpengene blev så brugt på de blå infosøjler foran stationerne (de må have været meget dyre!) Disse beslutningstagere kører sikkert selv i bil, ikke i metro, men hvi de havde prøvet at stå og vente 10-15 minutter på en metrostation, ville de måske have tænkt anderledes.

Adskillige nye bygninger er et Tivoli af kulørte lamper og glasflader. Forhåbentlig kommer der snart en ny generation af arkitekter, som har som målsætning at en bygningsfacade skal kunne fungere uden strøm i stikkontakten.

Vi hører også til stadighed skræp om at vi har behov for at smadre København med masser af skyskrabere, så byen kan blive en metropol! Men bemærk at arkitekterne og eliten selv putter sig i det dybt umoderne,men hyggelige Kartoffelrækkerne eller Brumleby.

Mine eksempler kan ligne spredt fægtning, men det er jo også en masse enkeltheder og tendenser der præger en by. Detaljerne skaber dog tydelige spor og mønstre. Det hele er jo skabt af menneskers tankegang. Den er ikke så mangfoldig i dag, som mange tror. Folk tænker lige så ens som de altid har gjort.

København suger også enorme mængder unge, håbefulde og oplevelseslystne mennesker til sig fra hele Danmark (og Sydsverige), mens provinsområderne forsømmes. Spørgsmålet er hvor bæredygtigt det nye København er. En by der altid larmer, og hvor livet måske ikke er så fedt når man har fået børn, eller når man er over 40 og har behov for fred og ro. Eller hvad med de tænksomme, indadvendte mennesker, som godt kan lide at få rum til bare at være til, uden evindelig stimulation udefra?

Siden 1700-tallet har København vist svunget mellem perioder hvor man ville være en kosmopolitisk verdensby og andre perioder hvor man slog sig til tåls med at være Danmarks hovedstad og ikke mere end det. Jeg læser netop Steen Bo Frandsens bog "Holsten i Helstaten", og det er slående hvor meget københavnernes identitetsproblemer og ambitioner har betydet for danmarkshistoriens gang. Ofte mere til skade end gavn.

NY Times' skriver om steder og restauranter hvor jeg aldrig har været - jeg finder det heller ikke så vigtigt om jeg lige har besøgt den ene eller anden hippe restaurant for 30-årige medieansatte. Det er døgnfluer. Information er bekymret for den hårde bæredygtighed, det egentlige miljø, ressourceforbrug og den slags.

Jeg er skeptisk mod begge dele, da de giver udtryk for en løsrivelse fra byens sammenhæng med mennesket. Materiens sammenhæng ånden, om man vil. Det kan man ikke skabe ud af ingenting eller via CO2-konferencer og kommunale kampagner. Efter at miljøsagen er blevet mainstream, er den blevet almindelig vestlig og egoistisk orienteret. (Samme gælder i øvrigt de forskellige brokker af "new age"-kultur, som i dag er løsrevet fra deres indiske eller asiatiske ophav og gjort til kommerciel vestlig massage, boligindretning osv.) Jeg er derfor hverken enig med NY Times eller Information i den sag. Om 100 år vil København sikkert fortsat have sine identitetsproblemer, fordi byen tænker for overfladisk, hvorimod mange andre storbyer i Europa og verden har ægte særpræg og historie.

anbefalede denne kommentar