Kommentar

En dråbe i havet!

Det har fatale omkostninger for dansk landbrug at indføre og overholde vandplanerne omkring reduktion af kvælstof. Og med hvilket formål?
Debat
19. juli 2010

Det danske Folketing vedtog for et år siden Grøn Vækst-planen. Elementerne omkring gødningsdelen i denne havde til formål at overholde målsætningen i de danske vandplaner, som den forrige regering indleverede til EU-kommissionen i 2001. Der blev fra den danske regering lavet en målsætning om en reduktion af kvælstof til vandmiljøet på 19.000 ton. Hvorfor det netop blev 19.000 ton, er der vel egentlig ingen, der helt bestemt ved. Onde tunger mener at vide, at Danmarks Naturfredningsforening og 'rød stue' ville have en reduktion på 40.000 ton, og landbruget ville have en reduktion på nul. Derfor blev det 19.000 ton. Som daværende miljøminister Troels Lund Poulsen udtalte på dette tidspunkt: »Når både de røde og landbruget er utilfredse, kan det vel ikke være helt ved siden af.«

19.000 ton kvælstof lyder måske ikke af så meget. Men for at opnå en reduktion til vandmiljøet skal man gange med en faktor på ni for at beregne konsekvensen på markniveau (det der må tilføres mindre som gødning). I praksis er det altså en reduktion på 171.000 ton kvælstof, der skal tilføres mindre til markerne. Til sammenligning blev der i 2008/09 indkøbt 200.000 ton kvælstof i handelsgødning i Danmark. Det siger sig selv, at en reduktion af det i forvejen meget lave forbrug af handelsgødning til kun godt 14 procent af, hvad det er i dag, vil medføre en voldsom reduktion af udbytte og biomasse. Modelberegninger af konsekvenser for et landbrug på 228 hektar viser da også et tab på godt 600.000 kroner, svarende til 2.632 kroner pr. hektar.

Til sammenligning kan nævnes, at den udskældte landbrugsstøtte er ca. 2.110 kroner pr. hektar efter reduktion af modulation (Landdistriktsstøtte). Og den lige så udskældte jordskattelettelse på 500 mio. kroner svarer til 200 kroner pr. hektar. Tabet for den enkelte landmand er altså, efter fuld udmøntning af vandplanerne, større end hektarstøtte og skattelettelse tilsammen. Og til hvilken nytte? Man har beregnet, at der årligt tilføres de danske farvande mellem 185.000 og én million ton kvælstof fra Østersøen.

Ingen sikkerhed

Ingen kan vel helt beregne, hvor meget kvælstof denne oversvømmelse kan have medført til Østersøen. En ting er sikker - det skal forbi bælter og sund i Danmark på vejen ud mod det store hav. Jeg vil ikke bebrejde polakkerne noget, lige som jeg heller ikke mener, at den store mængde kvælstof, der følger med, har nogen væsentlig betydning. Det er nemlig ikke kvælstof, der skaber det uklare vand og de giftige blågrønalger.

Siden 1979 er kvælstof i handelsgødning blevet halveret fra 400.000 ton kvælstof til de nu 200.000 ton. Det har ikke medført færre blågrønalger eller mere klart vand. Selv med en yderligere reduktion af kvælstof i handelsgødning til de 29.000 ton kvælstof i handelsgødning, vil vi stadig have disse problemer.

Der har nemlig altid været alger og iltsvind. Ved inddæmning af fjorde har man kunnet konstatere, at den frodige muld er produceret gennem årtusinders algeproduktion og iltsvind. Længe før man begyndte at tilføre gødning til markerne. Historiebøgerne er fulde af beretninger om dette. Og forklaringen er egentlig enkel. Vi taler nemlig om forbundne kar. Luften indeholder 78 procent kvælstof. Der vil altid være en ligevægtsfunktion mellem vand og luft. Når vandet og luften er varm, fordamper kvælstof. Når det er koldt og vådt, falder kvælstof ned som regnvand. Vi taler om så enorme mængder, at den smule kvælstof, der anvendes på markerne, og som for øvrigt bliver samlet op af planterne, da de spiser kvælstof som næring, ingen betydning har.

