Kommentar

Er hjemmeplejens fiflerier modmagt?

New Public Management-traditionen i sin grove form må siges for alvor at have slået fejl
'New Public Management'-traditionen må siges for alvor at have slået fejl. Det samme kan siges om FOA's arbejde på pleje-området, hvor det ikke er lykkedes at kanalisere sosu'ernes utilfredshed ind i en konstruktiv faglig kamp.

'New Public Management'-traditionen må siges for alvor at have slået fejl. Det samme kan siges om FOA's arbejde på pleje-området, hvor det ikke er lykkedes at kanalisere sosu'ernes utilfredshed ind i en konstruktiv faglig kamp.

10. juli 2010

Skandale på skandale ruller ind over skærmen i bedste sendetid. Hjemmehjælpere, der snyder med tidsregistreringen for at kunne holde længere pauser og lave private gøremål. Indtil nu er det betragtet som dårlig arbejdsmoral, mangel på ledelse og simpelt tyveri fra de allersvageste borgere i samfundet. Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til drama her midt i agurktiden. Jeg er sådan set ikke uenig i, at sagerne kan betragtes som dårlig moral og utilstrækkelig ledelse. Men måske er der også tale om en form for modmagt fra sosu'ernes side - en modmagt, der så desværre rammer de forkerte, nemlig borgerne.

Ældreområdet har været debatteret flittigt af flere omgange de seneste år. Særligt har 'McDonaliseringen' af hjemmeplejen haft fleres interesse. Grundsynspunktet har været, at tidsregistrering, ydelsesbeskrivelser og bestiller-udfører modeller har medført en industrialisering af noget velfærd, der grundlæggende handler om tillid og personlige relationer, der kun kan udvikle sig under fleksible rammer.

Københavns Kommune har gjort en dyd ud af at forfølge industrialiseringssporet. Københavns Kommune er i forvejen et meget stort bureaukratisk system med store enheder og lange afstande mellem ledere og medarbejdere. Det er også et meget hierarkisk system, hvor lagene i overvejende grad er orienteret opad mod direktion og de politiske beslutningstagere. Lagene er mindre orienteret nedad mod frontlinjen og de menige medarbejdere. Der med andre ord forudsætninger og risiko for, at ledelse og frontlinje er afkoblede systemer.

Sagerne, der ruller nu, bekræfter til dels problemer i store bureaukratiske systemer, hvor medarbejderne nederst i hierarkiet vælger en offerrolle, der legitimerer at man har 'fingrene nede i kagedåsen'. Men skandalen breder sig nu også uden for København. Her er systemerne jo mindre, hvilket skulle give mere nærhed i ledelsen. Sandsynligvis er der tilsvarende processer på spil her, hvor faglighed og værdier om den gode omsorg er røget ud med badevandet til fordel for en styringslogik, der handler om minutter, kvalitetsstandarder og økonomisk transparens.

New Public Management-traditionen i sin grove form må siges for alvor at have slået fejl. Det samme kan siges om FOA's arbejde på området, hvor det ikke er lykkedes Dennis og Co at kanalisere sosu'ernes modmagt og utilfredshed ind i en konstruktiv faglig kamp om den gode pleje. Skandalerne kan bringe parterne sammen i forhold til at få respekten tilbage til faget, hvis arbejdsgiverne vel at mærke tager ansvar, før de politianmelder medarbejderne.

Steen Rank Petersen er ekstern lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

"New Public Management-traditionen i sin grove form må siges for alvor at have slået fejl. Det samme kan siges om FOA’s arbejde på området, hvor det ikke er lykkedes Dennis og Co at kanalisere sosu’ernes modmagt og utilfredshed ind i en konstruktiv faglig kamp om den gode pleje."

FOA er som Københavns kommune besjælet af småborgerlig værdikamp - og ikke optaget af kritisk samfundsanalyse og humanistisk etik. Det giver sig selv at når alle parters blikke er ensidigt rettet mod vækst, produktivitet og individets ukrænkelige selvrealisation, vil den korte kikkert råde. Og de såkaldt nære (forstået som dén afstand hånden har til munden) behov styre.

leif rasmussen

Er det mon ganske enkelt fordi treenigheden af regeringerne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen, i de seneste tyve år, har kreeret en ny social underklasse af aktiverede ledige og kontanthjælpsmodtagere?
Uden normale løn- og arbejdsforhold. Uden rigtige faglige rettigheder. Uden andet perspektiv end ny ledighed, meningsløse kurser og derefter en ny aktivering på lavere løn end de "rigtige" ansatte.

