Kommentar

En dråbe i havet!

Det har fatale omkostninger for dansk landbrug at indføre og overholde vandplanerne omkring reduktion af kvælstof. Og med hvilket formål?
Debat
19. juli 2010

Det danske Folketing vedtog for et år siden Grøn Vækst-planen. Elementerne omkring gødningsdelen i denne havde til formål at overholde målsætningen i de danske vandplaner, som den forrige regering indleverede til EU-kommissionen i 2001. Der blev fra den danske regering lavet en målsætning om en reduktion af kvælstof til vandmiljøet på 19.000 ton. Hvorfor det netop blev 19.000 ton, er der vel egentlig ingen, der helt bestemt ved. Onde tunger mener at vide, at Danmarks Naturfredningsforening og 'rød stue' ville have en reduktion på 40.000 ton, og landbruget ville have en reduktion på nul. Derfor blev det 19.000 ton. Som daværende miljøminister Troels Lund Poulsen udtalte på dette tidspunkt: »Når både de røde og landbruget er utilfredse, kan det vel ikke være helt ved siden af.«

19.000 ton kvælstof lyder måske ikke af så meget. Men for at opnå en reduktion til vandmiljøet skal man gange med en faktor på ni for at beregne konsekvensen på markniveau (det der må tilføres mindre som gødning). I praksis er det altså en reduktion på 171.000 ton kvælstof, der skal tilføres mindre til markerne. Til sammenligning blev der i 2008/09 indkøbt 200.000 ton kvælstof i handelsgødning i Danmark. Det siger sig selv, at en reduktion af det i forvejen meget lave forbrug af handelsgødning til kun godt 14 procent af, hvad det er i dag, vil medføre en voldsom reduktion af udbytte og biomasse. Modelberegninger af konsekvenser for et landbrug på 228 hektar viser da også et tab på godt 600.000 kroner, svarende til 2.632 kroner pr. hektar.

Til sammenligning kan nævnes, at den udskældte landbrugsstøtte er ca. 2.110 kroner pr. hektar efter reduktion af modulation (Landdistriktsstøtte). Og den lige så udskældte jordskattelettelse på 500 mio. kroner svarer til 200 kroner pr. hektar. Tabet for den enkelte landmand er altså, efter fuld udmøntning af vandplanerne, større end hektarstøtte og skattelettelse tilsammen. Og til hvilken nytte? Man har beregnet, at der årligt tilføres de danske farvande mellem 185.000 og én million ton kvælstof fra Østersøen.

Ingen sikkerhed

Ingen kan vel helt beregne, hvor meget kvælstof denne oversvømmelse kan have medført til Østersøen. En ting er sikker - det skal forbi bælter og sund i Danmark på vejen ud mod det store hav. Jeg vil ikke bebrejde polakkerne noget, lige som jeg heller ikke mener, at den store mængde kvælstof, der følger med, har nogen væsentlig betydning. Det er nemlig ikke kvælstof, der skaber det uklare vand og de giftige blågrønalger.

Siden 1979 er kvælstof i handelsgødning blevet halveret fra 400.000 ton kvælstof til de nu 200.000 ton. Det har ikke medført færre blågrønalger eller mere klart vand. Selv med en yderligere reduktion af kvælstof i handelsgødning til de 29.000 ton kvælstof i handelsgødning, vil vi stadig have disse problemer.

Der har nemlig altid været alger og iltsvind. Ved inddæmning af fjorde har man kunnet konstatere, at den frodige muld er produceret gennem årtusinders algeproduktion og iltsvind. Længe før man begyndte at tilføre gødning til markerne. Historiebøgerne er fulde af beretninger om dette. Og forklaringen er egentlig enkel. Vi taler nemlig om forbundne kar. Luften indeholder 78 procent kvælstof. Der vil altid være en ligevægtsfunktion mellem vand og luft. Når vandet og luften er varm, fordamper kvælstof. Når det er koldt og vådt, falder kvælstof ned som regnvand. Vi taler om så enorme mængder, at den smule kvælstof, der anvendes på markerne, og som for øvrigt bliver samlet op af planterne, da de spiser kvælstof som næring, ingen betydning har.

På bedriftsniveau er vi i dag på et gødningsniveau, så vi udpiner jorden. Proteinindholdet er faldende i afgrøderne. Hvede kan ikke bruges til brød, og hvad værre er, proteinindholdet er nu så lavt mange steder, at det er for dyrt at bruge som foderkorn, da der skal importeres mere protein for at kompensere.

Flere gange er det oplevet, at proteinindholdet er for lavt i maltbyg, til at der kan laves øl af det. Elementerne i Grøn Vækst vil yderligere forstærke tendenserne, hvis det da i det hele taget kan svare sig at dyrke jorden fremover.

Det har fatale omkostninger for dansk landbrug at indføre og overholde vandplanerne omkring reduktion af kvælstof. Og der er ingen sikkerhed for, at det kommer til at virke efter hensigten.

Dansk landbrugs udledning af kvælstof er som en dråbe i havet. Uden betydning.

Vagn Lundsteen er direktør, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg blev forundret over at læse denne artikel, som er signeret af en direktør for noget, der kalder sig Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug. Forundringen kommer af, at artiklen slet ikke handler om et bæredygtigt landbrug, men om nogle tekniske forhold i forbindelse med kvælstofudledning - og en kritik af foranstaltninger, der skal sikre en reduktion af udledningen.

Artiklen forholder sig således ikke til, hvad et bæredygtigt landbrug er/kunne være, men omhandler kun en specifik, teknisk dagsorden, der skal sikre nogle landbrugere mod yderligere indgreb fra statsmagten.

Der er derfor tale om en god gang nysprog i god orwellsk forstand, når man kalder sig, som man kalder sig.

Et bæredygtigt landbrug er nemlig noget helt andet end sikring af den økonomiske dagsorden hos landbrugerne i denne forening. Som det ofte er ganske typisk er alle miljømæssige krav ikke forenelige med økonomien, og som det så ofte er normen, må de derfor vige. Kortsigtede gevinster sikrer den enkelte landbrugers (økonomiske) overlevelse på kort sigt, men selvsamme krav kan meget vel true samfundets overlevelse på længere sigt.

Og denne trussel kommer netop fordi landbruget ikke er bæredygtigt, for så skulle det drives efter helt andre principper og med helt andre metoder end det just er den gældende norm.

Eller er det måske således, at den forringede kvalitet af fødevarerne (nedsat protein i korn f.eks.) måske skyldes, at de frugtbare muldlag (topsoil) er under ødelæggelse eller allerede ødelagt af alt for intensiv og kemisk baseret landbrug?

Eller er Danmark en undtagelse fra den på globalt plan hastige erosion og ødelæggelse af de frugtbare muldlag gennem overudnyttelse, fældning af træer, ødelæggelse af jordens naturlige struktur, and you name it? Ingen grøn revolution eller teknisk løsning vil kunne kompensere for dette tab af topsoil. Det vil på sigt betyde hungersnød.

Eller har Danmark en plan for sikring af jordens og muldlaget kvalitet til brug for kommende generationer, som gør, at vi kan sove roligt?? En plan som rækker ud over kvæstofkvoter?

Eller skal det gå lissom med grundvandet og giften, der er på vej ned i denne kostbare ressource?

Når de vækstbaserede muldlag en gang er ødelagt, er de ikke sådan at genskabe - uanset hvilke tekniske fiks, man måtte finde på for at genoprette skaden.

Direktøren kan anbefales lidt sommerlæsning, som fremstiller tingene i et lidt mere nuanceret lys. Det er ikke beroligende læsning, men det er heller ikke beroligende, når nogen kalder sig bæredygtige, fordi de godt kan lide ordet, uden at der er sammenhæng mellem ordet og indholdet bag.

Læs: Jared Diamond: Collapse. How Societies Choose to Fail or Survive. 2005. Ethvert ordentligt bibliotek har denne bog.

Vurdér derefter om direktøren bidrager til om samfundet får succes eller om det vil kollapse.

