Kommentar

Folkeskolen har brug for akut integrationsløft

Mange minoritetsbørn er ikke nødvendigvis nogen forhindring for gode faglige resultater. Det drejer sig om en bevidst indsats
7. juli 2010

Alle børn skal rustes til at klare fremtiden - uanset hvor de kommer fra. Derfor er det bekymrende, at tosprogede elevers karakterer lå 0,8 point under de etsprogedes karaktersnit i den københavnske folkeskole. Forskellen i karakterer er nemlig uændret siden 2006.

Trods små forbedringer i læseresultaterne er det fortsat godt halvdelen af Københavns minoritetsunge, som forlader folkeskolen uden at have faglige evner til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi må gøre noget nu. Om få år har vi alvorligt brug for uddannet arbejdskraft, og hver fjerde i den arbejdsdygtige alder er minoritet. Derfor må vi akut løfte de ældre årgange fagligt. Både for de unges og for samfundets skyld.

Vi har derfor taget initiativ til et akut integrationsløft for elever i tre skoler: Blågård Skole, Tagensbo Skole og Rådmandsgades Skole. Vi skal hjælpe skolerne og eleverne med et fokuseret fagligt løft.

Alle tre skoler har engagerede lærere og dygtig skoleledelse, der gør et stort stykke arbejde hver eneste dag. Men det er også skoler med store udfordringer. Den største udfordring er aktuelt på Blågård Skole, hvor fire ud af ti elever i 8. klasse ikke læser godt nok til at følge undervisningen. På Tagensbo Skole og Rådmandsgades Skole er det tilsvarende tal to ud af ti elever.

Op i faglig superliga

Tallene kan lyde alarmerende. Men man skal også huske på, at børn, der har et sprog hjemme og et andet i skolen, kan mangle ord, og de skal have brugt et ord op til 60 gange, før det er optaget i sproget. Det er ikke altid, at der er ressourcer nok til en ekstra sprogindsats i den normerede undervisning.

Derfor står vi nu i en situation, hvor der er brug for en fokuseret indsats for de børn, der ikke klarer sig godt. Behovet bliver forhåbentlig mindre med tiden, når der kommer flere årgange, som har fået glæde af den obligatoriske sprogstimulering i indskolingen. Men i stedet for at vente en årrække på at de gode tiltag virker, sætter vi ind i afgangsklasserne, hvis fremtid afgøres nu og her.

For vi må ikke forfalde til den gamle sang om, at hele den sprogudviklingen afgøres i de tidligste børneår. Det er nemlig vores klare overbevisning, at det aldrig er for sent, hvis motivationen hos den unge er til stede, og pædagogikken formår at indfange den unge. I DPU-rapporten 'Rappen blev min redning' kan man f.eks. læse historien om Ibrahim i 8. klasse, der løftede sin karakter i dansk og regning fra 2 til 10, fordi han pludselig så, at skolen kunne hjælpe ham på vej i sin drøm om at blive rapper. For Ibrahim kom de gode rap-tekster nemlig af bedre dansk, den gode forretning af bedre regning osv.

At det kan lade sig gøre at få en multikulturel hovedstad op i landets faglige superliga ved vi fra Oslo. Oslo har flere skoler med 100 procent minoritetsbørn. Alligevel har Oslo de bedste faglige resultater i Norge. Mange minoritetsbørn er altså ikke nødvendigvis nogen forhindring for gode faglige resultater. Det drejer sig om en bevidst indsats for at hæve fagligheden på hver enkelt skole. Det drejer sig om, at skolerne har en god mangfoldighedspolitik. Her kan kommunen også spille en meget mere aktiv rolle over for skoler med mange minoritetsbørn.

Et integrationsløfte

De tre skoleledere på de udvalgte skoler har da også taget godt imod integrationsløftet. Det er vi er glade for. For skolerne skal være med hele vejen. Det er nemlig vores ønske, at pengene kommer til at gavne helt inde i klasseværelset, så lærerne får mulighed for at give intensiv undervisning i dansk og læsning. En analyse fra blandt andre professor Niels Egelund viser nemlig, at undervisningens organisering, fokus på faglighed og lærernes mulighed for at give kvalitet i undervisningen er afgørende for, om eleverne lærer at læse, regne osv.

Vi begynder med en akut plan allerede til august. Skolerne skal selv være med til at definere, hvad planen skal indeholde, for det kan være meget forskelligt fra skole til skole. Pengene kan for eksempel være bedst brugt på såkaldte læsebånd på den ene skole, turbodansk på den anden og dansk som andetsprog i den tredje.

Men lad det være sagt med det samme: Med de 2,3 mio. kr., vi investerer i integrationsløftet, kan vi kun løfte fagligheden akut. I efterårets budgetforhandlinger håber vi på at kunne udbygge planen til flere skoler og også gøre den mere ambitiøs på den enkelte skole. For det er et af Københavns største problemer, at flere afgangs-elever på de københavnske folkeskoler ikke er klædt på til at tage en ungdomsuddannelse.

Klaus Bondam er beskæftigelses- og integrationsborgmester (R), og Anne Vang erbørne- og ungdomsborgmester (S)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Jansen

Fire ud 10 elever - det er 40% - kan ikke læse i 8. klasse på Blågård Skole.

Det er jo rystende!

Nu fremgår det ikke, hvad køn disse 40% er, men mon ikke det langt overvejende drejer sig om drenge? (Det jar jo tidligere været fremme i pressen, at indvandrerpiger klarer sig godt i skolen. Så det drejer sig altså ikke om forældrenes sprog - men om den specielle macho-kultur, der præger mange (utilpassede) indvandrerdrenge).

Hvilket vil altså vil sige, at næsten alle indvandrerdrenge forlader skoler som analfabeter!

Jeg går ud fra, at eleverne i de pågældende tre skoler kommer fra muslimske hjem. Det kunne være interessant at få tilsvarende tal fra vore jødiske og katolske skoler. Jeg tror, at de er ganske anderledes...

Steen Engholm

"Mange minoritetsbørn er ikke nødvendigvis nogen forhindring for gode faglige resultater. Det drejer sig om en bevidst indsats"

Jamen altså, er det kommet såvidt . Jeg kløjs

Karsten Aaen

Og overskriften er igen misvisende - Det er folkeskolen i København, som har integrations-problemer, ikke folkeskolen generelt.

Kan vi der bor i Jylland ikke godt blive fri for den slags overskrifter?

peter jensen

Omg, håbede undersøgelsen fornyligt ville åbne Kbh's venstrefløjs øjne, men nej.

Det er helt grundlæggende at integrationen i Kbh skal ændres, grundlæggende politikker.

Undersøgelsen af Kbh's folkeskoler for nyligt viste at netop folkeskolerne med flest tosprogede elever fik op til tre gange så mange penge end de folkeskoler med få to-sprogede.

Alligevel er Bondams og Vangs svar: "send more money".

Det er sørgeligt og folkeskolens endelige død der afsiges her i Vang, Bondams kommentar.

@Karsten Aaen du har ret i artikelen specifikt omhandler Kbh, men kan du ikke se integrationsproblemer i folkeskolen generelt bør du åbne øjnene. Sidst jeg checkede lå feks Århus stadig i Jylland.