Kommentar

Grænser for børnelitteratur?

Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
28. juli 2010

Når børnelitteratur optræder i den offentlige debat, kommer forestillingen om et reservat til udtryk i tre genkomne tematikker, som forskeren møder i form af spørgsmål fra journalister: 1) Hvorfor er børnelitteraturen så rå, uhyggelig og grænseoverskridende?

2) Hvorfor skal man læse eller beskæftige sig med ny børnelitteratur, når der er så meget god ældre litteratur? 3) Læser børn overhovedet bøger, og er der nogen grund til, at de skulle gøre det?

Spørgsmålet om, hvorfor børnelitteraturen er så grænsesøgende, opstår typisk, når journalister møder en tekst omhandlende et emne, der ikke før har været skrevet om for (små) børn. Fagpersoner bliver spurgt, hvad de mener om, at man fortæller børn historier, der måske handler om abort, cutting eller skoleskyderier. Når man som forsker bliver bedt om at forholde sig til sådanne 'grænseoverskridende' børnebøger, er svarene forudsigelige. Man prøver f.eks. at påpege, at børn i dag også opfattes som relativt robuste, selvstændige og kompetente individer, og at den voksne derfor i mindre grad forventes at beskytte børn mod for stærke indtryk. Redaktørerne fremfører, at de udgiver de bøger, de forventer taler til børn i dag. Forfattere anfører, at de skriver de tekster, der forekommer dem interessante og relevante. Psykologer påpeger, at børn kan tage skade af for stærke indtryk, og alle disse fagfolk vil mene, at de har ret. Det interessante i denne sammenhæng er, at det er svært at forestille sig lignende diskussioner i forhold til voksenlitteratur. Ingen journalister spørger, om Stieg Larssons romaner mon er for barske for den følsomme læser, eller om den voksne tager skade af romaner uden lykkelige slutninger.

Også spørgsmålet om, hvorfor skal man læse eller beskæftige sig med ny børnelitteratur, når der er så meget god ældre litteratur, bygger på forestillingen om et børnelitterært reservat. Lejlighedsvist laver enkelte avisers bogredaktioner et tema om ny børnelitteratur, og som forsker bliver man mødt med spørgsmålet: »Hvad kendetegner den ny børnelitteratur?«

Forsvinder børnebogen?

Spørgsmålet afslører forestillingen om et let afgrænseligt område, hvis karakteristika det er muligt at sammenfatte i et par korte, præcise sætninger. Det er naturligvis umuligt, bl.a. fordi der udkommer ca. 2.000 bøger for børn hvert år. Forskeren fremfører derfor, at hverken børnelitteraturen eller børn er en homogen masse, at børnelitteraturen er lige så varieret som voksenlitteraturen og forsøger måske, hårdt presset, at udpege nogle tendenser.

I det børnelitterære reservat er der et særligt fredet område. Det er relativt stort og er helliget den ældre børnelitteratur. Her findes Astrids Lindgrens bøger, H.C. Andersen, Elsa Beskow, Milnes Peter Plys og en lang række andre kanoniske værker. Her er alt ved det gamle, og det skal det blive ved med at være. Der er fredeligt og rart i Bulderby, og man overser gerne, hvor barske nogle af H.C. Andersens eventyr er, når de er udstyret med guldtryk og blide illustrationer. I det fredede område af reservatet er udvikling af det onde.

Ser man på det børnelitterære reservat udefra, er det kun for bogmediet, hvilket fremgår af debatter om forholdet mellem børnelitteraturen og de 'nye' medier. Hver gang der opfindes et nyt elektronisk medie, stilles spørgsmålet: Vil børnebogen forsvinde?. Det gjorde det i 1950'erne, da man var bange for, at børn læste for mange tegneserier, da videoen kom frem i 1980'erne fik man 'bogdropper-debatten', og senest har diskussionen taget en runde i karrusellen ved udviklingen af markedet for lydbøger. Den skrevne tekst i bogen har en aura af direkte forbindelse med civilisationens vugge, som hverken visuelle udtryk, lyd og da slet ikke computere tillægges, hvilket er mærkeligt, bl.a. eftersom man kan finde mængder af klassiske tekster på nettet.

Adspurgt om, hvorvidt børns brug af andre medier ikke begrænser den tid, børnene bruger på læsning, må børnelitteraturforskeren naturligvis svare, at jo, det gør det. Men jeg må også svare, at jeg ikke tror, det er det, der vil føre til den vestlige civilisations fald. Tekster for børn optræder i dag i mange former, og det er vel en rigdom, at f.eks. Kim Fupz Aakesons fortællinger findes som prosa, som lydbog og som tegnefilm. Ligesom i øvrigt H.C. Andersens eventyr, der for manges vedkommende oprindeligt var fortalt mundtligt. Det er indlysende, at børn må lære at læse og forholde sig til fortællinger i mange former - således som også voksne løbende må udvikle sig og lære nye medier og fortælleformer at kende.

Tiltrækkende utopi

Forestillingen om et børnelitterært reservat har indlysende fordele: Området er afgrænset, der gælder enkle regler, og der hersker en vis forudsigelighed. Det gør det lettere for journalister at skrive enkle historier, der kan repeteres i uendelighed. Men det skaber også forudsigelige diskussioner, der kun i et meget kortsigtet perspektiv har nyheds- eller oplysningsværdi.

Ulemperne ved forestillingen om reservatet kan siges at være de samme: Hvis litteraturen skal udvikle sig, skal den næsten pr. definition overskride grænser - sprogligt, indholdsmæssigt, forløbsmæssigt og i forhold til de karakterer og tematikker, der optræder. Litteratur er ikke forpligtet på at overholde regler og forventninger, og forudsigelighed er ikke et kvalitetstegn hverken i skrevne tekster eller andre udtryksformer for børn.

Herfra lyder altså en opfordring til at sætte spørgsmålstegn ved forestillingen om børnelitteraturen som et velafgrænset og uforanderligt område. Utopien er måske tiltrækkende, men den ligger fjernt fra den verden, børn og voksne lever i, og de fortællinger de møder i den.

Nina Christensen ercenterleder, Center for Børnelitteratur, DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ilisimatusarfik Grønlands Universitet Biblioteket
Ilisimatusarfik Grønlands Universitet Biblioteket anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu