Læserbrev

Konkurrence er ikke altid godt!

Efter privatisering og øget konkurrence er der mange utilfredse kunder hos teleselskaberne.

Efter privatisering og øget konkurrence er der mange utilfredse kunder hos teleselskaberne.

2. juli 2010

En bølge af privatisering er længe gået gennem samfundet. Man påstår, at konkurrence er godt, for det giver bedre og billigere tilbud til borgerne. Det gentages og gentages, som om det var et faktum. Nogen må protestere mere højlydt mod denne indoktrinering.

Information skrev i juni, at de danske elpriser er steget betydeligt efter liberalisering. Altså har konkurrence ikke sænket prisen.

Telemarkedet har udviklet sig næsten katastrofalt. Først havde vi TeleDanmark, og tingene fungerede rigtig godt. Servicen var OK, og der var overskud nok i virksomheden til at innovere og være på forkant med den tekniske udvikling. Efter privatisering og øget konkurrence er der mange utilfredse kunder. Nogle udsættes som mig for vilkårlige centralt besluttede ændringer, hvor man pludselig ikke kan sende emails eller ikke kan ringe. Når man ringer til kundeservice, kan man vente umådeligt længe på at nå igennem. Der sidder hver dag tusinder af mennesker og venter i halve timer på at komme igennem til kundeservice, fordi firmaerne sparer penge ved at vælte ulemperne over på brugerne - mon ikke Rockwoolfonden burde undersøge, hvor meget tabt produktion det koster samfundet? Jeg har oplevet at ringe ti gange om samme problem, som alligevel ikke blev løst. Den ellevte gang fik jeg at vide, at nu kostede det 100 kr. per gang at få rådgivning. Så jeg måtte opgive. Siden har jeg skiftet selskab uden af den grund at slippe for problemer. Jeg blev f.eks. fejlinformeret om, hvilken konto jeg skulle indbetale på, så selskabet registrerede ikke, at de faktisk modtog min indbetaling. Resultat? Pludselig uden varsel lukkede firmaet for netadgang og bredbåndstelefoni, foruden at de nedlagde min emailkonto. Samtidig var mobiltelefonen ude af drift. Mange af mine bekendte har oplevet lignende store problemer med teleselskaberne. Servicen er dårlig, og som kunde behandles man til tider så dårligt, at det næsten er sjofelt.

Hvis konkurrence virkelig førte til bedre service, skulle alt være bedre nu end før. Men alt er meget værre end før.

Tidligere var fjernsynet et statsmonopol. Nu har vi en masse konkurrerende kanaler. Vi har fået meget mere fjernsyn end før - dvs. mange flere underlødige udsendelser. Det samlede udbud af kvalitetsfjernsyn er ikke steget. Kanalerne konkurrerer om seertal, og for at trække flest mulige seere til går man på kompromis med etiske standarder. Når man bringer interviews med Stein Bagger og andre forbrydere, trækker det seere til, men det virker tilbage på samfundet ved at sænke de etiske standarder for, hvad der kan sendes. Konkurrence fører til mere kynisme, ikke bare i firmaerne, men også hos brugerne.

At konkurrence automatisk er godt, er altså en tvivlsom påstand, baseret på ideologi uden hold i virkeligheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Frederiksen

Jeg forstår ikke hvorfor vi ikke kan effektivisere uden at privatisere. Når nu man med privatiserings-indoktrineringen siger at konkurrence, og dermed det økonomiske incitament, er det eneste effektiviseringsparameter, hvorfor indfører vi ikke bare det i det offentlige og statsejede?
Den eneste forskel, hvis vi bare gjorde det lidt anderledes, er at der i den private sektor er ”nogen” der nu skal tjene penge på det. Man ”køber” effektivisering, af det frie marked, ved at tilføje en udgift mere.
Der er mange eksempler, men lad os fortsætte teleselskaberne her. Hvorfor skal de konkurrere på service som parameter, når ingen af de andre alligevel er bedre? ”Men så kommer der nogen der er bedre”. Nej, for de skal have samme profit, eller bedre, og så må der skæres på noget. Der er ikke penge i, at være det ”lidt dyrere alternativ med god service”. Og de ved de godt, for loyaliteten forsvandt med... privatiseringen!