Åbenbart er det vigtigere, for et bredt flertal i folketinget og arbejdsmarkedets parter, at sminke ledighedstallene, end at gøre noget for de arbejdsløse.
Noget så enkelt, som en mulighed for at avancere til en ordinær ansættelse, til fuld løn og pensionsopsparing, burde være en grundlæggende borgerret i Danmark. Og ville gøre underværker, med hensyn til medarbejdernes motivering.

Værre end modmagt! Ingen magt!

Jeg er slet ikke sikker på at det er modmagt vi ser. Men snarere manglen på magt over eget arbejde. Måske er det blot et udtryk for hvordan denne management-organisering påvirker alt arbejde. Når arbejdsgiveren lægger hovedvægten på at der står de rigtige tal i pad´en og aldrig spørger til hvordan selve arbejdet er gået, så skal der vel automatisk ske en drejning over til at blot tallene er i orden så er alt i bedste orden. Denne forskydning sker selvsagt lettere hos uuddannede som aldrig har haft visioner om hvad arbejdet egentlig gik ud på, men selv de uddannede vil kunne drejes i retning af ikke at se selve velfærdsydelsen som det primære.
Forhåbentlig sker der på et tidspunkt oprør mod disse nyere styringsmekanismer men det er tung gang for det er ikke et fænomen kun på sosuområdet. Det er desværre noget der gennemsyrer store dele af samfundet og måske specielt det offentlige lige for tiden. For noget tid siden var der en artikel i computerworld hvor en erhvervsmand udtalte at han havde ondt af det offentlige som nu tog alle de dårlige styringsmekanismer til sig som erhvervslivet havde forladt. (frit efter hukommelsen)
I alle tilfælde er problemet jo set mange steder. Lærerne oplevede jo for nogle år siden forsøget med at sætte deres arbejde på skinner og tidsskemaer. Heldigvis indså flere ret hurtigt at det var en umulighed hvis vi ville bevare den gode undervisning vi trods alt har. I dag er det værste rullet tilbage, men det er stadig en kamp mellem selvstyring og centralstyring af arbejdet.
Desværre tror jeg vi de kommende år vil se mange skandaler som den vi lige har oplevet. I de seneste år er der sket en massiv centralisering inden for kommuner, regioner og undervisning.
Når centraliseringen implementeres sker det normalt i dag efter netop de nye management teorier, og det betyder at indholdet af det der administreres er ligegyldigt. Det er strukturen der er det vigtige. Det er ligegyldigt om elever lærer noget væsentligt for dem selv, samfundet og deres fremtidige arbejdsliv, blot de får de rigtige karakterer i bestemte fag og prøver. Det er ligegyldigt om der købes regnestokke eller computere, blot det passer med nogle tal i budgettet.
Jeg er sikker på at mange inden for kommunalforvaltning, professionshøjskoler, universiteter mm vil kunne genkende træk af denne fremmedgørelse på grund af central styring.
Jeg er ikke selv i stand til at afgøre det, men andre må kunne vurdere om vi har fået bedre forskning i dag end for 10-15 år siden, for jeg erindrer at andre landes forskere var forundret over at de danske ikke i samme grad som dem var tvunget til at levere et paper til konferencer. Til gengæld har jeg da selv oplevet det uheldige i at tvinge nogen til at levere og dermed tvinge til at koge meget tynd suppe på et ben der har leveret suppe mange gange tidligere.
Jeg ved ikke hvordan modmagten kan etableres og organiseres, men den vil skulle omfatte hele det danske samfund, og involvere alle, inklusiv universiteterne som må være med til at udvikle metoder til sikring af den velfærd vi ønsker at bevare i stedet for sikring af sikringssystemer. Måske kan det være en vej at gode systemer via dispensationer finder vej ud i organisationerne. Men de skal jo udvikles først! Og helst så vi undgår unyttig spild men bevarer produktivt spild.