Mona Blenstrup

Erik

fin kommentar.

bæredygtigt Landbrug er misvisende i sig selv.
Det eneste de bærer er landbrugsstøtten ned i foret.

Men derudover er det så grinagtigt, at de har fået en direktør. alt skal lyde så fint og formelt men i virkeligheden maler man selv sin egen kage først.

Kunstgødning er lavet af olie. Det er sgu ikke særligt bæredygtigt.

Det er helt utroligt - hvis man tager artiklen for pålydende - at dansken ikke er uddød forlængst, med al den ringe hvede og byg vi har produceret før kunstgødningens tid.

"Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug", det må da være en joke.

"Luften indeholder 78 procent kvælstof. Der vil altid være en ligevægtsfunktion mellem vand og luft. Når vandet og luften er varm, fordamper kvælstof. Når det er koldt og vådt, falder kvælstof ned som regnvand. Vi taler om så enorme mængder, at den smule kvælstof, der anvendes på markerne, og som for øvrigt bliver samlet op af planterne, da de spiser kvælstof som næring, ingen betydning har."

Hvis der falder så meget kvælstof ned med regnen, at det diminuerer den mængde vi tilføjer gennem gødning, hvorfor er det så overhovedet nødvendigt at tilføre mere?
Det hænger ikke sammen.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Bæredygtigt Landbrug er en helt ny forening:
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/

Og det var bestemt ikke deres definition af bæredygtighed, jeg hentydede til, da jeg i april i Jyllands-Posten skrev, at dansk landbrug er ved en skillevej:
http://jp.dk/opinion/breve/article2044460.ece

Det er delvis vildledning at vælge det navn til en forening, der tydeligvis ikke arbejder for bæredygtighed i bred forstand.

Kurt Svennevig Christensen

Bomtrawlere og andet brutalt trawlfiskeri beskriver også sig selv som "Bæredygtigt Fiskeri" og det har de gjort i mange år.

H.O.A. Keldsen blev meget berømt for udtalelsen om at "landmanden som naturvogter" osv.

Denne nye sammenslutning og artikel følger den kurs og handler ikke om "tekniske forhold i forbindelse med kvælstofudledningen", men om politik.

Mht. landbrugets tab af næringsstoffer er det kun det teknisk spørgsmål om det er kvælstof eller fosfor som begrænser der skal besvares og uanset hvad og hvor i de indre farvande og fjorde er det landbrugets tab af kvælstof og fosfor til vandmiljøet som er årsagen til at fjordene og store dele af de indre farvande, Østersøen og store områder på den jyske vestkyst er noget nær uddøde som fiskevand.

Trawlfiskeri og anden brutal udnyttelse af havet, har selvfølgelig også haft en stor betydning for det nu næsten døde hav. Men de hvert år længere og ofte lange perioder med lavt iltindhold i vandet og helt op til moderat el. dybt iltsvind i en 1/4 af havområderne, er uden for enhver tvivl landbrugets skyld og hovedårsagen til at der ikke længere kan bedrives et fornuftigt kystfiskeri fra den mere end 7000 km lange danske kyst.

Søren Kristensen

"Dansk landbrugs udledning af kvælstof er som en dråbe i havet. Uden betydning."

Der kan man bare se.

Ole Falstoft

Foreningen 'Bæredygtigt landbrug' har deres egne definition af begrebet bæredygtighed det er udelukkende den økonomisk bæredygtighed de tænker på.
At de åbenbart finder det nødvendigt at usagligt at skyde på alt der begrænser dem i deres frie udfoldelse og begrænser deres økonomiske bæredygtighed udelukker muligheden for en frugtbar diskussion med dem om landbrugets fremtid.
De har ikke set skriften på væggen men fortsætter den traditionelle linie som vi har set fra landbrugets organisationer de sidste 100 år, hvor ingen hindringer eller begrænsninger må stå i vejen for landbrugets produktion.
Hvornår vågner de mon op?

Peter Lauritzen

Nu drejer artiklen sig jo hverken om bæredygtigt landbrug eller trawlfiskeri, men om en planlagt reduktion af kvælstoftilførsel iht en vandplan.
Kvælstofs rolle i udviklingen af alger og medfølgende iltsvind er da korrekt (phosphater spiller en afgørende rolle), og at manglende tilførsel af kvælstof reudcerer udbyttet ligeså. Tilbage bliver så at diskutere om tallene stemmer.

Frej Klem Thomsen

Bør Information ikke sikre sig en eller anden form for faktatjek når de trykker så kontroversielle (man fristes til at bruge mindre gavmilde betegnelser, men lad det nu ligge) indlæg? Ganske vist står det hele jo for Lunsteens regning, men naive læsere kunne jo forledes til at tro på hvad de læser.

Og her er iøvrigt en oplagt journalistisk opgave: kig nærmere på og udstil hvad der indlysende ligner et propagandaorgan, dvs. "Landsforeningen for bæredygtigt landbrug". Den slags skal kvæles i fødslen.

Ole Falstoft

Ja jeg ved ikke hvor manden har fået sin økologisk (mis)forståelse fra
Kvælstofkredsløbet har han ikke begreb om
(eller også er han måske bevidst ud på at vildlede?)
'Luften indeholder 78 procent kvælstof'
Jo tak men i en for planterne utilgængelig form og det er ikke de 78% som tilføres jorden når det regner

Jo, artiklen handler i høj grad om bæredygtigt landbrug, selvom den kun omhandler ét enkelt aspekt i den voldsomme og accellererende overudnyttelse af naturgivne ressourcer, som i sidste ende truer med at smadre, nedbryde og ødelægge disse - og dermed selvfølgelig (logik for burhøns vil jeg mene!!) også truer os selv og vore egne muligheder for overlevelse.

Hvis man ikke - med et foreningsnavn som det hævdede - ser den enkelte handling (her kvælstofudledning) i den rette sammenhæng, fraskriver man sig også muligheden for at handle korrekt i forhold til at sikre bæredygtigheden.

Og det må være det, der må være det langsigtede mål, når man kalder sig, som man gør.

Jeg kan anbefale at man følger disse sager på denne side:

http://www.alternet.org/environment/

som giver et mere retvisende og dybtgående billede af situationen - et billede, som ikke er synligt i de danske medier - og kun sporadisk i Information.

Ole Falstoft

Landbrugets problemer skyldes til dels dem selv. De har satset på produktions intensivering og højmekanisering. En investerings tung landbrugsform hvor eneste mulighed for at slippe ud af gældsklemmen er større og større enheder og mere og mere intensiv produktion pr. areal- og dyreenhed.
Landbrug er industi og tænker som industri - men det passer ikke med den økologiske virkelighed de indgår i og som de også er afhængig af om de så piber eller synger
Det er ikke det samme at producere skinker som at producere biler - skinker kan kun dannes via et samspil med den øvrige biologiske produktion og indgår i et økologisk kredsløb - det gør biler ikke
Det sætter nogle naturlig begrænsninger for den landbrugsmæssige produktion.
Så i stedet for at øge produktionen -som kun betyder faldende priser - burde landbruget måske begynde at intereserer sig for at nedsætte driftomkostningerne? Extensivere m.a.o.

Martin Pedersen

Det kan ikke siges bedre end ovenstående kommentatorer gør det. Men som det påpeges med de 78% kvælstof, så er landbruget og deres støtters evne til at forstå selv det mest indlysende, stærkt begrænset.

Dertil kommer, at de fleste landmænd er medlemmer af Venstre, som er stor modstander af socialisme og økonomiske udligner. Dette samtidigt med at landbruget inkassere 62% af deres omsætning fra EU's offentlige kasser.

Hykleri og usammenhængende argumenter er standarden. Og de fleste vælgere er desværre fuldstændig ligeglade, på trods af at vi her diskutere vores alle sammens livsgrundlag.

Karsten Olesen

Vagn Lundsteen er en professionel lobbyist.

http://www.agropro.dk/

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/

Her sammen med "foreningen"s formand.

http://www.effektivtlandbrug.dk/indhold/sider/artikler/vis_artikel.aspx?...
Tilsyneladende er det de sjællandske storgodsejere og storlandbrug der fører an.

