Kommentar

Kvælstof er et dokumenteret problem

Hvor ville det være gavnligt for os alle, hvis Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug tog sit navn alvorligt og bidrog konstruktivt til en bæredygtig udvikling
Debat
29. juli 2010

I Information den 19. juli prøver direktør i Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, at overbevise læserne om, at det vil koste dansk landbrug livet at overholde målene for reduktion af kvælstof, at målene er grebet ud af luften, og at dansk landbrug overhovedet ikke forurener. Men kvælstofforureningen er veldokumenteret. Det er Vagn Lundsteens indlæg til gengæld ikke.

Af udkastet til vandplanerne for de 23 vandoplande fremgår det tydeligt, at reduktionsmålet på 19.000 ton kvælstof ikke er grebet ud af den blå luft. Det er opgjort ud fra en videnskabelig vurdering af, hvor mange næringsstoffer vandområderne får tilført i dag, og hvad der skal til, for at der kan genskabes en gunstig tilstand. F.eks. skal udledningen af kvælstof til Limfjorden reduceres med 9.520 ton. Limfjorden tilføres ikke vand fra Kattegat, og dermed heller ikke fra Østersøen og Polen. Det er alene lokale kilder, som er skyld i, at Limfjorden er forurenet med næringsstoffer. Og her er landbruget langt den største kilde.

Vagn Lundsteen påstår, at kvælstof ikke er skyld i algeopblomstring og iltsvind, og begrunder dette med, at landbruget har halveret forbruget af kvælstof i kunstgødning, uden at det har medført mere klart vand. Det er direkte usandt. Der er konstateret en mærkbar forbedring siden de store iltsvind i 1980'erne. Det er bare ikke godt nok.

Landbruget udleder fortsat alt for mange næringsstoffer. Med 58,5 procent af landets areal under plov er Danmark verdens mest intensivt dyrkede land. Landbruget dyrker simpelt hen mere jord, end natur og vandmiljø kan tåle. Derfor skal dyrkningen af de mest forurenende arealer ophøre.

Vang Lundsteen er medstifter af og direktør i foreningen 'Bæredygtigt Landbrug'. Brundtland-kommissionen definerede bæredygtighed som »en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare«.

Hvor ville det være gavnligt for os alle, hvis Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug tog sit navn alvorligt og bidrog konstruktivt til en bæredygtig udvikling i stedet for alene at tale for det landbrug, som betyder en fortsat forarmelse af den biologiske mangfoldighed, og som hårdnakket fastholder sin ret til at forurene på nutidens og fremtidens bekostning og uden at betale for det. Og som i sagens tjeneste griber til fejlagtige påstande.

René La Cour Sell er direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Vagn Lundsteen & Jørn Rasmussen

Det er useriøst, når I forsøger at tegne et billede af Danmarks Naturfredningsforening samt en række uddannede biologer som værende en folk venstresnoede øko-fanatikere.

Realiteten er, at FN's miljøprogram UNEP i deres seneste rapport om det globale vandmiljø eksplicit fremhæver landbrugets udledning af nitrogen (kvælstof) som en alvorlig belastning for vandmiljøet, lokalt og globalt.

Rapporten hedder Sick Water og blev udgivet i marts 2010 og kan downloades her:
http://www.unwater.org/downloads/SickWater_unep_unh.pdf

Her et par citater fra rapporten:

Deterioration of water quality caused by agricultural practices can be addressed by optimizing water use, irrigation practices, crop selection and reducing evaporation, as well as cutting the application of nitrogen and phosphorus fertilizer, and pesticides.
(side 30)

This anthropogenic addition of nitrogen exceeds all natural inputs to the nitrogen cycle.
(side 31)

Together, the excess nitrogen and phosphorus drive algal booms, including toxic red tides and devastating hypoxic events that impact fish stocks or human health.
(side 31)

Kort sagt på jævnt dansk:

1. Ifølge FN overstiger menneskets anvendelse af kvælstof i landbruget ALLE naturlige input.

2. Det er korrekt, at fosfor også er et enormt problem, men det frifinder altså ikke overforbruget af kvælstof.

3. Løsningen er at reducere forbruget af kvælstof, fosfor og pesticider.

Jeres konspirationsteori involverer altså, med andre ord, FN.

Mener I virkelig dét alvorligt...?

Jørn Rasmussen

Kære Rune-Christoffer Dragsdahl

"... DN og uddannede biologer som værende en folk venstresnoede øko-fanatikere ..."

Ovenstående er din opfindelse, og vi nedgør ikke andre, da det ikke fremmer ens budskab.

Vedr. dansk kontra udenlandsk forskning på området vil jeg henvise til

http://www.fiberinternet.dk/perhansen/
Klik Vandmiljøplaner

Et lille udsnit
"I april 1988 anmodede Planlægningsrådet for Forskningen om at forestå en international evaluering af dansk miljøforskning.

...Ekspertpanelets kritik af Miljøstyrelsens laboratorier var sønderlemmende.
Det var især Centret for Jordøkologi *), Havforureningslaboratoriet og Luftforureningslaboratoriet, der fik kritiske ord med på vejen - og det var disse organer, der vejledte Folketinget forud for vedtagelsen af Vandmiljøplanen!

Det var Centret for Jordøkologi, der havde udregnet og således var ansvarlig for den yderst kritisable kvælstofbalance, der var basis for NPO-redegørelsens »skøn« over kvælstofudvaskningen.
Det var også Centret for Jordøkologi, der fik den hårdeste medfart i ekspertpanelets rapport.
Efter at ekspertpanelet havde vurderet forskningsprogrammet, der indgik i NPO-redegørelsen, udtalte eksperterne, at kvaliteten af centrets arbejde ikke var god nok til, at det kunne bidrage til anvendt forskning."

Civ. ing. John Schmidt og undertegnede holder os kun til det saglige og tænker ikke i andre baner.

Vi koncentrerer os kun om at at slukke alle de ildebrande som Miljøministeriet starter pga. fejlagtige N/P teorier.
Vi blander os ikke i hvordan andre lande håndterer dette problem. (Har hverken tid eller ressourcer)

Det er sjovt, at man ikke har set een eneste kilde på nogen af Jørn Rasmussens og Vagn Lundsteens påstande, ud over nogle obskure navne, som ingen kender.

Du har endnu ikke svaret på mine omfattende indlæg, som henviser til internationale kilder.
Svar på det du bliver spurgt om, istedet for det du ØNSKER du bliver spurgt om, Jørn Rasmussen..

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Jørn Rasmussen

Du skriver bl.a.: "vi nedgør ikke andre, da det ikke fremmer ens budskab."

Nej, det fremmer bestemt ikke budskabet at nedgøre andre, men hvorfor har Vagn Lundsteen så på denne debat-tråd leveret bl.a. følgende perlerække:
-"Alle midler tages i brug, herunder bevidst misinformation."
- "den bevidste misinformation har et mål"
- "det kan ikke accepteres, at der anvendes løgne og bevidst manipulering på vejen mod målet."
-"det ser ud til at du er blevet endnu mere sur og uforsonlig end dengang." (skriver VL til en anden debattør)

Selv har du, Jørn Rasmussen, her på selvsamme debat-tråd skrevet:
-"Videnskabelig uredelighed ligger snublende nær når DMU inddrages."
-"Mod skurvede hoveder, skal der bruges skarp lud."
-"en religiøs miljøsekt, der er fyldt med had til landbrugets udøvere."

Synes du selv, at det er sagligt og konstruktivt?

Og så er der FN's seneste vandrapport, som jeg har linket til - som du affejer med en henvisning til, at I ikke blander jer i, hvordan andre lande håndterer dette problem.

Men pointen med at henvise til FN-rapporten er jo at understrege, at en global rapport med henvisninger til verdens fremmeste videnskabelige viden om landbrug og kvælstof siger noget helt andet, end det du & Vagn Lundsteen siger.

I øvrigt... hvis du & Vagn Lundsteen er så overbeviste om, at I har ret i, at der er tale om "misforståelser" og "bevidst vildledning" om kvælstof, hvorfor retter I så ikke henvendelse til FN og klager jeres nød dér?

For vi andre nærer naturligvis tillid til de professionelle forskere, både i Danmark og internationalt.

I vil derfor gøre både jer selv og os andre en tjeneste ved snarest muligt at læse FN's vandrapport.

God læselyst.

Med venlig hilsen

En anden ting jeg undrede mig over:

Jørn Rasmussen skriver:
"Et lille udsnit
“I april 1988 anmodede..."

Skal I helt tilbage til 1988 - 22 år siden (!) - for at finde noget som helst, som støtter jeres standpunkt?

Der er lavet masser af international forskning i området, og det er ikke 22 år gammelt. Hvorfor benytter I jer ikke af dette?

Her er nogle flere tilsvininger tilsvininger til Rune-Christoffers gode liste:
- "Så kom der godt nok gang i DN-rygklapperholdet..." (Vagn Lundsteen's åbningsreplik - det er tidligt at være presset)

- "kære Jørn. Hvor er det dejligt, at der også er velinformerede og selvstændigt tænkende mennesker blandt Informations læsere." (hvilket må betyde, at alle andre er uinformerede og uselvstændigt tænkende)

- "Problemet er at [dansk naturfredningforening's] retorikken også drager veluddannede til sig, herunder biologer" (svarer Vagn til en biolog, og påstår dermed at denne ligger under for propaganda fra DN)

- "Kære Rune Hjelm, Har du hørt om rensningsanlæg..."