Kapitalismen har været uundværlig indtil slutningen af det 20. århundrede – Nu er den en hæmsko for vores races udvikling.

Det er også naivt at tro, at spillerne på markedet ikke taler sammen. Det resulterer i aftaler - mere eller mindre håndfaste - som resulterer i, at de ikke reelt konkurrerer på pris, service osv. osv. Kun når en ny laban kommer ind på markedet, kommer der konkurrence en kort tid, indtil den nye er inde i systemet.

Allan det er noget af en påstand, at kapitalismen har været uundværlig indtil slutningen af det 20. århundrede. Jeg er ikke sikker på, at den nogensinde var uundværlig. Omkring 1930 nåede industrialismen op på en produktion, som dækkede forbruget. For at fortsætte profitten og af angst for at folk skulle lave ballade hvis de fik for megen fritid, skabte man kunstig efterspørgsel. Det cirkus har vi så rendt rundt i lige siden, og nu er vi ved at destruere os selv.
Jeg kan ikke se hvad har været så uundværligt ved kapitalismen. Jeg ser kun skabte problemer overalt.

Allan Frederiksen

Helt enig. Jeg havde en snak med nogle mennesker for noget tid siden. Hvorfor kan man købe Lewisbusker til 80,- i USA, når alle butikker i gågaden vil have 800,-? Man behøver ikke at danne karteller for den slags. butiksejer 1 går ind til butiksejer 2, og erklærer højtlydt at han nu har sat prisen ned til 800,- og at det han nu stort set ikke tjener penge på dem mere, og at smertegrænsen er nået.

At "man" skabte kunstig efterspørgsel af frygt for ballade er også noget af en påstand :)
Kort fortalt tror jeg ikke vi har været oplyste nok tidligere. "Folk" ved meget mere om hvad der foregår nu, og jeg er ikke den eneste der er træt af at f.eks. banker storsmilende hiver det ene milliardoverskud hjem efter det andet. Jeg kan ikke fravælge banker. Jeg er tvunget til at betale. Osv.

Jeg har min påstand herfra:

http://www.zcommunications.org/we-can-produce-less-and-consume-more-by-d...

"But between WWI and WWII, something happened that could only be considered a problem within the capitalist mode of production: Industry had the ability to produce enough to satisfy everyone’s basic needs. The first capitalists to realize this were aghast.

Jeffrey Kaplan chronicles their dismay at the discovery “that the industrial capacity for turning out goods seemed to be increasing at a pace greater than people’s sense that they needed them.” [3] Though a tiny handful of business leaders thought that America should switch to a four hour workday, most concluded that such leisure could breed radicalism and that a failure to increase production would threaten profits.

In 1929 President Herbert Hoover’s Committee on Recent Economic Changes announced the growing corporate consensus that capitalism could best survive by creating artificial needs. The Committee gleefully announced that “Economically we have a boundless field before us; that there are new wants which will make way endlessly for newer wants, as fast as they are satisfied.” [4]"

Niels-Holger Nielsen

Det eneste dansk erhvervsliv konkurrerer på er at have det største reklamebudget - hjernevasken virker jo. Priser konkurreres der ikke på. Det hedder branding, eller at sælge en "historie" (identitet, status eller lign.) Jeg spurgte en kioskejer hvorfor 1/4 l energidrik koster 20,- kr., hvortil han frimodigt svarede, at han solgte den til den pris, som leverandøren fastsatte. Hvad monopoliseringen af kapitalen ikke formår fuldt ud ordnes med hemmelige kartelaftaler og monopolisering af distributionsleddet. Det er tydeligvis forbudt for kioskejere at sælge produkter, som ikke er underlagt kartelaftalen. De har heller ikke lyst til dette, da de helt sikkert får en mindre del af ekstraprofitten, som altså opnås ved hjælp af reklame/hjernevask.