Denne debattør mener, at det er et forsøg fra de sjællanske storbønders side på sat få fortrinsret til kvælstofkvoterne:

http://www.maskinbladet.dk/artikel/kvaelstof-reduktionen-gaet-i-sta

"Til Søren. Tag du bare til Haverslev. Indtrykket fra Fredericia var at foreningens hovedmål er at planteavlere på god jord skal have mere N. Hvis ikke det lykkes at standse grøn vækst og vandplaner (og det gør det ikke...) vil de åbne debatten om kvælstoffordelingen mellem landsdelene igen - dvs stjæle fra sandjordsbønder med kvæg og give til Lollandske sukkeroer (har vi ikke en minister defra?). Som sandjordsjyde er det selvmord at melde sig ind - alle folk bag foreningen har gentagne gange ønsket mere N til Sjælland og mindre til Jylland.W

Men der er en vigtig pointe i denne artikel:

http://www.e-pages.dk/maskinbladet/201/36

Man ser meget hyppigt kalium-, fosfor-, magnesium- og bormangel, fordi der overvejende gødes med kvælstof, og mikronæringsstofferne negligeres.

Men ingen kender omfanget fordi det er umuligt at analysere hele Danmark.
Vagn Lundsteen har ifølge artiklen sendt 100-150 prøver til analyse de sidste få år.
Det betyder reelt, at det er de *andre* næringsstoffer, altså *ikke* kvælstoffen, der mangler.
Industrilandbruget er fuldstændig ligeglad med det.
MDet betyder mere detaljarbejde og pillearbejde - og det passer ikke til stordriften.

Morten Bjerre

Lad mig for det første sige, at det er en meget spændende debat i har her. Der er dog nogle punkter jeg undre mig over.

Den tekniske snak om udledningen af kvælstof vil jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke ved nok om det.

Det der undre mig er, at der måske er en forskellig definition af hvad "bæredygtigt" landbrug. Der er, for mig, to aspekter: Den miljø påvirkning produktionen af vores fødevarer har OG den økonomiske bæredygtighed i en industri. De to ting hænger sammen og kan ikke adskilles, hvilket der efter min mening er vigtigt at have for øje.

Der skal være økonomi i Danmarks landbrug, ellers kan/skal det ikke eksistere og vi skal importere alle vores fødevarer. Og tænk venligst over at landbrugets slutkunder er OS ALLE. Så det er bare at gribe i egen barm, før man påbegynder mudderkastningen og udelukkende beskylder landbruget for selv at være skyld i den nuværende situation - Efterspørgslen skaber markedet og dermed industrien.

Hvor mange af de gode ovenstående kommentares forfattere har en reel førstehåndsviden om hvordan landbruget fungerer og hvad de enkelte landmænd egentlig helst selv vil? Alle landmænd er altså ikke kategoriske miljøsvin.

Alternativerne til at finde en både økonomisk OG miljømæssig bæredygtig løsning, vil være uoverskuelige for vores samfund.

Ole Falstoft

Morten Bjerre: jeg skal være den første til at indrømme forbrugernes medskyldighed i den nuværende situation - bemærk jeg skrev også at landmændene delvis var medskyldige.
Men det debatten her drejer sig om er om Vang Lundsteen's indlæg kan tages seriøst eller ej.
Man kommer ingen vegne med misinformation som det vi her læser - nok er vi ikke landmænd der går daglig og kløer grissene bag ørerne (det gør landmændene heller ikke længere der er for mange grise) - men vi ved noget om kvælstofkredsløb som Vang ikke gør. Eller også som han tror vi ikke ved noget om det og derfor kan bilde os hvad som helst ind. Begge dele diskvalificerende

Jovist er vi alle forbrugere og vi er alle fanget i den samme ubønhørlige logik, som Morten Bjerre beskriver, men det der interesserer mig er ikke spørgsmålet om skyld eller ansvar.

Hvis økosystemerne bryder sammen er samfundet ansvarlig herfor, fordi det ikke har gennemført de nødvendige omstillingsprocesser. Ser man på eksempler på kollaps gennem historien er det ikke muligt at udpege en enkelt gruppe, der kan pålægges hele ansvaret for et sammenbrud. Der er ofte flere faktorer på spil. Se venligst min kildehenvisning.

Bæredygtighed kan da godt omfatte såvel det økonomiske som det miljømæssige, men et er at konstatere, at disse ting hænger sammen, noget andet er at besvare, HVORDAN de hænger sammen. I den normale logik har økonomien prioritet, og det ser også ud til at være tilfældet hos Morten Bjerre, men sådan virker de hårde kendsgerninger bag bæredygtighed ikke.

Et er, at økonomien kan bryde sammen, for den enkelte og for samfundet. Det kan vi rette op på og vi kan overveje at indføre en anden økonomisk model. Her har vi et ægte valg, fordi det er os, der har skabt den eksisterende økonomiske model.

Noget andet er, at økosystemerne kan kollapse, men så er vi ude i en helt anden boldgade. Vi kan nemlig ikke bare vælge en anden model på dette område, men må bære konsekvenserne af, at vi har ødelagt vores livsgrundlag.

Og det bliver givetvis ikke så sjovt som at opfinde en ny økonomisk model.

Dette giver implicit svaret på, HVORDAN økonomien og bæredygtigheden hænger sammen, fordi der i den normale optik er klar prioritet til økonomien, som klarer alle problemer og hvor hele diskussionen om bæredygtighed blot ses som en eksternalitet, som vi kan substituere os ud af.

Det er lige før, man kan høre økosystemerne le, hvis ikke der var bedre grund til at græde.

Derfor er det jo stadig rigtigt, at bæredygtighed og økonomi hænger sammen, men de er i øjeblikket vævet sammen i et skæbnefællesskab, der som 1. prioritets har en økonomisk logik, der vil føre til en total udplyndring af Jordens ressourcer (medmindre der udøves stærk demokratisk og veloplyst kontrol - og det er desværre kun sporadisk).

Den økonomiske model må nå frem til at erkende, at der er grænser for, hvad vi kan tillade os i vores omgang med naturen, såfremt vi også på sigt skal kunne leve ordentligt på denne klode.

Rune-Christoffer Dragsdahl

@ Morten Bjerre

Du har ganske ret i, at miljø-bæredygtighed og samfundsøkonomisk bæredygtighed hænger sammen. Men der er mig bekendt intet samfundsøkonomisk bæredygtigt i at forsvare det nuværende landbrug, som jo er på hælene økonomisk og samtidig skader miljøet.

Helt enig i at forbrugernes har et kæmpe ansvar. For nylig modtog jeg med posten et brev fra en vred jysk bonde, der følte sig provokeret af et debatindlæg, jeg havde skrevet i Jyllands-Posten. Jeg skrev et høfligt svar, hvor jeg pointerede, at jeg - selvom jeg er studerende på SU - har et højt madbudget (mindst 3.000 kr/md), og at jeg om nødvendigt tager SU-lån, så jeg kan betale endnu mere for maden, hvis det giver verdens landmænd mere rimelige livsvilkår.

Samme bonde udviste i sit brev en alvorlig mangel på viden om og forståelse for bæredygtighed i miljømæssig forstand. F.eks. forsøgte han at beregne kødproduktionens vandforbrug baseret på, hvor meget vand dyrene drikker - foderproduktionens vandforbrug tog han ikke med.

Og så er mange landmænd vist ret skeptiske overfor f.eks. økologiske dyrkningsmetoder - i en del tilfælde er der tale om ren og skær Rasmus Modsat.

Hvis de konventionelle landmænd udviste større interesse for økologi o.l., kunne de formentlig hurtigt finde et politisk flertal for en omfattende landbrugsreform.

Pt. er problemet, at så snart politikere og eksperter taler om mere bæredygtighed, mere økologi, mindre kød og mælk, etc, så reagerer det konventionelle landbrugs repræsentanter med modvilje og trusler om blokader (f.eks. i forbindelse med idéen om en metan-skat) etc.

