Kommentar

Gør ørkener til solkraftværker

Deepwater Horizon-katastrofen bør få os til at vende blikket mod solen – og revolutionere vores metoder til at dække civilisationens energibehov
Vil vi have modet til at opfinde og virkeliggøre en ny solenergiens tidsalder, hvori velstand ikke anses for en miljøsynd, og hvor alt fra køer til elektriske tandbørster ikke skal beskyldes for at bidrage til civilisationens undergang?

Vil vi have modet til at opfinde og virkeliggøre en ny solenergiens tidsalder, hvori velstand ikke anses for en miljøsynd, og hvor alt fra køer til elektriske tandbørster ikke skal beskyldes for at bidrage til civilisationens undergang?

Scott Olson

13. juli 2010

Hvorfor har olielækken fra Deepwater Horizon-riggen, en af de værste økologiske katastrofer i historien, ikke ført til et stormløb på Big Oils bastille? Hvorfor bliver vor tids mest presserende problemer - miljøkriser og klimaforandringer - ikke konfronteret med den samme energi, idealisme og optimisme, som tidligere generationer var i stand til at mobilisere imod tragedier som social elendighed, tyranni og krig? Olieindustriens aktuelle tilstand minder om L'ancien Regimeumiddelbart før Revolutionen.

Katastrofen i Den Mexicanske Golf har mange ansigter. BP's inkompetence er et af dem, lovgivningens og tilsynsmyndighedernes eklatante mangel på overblik et andet. Hvad der indtil for ganske nylig blev lovprist som en økonomisk stimuluspolitik, bliver nu kritiseret som »sammenspisthed med slyngler«. BP-bossen, Tony Hayward, der har måttet iklæde sig sæk og aske, taler om »en aldrig før set kombination af tekniske uheld«. Ved en høring i Repræsentanternes Hus konfronterede et demokratisk kongresmedlem ham med en liste over BP's ulykker og afslørede en anden sandhed: Der er stadig hundredvis, ja tusindvis af olieboreplatforme i denne region og i verden som helhed, som også de andre store olieselskaber er ansvarlige for. At falde over BP alene er urimeligt. Deepwater Horizon er symbolet på et globalt eksperiment, der ligger for døden: Den model for fremskridt, der byggede på udnyttelse af fossile brændstoffer, er uopretteligt miskrediteret. En epoke står for fald.

Brug for nyt slagord

Ingen kan påstå, at de ikke så det komme. I to århundreder blev maskiner og motorer drevet af forbrænding og damp. Ikke desto mindre er en hel generation nu vokset op med den viden, at den fossile energiindustri er i færd med at brænde sit grundlag op. For over et århundred siden forudså Max Weber den oliebaserede kapitalismes undergang, da han talte om en tid, hvor »den sidste hundreddel fossilt brændstof er brændt op«. Men hvorfor skulle en verden, som hver dag modtager mange gange den energi, den behøver, fra solen se passivt til, mens olieskyer udspys i det dybe hav? Lige nu behøver vi kapitalens så feterede innovative kraft og ingeniørkunstens utopiske entusiasme. »Sværd til plovskær« var et af fredsbevægelsens slagord. »Ørkener til solkraft« bør være vores slagord i dag.

Mens olien strømmer ud, åbenbares en sandhed.

»Vi undervurderede komplikationerne i at bore efter olie på 1.500 meters dybde,« erkender Hayward. Ingen er i besiddelse af den nødvendige sikkerhedsteknologi til at kunne forhindre eller udbedre et sådant scenario. Olieingeniører har boret endnu dybere ud fra den antagelse, at risiciene kunne kontrolleres. Den deprimerende sandhed er, at ingen har noget klart billede af 'restrisikoen' ved dybhavsboringer. BP vurderede, at i tilfælde af at deres sikkerhedsteknologi skulle slå fejl, ville et olieudslip i havet kunne stå på imellem to og fire år.