De forenede bryggerier ejer både discountbryggeriet Harboe og de mere eksklusive Tuborg og Carlsberg, lige som de fremstiller og distribuerer DADECO-produkter (CocaCola, mm), så de har helt styr på disse sager. Hvis man af og til har god tid til at handle ind i supermarkederne kan man finde mange lignende eksempler. Så vil man også kunne bemærke, at supermarkederne har asymmetriske varemærker (ofte eget produktnavn) og asymmetrisk prisstruktur spækket med dag og ugetilbud (af og til kan man komme ud for at tre stk. af en vare er billigere en et/to stk. af samme vare. Prisen på hakket oksekød kan svinge 100% på få dage.

Nye tal viser, at en indkøbskurv med bestemte varer i gennemsnit koster 40% mere i DK end EU-gennemsnittet, COOP og Dansk Supermarked sidder på broderparten af dagligvarehandlen.

Dansk dagligvarehandel er svindel og karteldannelse.

Glemte jeg at sige noget om importmonopol?

Har I nogensinde tænkt over, hvorfor friske ubælgede grønærter koster mindst 500% mere end en tilsvarende mængde bælgede, vaskede og dybfrosne (i op til et år) grønærter med en længere rejse/lagertid til supermarkedshylderne. Et 1/4 kg. ubælgede grønærter er dyrere end en ananas, som er fløjet herop fra den anden ende af verden.

Store dele af dansk erhvervsliv er en bande svindlere, som ville blive tvunget til at lukke, hvis de blev gransket bare tilnærmelsesvis lige så nidkært som mange offentlige virksomheder. Her går det agroindustrielle kompleks (Arla, Tulip, Dansk Supermarked m.fl.) nok af med førstepladsen.

Næringsfriheden er total og priserne bestemmes hos Mærsk, Carlsberg og andre virksomheder hvis hovedinteresser ligger uden for DK. Mærsk er i særklasse et svindelforetagende idet de regelret vertikalt struktureret - og styrer mange eller alle led fra plantage til varehylde.

Niels-Holger Nielsen

Ingen nok så politisk forbruger kan overskue hele dette manipulerede tabernakel, som kaldes fri konkurrence. Desuden skal man jo også hjem og spise på et tidspunkt.

Niels-Holger Nielsen

Rune Hjelm:

Don Fitz har skrevet flere artikler om disse emner, fx. denne: What's Wrong with a 30-Hour Work Week?, som sammen med andre kan findes på Z.
Han er redaktør af det gode grønne kvartalsskrift Regeneration/Synthesis, som du kan finde på nettet. Hans artikler er ALTID vær at læse, hvorfor jeg da også har anbefalet dem ved flere lejligheder i dette forum.

venlig hilsen

John Fredsted

Nej, liberalisering og udlicitering til private aktører kan kun lede til forringelse af servicen, fordi 'the prime directive' hos aktieselskaberne er at sikre afkast til aktionærerne, så de kan avancere fra 2-lags toiletpapir til 3-lags, til 4-lags, etc., så deres forfinede numser ikke tager skader, når de har besørget.

Lennart Kampmann

Artiklens forfatter har et subjektivt udgangspunkt for at konkludere at produkterne er blevet forringet gennem konkurrence. Men lad os lige tale om teledanmark igen. Da monopolet eksisterede var der ikke konkurrence om prisen på mobiltelefoni, og udbredelsen af produkter skete i takt med monopolistens forgodtbefindende. Det betød at den almindelige forbruger ikke fik adgang til en teknologi til en rimelig pris hurtigt nok.

