Kommentar

Kvælstof er et dokumenteret problem

Hvor ville det være gavnligt for os alle, hvis Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug tog sit navn alvorligt og bidrog konstruktivt til en bæredygtig udvikling
Debat
29. juli 2010

I Information den 19. juli prøver direktør i Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, at overbevise læserne om, at det vil koste dansk landbrug livet at overholde målene for reduktion af kvælstof, at målene er grebet ud af luften, og at dansk landbrug overhovedet ikke forurener. Men kvælstofforureningen er veldokumenteret. Det er Vagn Lundsteens indlæg til gengæld ikke.

Af udkastet til vandplanerne for de 23 vandoplande fremgår det tydeligt, at reduktionsmålet på 19.000 ton kvælstof ikke er grebet ud af den blå luft. Det er opgjort ud fra en videnskabelig vurdering af, hvor mange næringsstoffer vandområderne får tilført i dag, og hvad der skal til, for at der kan genskabes en gunstig tilstand. F.eks. skal udledningen af kvælstof til Limfjorden reduceres med 9.520 ton. Limfjorden tilføres ikke vand fra Kattegat, og dermed heller ikke fra Østersøen og Polen. Det er alene lokale kilder, som er skyld i, at Limfjorden er forurenet med næringsstoffer. Og her er landbruget langt den største kilde.

Vagn Lundsteen påstår, at kvælstof ikke er skyld i algeopblomstring og iltsvind, og begrunder dette med, at landbruget har halveret forbruget af kvælstof i kunstgødning, uden at det har medført mere klart vand. Det er direkte usandt. Der er konstateret en mærkbar forbedring siden de store iltsvind i 1980'erne. Det er bare ikke godt nok.

Landbruget udleder fortsat alt for mange næringsstoffer. Med 58,5 procent af landets areal under plov er Danmark verdens mest intensivt dyrkede land. Landbruget dyrker simpelt hen mere jord, end natur og vandmiljø kan tåle. Derfor skal dyrkningen af de mest forurenende arealer ophøre.

Vang Lundsteen er medstifter af og direktør i foreningen 'Bæredygtigt Landbrug'. Brundtland-kommissionen definerede bæredygtighed som »en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare«.

Hvor ville det være gavnligt for os alle, hvis Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug tog sit navn alvorligt og bidrog konstruktivt til en bæredygtig udvikling i stedet for alene at tale for det landbrug, som betyder en fortsat forarmelse af den biologiske mangfoldighed, og som hårdnakket fastholder sin ret til at forurene på nutidens og fremtidens bekostning og uden at betale for det. Og som i sagens tjeneste griber til fejlagtige påstande.

René La Cour Sell er direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bernhard Dragsbjerg

Tak for artiklen. Kvælstof er en af de væsentlige kilder til eutrofiering af recipienter (vandløb, søer, kystnære farvande), det er dokumenteret internationalt for mere end 4 årtier siden. Der findes utallige peer review publikationer, hvis man ellers kan læse videnskabelig litteratur. Miljøstyrelsen har publiceret utallige rapporter gennem årenen om eutrofiering af danske recipienter, så at begynde at diskutere det utrolige vrøvl som Vagn Lundsteen kommer med er helt igennem spild af tid. Manden er en komplet uvidende idiot, der er drevet af stupide motiver, manglende indsigt og en total ligegyldighed overfor miljøet. Det danske landskab er det mest ødelagte landskab i Europa, grådighed har været kodeordet for destruktionen, det eneste land i Europa der har baseret hele sin velfærd på den destruktive strategi, senest på olie og gas. Hvad bliver det næste? Der er ikke mere at ødelægge.

Mona Blenstrup

Vagn Lundstrøm er nok ikke ligefrem idiot, men helt klart BÅRET frem af sin iver for at BÆRE flere støttekroner hjem på kontoen.

Det har også fået ham til at FREMBÆRE usaglige argumenter, der skal få alle os uvidende idioter uden for landbruget til at BÆRE over med hans og ligesindedes fremBRAGTE krav til deres form for BÆREDYGTIGHED.

Jan Eskildsen

Man skal nok ikke vente, at nogen landmand tager sit ansvar for naturen alvorligt. Gylleudslip, svin der får tæv, svin der afvises fra slagteri pga sårskader, for meget opdyrket naturareal pga grådighed, manglende hensyn til fortidsminder, forgiftning af den jord vi alle skal leve af, overforbrug af medicin der kan medføre andre skader.
Landbruget får så mange millioner pr år, at man kunne forvente, at de opførte sig etisk ansvarligt.

Stor tak til René La Cour Sell. Når man ved bare lidt om naturvidenskaben bag næringsstofbelastningen af den danske natur, er det utåleligt at høre de samme underlødige argumenter fra landbruget igen og igen.
Vagn Lundsteen skriver: ”Bæredygtigt Landbrug ønsker at vi alle skal passe på miljøet, med en mere nuanceret og objektiv debat. Den har vi netop taget hul på.”
Sikke noget sludder! Debatten har raset i mere end 25 år: med vandbiologer og miljøeksperter og stakkevis af videnskabelige rapporter og analyser på den ene side og et magtfuldt landbrug støttet af Venstre og EU på den anden. Hvordan kan debatten blive nuanceret og objektiv, når Lundsteen både mangler viden og vilje? Det er tydeligt, at han har sin viden fra landbrugets egne medier og ikke har studeret den meget omfattende og forholdsvis lettilgængelige faglitteratur om emnet.

På Politikens debatsider har Vagn Lundsten afvist en fagligt velargumenteret artikel om forarmningen af dansk natur (: http://politiken.dk/debat/kroniker/article966099.ece#tocomment ) med kommentaren: ” ..landmændene er gode naturforvaltere. Det hjælper ikke at begrænse landbrugets produktion. Dyr og fugle gider ikke leve i brak og ukrudt”. Og: ” Landmænd ved mere om natur end andre. De lever hver dag med respekt i den.”

Det førte til, at han blev udfordret af naturvejleder Morten D. D. Hansen til en faglig dyst på viden om biodiversitet, næringsstoffer og rødlistede arter. Efterfølgende refererede Morten forløbet på http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=458098&Forum... . Hans konklusion var bla.: ”Min hovedpåstand er, at landmænd i dag ved så lidt om natur, at de reelt set (generelt) er nogle elendige naturplejere. Den påstand blev bekræftet 100%.” og: ” .. de laver fremragende vildtpleje lige efter jagtbogen, og harer og fasaner myldrer rundt. Men hvad biodiversitet angår, er det næsten til at lukke op og ….. i.”