Der er således blandt visse kræfter i erhvervet en dybt indgroet modvilje mod at tænke bæredygtigt i miljømæssig forstand - og mod at anerkende, at en satsning på miljømæssig bæredygtighed også kan medføre større økonomisk bæredygtighed.

Kurt Svennevig Christensen

Der er mange diskussioner i spørgsmålet om dansk landbrug og de kan tages, helt uafhængig af landbrugets efter min mening kyniske krav til os alle om at vi skal tage hensyn til landbrugets eksistens.

Helt konkret har jeg nu i flere årtier stillet det krav, at landbruget får begrænset deres tab af næringsstoffer til havmiljøet, således at vi får de lange og dybe iltsvinds perioder i de danske indre farvande, fjorde og kysten langs den jyske vestkyst, bragt ned på et niveau som havet og fisken kan leve med.

At store dele af fiskeriet også har et stort ansvar for at der ikke længere er noget fiskeri af betydning i de indre farvande, fjorde og langs den jyske vestkyst ændrer efter min mening ikke på dette grundlæggende krav til landbruget.

Så er der mange andre interesser som grundvand; støttekroner; trivsel for dyrene; ren politik; gylle osv. Men i denne sag, er netop denne forening, oprettet med det ene erklærede formål, at så tvivl om de politiske krav til at får reduceret kvælstoftabet og det gør foreningen med argumentet om, at de 19.000 tons er at regne som en "dråbe i havet".

Og ja det ville være en dråbe i et stort levende hav, men i det døende hav vi har rundt Danmark i dag, er det dråben der får bægeret til at flyde over.

Mona Blenstrup

Man skal lige holde sig for øje, at den danske industrielle landbrugsproduktion skabes for at konkurrere med andre store nationer om det økonomiske i handel med blandt andet Japan.

Det er derfor ikke den danske forbruger, der bestemmer faten, prisen og indholdet. Men altså befolkninger uden for vort land og endog Europa.

Jeg er inderlig træt af den evindelige fordom: "at forbbrugerne vil ikke betale for mere dyrevelfærd, mindre sprøjtegift" og så videre. Det er ganske ude af vores kontrol.

Hvis storlandbruget ikke havde så travlt med at fokusere på slag i andre kontinenter, kunne de bekymre sig lidt mere om de danske forhold, det danske drikekvand og ditto fiskevand. De drikekr vel også selv vand og skal bruge vand til dyrene?

Med Christian Castenskiold som formand ville det også undre mig at den forening havde noget som helst med bæredygtighed at gøre.
Det er ren misinformation, sat i værk af nogle af Danmarks største landbrug, eller herregårde om man vil.
Så artiklen er ikke andet end et partsindlæg, og nok bare en undskyldning for at kræve nogle flere offentlige tilskud til herremændene selv.

Niels Mosbak

Et landbrug på 228 hektar - det svarer til omkring 400 tønder land - det er et stort landbrug.

Manglende bæredygtighed skyldes bl.a. kunstigt opskruede priser på landbrugsjord, hvorved tilkøb af jord i sig selv betyder, at forrentningen ikke er bæredygtig længere.

At brødhvede er vanskeligt dyrkeligt i Danmark, skyldes klimaet, og at maltbyg ikke indeholder protein nok til at brygge øl, skyldes at det dyrkes på jord der ikke er egnet til det - ikke noget nyt fænomen.

Det er i øvrigt kombinationen af kvælstof og fosfor, der fremmer iltsvind og algevækst.

Poul Erik Pedersen

For et par år siden besøgte jeg Vandet sø i Thy. Her så jeg en fiskeørn slå ned i søen, mens vandet i skumkaskader sprøjtede op, og op steg den med en stor fisk i kløerne. Hvad er en sådan oplevelse værd? Det spørger jeg mig selv om nu. Det gjorde Carl Wesenberg-Lund også for 80 år siden.

Nu 22 år efter den første vandmiljøplan får mere end halvdelen af de danske naturarealer flere næringsstoffer, end de kan tåle. Det samme gælder for halvdelen af vandløbene, næsten tre fjerdedele af søerne og samtlige fjorde. I debatten får Østeuropa ofte helt forfejlet skylden for forureningen af de indre danske farvande. Forholdet er nærmest det modsatte.

De danske svinebønder spreder meget store mængder gylle ud over fædrelandet. Har de ikke plads nok i Danmark, slår de sig blot løs i Polen og i andre østeuropæiske lande. Via floderne og Østersøen flyder disse udskejelser tilbage til Danmark. Det er endvidere bevist, at der er store skadevirkninger af landbrugets pesticidforbrug, og den ammoniak, gyllegassen sender op i luften over landet, ødelægger naturområder, der ikke tåler gødskning, så hvad er det for noget vrøvl, mistolkning af kvælstofkredsløbet.

Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, og i første omgang blev Hans Chr. Schmidt udnævnt til miljøminister for at sabotere miljøforvaltningen indefra. Samtidig hermed fik Bjørn Lomborg statsmidler til at distrahere en ordentlig miljødebat,

Vagn Lundsteen

Kære alle. Først tak til Information for at I bragte min kontroversielle artikel. Da Galilei påstod at jorden er rund, var reaktionerne fra de politisk korrekte tilsvarende. Uden anden sammenligning, i øvrigt. De fleste af kommentarerne var forudsigelige og helt i overenstemmelse med almindelig DN retorik. Jeg har dog bemærket at flere af kommentatorerne er i besiddelse af en nysgerrig kritisk objektivitet, der kan arbejdes videre med. Til andre skribenter vil jeg skrive, at det er vigtigt at være objektiv og ikke fastlåst. Det sker faktisk ofte at de, der ikke råber højest alligevel har ret. Det har vi i Bæredygtigt Landbrug bestemt os for at bevise. Bæredygtigt Landbrug ønsker at vi alle skal passe på miljøet, med en mere nuanceret og objektiv debat. Den har vi netop taget hul på.

I kunne starte med at vælge et navn, som reflekterer jeres værdier. DEREFTER kan vi have en debat.
Jeres navn alene vidner om usaglighed allerede dér.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Vagn Lundsteen

Vandmiljøplanerne og debatten om kvælstof er ét miljøaspekt ud af uhyre mange andre. "Bæredygtigt landbrug" handler om rigtig mange ting, f.eks. biodiversitet, klimaforandringer, import af sojafoder, regnskovsfældning, vandforbrug per kilo produceret fødevare, fødevareressourcer og hungersnød, velfærdssygdomme, antibiotikaresistens, dyrevelfærd.... og meget mere!

Hvis alt dette tages i betragtning, kan man ikke med god vilje fremsætte de "omvendte" kritikpunkter af Grøn Vækst, som du gør.

Jeg tror ikke (som visse andre), at jeres forening er et ondsindet spin-nummer - men det er tydeligt, at I overser, at den landbrugsform, I står for, er forbundet med 117 andre miljøudfordringer.

Altså er jeres foreningsnavn vildledende.

Vagn Lundsteen

Galilei påstod at Jorden var rund. Sandt eller falsk?

Du påstår, at I er en forening, der kæmper for et bæredygtig landbrug (hvorfor ellers navnet). Sandt eller falsk?

Svarer det at sammenligne sig med Galilei til, at man måske ikke har den rette forståelse af begrebet 'sammenlignelige størrelser'? Uden anden sammenligning i øvrigt.

Hvis jeg i en debat roser nogen for at være i besiddelse af nysgerrig kritisk objektivitet, gælder dette udsagn så også mig selv?

Hvis jeg i en debat siger, at det er vigtigt at være objektiv og ikke at være fastlåst, er min præmis så, at jeg selv er objektiv og ikke-fastlåst og den anden er ikke-objektiv og fastlåst?

Hvis jeg hævder, at vi alle skal passe på miljøet, hævder jeg så også, at landbruget ikke har et særligt ansvar?

Hvis jeg selv hævder, at jeg fører en objektiv og nuanceret debat er alle de andre så idioter?

Hvis jeg gennemfører dette systematisk kan jeg så blive ansat som spindoktor i Venstre med speciale i sproglig magtfordrejning?

