Kommentar

Er egypterne klar til lige rettigheder uanset religion?

Mohamed el-Baradei, som har modtaget Nobels fredspris og er tidligere direktør for Det Internationale Atomenergiagentur, kan blive kandidat til præsidentvalget i Egypten i 2011. Spørgsmålet er, om egypterne er klar til demokratiske reformer
Mohamed El-Baradeis (t.v.) chancer for at vinde det egyptiske præsidentvalg er stadig begrænset af folks religiøse følsomhed, mener skribenten.

Mohamed El-Baradeis (t.v.) chancer for at vinde det egyptiske præsidentvalg er stadig begrænset af folks religiøse følsomhed, mener skribenten.

Abedin Taherkenareh

Debat
20. juli 2010

KAIRO - Egypterne er trætte af de gamle problemer: korruption og bestikkelse lammer landets politi og retssystem, 20 procent af befolkningen lever i fattigdom, der er ikke arbejde til 10 procent af befolkningen, og uddannelsessystemet er så dårligt, at 27 procent af befolkningen er analfabeter.

De fleste egyptere tænker helt sikkert på forandring, men er de virkelig klar til de demokratiske og praktiske forandringer, som Mohamed el-Baradei, den tidligere direktør for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og mulig kandidat til præsidentvalget i 2011, har lovet? El-Baradei, som i 2005 fik Nobels fredspris, er i løbet af de seneste måneder blevet mere og mere populær, især blandt landets unge.

Hans vigtigste støttegruppe på Facebook, »El-Baradei som Egyptens præsident i 2011«, har mere end 240.000 medlemmer eller syv procent af de omkring 3,4 millioner Facebook-brugere i landet. Han bliver også støttet af ungdomsbevægelsen »6. april«, en aktivistgruppe på Facebook, der blev startet i 2008 for at støtte strejkende industriarbejdere i en by i det nordlige Egypten. Gruppen består primært af unge aktivister, bloggere og journalister, der protesterer på internettet og på gaderne for forskellige politiske sager. El-Baradei er også respekteret blandt ældre, hvilket fremgår af den brede støtte til hans organisation, Den Nationale Bevægelse For Forandring, som kæmper for et ægte demokrati og social retfærdighed. Det Muslimske Broderskab, som er landets største oppositionsgruppe, er blandt organisationens støtter.

Syv punkter

El-Baradei har fremlagt en plan i syv punkter for et bedre Egypten. Undtagelsestilstanden, som trådte i kraft i 1981, skal ophæves, så domstolene kan føre tilsyn med valg, kravene til vælgerne skal forenkles, og præsidenten må ifølge planen maksimalt sidde i to valgperioder. Det vil kræve en ændring af forskellige paragraffer i den egyptiske forfatning. Selv om mange egyptere betragter forfatningsændringer som et nødvendigt skridt, skabte el-Baradei, der normalt opfattes som fordomsfri og liberal i såvel medierne som befolkningen, en ophedet debat over paragraf 2 i forfatningen, hvor det hedder, at islam er den officielle statsreligion, og at islamisk lov er lovgivningens hovedkilde.

El-Baradei har ikke specifikt sagt, at han vil ændre artiklen, men at han også har pligt til at beskytte det koptiske kristne mindretals rettigheder, og at alle egyptere uanset tro er sikret de samme rettigheder i forfatningen, selv om han respekterer Egyptens muslimske flertal.

Det har gjort, at visse islamiske tv-kanaler og Det Muslimske Broderskabs ungdomsbevægelse har offentliggjort videoer og artikler mod el-Baradei på nettet. Mange skriver, at de ikke længere ville stemme på el-Baradei, fordi han ønsker at adskille religion og stat. Selv om Det Muslimske Broderskab stadig støtter el-Baradeis kandidatur, er de uenige med hans idéer om demokratiske forandringer, der vil medføre en adskillelse af stat og religion.

Religiøs identitet

Disse ophedede reaktioner skaber bekymring blandt nogle egyptere, der mener, at flertallet ikke er parat til så drastiske ændringer, som ville bringe spørgsmålet om lige rettigheder for religiøse mindretal på dagsordenen og afskaffe de islamiske principper som lovgivningens primære kilde. Mange egyptere tror, at el-Baradeis reformer også vil medføre, at folks religiøse identitet bliver fjernet fra folks identitetskort, at anvende islamisk familieret vedrørende ægteskab og skilsmisse ikke længere vil gælde for ikke-muslimer, og at forhindringer, som skulle afskrække religiøse mindretal fra bygge templer og forkynde, bliver afskaffet.

Mange mener, at hvis landet havde frie og retfærdige valg, ville Det Muslimske Broderskabs parti, som afviser kristnes og kvinders politiske rettigheder, blive valgt på grund af den konservative indstilling hos et flertal i befolkningen.

El-Baradeis chancer for at vinde det egyptiske præsidentvalg er stadig begrænset af folks religiøse følsomhed. Hvis debatten om el-Baradeis religiøsitet dør ud, og han bliver officiel præsidentkandidat og vinder valget i 2011, frygter nogle egyptere, at han vil blive presset til at vælge mellem sin plan for omfattende demokratisering og dermed risikere at blive stemplet »amerikansk« eller »islams fjende«, eller at gå på kompromis med den aktuelle sociale og politiske elite og bryde sit løfte om at give alle mindretal lige rettigheder.

Mentalitetsændring

For at skabe en fremtid, hvor egypterne vil opleve sande demokratiske reformer, som el-Baradeis syvpunktsplan lover, må Egyptens højtrespekterede religiøse ledere - såvel muslimske som kristne - hjælpe ham med at dæmpe den aktuelle debat og mere åbenmundet støtte hans kampagne for et mere lige og tolerant Egypten.

Egypterne må forene deres bestræbelser og gøre sig til fortalere for el-Baradei i deres eget religiøse samfund og dermed medvirke til at fremelske tolerance, så folk kommer til at gå ind for lige rettigheder til alle, uanset religion. Selv om det er en lang proces at ændre folks mentalitet, kunne støtte fra kendte religiøse ledere i landet hjælpe el-Baradei med at genvinde det terræn, han har tabt, og få ham på ret kurs inden præsidentvalget i 2011.

Yasser Khalil er egyptisk journalist. Denne artikel er en del af en serie om islamisk lov og ikke-muslimske mindretal skrevet til Common Ground News Service (CGNews)

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her