Kommentar

Kommunerne sluger selv pengene

Kommunerne bestemmer på den ene side selv prisernes himmelflugt, og på den anden side jamrer de over prisstigningerne og bruger dem som argument for at skære ned på servicen til landets allermest udsatte borgere
Debat
6. juli 2010

I flere år er vi blevet tudet ørerne fulde af, at udgifterne til de anbragte børn og unge, de voksenhandicappede, de hjemløse, de voldsramte og misbrugerne er eksploderet. Igen og igen har vi hørt, at disse grupper - som store grimme gøgeunger - truer med at skubbe pengene til de brede velfærdsydelser som folkeskolen og ældreplejen ud af kommunekassen.

Men de socialt udsatte sluger ikke pengene - det gør kommunerne selv. Så klart står det at læse i en ny rapport, som KL og regeringen har fået udarbejdet af Deloitte, og som netop er blevet offentliggjort. Rapporten er en del af en større udredning om de seneste års voldsomme udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde.

Sjusser sig til taksterne

Rapporten analyserer prisfastsættelsen på 27 udvalgte sociale tilbud, og den konkluderer tre ting:

For det første, at kommunerne som driftsherrer selv bestemmer, hvad priserne på de enkelte institutionspladser og ydelser skal være - og at disse priser intet har at gøre med, hvad pladserne reelt koster. Populært sagt sidder man på rådhuset og sjusser sig til taksterne. For det andet, at priserne ligger langt over pris- og lønudviklingen i samfundet - at der er tale om solide overpriser. Og for det tredje, at den overpris, der har været fra 2007-2009, for en stor dels vedkommende tilfalder kommunekassen som tilskud til administration og såkaldt 'centrale puljer'. Konsulentrapporten har mange procentberegninger, som man let løber sur i - men overpriserne er helt op til 11 procent.

De 27 tilbud er valgt, så de udgør et varieret udsnit af viften af tilbud til de udsatte børn, unge og voksne - de tegner altså tilsammen et ret godt billede af, hvad der foregår.

Så når KL jamrer og taler om milliardstigninger på udgifterne til det specialiserede socialområde - den tidligere formand Erik Fabrin har blandt andet kaldt det »den skadelige gøgeungeeffekt« - kan man begynde med at se på kommunernes egen praksis efter kommunalreformen, hvor de tog stort set hele ansvaret for området. Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge (FADD) har kendskab til kommuner, der beregner sig overpriser på døgninstitutioner på op til 25 procent! Vi ved ikke, hvad overprisen går til - cykelstier, lønudgifter i forbindelse med kommunalreformen, kurser for de rådhusansatte eller? Men de udsatte børn, unge og voksne har i hvert fald ikke mærket noget til pengene. Det fremgår faktisk også tydeligt af Deloitte-rapporten - det er for eksempel ikke sådan, at tillægsydelserne til de enkelte brugere på institutionerne kan forklare den voldsomme stigning.

Misbrugssagerne ruller

Sagen er alvorlig. For mens kommunerne piver, og rapporterne sluger ressourcer, så ruller Tønder-sagen og Brønderslev-sagen og Mou-sagen og Tinglev-sagen. Og måske vil vi, inden sommeren er ovre, sætte endnu en kommune på skammens landkort. Alt dette samtidig med at KL med alvorsmine taler om, at man er nødt til at anbefale serviceforringelser på det specialiserede socialområde for at få råd til andre ting. Serviceforringelser, som FADD's mange døgninstitutioner allerede mærker i hverdagen på den måde, at telefonerne står stille. Kommunernes sagsbehandlere er simpelthen blevet tilbageholdende med at anbringe børn og unge, og det er ikke rart at tænke på. Når retorikken omkring 'eksplosionen' i udgifterne til socialområdet er så voldsom, sætter det sig spor overalt i sagsbehandlingen: Man tøver med det ekstra besøg i hjemmet, man udskyder udredningen af familien, man afviser at anbringe på en 'dyr' døgninstitution - uanset at kommunen som myndighedsudøver godt ved, at det ville være det rigtige.

Som formand for landets døgninstitutioner er jeg bekymret over den måde, som kommunerne på den ene side selv bestemmer prisernes himmelflugt og på den anden side jamrer over prisstigningerne og bruger dem som argument for at skære ned på servicen til landets allermest udsatte borgere. Mon politikerne på Christiansborg og i kommunerne egentlig ved, hvad der foregår på rådhusene?

Tine Theker Stryhn er formand for FADD (foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her