Stillet over for denne langsigtede katastrofe har præsident Barack Obama erklæret 'krig' imod den mørke fjende fra dybet. Men militær tankegang er ikke til nogen hjælp her, for de største farer kommer ikke fra fjendtlige stater, men fra bivirkningerne af økonomiske, videnskabelige og politiske beslutninger. Hvad skal De Forenede Staters commander in chiefstille op? Indsætte sin flåde af undervandsbåde for at torperede olielækken? Indlede et militært angreb imod BP og dets investorer? I krigen mod terror holdt George W. Bush Talebans Afghanistan ansvarlig for al-Qaeda. Skal Obama følge hans eksempel i Golfkrigen og holde Storbritannien, BP's formodede ophavsland, ansvarlig for det katastrofale angreb på den amerikanske kyst? Obama understreger bestandig adjektivet 'britisk', når han taler om energiselskabet, som om dette var 1814, og de britiske tropper igen belejrede Washington DC.

Dødsdømt?

BP er for længst blevet opslugt af globaliseringen. British Petroleum er ikke specielt britisk længere. I 1998 fusionerede selskabet med den amerikanske oliegigant Amoco og benyttede lejligheden til at droppe adjektivet 'britisk' og erstatte det med beyond- BP, måtte vi forstå, følte sig forpligtet til at tænke 'ud over olie', til at stile imod en anden fremtid uden olie. Det globaliserede BP kan ikke længere isoleres nationalt. Det er i fælles angloamerikansk eje, dets olieborerig var ejet af koreanere, og det betaler skat i Bern i Schweiz. Men ganske på samme måde som Tjernobyl blev affejet som en fiasko for en »kommunistisk« reaktor, skydes skylden for Deepwater Horizon nu på det land, med hvilket USA nyder godt af 'et særligt forhold'. Obama har - med egne ord - brug for »en røv at sparke«.

Efterkrigstidens velstand i Vesten lagde grundlaget for den gryende miljøbevidsthed. Nu må denne miljøbevidsthed danne grundlaget for velstand i udviklingslandene. Disse lande vil indføre bæredygtige politikker i det omfang, at de rige lande investerer i deres udvikling og favner en ny vision for velstand og vækst. Kina, Indien, Brasilien og de afrikanske lande vil ikke gå med til nogen form for tilgang, som begrænser deres bestræbelser på at opnå økonomisk jævnbyrdighed - og helt med rette.

Men kan vi bygge vores fremtid på en global miljøpolitik, som bygger på handel med CO2-kvoter, som reelt blot er en slags afladsbreve for vores egen CO2-synder? Eller vil vi have modet til at opfinde og virkeliggøre en ny solenergiens tidsalder, hvori velstand ikke anses for en miljøsynd, og hvor alt fra køer til elektriske tandbørster ikke skal beskyldes for at bidrage til civilisationens undergang? »Det er på tide at indføre rene energiformer,« siger Obama. Hvis han kan indvarsle en æra, der for alvor er beyond petroleum - hinsides olie - vil Big Oils bastille være dødsdømt.

Ulrich Beck er professor i sociologi ved Ludwig-Maximilians Universitet i München og på London School of Economics samt forfatter til bogen 'Risikosamfundet'

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Falstoft

Fornuftige og besindige ord
Jeg kommer uværgeligt til at tænke på eksemplet Tahiti fra Jared Diamond's bog 'Collapse how societies choose to fall or succeed' Tahii viser hvor galt det kan gå hvis man ikke i tide besinder sig på de begrænsede resourcer man er så afhængige af - i dette tilfælde træ. En rig og blomstrende kultur brød sammen da Tahitianerne havde fællet den skov som de var så afhængige af
Resultatet var hungersnød, sammenbrud af de samfundsmæssige institutioner og borgerkrig. Tahitianerne overlevede om end i reduceret antal og forarmet.
Det interessante er at andre ø samfund i stillehavet har forstået at bevare den dyrebare skov og har derfor ikke oplevet tilsvarende tilbageslag

Daniel K. Hansen

Enig i det nødvendige i at fjerne fokus fra olie og udnytte vedvarende energi kilder, det vil også medføre det fantastiske at vestens afhængighed af Mellemøsten vil forsvinde og vi kan lade dem sejle deres egen sø.