- "Prøv at holde dig til emnet “Kvælstof er et dokumenteret problem”" (tak for undervisningen i at debattere)

- "Du roder også det hele sammen, når argumentationen bliver svag" (tak igen for undervisningen)

- "Men det er nok håbløst at få en seriøs debat igang i dette forum, da det minder mest om en religiøs miljøsekt"

Disse kommentarer fra Jørn og Vagn får godt nok Jørn's påstand, at "vi nedgør ikke andre, da det ikke fremmer ens budskab", til at stå i et noget andet lys.

Kurt Svennevig Christensen

Kære Jørn Rasmussen

Det er netop mange år siden vi stødte på hinanden i samme debat, hvor du og bl.a. Per Hansen også boltrede sig.

Det eneste det undrer mig i denne debat, er at redaktionen på Information gav Vagn Lundsteen al den plads. Og ja jeg er "uforsonlig" når det gælder landbrugets ansvar i forhold til de døde og halvdøde danske farvande.

Lige nu lyder det fra Fyn, at iltsvindet i juli er dybere end nogensinde i en juli måned siden 1980. Det danske landbrug tager uden for enhver rimelig tvivl i dag, ganske enkelt livet af vore farvande og dermed også af fiskeriet.

Når det er sagt og understreget, så er jeg enig med dig og alle andre om, at fiskeriet selv og mange andre faktorer er med til at lægge vore farvande øde.

Men tilbagestår det videnskabeligt dokumenterede faktum, at det er det danske landbrugs tab af næringsstoffer som bærer det største ansvar for de døde og halvdøde fjorde, bælte og farvande rundt Danmark.

Så jeg giver dig ret igen - i denne sag er jeg uforsonlig.

Per A. Hansen

Rene la Cour tager fejl på en række punkter, måsker fordi hans viden om landbrug er ret behersket.
Landbruget bidrager med ca. 10% af den kvælstof, der ledes til det marine miljø - hvis vi baserer os alene på
DMUs tal. desværre har DMU ikke styr på kvælstofkilderne som evalueringen i 2002 pegede på.
blågrønalgernes leverer et betydeligt bidrag på ca. 30% til det marine miljø, DMU har ikke registeret et eneste
kg af den mængde!
Det største kvælstofbidrag til vandmiljøet stammer fra forbrændingsprocesserne - ikke fra landbruget, hvis
kvælstofuledning om forfåret bidrager positivt til iltforsyningen, idet den danner grundlaget for grønalgers vækst.
I dag er der kvælstofmangel i vandmiljøet, hvilket øger risikoen for opformering af blågrønalger, der ikke
leverer ilt til miljøet, men derimod bruger ilt når de døde alger skal omsættes.
Da Mariager fjor døde havde DN gftravlt med at kaste skylden på landbruget, men dette år var N-udledningen rekordagtigt
lav. Siden Istiden har der været iltsvind og bundvendinger flere hundrede gange, iltsvind har intet med kvælstof at
gøre, men afhænger hovedsageligt af vejrforholdene.
La Cour mener ikke der kommer kvælstof fra havet ind i Limfjorden, hvor er dokumentationen? Der kommer et meget stort
bidrag far Rhinen via Jyllandsstrømmen, hvor ikke kvælstof, men det organiske stof bruger ilt ved omsætningen.
Der er noget, der tyder på, at DN ikke er helt opdateret m.h.t. hverken kvælstofkilderne eller til årsagerne til iltsvind.

Per A. Hansen

Kære Kurt Bertelsen,

fint at du vedgår fiskeriet store ansvar for ødelæggelse af bundvegetationen i havet, og fint nok at du prøver at følge med strømmen og kaste skylden på landbruget. Fiskerne harver fortsat de spæde planter op fra bunden - ikke?
Som chefbiolog Møhlenberg skrev i "Ingeniøren" i 1997 om Mariager Fjords død, så er iltsvind meget andet end kvælstof. Desværre er nutidens biologer ikke på omgangshøjde med denne ansete forsker.

Som jeg har nævnt flere gange, så skyldes det store iltsvind i 2002 ikke den store N-udledning fra landbruget, som mange biologer var fermme i medierne med.
I FR456 erkendte DMU at årsagen var de klimatiske forhold, måske fordi de kort tid forinden havde fået kritik af et ekspertudvalg, de forresten selv havede udpeget og aflønnet. Kvælstoffer havde ingen betydning og var forlængst afgasset.
Din påstand om at det danske landbrugs tab af næringsstoffer er skyld i døde og halvdøde fjorde er ganske enkelt misinformation, der følger da heller ingen dokumentation med.
Dansk landbrug bidrager ifølge DMUs mangelfulde kvælstofopgørelse sig til ca. 10% totalt, hovedparten stammer fra udlandet og fra forbrænding af fossil energi.
Iltsvind skyldes i højere grad indholdet af organiske stoffer i vandmiljøet. En stor del udledes af byerne, en god del stammer fra Jyllandssstrømmen
Kan du ikke lige læfte sløret for at det især er landbruget, der bidrager til de døde fjorde?
Den skulle gerne kunne stå mål med prof. Breuning-Madsens gedigne undersøgelser fra Vejle Fjord, hans undersøgelser er forlængst sat bagest i biologernes boghylde.

Per A. Hansen

Kære Rune Hjelm,
du skøjter hen over debatten, prøv dog at tage stilling til substansen i stedet for at prøve at analysere på egen hånd.
Hvornår jeg oprettede profil er inderligt ligegyldigt, jeg blev lidt nysgerring over de mange besøg på en af mine hjemmesider - det er den enkle grund. Jeg har da være med før, men profilen blev væk i en ny computer - ingen mystik i den sag - heller ingen forsvar for noget som helt, jeg har udelukkende taget faglig stilling til enkelte kommenater - men kan ikke nå det hele omgangen rundt.

Prøv at se på substansen i de fremførte argumenter, du blandede da oplagt nogle ting sammen vedrørende kvælstofforbindelserne i luften - ikke?
Du nævner et sted noget om en enkelts N-forbindelses drivhuseffekt - hvor kommer det ind i billedet? Den proces sker da også på naturarealer.
i øvrigt er N2Os absorbtionsbånd vises som et par spidser i det infrarøde område, der desuden overlappes af vanddamps absorbtionsbånd, men det er en anden diskussion.
Ingen har endnu kunne sætte en finger ved påvisningen af, at teorien om kvælstof contra iltsvind ikke hviler på et sagligt grundlag - læs mine referencer og se jeg har ret!
hvorofr skal en politisk afgørelse hvile på et usagligt grundlag?

Hvis du går tilbage og læser, så har jeg selv kommet med indspark.
Men Jørn har nægtet at svare på dem.
Måske har du lyst?

Jeg gengiver herunder igen et sammendrag af indlæggene. Du kan se dem tidligere i debatten:
-------------

Punkterne ovenfor, sammenfattet her, vil jeg gerne have svar på. Og kan I så svare os på, hvorfor vi skulle tage to landbrugslobbyisters ord, over videnskabens?

–––––—

http://www.ucsusa.org/news/press_release/biotechnology-no-sure-fix-0321....

“”Nitrogen pollution is among the world’s worst environmental problems,” said Doug Gurian-Sherman, a senior scientist in UCS’s Food and Environment program”

“Nitrogen pollution causes harm in multiple ways. Chemical fertilizers from farms, for example, are the largest contributor to the Gulf of Mexico’s “dead zone”—an area the size of Connecticut and Delaware combined where excess nutrients indirectly rob the region of oxygen, making it uninhabitable for commercially valuable fish and other marine life for much of the year. In addition, nitrogen in the form of nitrate can seep into drinking water and become a health risk, especially to pregnant women and children. Nitrogen entering the air as ammonia, meanwhile, contributes to smog, respiratory diseases and acid rain, which damages forests and other habitats.

Nitrogen overuse in agriculture also is the largest domestic, human-caused source of nitrous oxide, a global warming gas that is nearly 300 times more potent than carbon dioxide. According to the Environmental Protection Agency, agricultural soil management accounts for two-thirds of the nation’s human-induced nitrous oxide emissions. ”

Og jeg kunne blive ved med at citere, men det bliver for omfattende. Jeg opfordrer interesserede til at gå til siden selv.

–––––––––––––—

http://www.sciencedaily.com/releases/2007/10/071029172809.htm

Det viser sig oven i købet, at den massive kvælstoftilførsel er til SKADE for bønderne selv, fordi kvælstoftilførslen udvasker “residue carbon” (som jeg ikke kender det danske udtryk for - “naturlige kulstof”?).

“To understand why yields were lower for plots that received the most nitrogen, Khan and his colleagues analyzed samples for organic carbon in the soil to identify changes that have occurred since the onset of synthetic nitrogen fertilization in 1955. “What we learned is that after five decades of massive inputs of residue carbon ranging from 90 to 124 tons per acre, all of the residue carbon had disappeared, and there had been a net decrease in soil organic carbon that averaged 4.9 tons per acre. Regardless of the crop rotation, the decline became much greater with the higher nitrogen rate,” said Khan. ”

–––––––––––––—

http://www.nytimes.com/2008/09/02/science/02nitr.html?_r=2&partner=rssny...

–––––––––––––—

http://www.wired.com/wiredscience/2008/05/reactive-nitrog/

Kurt Svennevig Christensen

Kære Per A. Hansen

Uanset hvor mange agronomer der mobiliseres på denne tråd, er det i dag uden for enhverv tvivl, al den solide videnskabelige dokumentation der er brug for at man uden vaklen kan fastslå at landbrugets tab af næringsstoffer, også i dag, er hovedårsagen til iltsvind i de danske fjorde og kystnære områder.