Men når man leder på ”Bæredygtigt Landbrugs” hjemmeside, er der ingen oplysninger til medlemmerne om indholdet af mødet.
Vagn Lundsteeen spiller ikke med åbne kort. Foreningens formål er ikke at ”passe på miljøet” eller ”nuanceret og objektiv debat”. Det fremgår også af foreningens egen hjemmeside: http://www.bæredygtigtlandbrug.dk/ :

"Målsætning
1. Vi skal have afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst
2. Vi skal sikre os mod nye indgreb
3. Vi skal have afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervet økonomi i forhold til vore konkurrenter
Formålsparagraf
Gennem en aktiv indsats med faglig og saglig argumentation, påpegning af urimeligheder og begrænsninger i produktionsforhold, at forbedre et bæredygtigt Dansk Landbrugs indtjening."

Altså: Bedre økonomi i landbruget. Det er en legitim sag at kæmpe for, men det er manipulation at kaldet det for miljø og bæredygtighed. Landbrugets ”bæredygtighed” har intet med Brundtlandrapportens grundige og detaljerede beskrivelse af bæredygtig udvikling at gøre.
Altså, når Landbruget og Lundsteen taler ”natur”, mener de jagtbart vildt. Og når de taler ”bæredygtighed”, mener de rentabilitet og lønsomhed.

Lad os dog slippe for det forvrøvlede udenomssnak og komme til sagens kerne: Ønsker vi i Danmark et erhverv, der ikke kan klare sig selv uden massive tilskud og uden at forarme og ensrette naturen for kommende generationer?
Troels Holm

Vagn Lundsteen

Så kom der godt nok gang i DN-rygklapperholdet. Uanset sædvanlig DN retorik, er det aldrig bevist, at kvælstof har nogen negativ indflydelse på algevæksten. Man skal huske på at fosfortilførslen blev reduceret voldsomt i de omtalte år. hvilket beviser at fosfor er problemet. Vi vil i løbet af efteråret bevise vores viden. Argumentationen for kvælstofreduktionerne er poltistisk styret og har intet med fagligt belæg at gøre. vi er i gang med et meget omfattende bevismateriele, der en gang for alle skyder hul i den DN-styrede argumentation. Husk, uanset hvor mange gange en løgn fortælles, er det stadig ikke en sandhed.

Jørn Rasmussen

Den største skandale i nyere tid.
Løgnen om kvælstofs skadelige virkning i naturen er sejlivet. - Nedenstående hvad jeg skrev i januar 2010.

Landmænd - Gør oprør mod kvælstoflovgivningen

Grøn vækst, randzoner, 10 m bræmmer, gødningsplaner, MVJ vurderinger, lov om plantedække mm. Alt sammen tiltag fra Folketinget der helt eller delvis skyldes ønsket om udledning af mindre kvælstof fra landbrugsarealer.

Men det hviler på een stor løgn at kvælstof er skadeligt for vandmiljøet.

DN’s tidligere formand David Rehling, nu journalist på en københavneravis, fik i oktober 1986 vha. nogle døde hummere og DR manipuleret hele folketinget ud i en forhastet vandmiljøplan, der den dag i dag i det væsentlige hviler på een stor løgn. Landbrugets udledning af nitrat gøres heri hovedansvarlig for iltsvind i de danske farvande.

I de 22 år der siden er gået har nok så mange computerberegninger og målinger ikke kunnet underbygge påstanden. Når iltsvind opstår, er forklaringen, der også teoretisk kan underbygges, at der er mangel på nitrat, særlig hvis menneskeskabt fosforudledning er til stede. Hva´ bar – Ja sådan forholder det sig faktisk. Hvor har den kritiske journalistik dog været savnet i alle disse år.

Ligeledes har DN, men denne nitratmanipulation, sat fiskere og landmænd op imod hinanden, skabt misvækst og manglende proteinindhold i landbrugsafgrøder og landmænd og embedsmænd har spildt megen tid på nyttesløse gødningsplaner og administration af ”dummebøder”.

Som bekendt medgår der ca. 1 tons alger til 1 kg konsumfisk, så næringsstoffer kan havmiljøet ikke undvære. Basis for sunde alger er at kvælstof/fosfor er minimum 7:1. Når der er for lidt kvælstof opstår misvæksten, på samme måde som det i dag sker med landmandes afgrøder, grundet tåbelige autoriteter.

Lidt uden for Næstved bor civ. ing. John Schmidt som, efter at havde arbejdet med grøn spildevandsrensning i over 25 år, har fået stor erfaring med næringssaltene indflydelse på naturens kredsløb. Efter et besøg af miljøminister Troels Lund Poulsen i 2008, bad John Schmidt hans embedsmænd om at bevise, at nitrat er skadeligt for havmiljøet. De udbad sig 1 års betænkningstid for at bevise dette? Men de har ikke svaret endnu!

I Miljølovens § 3 stk 2 står ”Ved lovens administration skal der lægges vægt på …

1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og

2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af
ressourcer mest muligt.”

Folketingets seneste skud på stammen er lovkrav om procentvis plantedække (efterafgrøder) på landbrugsarealer. Ved utallige henvendelser til politikere og myndigheder omkring den tåbelige kvælstofkrig må det konkluderes, at de er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Derfor må opfordringen blive til landbrugets udøvere, at hvis lovkrav der begrundes i kvælstofreducering af kvælstof (Nitrat) fremover skal efterleves skal der ordentlig dokumentation på bordet for at udledning af kvælstof er skadelig for vandmiljøet.

Det er ikke alene en ret at protestere, det er også en pligt, hvis man skal overholde Miljølovens § 3.

Vagn Lundsteen

kære Jørn. Hvor er det dejligt, at der også er velinformerede og selvstændigt tænkende mennesker blandt Informations læsere. Der er håb forude.

Jeg har ingen illusioner om at påvirke eller oplyse landbrugets talsmænd. De kæmper for deres eksistens i en verden der udvikler sig imod deres interesser.

Men til de af Informations læsere, der gerne vil forstå sammenhængene, blot dette:
Landbrugslobbyens metoder og argumenter omkring næringsstofbelastning og naturpåvirkning minder mere og mere om klimaskseptikernes:

1) Præsenter en forsimplet udgave af problemstillingen: Jørn Rasmussen reducerer det årligt tilbagevendende iltsvind på tusindvis af km2 havbund til "... en spand med 5 døde hummere i 1986". Han beskriver havmiljøet som en mark, hvor vi er nødt til at tilføre kvælstof for at "dyrke fisk". Det sidste er en opfattelse som havbiologerne forlod i 70'erne.

2) Fyr stribevis af påstande af, som kræver masser af tid og plads at svare på: Se de to herrers indlæg med talrige påstande uden referencer og kilder.

3) Gentag dem, gentag, gentag ....(se dagspressen).

4) Bidrag til opfattelsen af at "forskerne strides", "problemet er slet ikke videnskabeligt afklaret", evt ved selv at producere og lancere "videnskabelige resultater". Citat: "... vi er i gang med et meget omfattende bevismateriele, der en gang for alle skyder hul i den DN-styrede argumentation." Men fagfolkene, forskerne, er kun uenige om mindre detaljer. Det har i årtier stået klart, at både udledningen af fosfor og kvælstof skal nedbringes yderligere, hvis ødelæggelserne af miljøet skal bremses. Det gælder både eutrofiering af havmiljøet, de ferske vande og engene. DMU har publiceret utallige rapporter. Læs dem dog.