For 25 år siden var solenergi det sidste nye og det store sus, men blot alt for dyrt. Vi blev fortalt at det ville ændre sig - men har det egentlig det her 25 år senere?
Måske jeg bare er utålmodig.

Niels Mosbak

Martin Lund

Solenergi har fornyet sig, i den forstand at man i dag er i gang med at benytte nano-film som solceller, ligesom anlæg kan tilsluttes nettet.
Det vil sige, at almindelige glasfacader kan belægges med elproducerende nanofilm, der via en konnektor tilsluttes nettet.
I dag tæller el-måleren baglæns, hvorfor el-prisen er afgørende for anlæggets rentabilitet - set i et rent økonomisk perspektiv.
Men der er andre miljømæssige perspektiver, der kan regnes ind i rentabiliteten.

Vi var engang en del, der sagde nej til atomkraft i DK. Jeg har en fornemmelse af, at der er nogle kredse, der gerne vil genoplive den diskussion.
Jeg synes, vi danskere skal være advokater for, at vi hurtigst muligt gør os selv fri af forsile brændsler.
Dog tror jeg, vi er nødt til en ny regering først ;)

Slettet Profil

Vi er latterligt afhængige af andre. Og ikke intereseret i at kunne klare os selv. Det er det store problem. Det gør os ukritiske. Hvas med at se på de patenter der findes, i stedet for at opfinde den dybe talerken igen og igen. Så mange fede ting er blevet opkøbt af de sædvanlige, men nu skal de bruges, så lad os tag dem fra dem, ligesom man gøre med et hus der står i vejen for en motorvej.

BP dræber ikke kun livet i havet, men også livet i nord-vest amerika - Ikke skide smart at hælde kemi, man påstår ikke at ane hvordan vil opføre sig, ud i havet, når det fordamper og regner ned over landet bagefter - Måske smart for ... Men ikke smart for os der vil være frie væsner. Udrikkeligt vand for et hvert levende væsen, halvdøde ætsende træer, forgiftning, kæmpe bøder for at komme for tæt på olien med et kamera, arrestationer af de opryderer der taler til journalister - Den er jo helt gal. De berørte Amerikanerer er erhvertfald bange og desilutioneret, så meget kan man forstå, hvis man lige surfer lidt - And I don't blame them.

Totalt disrespekt for liv. Mon en katastrofe i vores oliefelt bliver håndteret lige så terrorfying?

Vi får ikke lov til at skifte til en ny energi-tech, før vi er afhængige af at andre ejer den. Praktisk talt står cooperationerne over en hver stat(, og hvis det stod til dem, også over gud) - Det har os der har valgt , det er sådan, og det står frit for os, at tage en anden beslutning, indtil viderer.

Benjamin Bach

Lidt tilfældig rant...

Hvis man kigger rundt i verden, ser det ikke ud til, at der kommer meget fra politikerne. Der kommer intet til at ske under DKs regering. Et eksempel:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/186778/regeringen_dropper_eltog...

...men se blot de mange fine motorvejsudvidelser, der lige nu og her bliver bygget på:

http://www.vejdirektoratet.dk/temaniveau.asp?page=dept&objno=76828

...og så var der lige COP15.

Så hvad gør vi? Det ser jo ud til, at politikerne ligefrem er inde og modarbejde ny teknologi, lovpligtig co2-reduktion etc. I vores egen civile redskabskasse ligger privat-finansierede projekter (køb dit eget solanlæg, kør på cykel osv.), uddannelse (så vi kan lave noget relevant under en anden regering eller i et andet land), og udbredelse af det dystre budskab om klimaforandringer og akut handling.. og i sidste ende må vi i gaderne. Den korte udgave er: Vi skal gøre alt andet end at fortsætte med at tro, at en debat rettet mod den nuværende regering kan ændre noget.