Ole Falstoft

Vagn Lundsteen: Kunne vi i det mindste bede om en smule redelighed? Ja gu er dit indlæg kontroversielt men det kontroversielle består mest i at det er i modstrid med hvad vi rent faktisk ved om landbrugets ansvar for vandmiljøets tilstand i dette land.

Vagn Lundsteen

Jeg mener ikke, jeg har gjort foreningens navn til et debatemne?
Det er aldrig bevist at kvælstof øger algevæksten. Tværtimod har diverse vandmiljøplaner ingen effekt haft på algevækst og iltsvind. Og hvorfor ikke: Fordi det er fosfor, der skaber iltsvind og blågrønalger. Det er bevist. At man i rød stue går rundt og bekræfter hinanden i politisk uredelig, kan fint sammenlignes med Galilei.
At en løgn gentages i en uendelighed gør den ikke til en sandhed. Så venligst fjern jer fra DN retorikken og brug det åbne sind. Måske har manden ret?

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Vagn Lundsteen

Dit svar går vist mere til de andre debattører, så jeg prøver igen:

Når I vælger et sådant navn, samtidig med at I overser udfordringernes antal og kompleksitet, giver det jeres debatindlæg underskrevet "Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug" en relativt lav troværdighed.

Fortæl hvad du/I vil gøre ved alle de andre udfordringer, f.eks. biodiversitet, klimaforandringer, import af sojafoder, regnskovsfældning, vandforbrug per kilo produceret fødevare, fødevareressourcer og hungersnød, velfærdssygdomme, antibiotikaresistens, dyrevelfærd….

- så kan man evt. revurdere jeres troværdighed.

Kvælstofdebatten kan jo ikke isoleres fra alle de andre problemer relateret til status quo i landbruget.

Med venlig hilsen -

Peter Lauritzen

Først må jeg bemærke, at jeg ingen interesse har i at understøtte traditionelt landbrug, tværtimod, men kun understøtte en fair debat. Som jeg skrev i mit første indlæg, er det debatten fuldstændig uvedkommende hvad VLs organisation kalder sig. Han har skrevet et indlæg, som drejer sig om det rimelige i at reducere kvælstoftilførslen på markerne, og det bør debatten dreje sig om. At landbrug ikke kan fungere uden tilførsel af næringsstoffer, altså gødning, er fakta. Næringsstofferne bliver trukket ud af jorden ved hver høst og må altså igen tilføres enten som kunstgødning eller som naturgødning. Undersøgelser tyder på at kunstgødning er lettere at kontrollere. Kontrol af gødskningen bør til, at der ikke udvaskes næringsstoffer til grundvand og vandløb eller fjorde. I praksis har det vist sig temmelig umuligt, derfor var EU initiativ til at braklægge randområder til vådhabitater så vigtig. Desværre lykkedes det lobbyen for biobrændstoffer at få ophævet den ordning, således at braklægning kan erstattes med dyrkning af afgrøder til biobrændstof.
Nuvel spørgsmålet består, er reduktionen af kvælstoftilførsel nødvendig eller skadelig. Det bør eksperter egentlig kunne give svaret på.

Kurt Svennevig Christensen

Jeg ser at direktøren for det hele er den der er mest overrasket og derfor meget taknemmelig over, at debatredaktøren bragte hans forvrøvlede sludder.

Jeg håber det har været en enlig svale; et solstik; et anfald eller noget andet, for en ædru og seriøs debatredaktør, ville uden betænkning have arkiveret det indlæg lodret.

Skal direktøren for foreningen "Bæredygtig Landbrug" have noget i avisen i fremtiden, forventer jeg - der ved hvor svært det er at få optaget blot et læsebrev i Information - det højst bliver tale om ultra korte læsebreve.

Erik Bresler

Til Peter Lauritzen
Der har været dyrket landbrug i danmark i 6000 år. De sidste 50 år har landbruget gjort sig afhængige af kemikalier. Ergo er traditionelt landbrug giftfri.
En anden myte som landbruget ofte og gerne kolportere er at forbrugerne vælger den billigste vare. Vi vælger kun den billigste vare når vi ikke kan se hvad det er vi køber men økologiens fremgang har grundigt dementeret det frit opfundne rygte som mange tankeløst har viderebragt.
Valgsprog:
RIGTIGE MÆND ER LANDMÆND OG
RIGTIGE LANDMÆND ER IKKE PÅ SPRØJTEN!

Peter Lauritzen

Erik Tvendager, jeg er tilhænger af økologisk landbrug, og jeg tror ikke, at jeg har nævnt giftsprøjter noget sted. Ikke desto mindre er tilførsel af næringsstoffer til jorden en nødvendighed i alle former for landbrug, økologisk som traditionelt, og intet tyder på at brugen af kunstgødning udgør en større fare for vores vådområder, end organisk gødskning gør. Det er et spørgsmål om tidspunkt og mængde.
Jeg køber selv økologiske mælkeprodukter, grøntsager og kød, så vidt kvaliteten er i orden, og det er den som regel.

Per A. Hansen

Rune D., dine krav til Vagn Lundsten vil medføre at der stilles en hel side af avisen til rådighed, du har andet sted allerede forlængst fået svarene. Det kan godt være, de ikke passer ind i dit billede, men det er dit problem.
Et par korte bemærkninger til din opremsning.
a) Regnskovsfældning mindskes ved at avle store afgrøder - altså brug af kemisk planteværn og mineralgødning - højere udbytter er lig med formindsket behov for landbrugsareal. Det er det eneste bæredygtige metode, og det er almindelig anerkendt hos eksperter.
b) Det giver samtidigt mindre vandforbrug pr. produceret enhed plantetørstof og
c) øger fødevaressessourcerne og mindsker hungersnød på global plan. Med 100% økologi som vi havde for 2. verdenskrig, kan vi kun brødføde 2 mia. mennesker.

Punkterne a-c viser, at traditionel landbrug er på mange områder er det bæredygtigte landbrug - ikke de økologisk driftformer.

d) Antibiotikaresistens har intet med artiklen at gøre, det problem har man løst ved at man ikke anvender samme antibiotika til dyr som man anvender i den humane behandling.
Man undlader da ikke at benytte antibiotika fior at undgå resistens, man udvikler i stedet nye typer.

e) Dyrevelfærd har vist intet med kvælstof at gøre, det er en anden diskussion.

Rune Hjelm tager en smule fejl vedrørende kvælstof i luften. Det kan kun udnyttes af bælgplanter, som økologer benytter i stor stil. Bælgplantyer som kløver, lupin og lucerne er blandt de største udledere af kvælstof til vandmiljøet.
Det er fint nok, da kvælstof er nødvendig for den bentiske fødekæde - N - grønalger - vandlopper --- -- fisk. Uden kvælstof dør havet.
Det største nedfald af kvælstofforbindelser fra luften stammer fra andre kilder end landbruget, det meste kommer fra forbrændingsprocesser, en stor del stammer fra udlandet. Landbrugets andel af kvælstof til vandmiljøet ligger på ca. 10% totalt, hvis man lægger DMUs mangelfulde N-balance til grund. At det får en masse mennesker til at rase over landbruget er ikke sært, idet andre samfundslag i alle tider ser ned på landbruget.

Ca. 10% af pesticidresterne i drikkevandet stammer fra landbruget - de 90% stammer fra andre kilder, men det er landbruget, alle fokuserer på. Imens så hygger de store syndere sig - eller deltager i hetzen mod landbruget.
En del af fundene af AMPA i drikkevand stammer forresten fra vandværkernes bekæmpelse af græs på grunden.

Rune-Christoffer Dragsdahl

@ Per A. Hansen

Jeg inddrager dyrevelfærd, regnskov, vandforbrug mv, fordi det er en bestemt landbrugsform, der spiller en hovedrolle ift alle disse problemer, og fordi Vagn Lundsteen m.fl. repræsenterer netop denne landbrugsform.

Den landbrugsform, som VL ønsker at bevare ved at fastholde den høje tilførsel af N, er den samme ubæredygtige landbrugsform, som står for store monoafgrøde-fodermarker, der er direkte forbundet med en overproduktion af animalske produkter, som er direkte forbundet med lav dyrevelfærd, afskovning, øget vandforbrug, vandforurening, højt forbrug af antibiotika, etc.