Erik Dam

Birgit Bergløv

Nu SKAL det lige siges, at der i Kæbenhavn hverken var tale om bistandsklienter, ufaglærte eller andet. Men sosu-hjælper, sosu-assistent og sygeplejerske.
Der er kommet så mange misinformation ud i medierne i det her. Bl.a. de 10 % tvangsaktiverede, som viser sig at være sosu-elever i praktik. Praktikker som jo er et led i de uddannelser.

Dette læserbrev i Information i dag tror jeg er inde på det rigtigt omkring, hvorfor det kunne gå så galt.

http://www.information.dk/238756

Ligesom jeg er sikker på, at forhold som disse kan få folk til at give op. Føler folk ikke, at de har tid til at udføre et ordentligt stykke arbejde, er det nemt at resignere og tabe gejsten.

http://politiken.dk/debat/kroniker/article750282.ece

Vibeke Nielsen

Birgit Bergløv, hvis der ikke er nogen i aktivering i hjemmeplejen, så er det den eneste offentlige arbejdsplads, hvor der ikke er aktiverede...

Hvorfra ved du, at der, i modsætning til alt fra Kunststyrelsen over gaderenholdelsen til byens museer, netop i hjemmeplejen ikke er folk i aktivering? Faktisk er der i følge loven plads til at helt op til 20% af arbejdsstyrken på en arbejdsplads udgøres af aktiverede.

Peter Hansen

Vibeke Nielsen, Birgit Bergløv påpeger blot, at der ikke er nogen af de involverede i den pgl. sag, der er aktiverede.

Max Andersen

Det er sgu´ sørgeligt at se denne ansvarsforflygtigelse. "Modmagt". Sjældent har jeg hørt noget så tåbeligt!

At de arbejdssky svindlere, der er blevet grebet med fingrene i kagedåsen, nu skal rehabiliteres med absurd sociologisk hokus-pokus, nærmer sig det surrealistiske.

Der er tale om voksne, myndige individer, der kynisk har valgt at organisere deres dovenskab, fremfor at udføre det job de bliver lønnet for: at hjælpe ældre medborgere. Intet andet.

At der skulle være tale om en art ubevidst politisk oprør, fra personer der selv har valgt deres metier, er jo helt ude i hegnet.

Hvad angår de aktiverede (som mig bekendt ikke hidtil har været involveret i denne sag), er det at presse idealet om det selvrealiserende individ lige lovligt langt, at forlange en dagligt sprudlende fontæne af udfordringer og oplevelser i en aktivering, og bliver dette ikke leveret, er man berettiget til at blive tudefjæs og udøve "modmagt".

Vibeke Nielsen

Peter Hansen,

Nej, det er faktisk ikke det hun gør. Hun argumenterer imod, at det er relevant at bringe problematikken, at der er 10 % aktiverede i hjemmeplejen, samt de problematikker som artiklen påpeger, ind i debatten og taler her om misinformation. I stedet vil hun henlede opmærksomheden på noget, som hun selv mener er mere relevant.

Men det er IKKE misinformation at der er masser af aktiverede i plejesektoren. Så hvorfor er det ikke relevant at inddrage?

Gert Hjembæk

Centralisering, tumpet elektronik, ledere, der bliver ledere og ledere...............
Uden mulighed for selv at planlægge, går det, og skal gå galt.
Kom tilbage fra Sverige i 1993, ingen vidste noget, specielt ikke ledelsen.........

Torben Munk Nielsen

Det kan sagtens lade sig gøre at lave et system der gør at lederne kan kontrollere om der snydes. De som snyder foretager sig næsten det samme som de der stjæler af kassen.

Der vil altid være svage sjæle som skal have en hjælpende hånd. Det handler om noget så gammeldags som ansvarsfølelse og moral.

Jesper Frimann Ljungberg

Erik Damm:
God kommentar.
Men tro ikke kun at det er det offentlige, hvor pseudu-metodisk systematik alibi ledelse praktiseres.
Jeg arbejder selv i multinationalt privat virksomhed, tro mig det skorter ikke eksempler der.
Jeg talte her da jeg skulle rapportere ferie, det skulle gøres ikke mindre end 7 forskellige steder. Og det er bare toppen af isbjerget.

