Læserbrev

Daginstitutionerne og folkeskolens femteplads på verdensplan

Det er paradoksalt, at statsministerens rejsehold ikke på nogen måde har inddraget folkeskolens afhængighed af kvaliteten af det, der foregår i vore daginstitutioner i deres forslag, mener Per Kjeldsen.

Det er paradoksalt, at statsministerens rejsehold ikke på nogen måde har inddraget folkeskolens afhængighed af kvaliteten af det, der foregår i vore daginstitutioner i deres forslag, mener Per Kjeldsen.

14. juli 2010

I snart mange måneder har enhver snak om Danmarks økonomiske fremtid drejet sig om folkeskolen. Alene folkeskolen skal redde Danmark. Den skal helst være blandt de fem bedste i verden i løbet af kortest mulige tid - hvis det ikke sker, vil Danmark ikke kunne klare sig i den internationale konkurrence, hverken på eksport, udvikling af nye produkter eller lignende!

Selv om ingen aner, hvad det er, folkeskolen skal være 5. bedst til, er det forunderligt, at forudsætningerne for at nå denne position fuldt og helt har drejet sig om folkeskolens indre kvalitet fra børnehaveklasse til 10. klasse. Det er, som om man tror, at børnene, når de starter i børnehaveklassen, fødes pædagogisk - at de efter seks år i institution kun har opnået én ting: at være modnede til læring af rendyrket fagfaglig karakter. Intet er mere forkert!

En væsentlig parameter for succes i folkeskolen er succes med udviklingen i nul-seksårs-alderen. Det er derfor utroligt vigtigt, at netop vuggestue- (dagpleje-) og børnehaveperioden giver optimale udviklingsmuligheder for alle børn. Det betyder, at pædagogerne skal have mulighed for at gennemføre en pædagogik, der omfatter alle børnenes udviklingsområder: sansning, begrebsdannelse med konkrete, funktionelle og abstrakte begreber og tilsvarende symboldannelse med kropssprog, billeddannelse og udvikling af det hørte og talte sprog. Hertil kommer udvikling af motorikken. Det er også et stort og vigtigt arbejdsområde at sikre kvalitet i børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling.

Afhængighed glemt?

Det betyder samlende, at den primære pædagogiske opgave over for børn i nul-seksårs-alderen er udviklingen af livsduelighed - hvilket ligger langt fra den populistiske og af politikere ofte anvendte beskrivelse af dagsinstitutionens funktion som 'pasning'. At passe børn betyder jo i realiteten blot, at man ser efter dem, så de er i live, når forældrene kommer og henter dem. At arbejde pædagogisk med børn betyder, at man som ansvarlig professionel voksen sikrer, at børnene oplever at være en værdi i sig selv - det, man også kalder at udvikle selvværd. Det for tiden fremherskende nytteprincip bør aldrig være ledetråden for arbejdet med børn, hverken i daginstitutionen eller i skolen. Så også hvad det angår, har daginstitutionerne en betydningsfuld kulturel funktion, en dannelsesfunktion, som mere end nogensinde er vigtig, hvis ikke børnene alt, alt for tidligt skal opleve kun at være til for at tilgodese samfundets behov for at borgerne arbejder produktivt.

Dette aspekt mangler fuldstændigt i Lars Løkkes såkaldte Rejseholds forslag til forbedring af den danske folkeskole. På et tidspunkt, hvor også daginstitutionerne præges af sammenlæg-ninger og personalereduktioner, er det ikke bare beklageligt, men paradoksalt, at Rejseholdet ikke på nogen måde har inddraget folkeskolens afhængighed af kvaliteten af det, der foregår i vore daginstitutioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

en pædagogik, der omfatter alle børnenes udviklingsområder: sansning, begrebsdannelse med konkrete, funktionelle og abstrakte begreber og tilsvarende symboldannelse med kropssprog, billeddannelse og udvikling af det hørte og talte sprog. Hertil kommer udvikling af motorikken. Det er også et stort og vigtigt arbejdsområde at sikre kvalitet i børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling....kaldes også - men absolut politisk ukorrekt - for: "Fri leg"

Peter Hansen

Det bliver først godt, når arbejdsmarkedet lægger stadig mindre beslag på os, så vi kan koncnetrere os om vore gamle og den opvoksende generation. Samt samfund og demokrati, selvfølgelig. Det vil kræve en anden skolegang, hvor nytteværdi vil være noget ganske andet: omtanke, socialitet, fællesskab og diversitet.

Brian Jensen

Det er jo et dilemma for regeringen, kan man sige. Man vil gerne producere effektiv og billig arbejdskraft til erhvervslivet, men samtidigt vil man ikke have at befolkningen skal blive for selvstændig og kritisk tænkende.

Det er meget lettere at kontrollere masserne når man kan lulle dem ned med skattelettelser og samtidigt bilde dem ind at det er en fordel for velfærden.

Pædagogiske tiltag for at skabe hele mennesker, der er rustet til livet (ikke kun arbejdslivet), blive nedgjort med ord som rundkredspædagogik osv.

Vi har med vilje i vores familie ladet vore 2 børn gå et år længere i børnehave. Det har virkeligt givet pote på den måde at de hviler i sig selv, kan tage imod og tage passende ansvar for sig selv. Det passer meget dårligt med regeringens pølsemaskinestrategi, hvor det er vigtigere at skabe kandidater end selvstændigt tænkende individer.

Tak for et godt indspark angående det at være skoleklar.