Jeg er enig i, at der skrevet en masse vrøvl fra begge sider, siden midten af 80'erne om iltsvind og årsagerne til iltsvind i de åbne danske farvande og selv bidrog jeg flittigt i de første år. Siden er jeg blevet lidt klogere.

Det er ikke er tilfældet med landbrugets forsvarer på denne tråd. Jeg mener at du og Jørn Rasmussen og Vagn Lundsteen, nu debattere for debattens egen skyld.

Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at de ansvarlige for dansk landbrug i dag, kunne finde på i det offentlige rum, at bakke Jer op. Så det er polemik det her.

Og mit ærinde i den polemik er ikke et forsøg på at få overbevist dig og andre, men at få redaktionen på min avis til at tage deres arbejde alvorligt.

For der var intet nyt i Lundsteens artikel "En dråbe i havet". Og det overrasker mig kun, at redaktionen på Information, som dog har en miljøprofil og tidligere også noget at have den i, trykker en sådan helt igennem tynd og indholdsløs artikel.

Mht. Breuning-Madsen, Vejle Fjord og kvælstof op mod fosfor, er det vel kun tilbage, at vi husker at tage til efterretning, at hvor fosfor tidligere tabtes fra punktkilder, er det nu fosfortabet fra landbruget som vi har opmærksomheden rettet mod.

Og nej fiskeriet og specielt trawlfiskeriet skal afgjort ikke frikendes for noget. Men derfra og til at glemme at engang for ikke så længe siden var der et stort fiskeri i de indre farvande og også Limfjorden. Det er der ikke længere, og selv om fiskeriet overalt næsten er helt forsvundet, er fisken ikke vendt tilbage.

Det kan ikke bevises, men sandsynligøres, at årsagen til at fisken ikke vender tilbage, er at vi pga. af de årligt tilbagevendende større og mindre iltsvind (op til 25 % af de indre farvande har været lagt øde) står tilbage med fjorde og indre farvande, som ganske enkelt ikke når (har tid nok) til at komme på fode, inden de igen bliver iltfattige.

Jørn Rasmussen

Vil lige sige velkommen til Per A. Hansen, som jeg har oplevet at have en ufattelig tålmodighed i at imødegå de misforståelser, som jeg mener findes i nogle lærebøger og suppleres med forsimplede laboratorieforsøg, som ikke afspejler hvad der reelt sker i naturen.

Et besøg på hans hjemmeside
http://www.fiberinternet.dk/perhansen/
er absolut heller ikke kedeligt. (En historisk guldgrubbe når emnet er vandmiljøplaner)

Per A. Hansen

Kære Kurt Bertelsen,
det nytter ikke noget du blot gentager påstanden om, at landbrugets næringsudledning er skyld i iltsvind, du leverer lige så lidt dokumentation som Rune Hjelm. Hvor bygger du den påstand på - ikke på hverken forskning eller erfaringer. Når du mener det er dokumenteret må det da være let at levere blot nogle enkelte seriøse forskningsresultater - ikke?
Er vi enig om, at fosfor er problemet i fersk- og brakvand og at dette fosfor hovedsageligt stammer fra fortidens enorme forsforudledninger fra vaskemidler?
Er vi ikke enig i, at landrugets totale N-udledninger er ca. 10 % - i følge DMUs ikke særlig præcise tal? Hvis du er uenig må jeg henvise til DMUs publikationer, hvor det fremgår.

Du lukker af for kendsgerningerne - jeg har bl.a. refereret til FR-456 om iltsvindet i 2002, den ser du væk fra. Årsagen var de klimatiske forhold - ikke næringsudledningerne.
Jeg tror du blander eutrofiering og iltsvind en smule sammen?
Du ser væk fra blågrønalgernes andel i iltsvindet, de er uspiselige og havner alle på bunden, hvor de bruger ilt ved omsætningen. At biologer overser denne alge kan du ikke laste landbruget for.
Du ser helt bort fra chefbiolog F. Møhlenbergs vurdering af Mariager Fjords død, hans vurdering burde være lærebogsstof i biologiundervisnigen.
Intet i historien bekræfter dine teorier.
Der var omfattende iltsvind i de danske farvande i 1930-erne, hvor N-udledningen var i bund.
Iltsvind hænger nøje sammen med klimaet, i varme perioder er det en normal foreteelse - uanset omk der er landbrug eller ej.
Og så vil jeg gerne anmode om lidt dokumentation fra dig og Rune vedrørende landbrugets udledninger og iltsvindsforekomster - der er historiske optegnelser nok.
Vedrørende Limfjorden tilledes der store mængder næring og organisk stof med Jyllandsstrømmen, hvorfor lukker man øjnene for denne kendsgerning blandt biologer?
Hvorfor fisker man vandmiljøets rensemaskiner - muslinger - i stor stil? Man skulle tro de ansvarlige herfor går ind for forurening?

Når du og Rune har leveret lidt dokumentation kan vi jo tage debatten op igen. I kan ikke klare Jer ved blot at tælle agronomer i debatten, der må noget mere håndfast på bordet.

Vedrørende tonen i debatten

Debattørerne bedes holde sig til artiklens emne, og afstå fra personlige skænderier.

Debatvært
Espen Fyhrie

Per A. Hansen skriver:
"Når du og Rune har leveret lidt dokumentation kan vi jo tage debatten op igen. I kan ikke klare Jer ved blot at tælle agronomer i debatten, der må noget mere håndfast på bordet."

Du kan starte med at tage stilling til mit spørgsmål ovenfor.

Per A. Hansen

Kære Rune Hjelm,
du undgår at svare ved den kendte teknik at stille modspørgsmål, jeg skal meget gerne svare.
Du refererer til et par artikler. Den ene drejer sig om argumenter for et forskningsprojekt, hvor man endnu ikke har forelagt noget resultat, alligevel bruger du det som om det var en realitet!
Projektet er mere end 100 år bagefter, idet vi her i landet har arbejdet med dette problem, siden 1892 har man arbejdet med det i forsøg på Askov Forsøgsstation, hvor især husdyrgødningen værdi er afprøvet. Senest har man præcist kortlagt kvælstoffets kredsløb (med N.14 teknikken i lysimeterforsøg).
Disse forsøg nævnes ikke i biologiske lærebøger, hvor man behandler landbrugsstof, biologer referer kun til andre biologer. (Lomborg fandt forresten den nævnte reference).
Jeg har svaret på lattergas som drivhusgas.
Udledningen af kvælstof fra land stammer ikke fra mineralgødninge, den optages i løbet af ca. 3 uger om foråret. Udvaskningen af nitrat stammer fra mineraliseringen af organisk materiale om efteråret, hvor der ikke er plantevækst.
I følge lysimeterforsøgene er der påvist, at de største "syndere" vedrørende udvaskning af kvælstof er husdyrgødningen og bælgplanter - kløvergræs er således en af de største udledere, stærk N-gødet slætgræs ligger i bunden - på linie med naturarealer.

For mig ser det ud til at du har selekteret i kilderne, indtil du fandt nogen, der passe med dine fordomme? Der er rigeligt med danske forskningsresultater, f.eks. har man de seneste 80-90 år målt udvaskning gennem dræn. Interessante tal i øvrigt.

Per A. Hansen:
Nej, det er ikke mod-spørgsmål, for jeg stillede mine først.

Lad os lige tage den fra toppen, Per A. Hansen.
""Nitrogen pollution is among the world's worst environmental problems," said Doug Gurian-Sherman, a senior scientist in UCS's Food and Environment program and author of the report. "A number of very promising solutions have begun addressing the problem, but so far genetic engineering has yet to make a contribution.""

Så du påstår altså, at videnskabsmanden lyver eller tager fejl i rapporten fra Union of Concerned Scientists?

Hvem er du, som så let kan afvise en videnskabsmand's rapport? Er du videnskabsmand selv?
Det her er kun eet citat fra mine links.

Du beskytter dig bag et skjold af fagsprog, vel vidende at de fleste debattører ikke har specialviden på området. Ham der var her - Troels Holm - gav modspil, men fik at vide, at han lå under for DN propaganda. Særdeles usagligt..

Jeg henviser til videnskaben, og så må du diskutere med den. Du kan starte med at afvise rapporten fra UCS, derefter kan vi gå videre til de næste links.

Her er Doug Gurian-Sherman's profil:
http://www.ucsusa.org/news/experts/doug-gurian-sherman.html

Doug Gurian-Sherman
Senior Scientist, Food & Environment Program
Expertise
Food & Agriculture-Genetic Engineering
Food & Agriculture-System-Based-Agriculture
Profile

Doug Gurian-Sherman is a senior scientist in the Food & Environment Program at the Union of Concerned Scientists (UCS) where he focuses on agricultural biotechnology and sustainable agriculture. He is the author of numerous papers and reports, including No Sure Fix: Prospects for Reducing Nitrogen Fertilizer Pollution through Genetic Engineering, Failure to Yield: Evaluating the Performance of Genetically Engineered Crops, and CAFOs Uncovered: The Untold Costs of Confined Animal Feeding Operations.

From 2004 to 2006, Dr. Gurian-Sherman was senior scientist at the Center for Food Safety in Washington, DC. Previously, he was founding co-director and science director for the biotechnology project at the Center for Science in the Public Interest. He also worked at the U.S. Environmental Protection Agency (EPA) where he was responsible for assessing human health and environmental risks from transgenic plants and microorganisms and developing biotechnology policy. Before joining the EPA, he worked in the Biotechnology Group at the U.S. Patent and Trademark Office. From 2002 to 2005, Dr. Gurian-Sherman served on the Food and Drug Administration's inaugural advisory food biotechnology subcommittee.