// Jesper

Birgit Bergløv

Vibeke hvor har jeg skrevet, at der ikke er folk i aktivering i hjemmeplejen? Det eneste jeg har skrevet er dels, at der ikke var tale om aktiverede i den omtalte sag. Og dels at de aktiverede i København ikke var de 0% som påstået, men at det tal drejede sig om sosu-elever i praktik. Hvilket må siges at være en pokkers til forskel. Jeg har ydermere linket for at dokumentere min påstand.

Helt korrekt jesper Frimann
Vi har da set masser af eksempler på at den samme fusionsdille raserer i erhvervslivet og lige så let leder til centralistisk styring. Men jeg har måske på fornemmelsen at erhvervslivet har oplevet problemerne i længere tid og derfor nogle steder har ændret organisering, og måske er det lidt lettere for en erhvervsvirksomhed at gøre noget andet end en selvstående kommune eller undervisningsinstitution, men nej problemet er snarere at det er nogle teorier som huserer i store dele af den vestlige verden og som mange ikke tør gå imod

Vibeke Nielsen

Birgit (så lad os da bare være på fornavn, hvis det føles rarere) - Du skriver: "Der er kommet så mange misinformation ud i medierne i det her. Bl.a. de 10 % tvangsaktiverede, som viser sig at være sosu-elever i praktik. Praktikker som jo er et led i de uddannelser." Det er muligt at der i den helt konkrete sag, på de helt konkrete optagelser, ikke har medvirket nogle, der var i aktivering. Men du får det til at lyde som om, at aktiverede i hjemmeplejen ikke er aktuel i Kbh overhovedet - og derfor ikke en problemstilling, der er relevant at debattere. Loven om aktivering siger faktisk, at der er plads til en aktiveret for hver fem fuldtidsansatte - og her skelnes ikke til om der er tale om fabriksarbejde eller omsorgsarbejde. Hvorfor er det ikke relevant? Mener du, at det er i orden at bruge arbejdskraft, der primært er negativt motiveret (dvs folk som er der fordi de SKAL aktiveres for at modtage et levegrundlag) i plejesektoren?

Birgit Bergløv

Vibeke Nielsen det jeg forholdt mig til, var de oplysninger der kom om, at 10 % i hjemmeplejen skulle være aktiverede, hvor det har vist sig, at der var tale om elever, ikke aktiverede. Hvilket jeg som sagt HAR dokumenteret. Jeg synes jeg har udtrykt mig temmelig klart. Jeg har ikke overhovedet nævnt noget om hvor få eller mange, der ER aktiverede. Ganske enkelt fordi jeg ikke har de tal. Jeg konstaterer bare at aviserne IGEN var ude med en and.
Det jeg har set til aktiverede i plejesektoren er, at de følges med en af det faste personale. At de ikke tager del i selve plejen, men f.eks. reder en seng. Det kan jeg ikke se noget problem i.

Vibeke Nielsen

Jeg kan se op til flere meget store problemer i det.

1) Jeg ville ikke bryde mig om, at der kom nogen ind i hverken mit eller mine pårørendes hjem, som var der under pres - og slet ikke, hvis de var der for at udføre omsorgsopgaver eller rede min seng.

2) Forskellen på en aktiveret og en, der ikke er aktiveret er løn, rettigheder og motivation - ikke arbejdsopgaver eller uddannelse. Alle, der har været arbejdsløse i længere tid - fra arkitekter til smørrebrødsjomfruer - skal i aktivering. Du får det til at lyde som om aktivering kun er for en særlig menneskeart. Men højtuddannede arbejdsløse bliver skam også aktiverede.

Aktivering kan sagtens finde sted uden ledsager - uanset hvilken form for aktivering, der er tale om og uanset hvilken branche. Aktiverede er ikke hverken bedre eller dårligere uddannede end befolkningen i øvrigt. Jvf: http://www.information.dk/101964

---

Jeg skal gerne indrømme, at det forbavser mig meget, at en venstreorienteret er så ligeglad med dels arbejdstageres rettigheder og motivation, dels hvilke vilkår andre mennesker i samfundet får hjælp på.