Og det var ca. disse ord, jeg ville bruge for at afslutte med det glade budskab om global arbejdsdag d. 10. oktober 2010 :) Læs mere her:

http://www.350.org/invitation

Søren Kristensen

Det har jeg sagt i mange år: Afrika bliver det nye energimekka, i takt med at solcellerne erobrer vidderne, batterierne bliver bedre og olien fosser ud i havet. Men det undrer mig at produktion i stor skala ikke allerede er flyttet ud i ørkenen? En bilfabrik fx. (elbiler naturligvis).

Karsten Johansen

Oljegarkiet vil, om nødvendigt ved å sette igang den tredje verdenskrigen og derved avslutte menneskehetens triste saga, og helt sikkert ved hjelp av den USAnske bilistreligionens hærskarer samt armageddonsionister og Israels fanatiske ledelse, sørge for at disse visjoner aldri blir til realitet. Allerede på 1930-tallet bremset de den første elektriske bilen, og sørget for at den aldri kom på markedet.

Oljegarkiet sitter, som vi ser av de seneste årtiers begivenheter, og sælig etter 2001, urokkeligt forankret i verdenshistoriens mest ekstreme overklasseorgan: det USAnske senatet. Dette er igjen koblet sammen med Midtøstens mest reaksjonære diktatur, Saudiarabia, som sitter på vel 60 pst. av gjenværende oljereserver. Forbindelsen mellem dette diktaturet og 11. sept. er alt for lite utforsket. Samtidig vet Israels fanatiske herskere, at deres strategiske betydning er nøye koblet sammen med oljen i Midtøsten.

Det er derfor, at minst åtte USA-presidenters forsikringer om å gjøre USA uavhengig av oljen er blitt tilntetgjort og holdt for narr av senatet, hvor oljemagnatene og deres finanskaptalistiske medmafiosoer har 110 pst. kontroll, og sørger for at USAs velgere og vi andre nok har stemmerett, men intet reelt politisk valg. I realiteten lever vi under oljegarkiets globale diktatur, hva ikke minst begivenhetene i Mexicogulfen nå avslører til fulle.

Jesper Frimann Ljungberg

Tja.
Efter min mening er solkraft bare en ud af mange energi former, som vi bliver nødt til at bruge i fremtiden.

Jeg tror, at det der skal til for, at vi rigtig kan få gang i brugen af strøm til biler, skibe m.m. kræver at der udvikles batterier, der er så effektive, at vi får en kapacitet, der er større end en tank benzin og vejer mindre end en sådan en fyldt tank vil.

Men solceller er stadig dyre, ineffektive og ikke specielt miljø venlige at fremstille.

Men lige nu og her er der andre måder at udnytte solens stråler på. Så det er bare at få et solvarme anlæg koblet op til fyret.

Jeg har en god ven som er i gang med at bygge hus. Det skal så pga. lokal planer etc. være et lavenergi hus. Men som han siger efter at have regnet på økonomien så køber han alle de energi besparende options til. For det kan sku' betale sig.

Jeg skiftede selv mit oliefyr ud med et High Tech gasfyr med Computer styring og solfanger anlæg (hvor selve solfangerne ikke er sat på endnu pga. af ombygning der hvor de skal side)
Og selv om det var en hård vinter så var mine varmeudgifter 15.000 mindre sidste end de var med oliefyr i de milde vintre vi har ellers har haft. Og det var så endda uden solfangere.

Så ja.. man kan komme langt bare ved at investere lidt.