Dr. Gurian-Sherman holds a doctorate degree in plant pathology from the University of California at Berkeley. He conducted post-doctoral research on rice and wheat molecular biology at the U.S. Department of Agriculture laboratory in Albany, California.

Dr. Gurian-Sherman is widely cited by the national and international media including The New York Times, Washington Post, The Wall Street Journal, Time, the BBC, and National Public Radio's Science Friday.

---------------------------

Og du siger at denne mand ikke ved hvad han taler om?

Jørn Rasmussen

Kan se at der er et mine indlæg der er fjernet fra tråden. (Det handlede bl.a. noget om takt og tone, men ikke udelukkende).

Vil selvfølgelig gerne vide om jeg har overtrådt nogle regler, da jeg PT er et stort spørgsmålstegn, hvis det skulle være tilfældet.

Det var indsendt den 3. august ca. kl. 20:40. (10-15 min før min velkomst til Per A.Hansen)

Mona Blenstrup

rune

Tak for din ihærdig "pen".

Dog er det meget svært at overbevise landbrugets agitatorer om, at de ike ved alt om miljø eller landbrug eller for den sags skyld samfundets virke.

En landbrugsuddannelse udløser åbenbaringer, som vi andre dødelige ikke kan opnå og som er uangribelige.

Per A. Hansen

Kære Rune Hjelm,
skal vi være enige om, at du ikke et eneste sted har svaret eller kommenteret de faglige henvisninger og argumenter, jeg har nævnt? Har du overhovedet set på min hjemmeside, hvor jeg har ca. 300 referencer? Nej - vel.

I stedet holder du en USA-ekspert i plantepatologi frem som et orakel på planteernæringens område. Jeg ser ingen henvisning til udnersøgelser eller forsøg fra hans side.
Plantepatologi er læren om planters sygdomme - ikke om planternes ernæring, som jeg har undervist i med baggrund i tusinder af forsøg, hor afgrøderne gødningsbehov er grundigt belyst.
Traditionel landbrug gøder efter princippet at vedligeholde næringstilstanden i jorden, økologisk driftform gøder efter hvad der nu er tilstede - de tager ikke hensyn til planternes behov.

Tilbage til det aktuelle emne. Landbrugets kvælstofforbrug er sænket p.g.a. politiske indgreb, der ikke er fagligt begrundede. Hvis du kan finde tegn på miljøforbedringer er du velkommen, men efter ca. 20 års reduktion må vi vist konstatere, at landbruget fik ret. Se. f.eks. tabellen side 48 i NPO-redegørelsen.
DN var f.eks. bastant ude i 1997 og gav landbruget skylden for Mariager Fjords død. Dette år var N-udledningen den laveste i mange år, på højde med tiden før 2. verdenskrig!
Rune, hvorfor ikke læse danske forskningsresultater som du tidligere har efterlyst - se DMUs rapport FR456 om iltsvindet i 2002, hvor der var et stort N-udslip, se Flemming Møhlenbergs kommentarer om iltsvindet i 1997 (Ingeniørens artikelarkiv) etc. etc.
UCS tager jeg altid med forbehold, det består af en række udmærkede mennesker, hvor tandlæger, psykologer, pædagoder, læger o.a. eksperter gør sig kloge på f.eks. atomenergi, GMO o.m.a., der ikke vedrører deres fag.
At en plantepatolog gør sig klog på planternes ernæring er ikke overraskende, men næppe særlig troværdigt. Det svarer vel til at jeg begyndte at kommentere psykiatriske emner o. lign.
Danmark er forresten førende i landbrugsforskningen og planteernæring på internationalt plan.
Og så må det da vist være din tur til aktivt at finde kritikpunkter i min dokumentation. Jeg skal se på det med velvillige øjne, måske har du pointer, jeg har overset.
Rene la Cour har forresten ikke afvist min oplysning om at landbrugets bidrag af kvælstof til det matine miljø ligger på ca. 10 % totalt, han nævner blor at landbruget udleder for meget - uden begrundelse. At kvælstof giver algevækst er velkendt, alger er fødegrundlag for livet i vandmiljøet og forsyner vandmiljøet med ilt. Bortset fra blågrønalgerne, der er iltforbrugende, men de alger glemmer man i biologikredse, hvorfor??
P.t. lider vandmiljøet stærkt af kvælstofmangel.

Kurt Svennevig Christensen

Kære Per A. Hansen
Du skriver at du tror "Jeg blander eutrofiering og iltsvind en smule sammen" og det gør jeg vel også al den stund der er en sammenhæng. At du så gerne vil have fokus på blågrønalger forstår jeg ud fra dit livsprojekt som er at frikende dansk landbrug for de danske iltsvinds problemer.

Du skriver til Rune at han læner sig for meget op af de udenlandske rapporter som ex. UCS, som du altid tager med forbehold for UCS består efter din mening af en "række udmærkede mennesker, hvor tandlæger, psykologer, pædagoder, læger o.a. eksperter gør sig kloge på f.eks. atomenergi, GMO o.m.a., der ikke vedrører deres fag".

Du henviser ofte til din egen hjemmeside, for at vi kan få dit syn på sagerne. Og på den side læser man, at du forholder dig til mange spørgsmål som ex. "atomenergi" "alligatorer i New Yorks kloakker" "luften i Tokyo" og meget mere. Så du kommer da også langt omkring.

Og så afviser du uden forbehold punkt for punkt DMU's forskere, når de udregner tabet fra landbruget af næringsstoffer til havemiljøet. De regner simpelthen forkert skriver du, det er "nonsens" det DMU måler sig frem til.

Nu må du så hjælpe mig. Jeg forholder mig til sagen med den fornuft jeg nu har. Og som en fisker der har måttet hive tonsvis af døde fisk op af havet, døde alene pga. af iltsvind. Som har stået og tudet over at skulle udmide hele og halve dagsfangster af fisk.

Det demokratiske samfund som du og jeg er en del af besluttede i 87, at du var nok nok og afsatte mia. og atter mia. til at få fjernet det kvælstof og fosfor som løb til havemiljøet fra de private husholdninger og industrien, de store mængder som du også mener kunne forklare de iltsvind.

Alt dette er nu under nogenlunde kontrol. Tilbage har vi landbruget og det der kommer fra luften og udlandet.

Men alt det du selv mener var årsagen til de døde hummere "der led martyrdøden" som du så poetisk skriver det på din hjemmeside, er ude af havmiljøet i dag, og alligevel skriver de fynske ansvarlige for havmiljøet i dag "at iltsvindet i deres ansvarsområder aldrig har været så lavt i en juli måned siden 1980 som det er dette år".

Og så vil jeg undlade at gentage mig selv mht. de meget omfattende iltsvinds perioder vi har haft siden vi fik bedre kontrol over husholdning og industri (må jeg den sammenhæng minde dig om at jeg kender til Cheminova og denne virksomheds miljøhistorie. Tidligere da alt var tilladt, udledte denne ene virksomhed, forlyder det, op mod 3000 tons fosfor. I 1989 udledte den dokumenteret ca. 700 tons og i dag er tallet nede på under 5 tons.

I store dele af Limfjorden er det fosfor som begrænser, men i dag kommer fosforen fra dræn fra landbruget. Der er meget stor diskussion om hvor meget, men ingen diskussion om, at den fosfor som begrænser, om nogen - for det vil du vil du vel så skulle bestride, når det kommer fra landbruget og ikke længere husholdninger og industri - er skyld i de meget store iltsvind vi har Limfjorden. De har historisk set ikke være dybere over de 40 år jeg har fisket på og fulgt udviklingen på Limfjorden.

Der er selvfølgelig politiske diskussioner om vandet i Limfjorden har fået det bedre siden 1990, og om hvor meget skabningen af muslinger betyder osv. Men fakta er Limfjorden lider meget alvorligt, og at fosfortabet fra landbruget rundt Limfjorden er steget over de sidste 30 år.

Jeg vil ikke ind i en polemik med dig i denne sag. Du mener du har ret og det skal du have lov til. Men selv om jeg er meget kritiske over for DMU's rapporter så er min kritik helt modsat din kritik, nemlig at DMU igen og igen, af politiske grunde, gør vold på deres egen logik.

Det gør du ikke så meget, for du holder fast i landbrugets uskyldighed og du mener at de 50 procents reduktioner af kvælstof og 27 % fosfor som landbruget dokumenteret har fjernet fra miljøet siden 1990 skulle de ikke være blevet tvunget til, for nu mangler havet de næringsstoffer.

Måske, men så mangler du at forklare os hvorfor og hvordan, tabet af kvælstof og fosfor fra husholdningerne og industrien og deraf følgende iltsvind, kunne dræbe fisk og skaldyr i 80'erne?

Per A Hansen, så du mener, at en biolog ved lige så lidt om ernæringskæden, som han ved om psykiatri?
Du mener ikke, at selvom han har en specialisering inden for et område, at han ved noget som helst andet om emnet i bredere forstand?

Hvad er du? Hvorfor skal vi lytte til dig?

Lad os hoppe videre så:
http://www.nytimes.com/2008/09/02/science/02nitr.html?_r=2&partner=rssny...