Du definerer løsningen som værende højere udbytter og flere intensive landbrug, hvorpå du som logisk konsekvens udpeger problemet som værende for lave udbytter og for ekstensive landbrug.

Men man kan lige så vel definere problemet som værende uøkonomisk anvendelse af det eksisterende udbytte - over halvdelen af verdens afgrøder går nu til at fodre dyr med (UNEP 2010).

Eller sagt på en anden måde: Jeg har ikke hørt Økologisk Landsforening eller Frie Bønder beklage sig over de nye kvælstof-mål... - hvorfor mon?

Per A. Hansen

Kære Rune Dragsdal,
du remsede en masse punkter op som jeg kommenterede. Du har ikke på et eneste punkt tilbagevist noget, i stedet trækker du nogle uvedkommende punkter ind. Din kæphest er, at der er for mange dyr, samtidigt går du ind for den økologiske driftsform, der er afhængig af husdyrhold, som igen er afhændig af import af foderstoffer. Det er da ikke bæredygtigt at hente plantenæringsstoffer fra 3. lande for at kunne drive dansk økologisk landbrug - vel?
At der sikkert spises for meget kød kloden over kan vi sagtens blive enige om, men meget af kødet stammer fra arealer, der ikke kan bruges til landbrugsdrift.
Løsningen er ikke at høre, hvad Økologisk Landsforening måtte mene, men at benytte sig af den etablerede landbrugsforskning. Den siger f. eks. at den laveste N-udvaskning sker fra brug, der gødes med mineralgødskning og at de største udbytter opnås ved traditionel landbrug, hvor der anvendes mineralgødning/handelsgødning. Stort udbytte er grundlaget for at brødføde klodens befolkning og bevare de størst mulige naturarealer, det kan ikke bestrides.
At der udledes mere N fra økologisk landbrug er uden betydning for vandmiljøet m.h.t. iltsvind som tidligere nævnt, det er et spørgsmål om vejr- og klimaforhold som vi så i 1997 og 2002.
Emnet her drejer sig om vandmiljøåplanernes krav om at nedsætte N. Det krav er ikke fagligt underbygget, idet det er formuleret af folk, der ikke har nogen landbrugsmæssig baggrund, landbruget er forlængst koblet ud fra den politiske, ufaglige beslutningsproces.

Effekten af VM-planerne skyldes alene, at man fik styr på den voldsomme fosforudledning fra husholdningernes spildevand - alle tiltag mod kvælstoffet er uden målelig effekt. Husk på, at kun 10% af kvælstofudledningen til vandmiljøet stammer fra dansk landbrug.
Der er forresten voldsom kvælstofmangel i vandmiljøet p.t.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Per A. Hansen

Jeg refererer på den anden tråd til FN's seneste rapport om vandmiljø, herunder specifikt til fakta vedrørende kvælstof og fosfor:
http://www.information.dk/240255?page=1
Eftersom du også har kommenteret på dén tråd, har du naturligvis set min kommentar dér. Det er derfor forkert og usagligt, når du skriver, at jeg ikke har tilbagevist noget.

Mht. bæredygtigt landbrug i det hele taget, så er det dig, der snakker udenom, ligesom du ved tidligere lejligheder har gjort det, når dine påstande bliver imødegået.

Mht. gødning, jeg betvivler ikke behovet for gødning, ej heller at det er en stor udfordring for både økologer og konventionelle. Derfor har vi naturligvis brug for en vis mængde husdyr, suppleret med plantegødning som jo allerede benyttes og som der også forskes yderligere i.

Så kalder du det min "kæphest", at der er for mange produktionsdyr. Tjaa, siden jeg sidst vendte problematikken med dig (december 2009), har FN's ressourcepanel i en helt ny rapport (juni 2010) meldt ud, at der er behov for en "betydelig global kost-ændring, væk fra animalske produkter":
http://www.unep.org/Documents.Multilingual/Default.asp?DocumentID=628&Ar...

Det er helt korrekt, at meget kød stammer fra arealer, der ikke kan benyttes til andet, men dét kan du ikke bruge som argument for at ignorere, at over halvdelen af verdens afgrøder benyttes som dyrefoder. Debatten går ikke på at alt kød og mælk skal væk, men at størstedelen af forbruget per capita skal væk.

Dén vurdering deles af en stadig større andel af sagkundskaben.

Og her er så problemet, at dén produktionsform, som du, Vagn Lundsteen og Jørn Rasmussen m.fl. agiterer for, er tæt forbundet med et overforbrug af animalske produkter. Altså er jeres forsvar for denne produktionsform ude af trit med tiden og irrelevant i en fremtidig verden, hvor maden vil være mere grøn.

Per A. Hansen

Kære Rune,
du blander det lidt sammen - snart lidt fra en anden tråd - snart noget fra en helt anden debat.
Jeg refererer udelukkende til det, du remsede op om bæredygtighed i denne tråd - det har du ikke tilbagevist.
Du lukker tilsyneladende af for argumenter, der ikke tangerer dine kæpheste, og jeg er naturligvis helt uenig i din bedømmelse af en debat i "Ingeniøren", som du henviste til, den er irrelevant her, jeg snakker ikke udenom, men din lidt maniske fokusering på et globalt problem kan ikke rigtig bruges i en debat om hjemlige forhold, men den er da bestemt relevant i en global sammenhæng.
Mine bemærkninger drejer sig udelukkende om dine opremsninger om bæredygtighed - et modeord som biodiversitet som mange ynder at benytte til hudløshed - har jeg kommenteret.
Se på de enkelte punkter a) - d) igen og fortæl præcist, hvor du er uenig, hvis du kan. Jeg tror nok at min fremstillig holder vand, både hvad angår regnskovene (tropisk skov) og vandforbrug pr. kg produceret tørstof etc. etc.
Jeg savner en mening fra din side vedrørende økologisk drifts bæredygtighed. Den driftsform er baseret på husdyrbrug med indkøb af foder fra 3. lande. Er den "bæredygtig"?
At jeg og Vagn har plæderet for et overforbrug af animalske produkter hører vist til i gruppen "aktiv ønsketænkning". Vi du ikke være venlig at dokumentere, hvor jeg har plæderet for animalsk landbrug? Det vil du ikke kunne finde.
Her bør du i stedet gå i kødet på det økologiske brug, her er der husdyr på alle brug.

Nej Rune - jeg plæderer for, at kemisk planteværn og anvendelse af mineralgødninger er betingelsen for at vi kan brødføde en alt for stor befolkning.
(forædling, GMO er andre brikker).
Derfor er det traditionelle landbrug bæredygtigt.
Erhvervet er naturligvis lydhør overfor gode forslag - blot de er sagligt funderede. Der er da givet ting, der kan gøres bedre. Hvis du kan medvirke til at der spises mindre kød på kloden, er det fint nok, landbruget tilpasser sin produktion efter markedet.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Per A. Hansen

Globale og nationale forhold er langt mere forbundne, end mange ønsker at anerkende.

Mht. økologi/bæredygtighed og importen af foder fra andre lande så har jeg tidligere adskillige gange forklaret dig, at jeg ikke taler om Ø-mærke økologi (der jo er baseret på nogle relativt rigide regler), men om reel økologisk bæredygtighed a la IAASTD-rapportens ”multifunktionelle” landbrug. Danmark bør naturligvis forsyne sig selv med dels husdyrgødning, dels plantegødning.

Du forsøger – endnu en gang – at tørre husdyrproduktionen af på økologerne. Helt ærligt, hvem er det lige, der i Danmark producerer 25 mio svin og 110 mio kyllinger? Det er s'gu ikke økologerne.

Mht. dine fire punkter, så har vi jo tidligere debatteret dem udførligt, men her et resumé af mine svar på dine fire punkter.

A/ Regnskovsfældning skyldes befolkningsvækst og øget efterspørgsel på kød per capita. Afskovning har således ikke et klap at gøre med det økologiske landbrugs produktivitet.