Jeg har fuld forståelse for, at mange landbrug er i en desperat situation p.g.a globalisering, stigende
lønninger,skærpede miljøkrav, gældskrise, dårligt folkeligt image osv. Vi står med en social og samfundsmæssig udfordring, som der skal handles politisk på.

Det, som jeg opponerer imod, er, at naturen skal betale gildet og at landbrugets lobbyister gør sig til
selvbestaltede eksperter og smagsdommere for, hvad der er rig natur, biodiversitet og bæredygtig udvikling.

Det skulle de overlade til dem, der har den faglige indsigt på området. Jeg prøver jo heller ikke at gøre
mig klog på rapsdyrkning eller svineavl.

Troels Holm, biolog.

Vagn Lundsteen

DN ønsker en afvikling af almindeligt dansk landbrug. Alle vidler tages i brug, herunder bevist misinformation. Problemet er at retorikken også drager veluddannede til sig, herunder biologer. Jeg spørger igen: Hvor er beviserne for kvælstofs effekt på vandmiløet? Tværtimod udvikler blågrønalger sig bedst i fosforrigt og kvælstoffattigt vand. Det er bevist. Det ved alle biologer. Blågrønalgerne henter selv kvælstof fra luften. det ved alle biologer også. DMU har erkendt at landbruget bidrager med 12 % den samlede kvælstofbelastning i vore farvande. Det ved biologerne også. Derfor kan jeg kun konkludere at den beviste misinformation har et mål. En afvikling af almindeligt dansk landbrug. Uden kvælstof, intet landbrug, ej heller økologisk. Det er fair nok at man har en målsætning om at "landbruget ligger i vejen" for naturen. Men det kan ikke accepteres, at der anvendes løgne og bevist manipulering på vejen mod målet.

Selvfølgelig ved jeg, at blågrønalger kan fiksere kvælstof fra luften. Men igen forenkler og forsimpler du debatten ved at gøre den udbredte eutrofiering af fjorde, og vådområder til et spørgsmål om blågrønalger eller ej. De mange andre algegrupper og N-elskere er et langt større problem.
Spørg en fisker eller en botaniker eller en entomolog, hvor de finder den rigeste og mest varierede natur! De vil alle svare: Der, hvor der er mindst kvælstofbelastning! Tag på en guidet tur med Dansk Botanisk Forening eller en naturvejleder! Det er gratis. Du kan få det hele vist, forklaret og begrundet.

Og selvfølgelig skal landmændene have hjælp til at komme ud af deres ulykkelige gældsfælde og støtte til at dyrke mere skånsomt. Det er en samfundsopgave. Ligesom naturbeskyttelse.

Der er ingen modsætning. Det skal bare koordineres ordentligt og ikke overlades til den enkelte landmands personlige økonomi, ansvarlighed og indsigt.

Troels Holm, biolog

Jørn Rasmussen

Kære Troels Holm
Du skriver
”Det skal … ikke overlades til den enkelte landmands personlige økonomi, ansvarlighed og indsigt.”
Noget lignende forsøgte man i det tidligere Sovjetunion.
Det er dødsens farligt at adskille ejendoms-/brugsretten og dispositionsretten.

”DMU har publiceret utallige rapporter. Læs dem dog.”

Det har vi såmen gjort i mange år, men man bliver mere og mere forstemt, når det så tydeligt fremstår hvor fejlagtig den officielle konklusion er på området.

Nedenstående er en kopi af min henvendelse til miljøministeren – november 2003
Du kan se alle bilag her http://farman.dk/miljoe/vmp3/index.htm

Vordingborg den 30. november 2003
Kære miljøminister Hans Chr. Schmidt
Anmodning om et møde vedr. Vandmiljøplan III

…I det udredningsarbejde der blev sat i gang i efteråret 2002 med deltagelse af Finans-, Skatte-,
Miljø- og Fødevareministeriet, de kommunale organisationer samt en bred deltagelse fra
landbruget og de grønne organisationer (Dansk Landbrug, Økologisk Landsforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og WWF), er alle de seriøse mennesker der har
forholdt sig kritisk til vandmiljøplanernes fundament udelukket.

Ved gennemlæsning af de vigtigste dokumenter, i dette udredningsarbejde (Kvantificering af
næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Faglig rapport fra
DMU, nr. 455), afsløres det at man er på gyngende grund.
Man tager udgang i to metoder til at beskrive påvirkningen af næringsstoftilførsler på det
marine økosystem

1. Empirisk modellering af marine områder

2. Procesbaserede modeller

I konklusionen hedder det bl.a. ”På nuværende tidspunkt er der ikke nogen af modeltyperne,
der kan forudsige ændringer i biologiske strukturer, og denne problemstilling må derfor altid
adresseres specifikt og konkret i forbindelse med vurdering af vandmiljøeffekter. Der er brug for
yderligere undersøgelser og vurderinger af forhold fra andre fjorde og de åbne farvande. .... På
nuværende tidspunkt er igangsat en sammenligning af empiriske og procesbaserede modeller for
de indre danske farvande.”
Altså efter 15 års omfattende investeringer, årlig omkostning på 4,1 mia. iflg. IMV og
administration af gødningsplaner etc., har man ingen sikker viden om næringssaltenes betydning
for iltsvind. Alligevel står der under afsnit ”Vand og stofkredsløb” side 15 ”Kvælstofbelastningen
har størst betydning for miljøtilstanden i de marine områder”

H. C. Andersen`s historier er tilsyneladende evig aktuelle.

Det er bemærkelsesværdigt at fænomenet denitrifikation (kvælstoftransport til/fra havet vha. af
bl.a. grønalger) ikke et eneste sted i rapporten beskriver at det kan tilføre kvælstof fra luften til
havet. Det er også interessant, at man ved plantevækst i et ikke maritimt miljø (landbrug)
interesserer sig meget for N/P (kvælstof/fosfor) forholdet, ignoreres det når der er tale om
plantevækst i et maritimt miljø, skønt bl.a. agronom P Vejby-Sørensen har påtalt dette ved
adskillige lejligheder - bilag 4.

Skandale / nødråb
Man fornemmer at faglig rapport 455 på en måde udtrykker et ”råb om hjælp”. Trods nok så
mange målinger og computersimuleringer, er der ikke udsigt til afklaring af årsagssammenhænge
for iltsvind vil forbedres i en overskuelig fremtid. Med den nuværende grundopfattelse er man
tilsyneladende kørt fast. - se bilag 6 - ”Den nu afdøde Flemming Junckers betragtninger”.
Jeg tror ikke at der kan komme nytænkning indefra af den kreds af personer og institutioner der
står bag rapporten. Nytænkningen kan nok kun få en mulighed, hvis Miljøministeren tillader at
andre teorier og synspunkter bliver afprøvet.