På bedriftsniveau er vi i dag på et gødningsniveau, så vi udpiner jorden. Proteinindholdet er faldende i afgrøderne. Hvede kan ikke bruges til brød, og hvad værre er, proteinindholdet er nu så lavt mange steder, at det er for dyrt at bruge som foderkorn, da der skal importeres mere protein for at kompensere.

Flere gange er det oplevet, at proteinindholdet er for lavt i maltbyg, til at der kan laves øl af det. Elementerne i Grøn Vækst vil yderligere forstærke tendenserne, hvis det da i det hele taget kan svare sig at dyrke jorden fremover.

Det har fatale omkostninger for dansk landbrug at indføre og overholde vandplanerne omkring reduktion af kvælstof. Og der er ingen sikkerhed for, at det kommer til at virke efter hensigten.

Dansk landbrugs udledning af kvælstof er som en dråbe i havet. Uden betydning.

Vagn Lundsteen er direktør, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per A. Hansen skriver:
"Ja- jeg vedgår gerne, at verdens kødforbrug er i overkanten, men vore harmoniregler sørger for, at det er bæredygtig (for at bruge det fortærskede udtryk.) Det har du ikke modsagt."

Bæredygtigt??
Gider du lige definere bæredygtigt som du forstår det?

Her definerer Wikipedia det http://en.wikipedia.org/wiki/Sustainability :

Som jeg læser det, går bæredygtighed ud på, at et system kan blive ved at køre i sig selv. Vil du kalde landbruget dét, når vi graver olie op af undergrunden og spreder den ud over markerne i form af kunstgødning? Og det samme med fosfor?
Både olie og fosfor er begrænsede ressourcer, og fosfor er den mest pressede af dem. Når disse to ressourcer løber ud/bliver ubetaleligt dyre, så kollapser det moderne landbrug som vi kender det.
Er dét bæredygtigt?

Eller du tænkte måske kun på økomisk bæredygtighed? Du synes måske massive subsidier og på trods af det, uoverkommelig gældssætning, grænsende til konkurs, er særligt bæredygtigt?

Hvordan definerer du egentlig bæredygtigt? Definerer du andre ord lige så afvigende fra min definition?

Per A. Hansen skriver:
"Udenlandske eksempler kan ikke overføres til danske forhold, hvor forholdene vedrørende næringsstoffer er er et af Verden bedst dokumenterede."

Hvad mener du nøjagtig med dette? Mener du ikke, at dansk forskning er kendt i udlandet? Hvis noget er vel dokumenteret (endda "verdens bedste"!!) i Danmark, så er det vel også i udlandet? Forskerverdenen hænger sammen.

Og hvad mener du med, at udenlandske forhold ikke kan overføres til Danmark? Mener du at fysikkens regler er forskellige i USA og Danmark?
Du mener ikke, at hvis kvælstof skaber iltsvind i USA og Kina og mange andre steder, at dette ikke gælder for Danmark også?
Har vi noget helt fantastisk vand, eller er vores fysiske love afvigende?

Mona Blenstrup

Jeg blander mig nu ellers ret så meget i landbrugsdebatten. Underligt, at man ikek har opdaget det.

Men problemet med landbrugsdebat er, at man fra landbrugets side ikekk anerkender argumenter og fakta fra borger eller myndigheder, hvis disse ting kommer på tværs af landbrugets virke.

Landbruget har altid ment at have en særlig medfødt ret til at skalte og valte med jord, vand og luft.

Men landbrugsdebatten skal ikke kun være for fortalerne for det gældtyngede, miljøbelastende og urentable dyre- og menneskefjendske landbrug.

Den skal være for alle, vi betaler jo alle til dette væsens opretholdelse, og har således en ret til at debattere.