B/ Jeg har aldrig hørt, at økologiske fødevarer skulle kræve mere vand per produceret kilo tørstof, men oplys mig gerne...? Derimod udgør den industrialiserede husdyrproduktions vandforbrug et betydeligt indhug i de globale vandressourcer. Desuden er samme sektor hovedårsagen globalt til vandforurening (ifølge FAO).

C/ Hungersnød: Agro-økologiske landbrug giver langt større lokal fødevaresikkerhed i fattige lande, ikke mindst pga diversificeringen. Store studier i Afrika har desuden vist, at udbyttet her kan øges ved at omlægge fra konventionelt landbrug til økologiske metoder. Den højere produktivitet for ikke-øko i vestlige lande spildes på den alt for store produktion af dyrefoder – energi og næring ud af vinduet.

D/ Anbiotika: Økologiske landmænd anvender kun en brøkdel af den antibiotika, der anvendes i det konventionelle landbrug, men dyrene er typisk sundere. Læg dertil de menneskelige konsekvenser, som f.eks. fremkomsten af nye multiresistente bakterier. Antibiotika anvendt til mennesker er livsnødvendige; antibiotika anvendt til produktionsdyr er derimod hovedsageligt kun nødvendige for at kunne holde dem i live imens de gennemlever et uværdigt liv.

Og nej, jeg har forhåbentlig ikke beskyldt jer for at plædere for animalsk brug. Jeg har blot konstateret, at den produktionsform, I agiterer for, er forbundet med et overforbrug af animalske produkter.

Selv med den nuværende fremherskende landbrugsmetode er sulten i Verden stigende. Ifølge FAO er der nu over 1.000.000.000 mennesker på kloden,d er er underernæret.

Måske skal vi genoplive debatten om, hvad bæredygtighed betyder, for det er ikke muligt at løse sultproblemerne med nogen kendt form for tekniske fremskridt i landbrugsproduktionen.

På den anden side må man sikre, at den jord, der er til rådighed for landbrug ikke ødelægges, neddbrydes eller anvendes til andre formål (byer, veje, osv.), for så er aslt andet ligegyldigt.

Derfor skal landbruget være bæreygtigt.

Biodiversitet er ikke et modeord. Det er en faktabaseret beskrivelse af nogle fundamentale forudsætninger for at bestemte livsformer på denne klode kan leve. Blandt disse livsformer er mennesket.

At betragte og betegne biodiversitet som et modeord er således et meget godt eksempel på orwelliansk nysprog, som jo ivrigt anvendes i spindoktorkredsene.

Per A. Hansen

Kære Rune D.
tak for en respons med lidt kød på.
Mine bemærkninger er rettet mod artiklens indhold, som udmærket dækker begrebet "bæredygtighed". Dine opremesede punkter gik på noget andet - om navnet på foreningen.
Vedrørende regnskovene var det et punkt du selv tog op, jeg ser ikke det har nogen relevans til selve artiklen, hvilket dine i øvrigt udmærkede synspunkter bekræfter. Et stort udbytte/ha er vejen frem for at bevare flest mulige naturarealer, det synes ikke som om du vil erkende dette faktum?

Alle planter, der er velforsynede med vand har samme vandforbrug/arealenhed. (Aslyng). Et stort udbytte pr. ha. bruger derfor minde vand/kg produceret tørstof. Jeg påpegede blot du tog fejl på dette punbkt i din opremsning.
Til punkt C/. Dine kilder er uvederhæftige, udgangspunktet er forkert, idet traditionel landbrugsdrift har altid benyttet sig af vekselafgrøder og genbrugt affald etc. som gødning. Det tager dine kilder ikke hensyn til, de tager patent på en driftsform, der altiv har været anvendt i dansk udviklingshjælp.
d) Rune, prøv engang at fø'lge lidt med, dette her er ikke raketvidenskab. Der anvendes ikke de samme antibiotika til dyr og mennesker a.h.t. multiresistens. Det har jeg sagt før, jeg skal gerne gentage det. At økologer ikke bruger så meget antibiotika er da fint nok, desværre for dyrene. Se på dødeligheden i fjerkræbesætninger!
Multiresistens løses ikke ved at undlade brug af antibiotika, det løses ved at udvikle nye typer.
Din seneste bortforklaring af påstanden om at vi agiterer for animalsk produktion er lidt pinlig, du kender vist kun landbrugsdriften fra dit skrivebord?
Hos traditionel landbrug findes alle landets rene planteavlsbedrifter! De har det laveste udslip af N/ha af alle typer landbrug! Den største N-udledning stammer fra husdyrbrug og fra bælgplanter.
Har du ikke hørt om harmonmireglen? Det er regler for, hvor mange husdyr man må holde. Der agitation ændres ikke ved den regel, at der ikke må holdes flere husdyr/ha, end loven bestemmer.

Du vil gerne ride din kæphest, lad os holde os til det, artiklen lægger op til, at det faglige grundlag for den politiske beslutningsproces vedrørende kvælstofpolitikken er ikke tilstede, det er jeg enig i.
Man har tilsidesat mere end 100 års landbrugsforskning og -forsøg.
Udvaskningen af kvælstof stammer ikke fra gødningen, men fra mineralisering af organiske stoffer om efteråret.
Dansk miljøforskning har ikke uden grund fået bundkarakterer af et international evalueringspanel, DMU fik i 2002 kritik for ikke at have styr på N-kilderne. Ikke noget godt grundlag for lovgivning.
Hvorfor giver det ikke anledning til lidt selvransagelse hos biologer, der ikke er undervist i dette emne?

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Per A. Hansen

Jeg konstaterer, at du fortsat ignorerer de argumenter, der ikke passer ind i dit verdensbillede ved f.eks. at kalde mine kilder for "uvederhæftige" (sic!, kilderne er IAASTD & UNEP).

Mht. antibiotika, så henholder jeg mig til Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Odense Universitetshospital. Kritiske antibiotika, som kun burde anvendes til mennesker, anvendes også til produktionsdyr.

Du omtaler det konventionelle landbrugs "rene planteavlsbedrifter" - hmm, det er vist, hvad man kalder professionelt "spin"? Sandheden er jo den, at de danske "planteavlsbedrifter" næsten udelukkende er foderbedrifter, der understøtter produktionsdyr. Altså skal disse foder-plante-bedrifter altid ses i sammenhæng med produktionsdyrene, alt andet er usagligt.

Dertil benytter du dig af en retorisk plathed, som du også tidligere i anden sammenhæng har benyttet dig af:
"du kender vist kun landbrugsdriften fra dit skrivebord?"

Selv hvis jeg var en af de byboere, der intet praktisk kendskab har til landbrug, ville din retorik stadig være plat. Men som du så udemærket ved, fordi jeg allerede har fortalt dig det i anden sammenhæng, så er jeg vokset op på landet.

Når du puster dig op med sådanne personangrebsplatheder - igen, velvidende at jeg er vokset op på landet - så må det være pga manglende substans i selve den saglige argumentation.

Du har hermed endnu en gang afsporet debatten, så herfra siger jeg farvel og tak, med håb om at du en dag lærer at debattere respektfuldt og sagligt.

Det konventionelle landbrug står overfor store udfordringer, og din debatform hjælper absolut ikke forståelsen for de konventionelle landmænds situation, tværtimod. Det er synd.

Citat: 'Traditionel landbrug er bæredygtigt, ...´.

Hvordan hænger det sammen med de forhold, der er beskrevet i denne kronik i Information onsdag den 4. august 2010?

http://www.information.dk/240703

Et enkelt spørgsmål: Hvordan kan en fødevareproduktion, der baserer sig på et massivt forbrug af fossile brændstoffer og import af foderstoffer og kunstgødning betegnes som bæredygtigt?

Hvor er bæredygtigheden henne, når olieressourcerne bliver en kostbar mangelvare?

Mona Blenstrup

Det såkaldt traditionelle landbrug håner alle som blander sig i landbrugsdebatten.