// jesåper

Ole Falstoft

Karsten: Nu er USA et demokrati - ikke et fuldendt et men alligevel. Så politikerne vil i længden ikke kunne overleve hvis de ikke lytter til befolkningen. Hvis befolkningen ønsker en afslutningen på olieæraen vil olieinteresserne ikke kunne forhindre det - selv de sikkert vil forsøge på det. Deep water skandalen har åbnet øjnene hos mange amerikanere tror jeg. Måske er det begyndelsen på enden for olielobbyen indflydelse på amerikansk politik - kan man håbe

Slettet Profil

Folk er så hamrende godtroende. BP, Halliburton og co er være end nazisterne. Meget være.

bedrehttp://www.youtube.com/watch?v=jyVB62gMMs4

Vågn dog op og se vi bliver angrebet inden fra og ikke fra langbortistan. Vi har ikke bruge for vilde internationale klimalove, der er designet af industrien selv, som gører os endnu mere uselvstændige og afhængige af dem - Når badguys ejer alting, kan det betale sig for dem, at lave selvskade, så befolkningen bliver så pist over noget der ligner inkompetance, at vi forlanger endnu mere monopol styring - Det er oldschool Left/right-paradimes. Deomkrati er ikke skid værd, hvis befolkningernes beslutninger baserer sig på det teaterstykke der bliver opstillet for dem.

Jesper Frimann Ljungberg

Ole Falstoft og

Jeg tror ikke at man skal undervurdere 'kapitalens' magt over et politiske system, hverken i Danmark eller i USA.
Man kan jo sætte tingene lidt på spidsen og sige, hvis det ikke havde været for Olie Lobby'en så havde olie katastrofen i golfen nok aldrig sket.

Det jeg tror muligvis kan ske (og håber på at det faktisk gør det) er, at et eller flere af Olie Industriens giganter 'blinker'.
Og hvad mener jeg så med det.

Jo vi har en begrænset mængde olie tilbage. Shaen af Iran sagde engang, at 'Olie er for kostbart til at brænde af',og det er der jo noget om, "For når olien er brugt op hvilke råstoffer har vi så tilbage?" Var hans næste sætning. Dette var tilbage i 1978.

Men jeg tror ikke at de olie producerende lande har staminia til at stå imod olie industrien. Altså forsøge at maximere værdien af deres reserver. Heller ikke i Danmark. Så det bliver ikke dem der trapper ned på olie produktionen for at bevare olien til plast industrien m.m.

Men Når du ser at en af de store olie selskaber begyde at blinke ved at 'shifte' deres investeringer, til opkøb af "relaterende" virksomhedder. Som virksomhedder i plast industrien, eller andre steder i energi sektoren. så.. ja kan vi få rykket noget.

Eller at storaktionære i olie industrien så småt begynder at sælge ud af deres aktier.

// Jesper

Ole Falstoft

Jesper: Nej man skal ikke undervurdere kapitalens magt men heller ikke overvurdere den. Deres interesse er at tjene penge - ikke at føre politik - det er de dårlige til. De vil gerne påvirke politikerne både sagligt og usagligt hvis de mener de kan - men det eneste magtmiddel de råder over er trusslen om arbejdspladser der er i fare - hvorfor ? fordi det vil gå ud over vælgerne som er dem politikerne i virkeligheden frygter mest.
Kapitalen er jo ikke en sammenspist enhed med ens interesser - f.eks. er olie industrien og vindmølle industrien vel ikke enige?
Forestilligen om at kapitalen har sammnensværget sig mod folkets interesser tror jeg ikke på- og jeg er træt af denne evig tale om konspirationer som
gør hvilket om helst fremskridt umulig på forhånd
(ikke fordi jeg ikke tror at der er kræfter der forsøger
det vil bare ikke lykkes dem)
Jeg tror at når kapitalen har set 'skriften på væggen'
omstiller de sig til de nye vilkår og finder ud af at tjene penge på dem
Problemet i USA's parlament i øjelikket er at mange politikere har solgt sig til olieindustrien
men jeg ser ikke dette som en uovervindelig forhindring for fremskridt - for som sagt er det politikere frygter mest vælgenes dom

Niels Mosbak

Ole Falstoft

Hvis ikke min erindring svigter mig helt, var det således at en erhversskattelovgivning fremsat af regeringen Fogh Rasmussen, ved en fejltagelse ikke var forelagt på Esplanaden, hvorfor man senere blev kaldt i audiens der, for at foretage korrektioner.