Rune Hjelm skriver
"Hvad mener du nøjagtig med dette? Mener du ikke, at dansk forskning er kendt i udlandet? Hvis noget er vel dokumenteret (endda “verdens bedste”!!) i Danmark, så er det vel også i udlandet? Forskerverdenen hænger sammen.
Og hvad mener du med, at udenlandske forhold ikke kan overføres til Danmark? Mener du at fysikkens regler er forskellige i USA og Danmark?"

Jeg sporer en vis forvirring og skal gerne præcisere det endnu engang.
Og så blander du vist diverse algetyper lidt sammen - ikke?

1. Dansk landbrugsforskning er naturligvis anset i udlandet. Mine bemærkninger gik på den kendsgerning, at på trods heraf alligevel selekterer nogle artikler fra udlandet, hvor problemstillingen forlængst er opklaret i danske forsøg, det gælder f.eks. for C-forbindelserne i jorden.
2. Fysikkens love er de samme overalt, men lad mig nævne min letfattelige pointe endnu en gang:
I Danmark er der lovgivet, hvor meget der må tilføres af kvælstof til de enkelte afgrøder, disse normer ligger noget under de optimale normer, som planterne kan udnytte. Derfor er det en helt forkert metode at du selekterer dine kilder eftrer andre forhold end de, vi har her i landet.
3. Du fremturer atter en gang, at "hvis kvælstof" skaber iltsvind i Kina og.........
Lad os tage det endnu en gang for pris Knud:
Kvælstof i form at nitrat har formlen NO3-, det tilføres altså ilt til vandmiljøet med nitraten.
Kvælstof får grønalgerne til at blomstre op, de forsyner vandmiljøet med ilt ved deres fotosyntese - og den bentiske fødekæde med maden i 1. led. Kvælstof har hermed et positivt iltregnskab. De grønalger, der spises skal naturligvis ikke bruge ilt til omsætning som DMUs bog om iltsvind mener.

P.t. er der mangel på kvælstof i vandmiljøet, i både Kina og Danmark vil det begunstige vækst af cyanobakterier/blågrønalger, som bruger N2 fra luften. Disse alger leverer ikke ilt til vandmiljøet, tværtimod vil de bruge ilt når de som døde organismer omsættes på bunden.
Så enkelt virker det i naturen.
Du vil hellere stille spørgsmål end besvare dem. Nu vil du have jeg skal definere et begreb, andre har taget ind i debatten. Jeg bruger den definition, der angives i en anden gruppe (DN).

@Mona,
jeg har andet sted dokumenteret, at hverken du eller andre betaler tyil landbruget. landbruget får kompensationer for visse indgreb, men det sker via EU, disse penge til landbruget beskattes, for samfundet har sørget for at tage deres store bid af disse kompensationer.
Mona, glæd dig over, at du slipper billigere i skat .p.g.a. landbrugsordningerne.Du nævner ikke med et eneste ord, hvilke argumenter og fakta, som du mener myndighederne kommer med. Det eneste de gør er at sende regninger for tilsyn, som de selv har påtvundet erhvervet. En timeløn på 50000 kr. er ikke en unormal på regninger fra teknisk forvaltning for at godkende bygninger.

Kære Rune,
du skriver en masse indlæg og stiller en masse spørgsmål - fint nok, men måske er det for at undgå at svare?
Jeg vil forslå du læser lidt på lektien - men et par løse ender kan jeg da godt hjælpe dig med - det er gentagelser, det må være smuttet for dig et sted - med OK.
Du skriver:
"Både olie og fosfor er begrænsede ressourcer, og fosfor er den mest pressede af dem. Når disse to ressourcer løber ud/bliver ubetaleligt dyre, så kollapser det moderne landbrug som vi kender det.
Er dét bæredygtigt?"