Vel at mærke alle, som ikke er landbrugere, eller som ikke er enige i deres overdimentionelle overforbrug af vores alle sammens jord (Verden), luft og vand.

Fra små har de lært, at "de" ved bedst og at alle andre i samfundet blot skal lade dem råde, som de vil.

som sulten i Verden er stigende er ødelægelserne grundet det såkaldt traditionelle landbrug også.

Udover den vildfarelse, at det traditionelle landbrug er bæredygtigt, er der ved at opstå den næste vildfarelse: at gyllebasseret biogas er VEDVARENDE energi.

Usanhed skal bekæmpes alle steder.

Så kære Rune-christoffer, bliv endelig hængende, du har så meget sagligt at komme med i debatten modsat visse landbrugsfanatikere.

Det ville være ubærligt, om du trak dig.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Per A. Hansen

Just for the record:

1. Jeg skrev ikke, at I agiterede for animalsk produktion. Jeg skrev følgende: "dén produktionsform, som du, Vagn Lundsteen og Jørn Rasmussen m.fl. agiterer for, er tæt forbundet med et overforbrug af animalske produkter".

Hvordan hænger det så sammen?

Det hænger sådan sammen, at et diversificeret landbrug - dvs et ekstensivt, agro-økologisk landbrug - per definition vil medføre færre husdyr, ellers vil det ikke være bæredygtigt. Eller sagt på en anden måde: Jeg tvivler på, at vi har brug for 25 mio svin og 110 mio kyllinger for at kunne omlægge til agro-økologi i hele Danmark, uden foderimport fra udlandet...? Men dokumentér gerne det modsatte, i det tilfælde at jeg tager fejl.

Overforbruget af animalske produkter medfører et voldsomt pres på klodens ressourcer, hvorfor stærkt kræfter nu ønsker at intensivere landbruget yderligere. "For at brødføde verden", som det så smukt hedder - selvom det i praksis handler om at mætte appetitten på (læs: overforbruget af) kød og mælk blandt de, der har råd til den form for "luksus".

Du har i princippet ret i, at man kunne forestille sig en fastholdelse af det konventionelle landbrug, men hvor der blev omlagt til langt mindre animalsk produktion. Jeg har dog endnu til gode at høre det konventionelle landbrugs repræsentanter agitere for en sådan omlægning (men det kommer vel en dag).

2. I den forbindelse har jeg noteret mig din velvilje ift at producere færre animalske produkter - og tak for dét standpunkt. Det er dog ikke nok at henvise til forbrugernes ansvar - jeg er helt enig i, at forbrugerne har et stort ansvar, men i sidste ende er der tale om en global efterspørgsel på kød, som hverken kan eller skal imødekommes - derfor anbefaler UNEP (juni 2010) nu en "betydelig global kost-ændring", simpelthen fordi de vurderer, at effektiviseringer i landbruget ikke kan hamle op med både befolkningsvækst OG øget kødforbrug per capita.

3. Jeg har adskillige gange understreget, at jeg ikke argumenterer for Ø-mærke-økologi, men derimod bæredygtighed i bred forstand, som defineret i IAASTD-rapporten, der blev udgivet af Verdensbanken og en række FN-institutioner i april 2008: www.agassessment.org.

4. Jeg benytter mig især af kilder som IAASTD, FAO, UNEP, m.fl. Bemærk i øvrigt at de internationale rapporter typisk har deltagelse af en eller flere danske landbrugsforskere på højt plan. Du benytter dig åbenbart af nogle andre kilder - det skal du være velkommen til, men du bedes afstå fra at kalde mine kilder for "uvederhæftige", tak.

Just for the record.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Og vedr. substansen - om kvælstof og vandmiljø - lige en gentagelse af noget, jeg for nogle dage siden skrev andetsteds:
http://www.information.dk/240255?page=1

FN’s miljøprogram UNEP har i deres seneste rapport om det globale vandmiljø eksplicit fremhæver landbrugets udledning af nitrogen (kvælstof) som en alvorlig belastning for vandmiljøet, lokalt og globalt.

Rapporten hedder Sick Water og blev udgivet i marts 2010 og kan downloades her:
http://www.unwater.org/downloads/SickWater_unep_unh.pdf

Her et par citater fra rapporten:

Deterioration of water quality caused by agricultural practices can be addressed by optimizing water use, irrigation practices, crop selection and reducing evaporation, as well as cutting the application of nitrogen and phosphorus fertilizer, and pesticides.
(side 30)

This anthropogenic addition of nitrogen exceeds all natural inputs to the nitrogen cycle.
(side 31)

Together, the excess nitrogen and phosphorus drive algal booms, including toxic red tides and devastating hypoxic events that impact fish stocks or human health.
(side 31)

Kort sagt på jævnt dansk:

1. Ifølge FN overstiger menneskets anvendelse af kvælstof i landbruget ALLE naturlige input.

2. Det er korrekt, at fosfor også er et enormt problem, men det frifinder altså ikke overforbruget af kvælstof.

3. Løsningen er at reducere forbruget af kvælstof, fosfor og pesticider.

Per A. Hansen

Kære Rune,
uanset hvor mange krøller du slår, så er meningen den samme - uanser hvor mange fremmedord du anveder, så hængr det sammen som jeg siger, traditionelt landbrug er indifferent m.h.t. animalsk landbrug - hvoimod økologisk landbrug er afhængig af husdyr - uden jeg har taget stilling til, om det er godt eller skidt.
Jeg vil ikke tage denne debat op, for det har ikke noget med ovenstående artikel, som må være det, der er udgangspunktet.
Overforbrug af kvælstof finder ikke sted her i landet, loven tillader kun mængder, er er lavere end de optimale mængder, der er fundet i tusindvis af gødningsforsøg. Jeg har efterlyst dokumentation for sammenhængen mellem landbrugets udledninger (ca. 10% af det totale) og iltsvind, men har ikke gået nogen, der modsiger min fremstilling og konklusionerne fra DMU-rapport nr. 456.
Du angiver løsningen er at reducere N, P og pesticider. Udmærket, men det nedsætter udbytterne med den konsekvens, at natur- og skovarealer formindskes - ikke just en bæredygtig ide. Det kan du også læse i de kilder, du som regel henviser til.
Ja- jeg vedgår gerne, at verdens kødforbrug er i overkanten, men vore harmoniregler sørger for, at det er bæredygtig (for at bruge det fortærskede udtryk.) Det har du ikke modsagt.

Kære Mona,
jeg bemærker at du helst ser, at landbruget helt holder sig ude fra debatter om landbrugsforhold - og helst ser at landbruget sidder med bøjede hoveder, medens du og andre bruger dem som prugelknabe. Er det ikke en forældet holdning fra feudaltiden?
Jeg ser ingen bidrag fra din side i debatten, kom bare frit frem.
Jeg glæder mig da over, at en enkelt avis er så liberal, at de modtager bidrag, der taler landbrugets sag.
Det kniber at få indlæg optaget om landbrug, f.eks. afviste DN et indlæg fra mig, der påviste fejl i deres medlemsblad, medens de selv kan boltre sig i landbugets blade. Biologer står på nakken af hinanden for at kommentere landbruget i TV, nogle gør det fint, men landbruget holdes udenfor TV, hvilket du sikkert glæder dig over.
Kom ud af busken Mona - kom frem med dine egne meninger. Hvis dine holdninger bygger på misinformationer er du vel interesseret i at høre, hvad modparten siger?
Det kaldes debat.

Tak til Rune for debatten, vi taler lidt forbi hinanden.
Jeg vil ikke gerne brede mig ret meget ud over, hvad artiklen lægger op til.
Udenlandske eksempler kan ikke overføres til danske forhold, hvor forholdene vedrørende næringsstoffer er er et af Verden bedst dokumenterede.

Rune-Christoffer skriver:
"Jeg konstaterer, at du fortsat ignorerer de argumenter, der ikke passer ind i dit verdensbillede ved f.eks. at kalde mine kilder for “uvederhæftige”"

Det er kendt, at Per A. Hansen er fakta-fisker og han går ikke af vejen for at rive citater ud af deres sammenhæng.

Sider