Birgit Bergløv

Vibeke der er afgjort forskel på en aktiveret og en uddannet, uanset hvilke kvalifikationer vedkommende end har med sig. En arkitekt har ikke relevant sundheds- sygeplejeuddannelse. Af samme grund vil de heller aldrig kunne udføre samme arbejdsopgaver. Og igen en aktiveret går ikke ind og overtager en stilling. De går sammen med en anden, når det gælder aktivering i plejen. Jeg er ikke ligeglad med noget som helst. Heller ikke med usande historier der søsættes af medierne. En ting er hvad man må. Noget helt andet er, hvad man gør.

Birgit Bergløv

Og mht dit link så undrer jeg mig over, hvorfor hun sagde sit job op uden at have skaffet et andet. Ligesom hun jo altså for længst kunne have søgt et sådant job. Det er først nu, det er begyndt at blive svært også i den branche. Ellers har de råbt og skreget efter personale.

Vibeke Nielsen

Men det gør de, altså udfører samme opgaver og går ind og overtager en stilling - vel at mærke uden at få løn for den stilling:

http://www.information.dk/224325

Dine naive forestillinger om at jobs hænger på træerne ("Og mht dit link så undrer jeg mig over, hvorfor hun sagde sit job op uden at have skaffet et andet.") og at et fysisk nedslidende arbejde sagtens kan erstattes med et mindre nedslidende, synes jeg du skulle præsentere for jobkonsulenterne på dit lokale jobcenter....

Birgit Bergløv

Nu er det meget begrænset hvor mange sosu-er der er i aktivering. Øvrige indgår ikke som en del af arbejdsstyrken.
Og de jobs har indtil for et års tid siden rent faktisk hængt på træerne. Jeg vskriver ikke at det er nemt at få et andet job. Kun at de fleste nok ville skaffe et sådant INDEN de sagde det de havde op. Nu er hun jo alligevel i aktivering i samme fag, så jeg har svært ved at se, at hun har vundet noget på det.

Vibeke Nielsen

Okay. Så er vi nået dertil, hvor jeg kender dit standpunkt. Og du mener altså ikke at hverken de artikler, som jeg har linket til eller den artikel, som hele tråden drejer sig om:

"Er hjemmeplejens fiflerier modmagt?"

indeholder udsagn, der er relevante at forholde sig til på anden vis end med bagatellisering og benægtelse.

Jeg tror, diskussionen stopper her for mit vedkommende.

Vibeke Nielsen

Nej, Birgit. Det overordnede begreb er aktivering. I kategorien "aktivering" ligger virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, korte efteruddannelseskurser og jobsøgningskurser. Både for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Alt dette er aktivering. Begreberne rodes ikke sammen. At aktivere vil sige, at man sætter arbejdsløse til obligatoriske aktiviteter for at de som modydelse kan få deres dagpenge eller kontanthjælp. Job med løntilskud er også en obligatorisk aktivitet, hvis man har været længe nok i arbejdsløshedskøen. Job med løntilskud er det samme som det, der førhen kaldtes jobtræning. Og det er en form for aktivering.

Birgit Bergløv

Vibeke det medierne omtalte var aktiverede på kontanthjælp. Ikke aktiverede i a-kasse og job med løntilskud. Så jo begreberne rodes sammen.
Desuden er det ikke tilladt at erstatte fast personale i den forbindelse. Hverken med eller uden løntilskud. Hvilket FOA også er opmærksomme på.

Vibeke Nielsen

Man kan godt være aktiveret i job med løntilskud som kontanthjælpsmodtager. Det er de fleste faktisk.

Hvilken forskel gør det om de er på kontanthjælp eller har været så heldige tidligere, at de har ret til dagpenge pt? Det bliver arbejdskraften og motivationen vel hverken bedre eller dårligere af - eller det mener du måske?

Denne her diskussion er absurd.

Faktum er at mange offentlige arbejdspladser får hjulene til at dreje rundt ved hjælp af aktiverede. De kan simpelthen ikke undværes på mange arbejdspladser.