"When an ecosystem has too much nitrogen, the first response is that life blossoms. More fish, more plants, more everything. But this quickly becomes a kind of nitrogen cancer. Waters cloud and are overrun with foul-smelling algae blooms that can cause toxic “dead zones.” Scientists call this process eutrophication, but the laymen’s translation is that the water gets mucked up beyond all recognition. A recent such plague bedeviled China when its Yellow Sea was smothered in algae at Qingdao, the planned site of Olympic sailing events this summer. More than mere inconvenience, such problems routinely threaten many coastal areas and riverside communities.

Nancy Rabalais, executive director of the Louisiana Universities Marine Consortium, is known as Queen of the Dead Zone. She cruises around the Gulf of Mexico every summer in the research vessel Pelican to look for damage from nitrogen-rich river flows into the gulf. This year, she expects a dead zone that will beat the Massachusetts-size 8,500-square-mile bloom of 2002.

One of the problems, Dr. Rabalais said, is that the Mississippi River involves so many communities that it requires stronger federal guidance, which she said was not a part of the Bush administration’s policies. She is part of a national research committee financed by the Environmental Protection Agency and run by the National Academies of Science, but, she said, “it’s so much talk and not enough action.”

She continued: “Because you’re not just going up against the agribusiness lobby, but also the livelihood of farmers. It’s not exactly popular in the Midwest.”

Fertilizer use is largely inefficient. With beef, only about 6 percent of nitrogen used in raising cows ends up in their meat; the rest leeches out into air or water supplies. With pork, it is 12 percent; chicken, 25 percent. Milk, eggs and grain have the highest efficiency, about 35 percent, or half of what, in the metric of report cards, is a C-minus.

“Look,” she said, “you just can’t have all these states and all these communities knowingly overfertilizing their land because they want a bumper crop every year. That’s just all kinds of bad. But Des Moines, for example, is willing to filter their drinking water to an extra degree just to be able to flood their water supply with more-than-normal levels of fertilizer.”"

http://www.wired.com/wiredscience/2008/05/reactive-nitrog/

"Without nitrogen to fertilize crops, the world couldn’t feed itself. But if humanity doesn’t cut back on the nitrogen it pumps into the environment, we could choke the oceans and ourselves.

That’s the troubling takeaway of two articles published today in Science by researchers from the International Nitrogen Initiative. The first, a review of earlier nitrogen pollution studies, charts the incredible growth of nitrogen in the environment. The second quantifies nitrogen added by human activity to the oceans.

"The natural nitrogen cycle has been very heavily influenced by human activity over the last century perhaps even more so than the carbon cycle," said University of East Anglia biogeochemist Peter Liss, a co-author on the second paper.

The problem isn’t strictly nitrogen, which comprises more than three-quarters of the air we breathe, but so-called reactive nitrogen. These are analogous to better-known free oxygen radicals: an altered electron configuration makes them especially unstable, and more likely to wreak environmental havoc."

"Some of it comes from industry, but mostly from crop fertilizers. The
Haber-Bosch process, in which nitrogen, hydrogen and iron sulfate are mixed to make nitrogen fertilizer, is a mainstay of modern agriculture."

"...But downsides are piling up. Reactive nitrogen increases atmospheric ozone levels, causing respiratory diseases and hurting crop yields;
produces acid rain; and spurs blooms of oxygen-gobbling oceanic algae, which can hurt fisheries. Nitrogen pollution could eventually render entire stretches of ocean dead, as is now the case in the Gulf of
Mexico, where fertilizer runoff has created a 5,800 square mile dead zone. To top it off, oceanic nitrogen is converted to nitrous oxide, a greenhouse gas. "

Per A. Hansen skriver:
"UCS tager jeg altid med forbehold, det består af en række udmærkede mennesker, hvor tandlæger, psykologer, pædagoder, læger o.a. eksperter gør sig kloge på f.eks. atomenergi, GMO o.m.a., der ikke vedrører deres fag."

Er det noget du kan dokumentere?
Har du et link hvor en UCS tandlæge har udtalt sig om atomkraft eller GMO? Eller noget lignende?

Jeg ser dig ikke dokumentere een eneste af dine påstande, og dermed bliver dine argumenter meget tynde.

Per A. Hansen

Kære Kurt Bertelsen,
eutrofiering er ikke det samme som iltsvind. Iltsvind forekommer når de klimatiske forhold er tilstede,
varmt vejr med ringe omrøring i havet, hvor mikroorganismerne bruger ilt ved omsætningen af de organsike stoffer.
De organiske stoffer stammer fra flere kilder, blågrønalger, materiale før til med Jyllandsstrømmen og udledninger
fra byernes renseanlæg. En mindre del stammer fra ikke spiste grønalger.
Andre har linket til min hjemmeside andet sted, det var den, jeg hentydede til. Du refererer imidlertid fra en anden side, som
ikke har med denne debat at gøre, nemlig min side om atomenergi og elfremstilling!
At du har fundet dføde fisk som fisker er da beklageligt, men hvorfor forholdfer du dig slet ikke til de faglige
referencer, jeg har givet? Læs dog rapporten FR456, som omhandler årsagerne til det stærke iltsvindsforekomst i 2002, som
bekræfter det, jeg har nævnt?
Iltsvind er ikke nyt, du kan læse om fortidens iltsvindsforekomster fra den tid, hvor landbruget ikke gødede, jeg har freferencer
til flere forskere. Iltsvind er en normal foreteelse i naturen, der optræder hyppigst i varme perioder.
Min kritiske bemærkninger om DMUs og Miljøstyrelsens forskere har baggrund i de bundkarakterer, som disse har opnået
hos udenlandske eksperters evaluering. DMU har da mange dygtige forskere, jeg har kun omtalt DMUs manglende styr på
kilderne til kvælstofregnskabet, som evalueringen i 2002 jo rent faktisk pegede på.
Du nævner af fosfor i Limfjorden kommer fra drænene fra landjorden. Du har ikke læst ordentligt på sagen, idet
det klart fremgår at DMUs rapporter, at hovedparten af fosfor stammer fra brinkerosion! At DMU medregner brink
som landbrug må de selv forklare, men ingen landmænd dyrker brinkene langs fjorden. Mon ikke fritidsfolk har
en vis andel i denne erosion? Landbrugets uledninger af fosfor har været fulgt i mere end 80 år vis drænundersøgelser. Det ligger i størrelsesordenen
under 0.1 kg/ha/år, det største problem er ikke tilledninger fra land, men den akkumulerede mængde fra vaskemidlerne, der ikke forsvinder
fra miljøet. H.O.A.Kjeldsen gjorde for mange år siden opmærksom på det var et problem, til stor moro for den tids biologer.
Du undlader at fortælle, hvorfor man tillader af fiske enorme mængder muslinger fra Limfjorden, de renser da vandet!
Jeg ser intet i dit og andres indlæg, hvor der dokumenteres at kvælstof fra land bærer hovedansvaret for iltsvindsforekomsterne.
Det er en ommer. Læs den rigtige hjemmeside og de relevante kapitler i denne som der linkes til andet sted, der finder du dokumentation.
De døde hummere fra 1986 døde ikke af kvælstof, men blev kvalt p.g.a. Nordsjællands udledninger af urenset spildevand fra sommerhusområderne, der brugte ilten.
Det slam er ikke skyllet helt ud endnu, derfor er der stadig problemer i disse områder.
Jeg må afvise din påstand om at jeg frikender landbruget, jeg leverer blot facts, der kan dokumenteres.
Du må da erkende, at det ligger lidt småt med dokumentationen om landbrugets næringsudledninger som årsag til iltsvind, det eneste jeg har set er en hennisning til en plantepatolog
fra USA, der mener af kvælstof er et problem i den mexikanske havbugt. Måske har han ret, men det kan man ikke bruge til noget her i landet.

Per A. Hansen

Kære Rune Hjelm,
ført - læs mine indlæg igen, duj forvansker teksten.
Du stiller spørgsmålet, hvem jeg er. Det kunne du have fundet ud af, hvis du havde fulgt det link, som andre har postet, min hjemmeside indeholder ca. 300 referencer, så dokumentationen er i orden.
jeg har skam undervist i planternes ernæring, så derfor kan jeg sagtens vurdere dit udmærkede links, det er interessant.
De reaktive N-forbindelser, der omtales, stammer ikke bare fra landbruget, salpetersyre og -syrling dannes ved fotolyse af NOx-forbindelser fra forbrændingsprocesserne, som er en af de største N-kilder til vandmiljøet!
I følge DMUs nugældende tal stammer ca. 10% af den tilførte N fra land, resten fra andre kilder.
Din refedrence nævner f.eks. at N giver flere fisk, det er ikke nyt, man får en øget tilvækst hos fisk ved N-tilførsel.
Landbruget anvender normer som er fundet ved omfattende forsøg, alligevel har man nedsat de optimale mængder lovmæssigt.
Iltsvind skyldes ikke kvælstof, men iltforbruget ved omsætning af organisk stof, kilderne anføres andet sted.
Men din reference understøtter rent faktisk ikke det, du har plæderet for, at der overgødskes med kvælstof andre steder i verden kan ikke bruges i den hjemlige debat, og slet ikke det, som tages op i artiklen.
Jeg kan sagtens dokumentere mine bemærkninger om UCS - du kan f.eks. sagtens finde (F.eks. goggle på UCS + nuclear), hvor deres mange kritikpunkter om USAs nukleare politik blev pure afvist på alle punkter af NRC. Men det er en anden debat.
Rune, hvorfor vil du ikke læse daske forskningsresultater, der er blandt de førende i verden indenfor landbrugsstoffet?