Hverken fosfor, kalium eller andre plantenæringsstoffer udvindes af olie. Der kan anvendes alle energiformer ved udvindingen af fosfor, kalium etc. Der er forresten en masse uran i fosfatlejer, der er ved at være interessante.
"Kunstgødning" har forresten heddet "Handelsgødning" siden midten af 1950-erne, vist fordi cdet ikke er "kunstigt", men naturligt for planterne. Dt har en postivt energiregnskab forresten, merudbytterne indeholder mere energi end det, der medgaår ved processen.
Hvis man undlader at anvende handelsgødning eller kemisk planteværn globalt, så ville vi kun kunne brødføde mere end 2-3 mia mennesker. Er det den form for "bæredygtighed" du plæderer for?
Traditionel landbrug anvender "erstatningsprincippet" i gødskningen, d.v.s. der tilføres samme mængder næringsstoffer, som forsvinder ved driften - under henstagen til afgrødens behov. Ja - det er bæredygtigt.
Økologisk landbrug benytter et andet princip - de gøder med det, de har til rådighed - uanset planternes behov. De er afhængige af import af næringsstoffer via importeret foder - nej det er ikke "bæredygtigt" hvis den form indføres globalt, men 5-10% kan vi sagtens klare.
Dine argumenter er ikke "bæredygtige".

Traditionel landbrug har gennem mere end 100 år gjort meget ud af genbrug, de første gødningsforsøg med husdyrgødning og kunstgødning startede allerede i 1882. Jo vist er landbruget "bæredygtigt." - vi skal nødig tilbage til svedjebrug, som stadig praktiseres bl.a. i Afrika.

Per A. Hansen (nu med småt??) skriver):
"jeg har andet sted dokumenteret, at hverken du eller andre betaler tyil landbruget. landbruget får kompensationer for visse indgreb, men det sker via EU"

Og hvem betaler til EU? Du tror måske bare de har en magisk pengekasse dernede, hvor penge opstår ud af den blå luft?
I lyset af sådanne indlæg er det svært at tage noget du siger seriøst.

"Hverken fosfor, kalium eller andre plantenæringsstoffer udvindes af olie"

Nej, det er derfor jeg skrev olie OG fosfor!

Tak for lektionerne. I lyset af din nedladende tone, kunne man have forventet højere kvalitet.

http://en.wikipedia.org/wiki/Fertilizer#Inorganic_fertilizer_.28syntheti...

"Long-Term Sustainability

Inorganic fertilizers are now produced in ways which theoretically cannot be continued indefinitely[citation needed]. Potassium and phosphorus come from mines (or saline lakes such as the Dead Sea) and such resources are limited."

"Artificial nitrogen fertilizers are typically synthesized using fossil fuels such as natural gas and coal, which are limited resources."

Er det dette, som du definerer som bæredygtigt?
Du lader til at have en ret lemfældig omgang med det danske sprog, for at sige det mildt.

per a. hansen skriver:
"Hvis man undlader at anvende handelsgødning eller kemisk planteværn globalt, så ville vi kun kunne brødføde mere end 2-3 mia mennesker. Er det den form for “bæredygtighed” du plæderer for?"

Hvordan kommer du frem til dette resultat på 2-3 milliarder?

Her er Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Organic_farming
"A major US survey published in 2001, analyzed results from 150 growing seasons for various crops and concluded that organic yields were 95-100% of conventional yields."

Dvs. organic farming kan producere tæt på konventionelt?

Desuden kunne vi reducere vores ekstreme kødproduktion, hvis vi ville. For hvert kilo kød, smider vi 10 kg. fødevarer ind. Dvs. vi kunne skabe 10 gange så meget mad, hvis vi omlagde mere til vegetarisk kost.

http://runechristoffer.dk/Artikler/koedkulturogudviklingIPmonopolet.html
"Ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) anvendes hele 33 % af klodens opdyrkede land til husdyrfoderproduktion (2). De animalske fødevarer, der kommer ud i den anden ende af produktions-processen, udgør kun en brøkdel af det, der bruges til at opfodre dyrene med. Der foreligger forskellige beregninger for, hvor meget foder der går til at producere et kilo kød, men afhængigt af kødtypen er der generelt tale om et ressourcespild på et sted imellem 50 og 90 % (3). Med andre ord: En tredjedel af verdens frugtbare jord bliver anvendt på en særdeles uøkonomisk og ineffektiv vis."