Kapital har politisk magt, hvorfor skulle det ellers være interessant...

Karsten Johansen

@ Falstoft:

For å komme med et lett omskrevet sitat fra Gandhi:

"Det vestlige demokrati? Ja det hadde jo vært en fin ide..."

Hva dreier "debatten" i angloamerika seg om?

http://www.intelligencesquared.com/controversies/debate-transcript-obama...

http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/article3731826.ece

osv. Sionistisk-fascistisk paranoia. Og vi har bare sett begynnelsen, vær så trygg på det.

USA er et ettpartisystem kamuflert som to "partier". De fleste amerikanere stemmer ikke ved valgene, fordi de meget riktig innser, at nok har de stemmerett, men noe valg har de ikke. Av samme grunn stemmer ferre og ferre ved EU-"valg" osv.

I "Norge" har vi en "rødgrønn" "regjering". Hva er dens "klimapolitikk"? Olje, olje, olje, gass, gass...
Pussig nok som USAs, Russlands, Kinas, EUs...
Man fører oljegarkiets politikk. Og de av "velgerne" som stemmer er jo for 99 pst.s vedkommende helt med på dette, de driver med strømmen og gjør som de blir gitt ordre om (gjerne via de såkalte "opinionsmålingene").

Noen som tror dette vil bli annerledes med SF i regjering i Danmark? Tro om igjen. Fantasiløsheten er dagens orden i mediaturets evige høyre- og sankt-veits-dans. Her luftes de samme stupiditetene og fordommene minst tusen ganger om dagen, og "partiene" følger med. Mediaturet våkner hver morgen enda noen kilometer tilhøyre for høyre og brøler og brøler om det samme. Resultatet? Kjenner vi fra 1914-45, men nå blir det verre, nemlig med drivhushete og atomkrig osv.

Ole Falstoft

Karsten: Jamen hvis du mener det ser sådan ud hvorfor graver du dig så ikke ned det sted?
Der er vel ikke mere at leve for når alt håb åbenbart er ude?

Det lyder som en god og som alle gode fornuftige ideer vil den dø en stille død på grund af olieselskabernes magt og regeringernes inkompetence... Glem det

Slettet Profil

Over tid taber alle politiker til vælgerne, medmindre de gifter sig med industrien, som ved hvad befolkning vil have. Hvis en udbryder finder på noget smart, som industrien ikke ejer, og måske heller ikke er nemt eller ønskværdigt at tjene penge på, opkøber de opfindelsen eller eliminer vedkomende, og åbner slikposen efterhånden som de kan tjene penge på den. Vindmøller og Akraft industrien er enige om at de skal styre vores behov, det er jo en sikkerhed for at De altid kan udfylde dem, og det kan de jo kun hvis der kan tjenes penge. Men der kan kun tjenes penge på energi hvis opfindelsen producer mindre energi end den får ind, og der med ikke er god nok - Hvis den var god nok, ville den producer mere energi end den får ind, hvormed der ikke ville være noget grundlag for at tage penge for den; den er ingenting værd. Det syntes jeg, er den realle grund til at "hvilket om helst fremskridt" gøres "umulig på forhånd" - Og derfor er det vigtig at snakke om sammensværgelser, ellers kommer de gode opfindelser aldrig frem. Det siger sig selv, at vi får et nyt energi-fundament, på et tidspunkt - Spørgsmålet er, om vi vil have et centralt/desentralt system, hvor vi afhængige af andre eller ej. Samme problematik gøre sig gældene i bank og medie industrien, men det er en vel en anden snak. Der er ingen grund til at være depri og grave sig ned, med mindre man lukker øjnene og lader det forblive, som det altid har været.