Kommentar

Danmark overholder ikke de internationale henstillinger

I Danmark er det at være transkønnet ikke en privatsag. For at få et 'X' i passet skal man en tur på en  psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet for at kunne godkendes. Det kan ikke være rigtigt, mener Irene Haffner.

I Danmark er det at være transkønnet ikke en privatsag. For at få et 'X' i passet skal man en tur på en  psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet for at kunne godkendes. Det kan ikke være rigtigt, mener Irene Haffner.

Henrik Montgomery

Debat
22. juli 2010

I sommeren 2009 besøgte formanden for Europarådets menneskerettighedskommission, Thomas Hammarberg, Danmark i forbindelse med World Outgames. På et møde med bl.a. foreningen Trans-Danmark, afleverede Hammarberg en rapport om transkønnedes rettigheder i EU. Ud af rapportens 12 punkter har Danmark den tvivlsomme ære kun at kunne opfylde et enkelt punkt. Hammarberg-rapporten er blevet tilsendt politikere på Christiansborg og var en af grundene til, at en samlet opposition fremsatte beslutningsforslag B-168 til forbedring af transkønnedes forhold i juni 2010. Regeringspartierne afviste blankt at medvirke til forbedringer og udviste en følelig uvidenhed om emnet. De mente, at de allerede havde gjort nok.

Det borgerlige LA støttede som de eneste op. Regeringen har tidligere vist sin uvidenhed og afvist at nævne ordet kønsidentitet i lovene om hate-crimes med argumentet, at transkønnede var nævnt under seksuel minoritet. Transkønnede er ikke en seksuel minoritet. Hvorfor medvirker til at fastholde fordomme? Den 17. juni opfordrede Europa-Parlamentet sine medlemslande til at gøre mere for transkønnedes rettigheder. Igen var der tale om rettigheder, som Danmark stort set ikke opfylder, og som politikerne meget ofte viser, at de ikke har indsigt i.

Sverige kan

Det svenske Social-og Vel-færdsvæsen har netop fremsat et forslag om transkønnedes forhold, der tager udgangspunkt i både Hammarberg-rapporten og Yogyakarta-principperne. Sverige har indset, at de bør overholde de internationale konventioner, de selv går ind for. Begge rapporter fastslår, at kønsidentitet er en privatsag og hører under personlig frihed, der skal respekteres af de respektive regeringer.

I Danmark er det ikke en privatsag. For at få et x i passet skal transkønnede en tur på en psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet for at kunne godkendes, med flere konsultationer til følge. Man skulle tro, at et x i passet ville være en stor hjælp for pas- og luftfartsmyndigheder, da det ville højne sikkerheden. Det samme gælder noget så banalt som at vælge det fornavn, der passer til ens kønsopfattelse. Et valg, der omfatter meget få mennesker i Danmark, og som ikke udgør nogen stor sikkerhedstrussel for landet. Til gengæld udgør de nuværende regler et dyrt og omfattende bureaukrati. Hvorfor denne træghed? Og hvorfor skal sunde og raske mennesker sendes på en psykiatrisk afdeling, hvilket kan give problemer senere i livet ved forsikringsspørgsmål og jobansættelser? Men de transkønnede skal åbenbart være tilfredse. Der er gjort rigeligt for dem - lyder det fra regeringen. Og så har vi bare at være taknemmelige og glade. Glade for en regering, der ikke opfylder den europæiske menneskerettighedskommisions anbefalinger, Yogyakartaprincipperne eller Europa-Parlamentets henstilling. Det kan undre, at det kan lade sig gøre at sidde så vægtige instanser overhørig og samtidig se et naboland overhale indenom.

Irene Haffner er sekretær i landsforeningen Trans-Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her