DET VIL I ALLE TILFÆLDE VÆRE AT FORETRÆKKE, FREM FOR AT PRESSEN PÅ ET TIDSPUNKT VÅGNER OP OG BEGYNDER AT BRUGE DE ARGUMENTER OG SPØRGSMÅL SOM DENNE SKRIVELSE INDEHOLDER. I så fald kan
hele historien om vandmiljøplanerne nemt ende som en af de største skandaler for offentlig
forvaltning og ansvarlige politikere i nyere tid.

Kvælstof som ven og ej en fjende

Det er mit princip at man skal undlade kritik hvis man ikke har brugbare alternativer.
Vi skal væk fra at betragte kvælstof som en fjende, men snarere en ven.
I to vedlagte artikler ”Historiens største bedrageri” og ”Milliarder af kroner spildt på regulering
af kvælstof” underbygges ovenstående. bilag 2 og 3. Samtidig henvises til P Vejby-Sørensen´s
indlæg ved konferencen for bæredygtig udvikling 21. august 1991 - bilag 4.
Spildevandsrensning er en væsentlig del af vandmiljøplanerne. Her skal vi i langt højere grad
udnytte og forstå at bruge naturens egne fantastiske rensemetoder via solens energi (fotosyntese).
Yderligere begrundelse (”Skrivelse til Vordingborg kommune af 16/5 2002” se bilag 5), og her
er der ikke tale om det nogle vil kalde et miljøflip.
Civilingeniør John Schmidt, Næstved har uegennyttigt lavet fuldskalaforsøg hermed, hvor det
er bevist at bysamfund på 100.000 personer og derover kan få løst deres spildevandsproblem, vel
at mærke uden ophobende slamdepoter.

Efter den på bjerget, i mange år, herskende opfattelse af årsagen til iltsvind, er ovenstående
noget af en omvæltning. Derfor vil jeg håbe at Miljøministeren kan afse tid til et møde med
undertegnede for at være bedre klædt på til at forsvare ovenstående i offentligheden.

I begyndelsen af 90’erne forsøgte jeg at få et møde med daværende Miljøminister Per Stig
Møller om samme emne, men anmodningen blev stoppet af embedspersoner.

Det vil jeg ikke lade mig affærdige med denne gang, og vil kraftigt opfordre berørte personer
om ikke at efterleve Vandmiljøplan III, hvis den ikke ændres i ovenstående retning. Simpelthen
fordi den ellers ikke overholder Miljølovens § 3.

Da jeg kun er lægmand vil jeg i tilfælde af foretræde henvende mig til 2-3 personer om de vil
bistå mig i, at svare på opklarende spørgsmål, derfor en kopi til dem af denne skrivelse.
Jeg er netop blevet opmærksom på konferencen den 11/12, men kan ikke være til stede.
Er tiden knap inden juleferien er det bedre at vente til efter. Det er bedre at Miljøministeren
eller nærmeste fortrolige har tid til at sætte sig ordentlig ind i problemstillingen, frem for et
hurtigt høflighedsvisit.

Hvis henvendelsen ignoreres, vil jeg i juridisk sammenhæng henvise til denne skrivelse og
fastholde at Miljøministeriet har handlet imod bedre vidende, da man ikke kan undskylde sig
med at man har været uvidende om det uholdbare i den nuværende teori bag vandmiljøplanerne.
Dette er ikke en trussel - blot en orientering.
Krænkelsen af Miljølovens § 3 mener jeg er ubestridt, og må endnu engang påpege, at jeg
finder dette meget problematisk.

Vagn Lundsteen skriver:
"...er det aldrig bevist, at kvælstof har nogen negativ indflydelse på algevæksten".

"Det er aldrig bevist, at der er en sammenhæng mellem tobaksrygning og lungekræft" - tobakslobbyen.

Gør du ikke bare hvad alle andre industrier, som desperat prøver at forsvare sig? Griber fat i den mindste lille usikkerhed og bruger denne defensivt?
Hvad med en omvendt bevisbyrde, hvor det var landbruget, som skulle bevise, at de forsøg, som de kører på hele vores land og alle vores indbyggere, ikke var skadelige?

Vagn Lundsteen skriver:
"kære Jørn. Hvor er det dejligt, at der også er velinformerede og selvstændigt tænkende mennesker blandt Informations læsere. Der er håb forude."

Dejligt at du er så god til at bedømme alle som er uenige med dig, som uinformerede og uselvstændigt tænkende. Det skal nok være fordrende for debatten.

Eller den ønsker du måske ikke?

Kurt Svennevig Christensen

Jeg har svært ved at forestille mig, at mere end et par stykker af Informations læsere kan "misinformeres" om kvælstof, fosfor, eutrofiering, blågrøn- og andre alger og årsager til iltsvind, som påstået af Vagn Lundsteen. Der er simpelthen ikke flere huller i den sag.

Men derimod må Lundsteen, enten foregive eller også være meget uegnet som landbrugsrådgiver, når han her overraskes over, at Jørn Rasmussen giver ham støtte og opbakning. De er to alen ud af et stykke.

Mere nærliggende er det, at de med deres fælles historie i andre medier, for at frikende landbruget for ansvaret for iltsvindene, ganske enkelt har koordineret deres førstegangs optræden i Informations spalter.

Og derfor tilbagestår spørgsmålet til debatredaktionen på Information - kan man, som i dette tilfælde, få bragt en artikel i Information, blot og alene fordi det er første gang man skriver til avisen og at man er en eller anden direktør, formand, politiker? Eller var det fordi redaktionen den 20/7 var taget til stranden i stedet for at passe sit arbejde?

Frej Klem Thomsen

”Det skal … ikke overlades til den enkelte landmands personlige økonomi, ansvarlighed og indsigt.”
Noget lignende forsøgte man i det tidligere Sovjetunion. Det er dødsens farligt at adskille ejendoms-/brugsretten og dispositionsretten.

Godwins lov for liberalister: nu med kommunisme!

Og hvad den enkelte landmand gør med sin jord kunne måske endog forsvares, på betingelse af at hun garanterer at den er et lukket kredsløb. Hvis det var tilfældet, så kunne hun for min skyld sprøjte DDT, pesticider og kvælstof til hun kvæles i skidtet. Men hvis så meget som en dråbe spreder sig til vores fælles natur, så vil jeg godt have lov til at blande mig. Har foreningen planer om at indrette sine medlemmers landbrug som en art biosfærer?

Jørn Rasmussen

Kære Frej Thomsen

Bifalder du at myndighederne betaler/bestikker landmændene for at modtage og sprede restproduktet fra slamfabrikkerne (den kommunale spildevandsrensning) på sine marker. ?

Afgrøder kan herfra ende som menneskeføde !

Mona Blenstrup

Kun en tåbe frygter ikke landbruget lobbymafia.