At forfatteren så i dag skal betale for at få service hos en udbyder må naturligvis opleves som en serviceforringelse, men for forbrugerne generelt er det til deres fordel at der er flere udbydere, så man ikke er låst fast hos monopolisten.

Drømmen om at vende tilbage til et samfund med en tv-kanal som nationalt samlingspunkt, må forblive en drøm. Jeg er da glad for at udbudet er blevet så mangfoldigt som det er og vælger selv hvad jeg vil betale for.

Måske skal folk blot lære at tage ansvar og ikke tankeløst storforbruge af ligegyldige produkter, blot fordi man har råd.

Med venlig hilsen
Lennart

Jesper Frimann Ljungberg

Holger Nielsen 2. juli 2010 kl. 05:29:
Kunne ikke sige det bedre selv.

Men det bliver jo heller ikke bedre når man fra politisk side insistere på at opbygge monopoler og så sælge dem. Det er jo lidt det man gør i Danmark.
TDC er jo et glimrende eksempel, det næste bliver så DONG.
Problemet er er der ikke rigtig er nogen der ønsker at definere, hvad er det offentliges opgave.

Og så har vi hele den sidende regerings financiering af private sektorer over skattebilletten.
Det er der jo ikke noget sådan 'rigtig' privat sektor over. Det er jo bare nogle der 'snylter' på det offentlige.

Hvilket jo set, også med liberale øjne, er fuld stædig hul i hovedet og noget af det værste jeg nogen sinde har set sådan rent samfundsmæssigt. Efter min mening, nu hvor vi snakker om landskadelig virksomhed, burde Lykke, Hjorten med flere sættes i bås med Alberti. De burde ind og side for snyd med offentlige midler.
Det mest grelle eksempel er de nye private firmaer som man bruger der skal have folk i job. Det er 100% rent offentlig finansierede private virksomhedder, som ikke har interesse i at få folk så hurtigt og billigt som muligt i arbejde. Men først skal have presset så mange penge ud af hver 'kunde' som muligt.
Min kone har en veninde, med en arbejdskade, som bliver sendt i jobprøvning igen og igen og igen hver gang med det samme resultat.
Hun er fustreret, som hun siger det havde været meget billigere for samfundet og bedre for mig, hvis man med de penge man har smidt efter mig i forskellige tiltag bare havde givet mig et flexjob.

// jesper

Jeg undrer mig som Lennart Kampmann over artiklens udgangspunkt: Det er faktisk desværre ikke rigtigt at KTAS, JTAS m.fl. eller TeleDanmark fungerede uden problemer. Det er især fornyelsen af produkter, man får øje på, men på routning af internet (backbone) var det heller ikke TeleDanmark som var drivende kraft.

Måden man har udliciteret til flere forskellige private udbydere må tage skylden for at teleselskaber såvel som kunder idag stadig har problemer.

Robert Kroll

Først den bemærkning, at teledanmark nu ikke var synderligt serviceorienteret, når det blev for besværligt , og at jeg egentlig har det OK med TV-udbuddet ( det jeg synes er ringe - det lukker jeg bare for - og dem, der vil have noget i kvalitetsmæssig panelhøjde, de skal da også serviceres når de betaler for det ?).

I øvrigt, så er det da rigtigt, at konkurrence ikke altid er godt.

Men det er altså også rigtigt, at mangel på konkurrence er dødbringende for et samfunds udvikling.

Det drejer sig om at finde den rette balance ved brug af den sunde fornuft.

@Robert Kroll

Tak..... rart med lidt nuancering ovenpå myriaden at tudeprinsesser om, hvor frygtelig konkurrence er.
Der er INTET realpolitisk alternativ til et kompetitivt samfund, hvor alle må mande sig op for at blive bedre hele tiden.
Det betyder ikke, at konkurrencen skal være helt de-reguleret, men som grundprincip er den unik og uden reelt alternativ for et samfund, som vil være med på beep'et ----hvis jeg har misset eksempler (spar mig venligst for Nordkorea eller lignende) på det modsatte, så lad mig (og med mig flere) det endelig vide !