Kurt Svennevig Christensen

Kære Per A. Hansen

Du vrøvler meget og derfor er det svært at tage din påståede faglighed alvorlig. Du ved sikkert en masse om alt muligt, herunder landbruget. Men du ved ikke ret meget om de vilkår der gælder for den offentlige debat.

Du har simpelthen ikke begrebet den offentlige debats grundregel som er: 1. At man tage sin debatmodstander alvorlig, dvs. altid at behandle sin modstander som middel, aldrig som mål.

Det gør du ikke når du starter med endnu en belæring "eutrofiering er ikke det samme som iltsvind", efter at du sidste gang belærte mig om at jeg ikke måtte blande de to begreber sammen.

Per A. Hansen - vil du venligst rende og hoppe

Mvh
Kurt Bertelsen Christensen

Mona Blenstrup

som det tydeligt fremgår, mener landbrugets agigatorer, at de alene vide.

Men det er også mit indtryk, at de befinder sig i en osteklokke, kun taler med og om landbrug.

Alle andre ved ingenting og landbruget "som fag".

Mona Blenstrup

"alle" andre menes ikke at vide noget om "landbruget som fag".

skulle der have stået.

Men ved de selv noget om agurkesalat?
Det omgivende samfund har ikke nogen værdig for dem, lader det helt tydeligt til
er det mon mangel på efterkommere, grundet den evige amoniaktåge elelr sprøjtegitditto?

Per A. Hansen skriver:
""Jeg kan sagtens dokumentere mine bemærkninger om UCS - du kan f.eks. sagtens finde (F.eks. goggle på UCS + nuclear), hvor deres mange kritikpunkter om USAs nukleare politik blev pure afvist på alle punkter af NRC. Men det er en anden debat."

Du kan sagtens dokumentere dine bemærkninger... ... men vælger IKKE at gøre det??
Det vi talte om, var tandlæger eller lignende som udtaler sig om noget helt irrelevant i forhold til deres uddannelse. Det har INTET at gøre med, om "nogen har tilbagevist UCS...".
Og bede mig om at google er ikke ligefrem dokumentation.

Per A. Hansen skriver:
"Din refedrence nævner f.eks. at N giver flere fisk, det er ikke nyt, man får en øget tilvækst hos fisk ved N-tilførsel."

Øhhh, var det virkelig det min reference sagde (og du virker som om du accepterer min reference her?). Lad os kigge på den igen:

"“When an ecosystem has too much nitrogen, the first response is that life blossoms. More fish, more plants, more everything. But this quickly becomes a kind of nitrogen cancer. Waters cloud and are overrun with foul-smelling algae blooms that can cause toxic “dead zones.” Scientists call this process eutrophication, but the laymen’s translation is that the water gets mucked up beyond all recognition. A recent such plague bedeviled China when its Yellow Sea was smothered in algae at Qingdao, the planned site of Olympic sailing events this summer. More than mere inconvenience, such problems routinely threaten many coastal areas and riverside communities."

Den siger, at økosystemet FØRSTE reaktion er positiv hvad angår vækst, men at dette hurtigt bliver til en kræftsvulst, som resulterer i kvælning af økosystemet.

Andre debattører beskyldte dig for fakta-fiskeri, og det ser det du gjorde her, tydeligt ud til at være. Du rev et enkelt citat komplet ud af sammenhængen.

Underlødigt.

Jørn Rasmussen

TID TIL KONKLUSION

Der kommer nok ikke mere nyt i denne tråd derfor en konklusion for mit vedkommende.

Min:
Det er undenfor den menneskelige formåen at styre og regulere Kvælstofs kredsløb i naturen. Udleder vi for lidt i havet kompensere grønalger ved kvælstoffiksering. Vi skal hellere underlægge os natuerens luner, og bede den at hjælpe os med fx. at rense spildevand med grøn rensning og solens fotosyntese (den lavteknologiske). Vi skal væk fra betontænkningen og den højteknologiske (og energikrævende) teknik hvor man bruger unødig energi til at gøre kvælstof luftformig.

Per A. Hansen:
Har endnu engang bevist sin store tålmodighed omkring at forklare nogle sammenhænge, underbygget med dokumentation.

Rune Hjelm:
Er meget belæst og referer til udenlandsk litteratur og personer med fine titler hvad de har fundet frem til på området.

Andres erfaringer skal man bestemt ikke ignorere. Men det fører ret vidt hvis al udenlandsk erfaringer skal indrages. Under FN's konklusioner på klimaområdet, var der således over 600 højt profilerede videnskabsmænd der var uenige i FN's konklusion. Det samme vil nok gøre sig gældende på kvælstofsområdet. Jeg husker amerikanske forsøg i søer der viste at N/P gerne måtte være 30/1 men ikke mindre 7/1. Det vil derfor føre meget vidt hvis der skulel fortsættes ad Rune Hjelms linie.

Kurt Bertelsen Christensen:
Det mest opsigtvækkende ved Kurt er hans forhold til ytringsfrihed. Om Vagn Lundsteens artikel skriver han
"Det overrasker mig kun, at redaktionen på Information, som dog har en miljøprofil og tidligere også noget at have den i, trykker en sådan helt igennem tynd og indholdsløs artikel."

Hvad i alverden bilder Kurt Bertelsen Christensen sig ind og gør sig til dommer over om en artikel er indholdsløs eller ej. Det må vel være op til læserne at vurdere. Det er demokratiets ilt at give plads til alle synspunkter. Herfra skal Informations redaktion hav ros for at give plads til en kritiker af vandmiljøplanerne/grøn vækst.

RENÉ LA COUR SELL:
Men det der undrer allermest, hvor er kommunikationseksperten RENÉ LA COUR SELL henne, det er jo hans artikel der bliver kritiseres.
Jeg synes det er fejt af ham ikke at yde assistance til dem der bakker ham op. Mildt sagt har de (Rune Hjelm, Kurt Bertelsen Christensen, m.fl.) været til tælling flere gange. Hvorfor svigter DN/RENÉ LA COUR SELL dem.

Da Vagn Lundsteens artikel "En dråbe i havet" efter 18/7 blev kommenteret/kritiseret var han da parat til at følge op.

Jørn Rasmussen skriver:
"Mildt sagt har de (Rune Hjelm, Kurt Bertelsen Christensen, m.fl.) været til tælling flere gange."

Du må leve i en alternativ virkelighed. Du og Per er fuldstændig magen til klimaskeptikerne, og selvom I bliver slået i jorden den ene gang efter den anden - selv på jeres hjemmebane af højt kvalificerede folk, som Troels Holm, som ingen af jer nåede til sokkeholderne - rejser I jer igen, børster støvet af jer, komplet ignorerende den åbenlyse ydmygelse, og fortsætter ufortrødent. Hvad skeptikerne ikke har i kvalifikationer, dispenserer de i den grad for i udholdenhed.

Jeg selv har ikke ekspertise på området, og var tvunget til at læse op på det, mens debatten kørte, og derfor komk jeg først ind på mere konkret stof over midtvejs i debatten. Men i min læsning af stoffet, blev det klart, hvor himmelråbende manipulerende I har været. I svarer ikke på kritik, I ignorerer spørgsmål, som sætter jer til vægs, I postulerer uden at dokumenterer, og ignorerer forespørgsler på dokumentation, I (Per) går ikke af vejen for at rive citater ud af deres sammenhæng (se mine to kommentarer før denne), og i fisker fakta i en grad, så I har været hele 22 år tilbage i videnskabshistorien på området for at finde citater, som understøtter jeres holdning.

Jeg har set det så mange gange før i klimadebatten, og det er et klassisk mønster, som jeg har set gentaget her..

Mona Blenstrup

"hvor tandlæger, psykologer, pædagoder, læger o.a. eksperter gør sig kloge på f.eks. atomenergi, GMO o.m.a., der ikke vedrører deres fag.”

Sådanne udtalelser viser igen, at man fra landbrugets side, konstant mener sig berettiget til at føre sig frem, som de eneste, der har en kopetent viden om deres erhvervs indvirkning på det omgivende samfund. alle andre ved ikek noget kvalificeret - åbenbart.

Men man ignorer således at landbrugets indvirkning på alle andres hverdag skulle kvlificere alle andre til at have en mening og endda en viden omkring denne indvirkning.

Det er dog en kendsgerning, at den almindelige skateteborger betaler endong en stor del af skattemidlerne til landbrugets opreholdese og også må finde sig i en helt igennem uartig og nedladende retorik fra forureneren.

Landbruget ikke alene vide - men hvornår går det op for disse miljø- og ressourceforbrugende individer?

Jørn Rasmussen

Kære Rune Hjelm og også Mona Blenstrup

"I har været hele 22 år tilbage i videnskabshistorien på området for at finde citater, som understøtter jeres holdning"

Hvis ikke man forstår fortiden (historien) kan man have svært ved at forstå nutiden. Det var derfor jeg henviste til Per A Hansens hjemmeside.

Den fejlslutning omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb som politikerne blev manipuleret ud i slutfirserne, er det vi døjer med i dag. Så det er mere en David Rehling jeg bebrejder end det er dig og andre yngre biologer. De kan jo ikke gøre for at deres lærebøger er fejlbehæftede.

Du skriver at du ikke har ekspertise på området, og derfor måtte læse op. Derefter finder du nogle citater som du åbenbart ikke kan finde i den danske litteratur der er på området, men må ty til engelsk.

Nu er det sådan, at jeg har fulgt debatten de sidste 23 år har læst hvad alle parter har skrevet og fulgt civ. ing. John Schmidts fuldskalaforsøg vel at mærke i naturen og ikke i et laboratorium.