Alle der udklægges fra landbrugsskolerne har få valg for deres virke.

Enten egen gård, nærmest en umulighed i dag, hvor priserne er skyhøje.

Eller at arbejde for en iangværende landmand, der har meget strot landbrug.

eller at blive ansat i enten kommunernes miljøafdeling, hvor de udfylder en plads, de ikke er uddannet til, men hvor de kan videreføre de indoktrinerede holdnkinger og lærdomme, fra landbrugsskolerne eller at komme inden for landbrugets egen organisationer.

På denne måde kommer landgrugets mafia til at herske over hele landet på alle områder.
Og hvis vi andre kommer dem på tværs, skal vi blot finde os i at blive kaldt usseriøse eller uvidende.

Storlandbruget koster hver borger tusindevis af kroner i bistandshjælp.
Derfor må det være vores ret at fremkomme med retningsliner for dets virke, når det kommer på tværs af samfundet.

Måske det vil være en rigtig god ide, h vis landbrugseleverne kommer i prkatik i samfundets andre erhverv? Det kan åbne deres øjne for det øvrige samfund.

Mona Blenstrup

en skam at landbrugets forsvarer altid mener at de ved bedst og mest.

Det modbeviser de sandelig i alle måder, men ser det ikke selv.

Jørn Rasmussen:

"DN’s tidligere formand David Rehling, nu journalist på en københavneravis"

Især den der med "københavneravis" er naturligvis en indforståethed, og med til at nedsætte den pågældendes omdømme. (I provinsen forstås.)

Lad mig lige rette en misforståelse, ikke alle der har beskæftiget sig med landbrug, er nødvendigvis fra "provinsen".

Og at beskylde Dansk Naturfredningsforening for at have skabt "misvækst" - på trods af stigende høstudbytter, hænger jo slet ikke sammen.

Man er jo som landmand nødt til at dyrke højproteinafgrøder på jord der er egnet til det - og da Danmark jo ligger i det nordligste af korndyrkningsbæltet, sætter naturen jo visse begrænsninger (selv om jeg kan forstå, at det ikke passer med økonomien).

Jeg har såmænd også uddelt bøder til landmænd, der ikke overholdt afstandsreglen til vandløb, og ved du hvad - havde de kunnet komme til det, havde de såmænd pløjet helt ind til midten af åen.

Det kaldes grådighed på jævnt dansk.

Og husk at dansk landbrug har 58% af landet under plov - et af de mest intensivt dyrkede lande i Europa.
Det har samtidigt betydet, at efterspørgslen på landbrugsjord har drevet priserne op i et leje, hvor det enkelte landbrug ikke er "bæredygtigt" længere, idet udbyttet ikke kan forrente bruget.

Men bevidstløst at tale for, at man på så intensivt dyrket jord bare skal have lov at udbringe det kvælstof på monokulturen som man har lyst til, for at sikre sin egen indtjening, og så i øvrigt se helt bort fra biodiversitet og det omkringliggende miljø, er efter min mening usmageligt.

Forestillingen om frie bønder er jo kun - en forestilling.
Landbrug et af de mest subsidierede erhverv - men at forestille sig, at de penge blot kan stoppes i lommen og at der ikke kan fremsættes modkrav, er da dybt naivt!

Og at Troels Lund Poulsens embedsmænd ikke har foretaget de afkrævede beregninger i løbet af det fastsatte tidrum, tyder jo bare på det rene slendrian.
Der er jo en grund til at han bliver kaldt Traktor-Troels i Hedensted og omegn, så måske han bare har fulgt regeringens politik.

Og med hensyn til udbringning af slam på markerne, bør man jo lige medtage at det udbragte slams PH-værdi er forhøjet på renseanlægget, således at sundhedsskadelige bakterier og mikroorganismer er dræbt.
I gamle dage hældte man jo latrin direkte på rabarberne - udbringning af slam, er en langt mere sofistikeret metode hvilket man jo skylder at tilføje.

Vagn Lundsteen

artikel i Dagbladet Roskilde - endnu et bevis.
Roskilde Fjord har klaret varmen
Roskilde: Målinger foretaget af Miljøcenter Roskilde viser, at Roskilde Fjord har klaret den meget varme sommer fint. Fjorden er ikke ramt af iltsvind - ud over hvad der måtte være i nogle meget dybe huller i Kattinge og Lejre Vig.

- Vandprøverne ser ud som de plejer. De har hverken højere eller lavere koncentrationer end normalt, siger biolog Søren Hedal.

Han tilskriver æren for de seneste års iltrige vand i Roskilde Fjord, at der siden midten af 1990'erne er blevet investeret millioner i nye rensningsanlæg med mere. Det har specielt givet bonus i den den sydlige del af fjorden, hvor der er tæt bebygget rundt omkring fjorden.

- Man byggede Bjergmarkens Rensningsanlæg, og det har hjulpet markant. Siden midt i 1990'erne er det blevet bedre i fjorden. Før det var der en stor bymæssig bebyggelse og et gammelt rensningsanlæg ved havnen. Flere stoffer fjernes i dag, og for eksempel fosfor kan fjernes på en helt anden måde end tidligere, siger Søren Hedal.

Når fjorden generelt har det så godt, så skyldes det blandt andet, at vandet bliver godt iltet, når det blæser. Og ilten kan komme fra overfladen med vandet helt ned til bunden - netop fordi fjorden ikke er så dyb.

- Ilt blandes jo i vandet i overfladen, siger Søren Hedal

Vagn Lundsteen

Hvorfor vil medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening bare ikke forholde sig til virkeligheden? De lever jo i en parallel verden!
Jeg spørger endnu en gang og jeg gider ikke høre mere tom retorik: Hvor er bevises for kvælstofs effekt på vandmiljøet?

Jørn Rasmussen

Kære Troels Holm

"Selvfølgelig ved jeg, at blågrønalger kan fiksere kvælstof fra luften."

Det er meget godt at du ved dette, men hvad nytter det når rapporten der skulle legitimerer lovgrundlaget for Vandmiljøplan 3 overhovedet ikke kommer ind på denne vigtige detalje.

Videnskabelig uredelighed ligger snublende nær når DMU inddrages.

Men igen forenkler og forsimpler du debatten ved at gøre den udbredte eutrofiering af fjorde, og vådområder til et spørgsmål om blågrønalger eller ej. De mange andre algegrupper og N-elskere er et langt større problem.
Spørg en fisker eller en botaniker eller en entomolog, hvor de finder den rigeste og mest varierede natur! De vil alle svare: Der, hvor der er mindst kvælstofbelastning! Tag på en guidet tur med Dansk Botanisk Forening eller en naturvejleder! Det er gratis. Du kan få det hele vist, forklaret og begrundet.