Vagn Lundsteen

Jeg forstår ikke hvorfor debatten skal være så hadefuld og nedladende. Nitrats effekt på vandmiljøet er et paradigme, almindelig anvendt, men aldrig bevist. Emnet er for vigtigt til at behandle på denne måde. Vandmiljøplanerne koster hvert år danske landmænd mia. og det danske samfund endnu mere. Vi har formentligt tabt mere end 100 mia.kroner i det danske samfund, på baggrund af et paradigme. Vore konkurrenter holder sig på maven af grin.

Poul Erik Pedersen

Landbruget udleder årligt omkring 100.000 ton kvælstof til havet. Hvis denne forurening værdisættes til det samme, som man er villig til at betale for at undgå en tilsvarende forurening af spildevandet, svarer det til et sted mellem 1700 og 1800 kr. pr. hektar, når sammenligningen går på det kemiske landbrug.

Ved økologisk landbrug er udledningen af kvælstof cirka 40 procent mindre, så selv om al Danmarks jord blev dyrket økologisk, vil der alligevel være behov for våde enge til frafiltrering af kvælstofforbindelser.

På Fyn har man målt, at våde enge tilbageholder op til 600 kg kvælstof pr ha om året. Det svarer til, hvad der udvaskes fra 10-12 hektarer landbrugsjord. Landbruget ejer 2,7 mio. hektarer. Under de nuværende forhold vil det være nødvendigt at opkø- be 216.000 ha svarende til otte pct. af det samlede areal, hvis kvælstofproblemet alene skal løses ved hjælp af våde enge. Det er naturligvis urealistisk.

Ved at omlægge alt landbrug til økologisk drift, uden at landskabet skifter karakter, vil fem pct. våde enge være nok, da der strømmer cirka 40 pct. mindre kvælstof væk fra økologisk dyrkede marker.

Hvis man så tillige ændrer på landskabsbilledet med bedre sædskifter, mere skov, flere vandhuller og flere levende hegn, vil man nedbringe kvælstofproblemet betydeligt, ikke bare i overfladevand, men også i grundvandet.

Med disse miljøtiltag vil tre til fire procent våde enge sandsynligvis kunne løse en meget stor del af landbrugets forurening af overfladevand med kvælstof. Cirka to pct. af markerne på Fyn ligger placeret på en sådan måde, at de vil være ideelle at inddrage til områder med eng. Om disse områder udgør mere eller mindre i resten af landet har jeg ikke set beregninger af.

DE manglende resultater i forbindelse med vandmiljøplanen har øget interessen for genetablering af våde enge. I denne forbindelse skal det nævnes, at de våde enge ikke blot fjerner kvælstof, men også fosfor samt en lang række andre stoffer. Phosphor skal være til stede og er på den måde begrænsende, hvis det ikke er til stede. Men så enkelt kan det jo ikke helt stilles op.

Vedrørende tonen i debatten

Debattørerne bedes undlade at misbruge Informations artikeldebat til personlige opgør.

Debatvært
Espen Fyhrie

@Vagn Lundsteen

Jeg forstår ikke hvorfor debatten skal være så hadefuld og nedladende. Nitrats effekt på vandmiljøet er et paradigme, almindelig anvendt, men aldrig bevist. Emnet er for vigtigt til at behandle på denne måde. Vandmiljøplanerne koster hvert år danske landmænd mia. og det danske samfund endnu mere. Vi har formentligt tabt mere end 100 mia.kroner i det danske samfund, på baggrund af et paradigme. Vore konkurrenter holder sig på maven af grin.

Hvis der ingen bevis er for at Nx har nogen effekt har på vandmiljøet, er der jo heller ingen bevis for at det har nogen effekt i et terrestrisk miljø. Jord er jo bare et medie der kan holde på vand, altså også et vandmiljø. Så hvorfor bruger landbruget så Nx? Der må da kunne spares mia. ved at undlade brugen.

Vagn Lundsteen argumenter er det rene Erasmus Montanus argumentation.

Sider