I forbindelse med at han havde besøg af Miljøministeren bad han embedsmændene om at komme med dokumentation på at Nitrat er skadeligt for vandmiljøet.
Der er nu gået over 2 år, men noget bevis har ministeriet ikke været i stand til at fremskaffe!

Derfor kan du citere alverdens højt profilerede videnskabsmænd: Jeg giver ikke et døjt for deres konklusioner, hvis ikke de kan dokumenteres i fuldskalaforsøg.

Jeg gentager for sidste gang.
Kvælstof er naturligt forekommende i naturen (i luften udgør det ca 80%). I det marine miljø vil naturen forsøge at stabilisere sig med N/P forhold på 7/1. Hvis forholdet er mindre kompenseres med blågrønalgers kvælstoffiksering fra luften. Disse blågrønalger har desværre den bieffekt at være giftige overfor nogle skaldyr og fískearter.

Ved udledning af Nitrat (NO3) til havet tilføjes faktisk 3 dele ilt for hver del N. (Er der noget der dæmrer her)
Så det er nærmere for lidt Nitrat end for meget der giver iltsvind i havet. -
Ja, jeg ved godt at biologer her er ved at få åndedrætsbesvær, for alt hvad der i naturen afviger fra at være helt sterilt (altså ingen N eller P) er begyndelsen på eurotrifiering.
Men uden N ingen alger og dermed ingen føde til de levende organismer og fisk i havet.

Altså Kvælstof skal man ikke bekrige, da det er naturligt og livsvigtigt for havmiljøet.
Derimod kan man sætte ind overfor P da det ikke på samme måde er naturligt i havmiljøet.
Vaskemidler til husholdninger har tidligere indeholdt en del P, hvor slemt det forholder sig i dag ved jeg ikke.

Men er der meget fosfor i havmiljøet er der ikke andet at gøre end at tilsætte Nitrat for at undgå de giftige blågrønalgers opblomstring.

Men det helt vanvittige kommer så nu - nemlig slamfabrikkerne (kommunale rensningsanlæg). Her bruger man energi og dermed ofte fossil brændstof på at gøre N luftformig. Det mindre kvælstof til havet, fremmer væksten af blågrønalger.

Grøn rensning af spildevand vha. af fotosyntese og solens stråler i kystnære områder er den mest bæredygtige og det der giver mindst iltsvind i havmiljøet.

Derfor er det mere dækkende at René La Cour Sell kalder sig direktør i Danmarks NaturFORURENIGSforening på det her felt.

Jørn, jeg troede du allerede havde konkluderet? Hvorfor bliver du så ved?

jeg nævnte udholdenheden hos skeptikere som et grundlæggende karakteristika.
Og jeg er dybt imponeret over din.

Kære Mona,
det er ikke en udtalelse fra landbryuget som du påstår, jeg repræsenterer mig selv - ikke landbruget.
Jeg har dokumentationen i orden, hvis det ellers har interesse.
Hverken du eller Runerne har kunne sdokumentere en sammenhæng mellem iltsvind og kvælstoftilførsdel fra landbruget,
det eneste jeg kan se i ERune mange indlæg er et par småpip fra udlandet, som så uden videre bruges om sdanske forhold.
Måske er det din kendsgerning, at skatteborgerne betaler til landbrugets opretholdelse, de hårde realiteter er,
at de danske skatteborgfere ikke betaler en eneste krone til landruget - tværtimod. landbruget får en vis form for
kompensation for politiske tiltag, der belaster erhvervet økonomisk, de får præmieringer for at avle visse afgrøder etc.
De penge får de fra EUs kasse, en del havner i den danske statskasse, du slipper billigere i skat etc. etcv.
Mange politikere og miljøbevægelser kagler op om at forurenen betaler.
Det gør landbruget også - men byernes forurening betales ikke af bybefolkningen alene, landbruget hjælper med en stor
pose skattekroner til formålet! landbrugets beskattes af jorden, det gør man ikke i andre lande, du slipper billigere i skat.
Dette er ikke raketvidenskab, men er almen viden.
Jeg må endnu engang konstatere, at du på en aller anden måde er ganske irriteret over, at landbruget tillader sig at argumentere mod usaglige angreb. Jeg har henvist til danske forskningsresultater, men hverken du eller Rune orker tilsyneladende at kigge efter, hvorfor ikke, vi har da et af klodens bedste forskning indenfor alle grene af landbruget.

Jeg har et åbent sind og har derfor opfordret til at dokumentere kvælstoffets effekt på iltsvind, men den er ikke kommet. Jeg må vist konkludere, at teksten på min hjemmeside stadig holder vand.

Kære Rune Hjelm,
du kører fortsat i samme rille og ignorerer den danske landbrugsforskning, der er kendt som
en af de bedste. Du har end ikke set min dokumentation på de links, andre har givet til min hjemmeside.
Den i dine øjne højt kvalificerede (!) Troels Holm nævnte et stad, at man opgav gødskning af havet i 70-erne. Han er ikke opdateret, for det er ikke mange år siden man afsluttede et N-forsøg i Norge, hvor man fandt en særdeles fin
tilvækst hos torsken. Forsøgene kan finde i norsk forskning. (forskning.no)
Du selekterer dine oplysninger - en desværre udbredt uvane indenfor miljø- og klimasektoren. Hvad kan vi da bruge en løsrevet oplysning om at der var mange alger under OL?? Og hvad har det med kvælstof af gøre?
Svaret er - ingenting. Der var tale om blågrønalger, der trives bedst når der er kvælstofmangel i havet - altså det stik modsatte af, hvad du postulerer.
Du har skrevet en masse indlæg - som regel uden fagligt indhold, hvor du taler nedsættende om andre debattører, henvisning til forskning finder du er manipulerende, men kan ikke fortælle hvorfor. Nu kaldes jeg underlødig, og får et nyt ord påklistret - faktafiskeri - blot fordi jeg påviste at din egen reference faktuelt gav mig (og J. Rasmussen) ret i, at N-gødskning giver øget vækst. Pladsen tillader ikke at kommentere den i detaljer og er uden interesse, da den handler om andre forhold end her i landet.
Din form for retorik i miljødebatten kender jeg udmærket, den bruges ofte som erstatning for manglende kendskab til emnet. Rune, det er ikke raktetvidenskab det her. Du bliver nødt til at erkende, at vi her i landet gøder efter kvælstofnormer, som myndighederne har sat lavere end det optimale, der man har fundet i talrige gødningsforsøg. Hvad man gør i USA eller Kina er komplet ligegyldigt, vi må basere os på
vores egne tal. Og de siger, at handelshødning giver den laveste N-udledning, bælgplanter og husdyrgødning den største.
Hvor svært kan det være?
Og vi mangler endnu en dokumentation for sammenhængen mellem N-tilførsel og iltsvind. Jeg har henvist til FR456 fra DMU, hvad
har du imod den? Du brokkede dig tidligere over, at vi skulle bruge de nyere forsøg.
Det lader til du ikke er klar over baggrunden for vandmiljøplanens tilblivelse, det er dens faglig grundlag, Vagns artikel gik på.
I stedet du klimadebatten ind i billedet, det har intet med sagen at gøre. Men du ved åbenbart ikke, at CO2-teorien forudsætter at temperaturen over de ækvatorielle egne stiger mest - det viser klimamodellerne. Direkte målinger viser et helt andet billede! Hovsa da!. Normal videnskabelig skik er så at forske i, hvorfor teorierne ikke passer. Det har Ole Humlum o.m.a. peget på. Jeg kender ingen argumenter, hvor jeg og andre er slået i jorden på - ren fantasi og ønsketænkning.

@Kurt Bertelsen,
du vil ikke gerne ud med andet end postulater om kvælstoffet.
Jeg havde forventet en beklagelse fra din side over, at du benyttede en forkert hjemmeside til
at fyre nogle uvedkommende bemærkninger af.
Jeg savner din begrundelse for at fjerne havets rensemaskine - muslingerne fra Limfjorden i så stort tal, at man må eksportere dem.
Jeg savner din erkendelse af, at fosfortilførselen til Limfjorden overvende stammer fra brinkerosion - ikke fra landbrugsområderne.
Jeg må tage afstand på din og Runes måde at debattere på - fremføre postulater uden dokumentation. Jeg må vist konkludefre, at I ikke har andet end løse skud i bøssen.

Kurt Svennevig Christensen

Per A. Hansen hvis der er nogen der skal beklage noget på denne tråd er det dig og dine venner. I har viden på området og alligevel gør I hvad I kan for at udstille os andre som idioter. Hvorfor - hvad er jeres ærinde?

Det du skal være klar over i denne debat er, at uanset al jeres agronomiske viden, forholder jeg mig retten til at beskæftige mig med landbrugets tab af næringsstoffer til havmiljøet, et tab som hvert år leder til iltsvind i større el. mindre grad.

Om iltsvindet er forsaget af grønalger (begrænset af kvælstof) eller blågrønalger (muligvis mere begrænset af fosfor) er denne sag (debat) uvedkommende.

Når overskydende alger (dvs. alger som ikke optages i det levende hav) synker til bunden og dør, så forbruger de ilt og det gør de uanset farven. Og dette forbrug af ilt kan føre til iltsvind når forholdene er til det. Og forholdene bestemmes ikke af hvor meget ilt der er i vandsøjlen (der er rigelig) men alene af temperaturerne og af omrøringen i vandet, dvs. bølger.