Jørn Rasmussen

UBS - nedenstående skulle ikke have været med i ovenstående (og så er det først på dagen -altså :-(

"Men igen forenkler og forsimpler du debatten ved at gøre den udbredte eutrofiering af fjorde, og vådområder til et spørgsmål om blågrønalger eller ej. De mange andre algegrupper og N-elskere er et langt større problem.
Spørg en fisker eller en botaniker eller en entomolog, hvor de finder den rigeste og mest varierede natur! De vil alle svare: Der, hvor der er mindst kvælstofbelastning! Tag på en guidet tur med Dansk Botanisk Forening eller en naturvejleder! Det er gratis. Du kan få det hele vist, forklaret og begrundet."

"Han tilskriver æren for de seneste års iltrige vand i Roskilde Fjord, at der siden midten af 1990’erne er blevet investeret millioner i nye rensningsanlæg med mere"

Virker det for landbrugslobbyen særlig bæredygtigt, at vi kun kan få relativt rent vand ved at rense det?

Flere ressourcer (=energi=kul/olie) bruges, og de skadelige stoffer forsvinder ikke. Vi må ikke glemme, at kunstgødning i bund og grund er oliebaseret, og når vi forbruger dette, så laver vi udledning. Og nu skal vi bruge endnu mere energi på at rense efter os, så vandet er nogenlunde rent?

Og det næste vil blive, at vi skal rense grundvandet før vi kan drikke det - også på grund af landbruget, så de kan køre endnu mere subsidieret profit ind på bankbogen. Hvorfor er det ønskværdigt på nogen som helst måde, at vandet, som vi er så afhængige af, er så beskidt, at det konstant skal renses? Og er det virkelig landbrugslobbyen's påstand, at landbruget ingen som helst rolle har i denne udvikling?

Vagn Lundsteen, Jeg spørger en gang og jeg gider ikke høre mere tom retorik: Hvor er beviset for, at landbrugets gøren og laden ikke skader vores alle sammens miljø, startende med vandet?

Martin Pedersen

Rune Hjelm, jeg tror ikke du kommer langt med disse to herrer, når man diskutere med folk der kan komme med en sætning som denne:

"Hvor er bevises for kvælstofs effekt på vandmiljøet?"

Hvis man ikke har en grundlæggende forståelse for at ammoniak, nitrit og nitrat indgår i den naturlige proces, også i vand, så er man da helt væk. Lær man overhovedet noget om den natur der omgiver landbruget på landbrugsskolen?

Vagn Lundsteen

Kære Rune Hjelm
Har du hørt om rensningsanlæg. De renser spildevandet for byerne, blandt andet for fosfor, men også for en mdel andre miljøfremmede stoffer, bl.a pfatalater, blødgørere, organisk materiale og hormonlignende stoffer. Det er godt nok tungt, når man skal forklare selv de aller mest elimentære facts. Nu er det sådan at bevisbyrden findes hos anklageren og ikke hos forsvareren. Vi behøver ikke at bevise, at vi ikke forurener. Det gør alle mennesker også økologer. Dansk landbrug er blandt de landbrug i verden, der forurener mindst i forhold til den mængde vi producerer. Det er bevist. det er vidst alt jeg behøver at bevise for dig.

Vagn Lundsteen

til Martin Pedersen. Nitrit, nitrat og ammonium er vigtige bestanddele i alle miljøer. Uden kvælstof, ingen planter og plankton. Så behøver jeg vist ikke forklare mere om fødekæden, eller hvad?
Jeg spørger igen: Hvor findes beviset for at kvælstof i normale mængder skader vandmiljøet? Fordi en flok biologer og medlemmer af DN, gang på gang postulerer dette, er det ikke nogen sandhed. Nævn mig et eksempel fra Danmark, hvor kvælstof har skadet vandmiljøet. Det kan du ikke.

Kurt Svennevig Christensen

For mange år siden og op i 80'erne frygtede jeg for de ulykker landbruget og fiskeriet og dets politiske lobby kunne påføre os og naturen - det gør jeg ikke længere.

Dét danske landbrug og fiskeri som i dag kæmper for livet er ikke truet af kvælstof- og fiskekvoter, det er først og fremmest truet af den store gæld og de store driftsomkostninger, der følger med det industrielle landbrug og fiskeri.

Dette landbrug og fiskeri, som står for mere end 80 % af produktionerne, lever ene og alene på subsidier og derfor klynker de. Dansk landbrug og fiskeri har altid påstået, at dét kunne leve godt uden subsidier, hvis vel at mærke alle andre EU landbrug fiskeri også blev frataget deres støtte. Det var måske sådan engang. I dag er det en af de største løgne fra dansk landbrug og fiskeri.

Renter, energipriser og prisen på verdensmarkedet for dansk landbrug og fiskeris bulk industrivarer, sammenholdt med den politiske og dermed også økonomiske støtte, er den almagt som landbruget og fiskeriet er underlagt, de har intet der blot minder om frihed længere - intet.

Og derfor klynker de, og beder om hjælp. Helt på samme måde som fødevare- og andre producenter gjorde det i de centraløkonomiske økonomier i bl.a. Sovjetunionen.

Og i al den klynk forsøger landbruget og fiskeriets lobby at sælge en fortælling, om at landbruget og fiskeriet er begrænset og lukningstruet af en miljø- og ressource politik, som forhindrer dem i at have en fornuftig økonomi, hvor sandheden er, at de lukningstruet ene og alene fordi de for flere år siden nåede grænsen for økonomisk vækst på markedets vilkår.

Det er således ikke landbruget og fiskeriet og deres politiske forvaltning som bestemmer længere. Det er heller ikke økologisk landbrug, DN eller andre natur- og miljøbevægelser, som lever af dansk landbrug og fiskeris ødelæggelser - det er os, hvis vi vel at mærke har tid og gider.

Og det ansvar vi har som politiske borgere, røgter vi ikke ved at bruge tid på de herrer noksagter Lundsteen og Rasmussen.

Martin Pedersen

"Jeg spørger igen: Hvor findes beviset for at kvælstof i normale mængder skader vandmiljøet"

Vagn, det vigtige ord der er jo "normale". Som jeg også skriver i mit indlæg, så indgår kvælstof i det naturlige kredsløb.

Vil du seriøst fastholde at svineproduktion og spredning af gylle på marker ikke bidrager med mere kvælstof i miljøet end der naturligt optræder i disse?

Om noget kan karakteriseres som gift er ofte et spørgsmål om dosering. F. eks. hvis du spiser én vitaminpille om dagen, så er det sundt for dig. Spiser du 20 om dagen, så begynder der at ske mærkelige ting med din krop. Der er dosering og så er der overdosering.

"Nu er det sådan at bevisbyrden findes hos anklageren og ikke hos forsvareren"

Har du hørt om forsigtighedsprincippet?

Vagn Lundsteen skriver:
"Det er bevist. det er vidst alt jeg behøver at bevise for dig."