@John Fredsted

Ja, de servicerer sig selv og deres først. Smiler til en kommende kunde, og glemmer alt om kunden når kunden har sagt ja. Så forsøger kunde at slippe, men så står der lige med småt i bunden, at hov hov. 6 måneder du, før du kan slippe af med os. Vi har lige en dyr husleje og fine reklamer til en million eller 10. Desforuden er der møder med konkurrenten om en fastsættelse af prisen. Staten i staten der sidder på det hele.

Kartel, any one ?

John Fredsted

@Sonja: Jeg kan ikke lade være med at citere følgende passager fra Sigmund Jensens roman "Hvide dværge. Sorte huller":

"Når alt kommer til alt, er det trods alt insekterne der skal arve jorden efter at aktieselskaberne har lagt den øde."

"Det er den specifikt menneskelige evne til at få alt hvad der er godt, barmhjertigt, dannet, anstændigt og helligt til at løbe ud i sandet."

"De vidste allesammen udmærket godt at enhver gigantisk formue grundlægges på usle forbrydelser og andre menneskers blod."

Når jeg læser Kåre Fogs romantiske erindringer om det gamle KTAS, kommer jeg til at tænke på når gamle soldater kammerater udveksler gamle sjove minder fra tiden i trøjen. Glemt er stroppeturene og de våde sokker.

Kåre Fog husker kundeservicen som OK, realiteten er bare at det var et begreb man overhoved ikke opererede med, man tog ganske simpelt kunderne for givet.
Var man dengang ramt af uheld og have behov for en teknikker, så man kunne få hvad man havde betalt for, var det tvingende nødvendigt at udvise den rette ærbødighed hvis ikke man ønsked at være mål for ubehagligheder når 2-3 teknikere indtog ens private hvem som var de konger.

Når man i et øjebliks glemsomhed overvejede at bede KTAS rende og hoppe pga deres svimlende priser og ikke eksisterende service, blev man vækket ved tanken om at alt fremtidig kommunikation med omverden i så fald skulle forgå med brev og parpir.

I dag er telemarkedet væsentlig mere kompliceret end dengang med alle vores mobiltelefoner, opkoblinger, TV tilslutninger mm og derfor opstår logisk nok flere problemer. Men fælles for aktørerne på markedet i dag, er kravet for overlevelse enten en stærk pris, en god kundeservice eller en kombination af begge.

Kunde kan vælge, de virksomheder der fejler dør.

Envidere romantiserer Kåre Fog over de gode gamle dage hvor der altid sad en ansat og ventede på at en kunde skulle ringe med et spørgsmål. Hertil kan Kåre passende tænke på dengang mælken blev leveret til døren, dagligvarene pakket og evt bragt til bilen og bilen blev tanket uden at skulle stige ud for at gøre det selv.

Ønsker Kåre de gamle dage tilbage må han arbejde for en nedsættelse af mindstelønnen og overførselsindkomsterne. Vi har nemlig i dag indrettet vores samfund så nytteværdien af den enkeltes arbejde må være høj.

Alternativt kan han rejse ud i verden til de gamle sammenbrudte kommunistiske stater hvor folk for overlevelse må tilbyde sin arbejdskraft for en slik.

Mads Israelsen

Det var da godt at Kåre Fog havde mulighed for at skifte telefonselskab. Hvad havde han gjort hvis der ikke havde været konkurrence.

Brian Larsen

"Tak….. rart med lidt nuancering ovenpå myriaden at tudeprinsesser om, hvor frygtelig konkurrence er."

Tom Dahl, er nemlig en rigtig mand der elsker konkurrence!

@Brian
Tak for de pæne ord ;o) (sarkasme kan være anvendt) ---- ikke blot en rigtig mand men et rigtigt menneske, som kan se de indlysende fordele ved konkurrence - as simple as that