Du har stadig ikke tilbagevist Troels Holm's indlæg. Det eneste du gjorde var at prøve at drukne os i information.
Troels Holm ved meget mere om detaljerne end jeg, som kun kan tage det på højeste niveau. Så vil du diskutere detaljer, så diskutér med ham. Men det kan du ikke, det har du allerede bevist.

Det jeg kan se, efter at have deltaget meget i klimadebatten, er, at du væbneren Jørn Rasmussen - som det allerede er bevist laver en koordineret indsats her, som I har gjort på andre debatsider - bruger nøjagtigt de samme metoder som klimaskeptikerne til at så tvivl.
Det er ren dejavu at høre jer.

Vagn Lundsteen: det er jo den sædvanlige retorik

fra landbrugets side: vi forurener mindre end andre!!

Det er jeg flintrende ligeglad med. !
200 vandboringer viste sig at være forurenede.
Landbruget har sin del af skylden for den fadæse.
jeg vil ikke drikke vand med klor!!
I det hele taget er jeg godt gal i skralden over, at landbruget i den grad har fået goodwill især af Troels Lund Poulsen. Det er slap politik!
Sagen er jo, at landbruget ikke kan overleve uden livrem og seler fra EU og tossegode regeringer.

Jørn Rasmussen

Kære Kurt Bertelsen Christensen

Prøv at holde dig til emnet "Kvælstof er et dokumenteret problem".

For mange år siden stødte jeg på dig i en nyhedsgruppe, hvor jeg oplyste dig om at landbruget og fiskeriet har fælles interesser i at få tilført havmiljøet noget mere Nitrat så sunde alger til fødekæden kan dannes.

Men det ser ud til at du er blevet endnu mere sur og uforsonlig end dengang.

Det er dit eget valg at køre med på den misforståede teori omkring kvælstofs rolle i vandmiljøet, men prøv at holde dig til emnet.

Hvad er en noksagter ?

http://www.ucsusa.org/news/press_release/biotechnology-no-sure-fix-0321....

""Nitrogen pollution is among the world's worst environmental problems," said Doug Gurian-Sherman, a senior scientist in UCS's Food and Environment program"

"Nitrogen pollution causes harm in multiple ways. Chemical fertilizers from farms, for example, are the largest contributor to the Gulf of Mexico's "dead zone"—an area the size of Connecticut and Delaware combined where excess nutrients indirectly rob the region of oxygen, making it uninhabitable for commercially valuable fish and other marine life for much of the year. In addition, nitrogen in the form of nitrate can seep into drinking water and become a health risk, especially to pregnant women and children. Nitrogen entering the air as ammonia, meanwhile, contributes to smog, respiratory diseases and acid rain, which damages forests and other habitats.

Nitrogen overuse in agriculture also is the largest domestic, human-caused source of nitrous oxide, a global warming gas that is nearly 300 times more potent than carbon dioxide. According to the Environmental Protection Agency, agricultural soil management accounts for two-thirds of the nation's human-induced nitrous oxide emissions. "

Og jeg kunne blive ved med at citere, men det bliver for omfattende. Jeg opfordrer interesserede til at gå til siden selv.

http://www.sciencedaily.com/releases/2007/10/071029172809.htm

Det viser sig oven i købet, at den massive kvælstoftilførsel er til SKADE for bønderne selv, fordi kvælstoftilførslen udvasker "residue carbon" (som jeg ikke kender det danske udtryk for - "naturlige kulstof"?).

"To understand why yields were lower for plots that received the most nitrogen, Khan and his colleagues analyzed samples for organic carbon in the soil to identify changes that have occurred since the onset of synthetic nitrogen fertilization in 1955. "What we learned is that after five decades of massive inputs of residue carbon ranging from 90 to 124 tons per acre, all of the residue carbon had disappeared, and there had been a net decrease in soil organic carbon that averaged 4.9 tons per acre. Regardless of the crop rotation, the decline became much greater with the higher nitrogen rate," said Khan. "

Nå, i det sidste citat var det vist omvendt. "Residue carbon" er det stof, der bliver tilført, om som bliver komplet udvasket med tiden. Men samtidig forsvinder også "organic carbon", hvilket alt i alt efterlader jorden fattigere end den var.

Frej Klem Thomsen

@Rune: Som du selv har påpeget er parallelerne til klimadebatten slående. Og ligesom der er det i bogstaveligste forstand spild af ressourcer at diskutere med professionelle lobbyister. De er ikke deltagere i en debat hvor deres overbevisninger kan ændre sig i takt med argumenternes styrke. Og det er ikke deres formål med at blande sig i debatten. Det eneste rationelle er at ignorere dem undtagen i den udstrækning det er nødvendigt at sørge for at holde dem udenfor indflydelse.

Sandt Frej, men de skal bare ikke få det sidste ord, hvis det er op til mig. Istedet skal de skammes ud.

Jørn Rasmussen

@Frej Klem Thomsen

"Og hvad den enkelte landmand gør med sin jord kunne måske endog forsvares, på betingelse af at hun garanterer at den er et lukket kredsløb. Hvis det var tilfældet, så kunne hun for min skyld sprøjte DDT, pesticider og kvælstof til hun kvæles i skidtet. Men hvis så meget som en dråbe spreder sig til vores fælles natur, så vil jeg godt have lov til at blande mig. Har foreningen planer om at indrette sine medlemmers landbrug som en art biosfærer?"

Du roder også det hele sammen, når argumentationen bliver svag.

Men du mener altså at det er helt i orden at landmanden skal modtage spildevandsslam, som indeholder mange miljøfremmede stoffer, på sine marker (Du har jo ikke svaret på tidligere indlæg)

Har tidligere forklaret alternativet til slamfabrikkerne (der bruger unødvendig energi til kvælstoffjernelse) - nemlig grøn rensning ved hjælp af solenergi og fotosyntese.

Men det er nok håbløst at få en seriøs debat igang i dette forum, da det minder mest om en religiøs miljøsekt, der er fyldt med had til landbrugets udøvere.

Nej Jørn, nu svarer du på alle mine posts. Det er sgu for nemt det du gør, samme trick som din latterlige informationsdrukning istedet for at svare på Troels Holm's indlæg.

Punkterne ovenfor, sammenfattet her, vil jeg gerne have svar på. Og kan I så svare os på, hvorfor vi skulle tage to landbrugslobbyisters ord, over videnskabens?

-----------------

http://www.ucsusa.org/news/press_release/biotechnology-no-sure-fix-0321....

“”Nitrogen pollution is among the world’s worst environmental problems,” said Doug Gurian-Sherman, a senior scientist in UCS’s Food and Environment program”

“Nitrogen pollution causes harm in multiple ways. Chemical fertilizers from farms, for example, are the largest contributor to the Gulf of Mexico’s “dead zone”—an area the size of Connecticut and Delaware combined where excess nutrients indirectly rob the region of oxygen, making it uninhabitable for commercially valuable fish and other marine life for much of the year. In addition, nitrogen in the form of nitrate can seep into drinking water and become a health risk, especially to pregnant women and children. Nitrogen entering the air as ammonia, meanwhile, contributes to smog, respiratory diseases and acid rain, which damages forests and other habitats.

Nitrogen overuse in agriculture also is the largest domestic, human-caused source of nitrous oxide, a global warming gas that is nearly 300 times more potent than carbon dioxide. According to the Environmental Protection Agency, agricultural soil management accounts for two-thirds of the nation’s human-induced nitrous oxide emissions. ”

Og jeg kunne blive ved med at citere, men det bliver for omfattende. Jeg opfordrer interesserede til at gå til siden selv.

-----------------------------------------

http://www.sciencedaily.com/releases/2007/10/071029172809.htm

Det viser sig oven i købet, at den massive kvælstoftilførsel er til SKADE for bønderne selv, fordi kvælstoftilførslen udvasker “residue carbon” (som jeg ikke kender det danske udtryk for - “naturlige kulstof”?).

“To understand why yields were lower for plots that received the most nitrogen, Khan and his colleagues analyzed samples for organic carbon in the soil to identify changes that have occurred since the onset of synthetic nitrogen fertilization in 1955. “What we learned is that after five decades of massive inputs of residue carbon ranging from 90 to 124 tons per acre, all of the residue carbon had disappeared, and there had been a net decrease in soil organic carbon that averaged 4.9 tons per acre. Regardless of the crop rotation, the decline became much greater with the higher nitrogen rate,” said Khan. ”

-----------------------------------------

http://www.nytimes.com/2008/09/02/science/02nitr.html?_r=2&partner=rssny...

-----------------------------------------

http://www.wired.com/wiredscience/2008/05/reactive-nitrog/

Kan det virkelig være sandt, at Vagn Lundsteen og Jørgen rasmussen betragter de sidste 30 års forskning i eutrofiering, næringssalte og miljøpåvirkning samt alle artikler i videnskabelige tidsskrifter og populære fagbøger om emnet som udtryk for en gigantisk sammensværgelse, som kun har til formål at nedlægge landbruget, selv om det vil koste rigets velfærd og naturværdier med i købet?

Jeg tror, jeg holder her ...
Troels Holm, biolog.

Jørn Rasmussen

@Rune Holm
"nu svarer du på alle mine posts. Det er sgu for nemt det du gør, samme trick som din latterlige informationsdrukning istedet for at svare på Troels Holm’s indlæg."

Først så anker du over at jeg ikke svarer på din posts, dernæst anker du over "latterlige informationsdrukning"
- Håber at du kan se, at der er noget der ikke helt hænger sammen.

Jørn Rasmussen

@Troels Holm
"Kan det virkelig være sandt, at Vagn Lundsteen og Jørgen rasmussen betragter de sidste 30 års forskning i eutrofiering, næringssalte og miljøpåvirkning samt alle artikler i videnskabelige tidsskrifter og populære fagbøger om emnet som udtryk for en gigantisk sammensværgelse"

Sammensværgelse mener ikke er dækkende, men den nu afdøde modstandsmand og forstkandidat Flemming Juncker sammenfatter det nok meget præcist med følgende

"Vor vandmiljøplan er i sine kvælstofrelationer baseret på det i 1971 ved miljøkonferencen i Stockholm fremsatte, men allerede da, videnskabeligt højst tvivlsomme dogme, at det var kvælstoffet frem for fosforet, der var ansvarlig for havenes eutrofiering af voksende iltmangel. Tidligere havde man anset fosforet som havenes minimumsfaktor, ligesom den erfaringsmæssigt havde været det i størsteparten af verdens tættere befolkede gradvist udpinte landbrugsegne.

Som i så mange andre tilfælde var dette en sejr for de yngre videnskabsmænd, der omkring 1968 bl.a. med computermisbrugets hjælp og efter fordoblingen af universiteternes studenterantal og den dermed skete fortynding af den akademiske verdens kvalitet bragte al ældre viden i tvivl, skadede vor videnskabelige kontinuitet og åbnede en fager ny verden med overdreven foragt for den ældre og ofte mere naturnære viden. Urbanbiologerne tog overhånd og sorterede ofte den ældre viden fra."

Vi har i dag nogle medier der så at sige aldrig har stillet kritiske spørgsmål til gældende miljøpolitik, så bl.a. biologer aldrig har fået en intellektuel udfordring i at bevise deres teorier i fuldskalaforsøg, men vedholdende klamrer sig til laboratorieforsøg og ligesinde med forskellig universitetsbaggrund. (måske er der et lyspunkt, da Vagn Lundsteen trods alt har fået optaget et indlæg i denne avis. Men der er godt nok lang vej igen.)

Ved at følge civ. ing. John Schmidts anbefalinger omkring grøn rensning, ville landet spares for unødig energiforbrug og CO2 udledning.
Men det er jo håbløst at forklare her, da man billedligt talt føler, at man bliver trampet ihjel af gæs.

Hvorom alting er.
Helt andre personer skal inddrages, når der fremover skal vedtages love på miljøområdet. - Det står for mig klokkeklart.

Så stolt et folkefærd som landmændene altid har været, skal ikke længere bøje nakken - Landet har simpelthen ikke råd til at lade sig tyranisere af fejlbehæftede lærebøger.

Jørn Rasmussen, skriver:
"Først så anker du over at jeg ikke svarer på din posts, dernæst anker du over “latterlige informationsdrukning”
- Håber at du kan se, at der er noget der ikke helt hænger sammen."

Så du nægter altså at svare på mine indlæg?

Jørn Rsmussen skriver:
"Vi har i dag nogle medier der så at sige aldrig har stillet kritiske spørgsmål til gældende miljøpolitik, så bl.a. biologer aldrig har fået en intellektuel udfordring i at bevise deres teorier i fuldskalaforsøg"

Det er landbruget der på eget initiativ kører dette fuldskalaforsøg, og vi er alle med i forsøget. Bortset fra at det ikke er ment som et forsøg, det er ment som en grådig udplyndring. Men forsøget bliver stadig kørt, og på basis af mine tidligere links, så er det til overmåde bevist, hvad resultatet af dette forsøg er. Det er blevet kørt i meget større skala i USA, så man VED hvad resultatet er.

professorer og doktorer eller to landbrugslobbyister, som ikke ønsker debat, men istedet sviner deres modstandere til, når de presses?

Jeg ved godt hvem jeg vælger at sætte min lid til.

Holger Ø. Mortensen

- at en forlænget arm af de store landbrug (12-mandsforeningerne) læner sig op af nogle vidtløftige udsagn vedr. kvælstof fra en mere el. mindre tilfældig civilingeniør ved navn John Schmidt er helt ude i skoven, og siger meget om den desperate situation de store plantelandbrug befinder sig i. De lever efter den gamle og slidte landbrugsparole: Vi skal producere os ud af krisen - koste hvad det vil for det omliggende samfund.

Sider