Jeg er altid være meget kritisk og modstander af skrabning af muslinger. Jeg har altid været tilhænger af dyrkning af muslinger på line.

Mht. min erkendelse af hvorfra fosfor til Limfjorden stammer, må jeg helt enkelt spørge - gør du grin med mig? "Brinkeerosion" - hvad er det for noget vrøvl?

Der har til alle tider været det man kalder det "naturlige" bidrag. Det er uden interesse, hvis vel at mærke der ikke er tale om store væsentlige ændringer i vandstrøm og stigninger (og det er der mig bekendt ikke). Fosforoverskuddet er importeret fosfat Marokko (tidligere chilensk og peruansk guano) og i den i dag enorme mængde importeret dyrefoder til føde for alt for mange svin.

I dag er der alt for meget tilgængelig fosfor i den danske ler- og sandjord, så meget, at mange steder er jordens evne til at binde fosfor opbrugt. Det var almen viden for studerende på universitetet for 20 år siden.

@Troels Holm, du skriver:
"Kan det virkelig være sandt, at Vagn Lundsteen og Jørgen rasmussen betragter de sidste 30 års forskning i eutrofiering, næringssalte og miljøpåvirkning samt alle artikler i videnskabelige tidsskrifter og populære fagbøger om emnet som udtryk for en gigantisk sammensværgelse, som kun har til formål at nedlægge landbruget, selv om det vil koste rigets velfærd og naturværdier med i købet? "
Nu skal jeg ikke svare på Vagn og Jørns vegne, men derimod pege på, at din præmis ikke holder vand. Hvad er det for artikler og tidsskrifter, du hentyder til?
Har du ikke med i hvad der er sket - både Miljøstyrelsen og DMU har da fået særdeles hård kritik af udenlandske eksperter, iuden det i øvrigt har fået konsekvenser.
Hvorfor tror du man sendte et eksperthold til Holland for at se på, hvorfor de ikke havde iltsvindsproblemer på trods af, at de udledte langt mere kvælstof/ha, end vi gør her i landet?
At kvælstof ikke har ret meget med iltsvind at gøre kan man da se ud af statistikken, der har været masser af bundvendinger i forhistorien - se f.eks., hvad H. Breuning-Madsen skriver (side 4) om den ting:
http://www.kemira-growhow.com/NR/rdonlyres/547AC63D-AC6A-44D8-B2D0-0F16F...
Det er en kendt sag, at DMU ikke har styr på kvælstofkilderne i følge evalueringsrapporten fra 2002. Det har de stadig ikke.
Poul Harritz sendte utallige indlæg om landbruget bidrog med 78% af N-belasningen. En vis overdrivelse, de seneste tal fra DMU anfører ca. 10%.
Lad og høre dine kilder.

Mona Blenstrup

Med de gigantiske underskud som storlandbruget er drevet de seneste årtier,kan det kun vække undren, hvis man dermed skulle tro på, at landbruget bidrager med skatteindbetalinger.

Der er just i år sket en nedsættelse af grundbeskatningen forlandbrug, for at øge konkurrencen med andre nationer, så opdater venligst. en parcelhusejer i landdistrikster betaler mere i ejendomsskat for sin bolig, end selv de største stuehuse beskattes.
Fakta er, at landbruget har forgældet sig helt uhørt og ddermed bundet alle banker og kreditinstitutter.
Og fakta er, at er man skeptisk over for landbrugets forfarende eneret på al landbrugsjord og landbrugsvirke, fornemmer man en ærekærhed, som nærmest er religiøs. Ingen må omtale landbrugets virke negativt, selvom man er ved at kvæles over de manglende overholdelse af regler, som dermed forvolder skade på miljø, dyr og mennesker.

Hvor kommer EU`s midler mon fra?

Men det er denne tråd uvedkommende.

Jeg har overladt de mere specifikke argumenter om iltsvind til "Runerne", de klarer de bedre end jeg.
Men miljø er ikke noget, som man uddanes til at vide noget særligt om på landbrugsskolerne.
Derfor er det dybt beskæmmende, at eleverne derefter kan få ansættelse ikommunerne som miljømedarbejdere. Deres virke er grundlæggende at søge i love og regler, som giver landbruget ret til at fortsætte med det miljøfjendske og urentable virke.

Rune Hjelm,
jeg så du skrev:
"Det er bevist adskillige gange i debatten nu. Det er det argeste vrøvl at påstå, at det ikke er. Man behøver kun at google i ganske kort tid, før international forskning begraver een i dokumentation.
Du taler lodret imod bedre vidende."

Her var det så rart, hvis du kunne pege på et weneste indlæg, hvor denne sammenhæng var dokumenteret.
Sagen er den, at det er den ikke, hvorfor skulle man ellers sende et ekspertpanel til Holland i sin tid.
I 1997 udledtes 43.000 t N, det normale er det dobbelt. Det år døde Mariager Fjord. Et par år tidligere udledtes 123.000 t i følge Miljøstyrelses rapport, dette år var der ingen iltsvind.
De biologiske emner er du ikke helt hjemme i, derfor har jeg prøvet at forklare sammenhængen i iltsvindsproblematikken. Iltsvind optræder i perioder, hvor N er væk, hvor der er ringe blæst så ilt fra diffussionen i de øverste lag ikke når ned til bunden. her ligger der en blanding af dødt, organsik stof fra blågrønalger (de ikke er spiselige), enkelte ikke spiste grønalger etc. etc. Desuden en masse organsisk stof, der er udledt fra renseanlæggene eller tilført med strømmen fra Rhinen. og andre steder.
Dine personlige bemærkninger er uden interesse, de er direkte forkerte.

Mona Blenstrup

Eu har sikkert et pengetræ, der giver høst året rundt.l Det skal bare gødes med gylle og have sprøjtegift mod møl.

Måske et nyt eksempel på indoktrinering eller ammoniakforgiftning.

Mona Blenstrup

Og landbrugere får præmie for hver hektar landbrugsjord man ejer. dyrkes den ville man nødvendigvis have en indkomst af det, hvis man ikke var optaget af at spekulere i andre anbringelser af midler.

Jordbeskatningen er blevet sat værsentligt ned her i 2010,.

Kære Mona,

EUs landbrugsordninger sikrer forbrugerne billige og tilstrækkelige fødevarer, det er hensigten.
De politiske tiltag, der koster erhvervet store udgifter, bliver i nogen grad kompenseret så man undgår prisforhøjelser - den kompensation kaldes "tilskud".
Disse ordninger gør, at du skal arbejde stadig kortere tid for at tjene penge til de daglige fødevareindkøb - fødevarerne er blevet relativt billigere (Kilde: Danmarks Statistik)..
90% af de konstaterede rester af sprøjtemidler stammer stadig fra kilder udenfor landbruget fra den tid, hvor enhver parcdelhusejer ikke tolererede noget grænt mellem fliserne - og DSB sovsede jernbaneskråningerne til med totalmidler.
Jordbeskatningen er ikke sat ned i 2010, og selv med den lempeligere beskatning fremover er det en ekstraudgift for dansk landbrug, den findes nemlig ikke i andre lande.
Så du kan stadig glæde dig over, at du slipper billigere i skat p.g.a. de EU-midler, som landmænd beskattes af her i landet.
Det relevante i denne tråd er at dokumentere at DN misinformerer om kvælstof, der ikke er noget stort problem - tværtimod.
At gylle lugter (ammoniak) er ikke landbrugets skyld, det skyldes bl.a. DN o.fl.a., der har medansvar for, at gylle skal køres ud om forår/sommer med en stor ammoniakfordampning til følge. Hvis husdurgødningen blev udbragt om efteråret som i "gamle dage", ville det problem være løst. Mindre ammoniakdampe og lidt mere nitratudvaskning, der hurtigt afgasser i vandmiljøet. Der er f.eks. rasende kvælstofmangel i de marine områder for tiden.

Jørn Rasmussen

Skimmede lige denne tråd igennem og hvad står egentlig tilbage.

Nogle "nyttige idioter" undskyld udtrykket (fx Rune Hjelm, Mona Blenstrup, Kurt B Christensen) lader sig rive med i en fejlagtig kvælstofteori.
Samtidig er det altid rart at have en syndebuk (landbruget) hvor man kan få afløb for sine frustrationer.

Men hvor bliver bagmændene af som er årsag til den lange tråd.
Danmarks Naturforureningsforening v/ Rene La Cour Sell, Troels Holm etc.
Det er dem der svigter og lader "de nyttige idioter" i stikken.

Nedenstående 3 klip af Vagn Lundsteen, som faktisk er ret dækkende for hykleriet.

Vagn Lundsteen siger:
Så kom der godt nok gang i DN-rygklapperholdet. Uanset sædvanlig DN retorik, er det aldrig bevist, at kvælstof har nogen negativ indflydelse på algevæksten. Man skal huske på at fosfortilførslen blev reduceret voldsomt i de omtalte år. hvilket beviser at fosfor er problemet. Vi vil i løbet af efteråret bevise vores viden. Argumentationen for kvælstofreduktionerne er poltistisk styret og har intet med fagligt belæg at gøre. vi er i gang med et meget omfattende bevismateriele, der en gang for alle skyder hul i den DN-styrede argumentation. Husk, uanset hvor mange gange en løgn fortælles, er det stadig ikke en sandhed.

# 30. juli 2010 kl. 07:37

Vagn Lundsteen siger:
DN ønsker en afvikling af almindeligt dansk landbrug. Alle vidler tages i brug, herunder bevist misinformation. Problemet er at retorikken også drager veluddannede til sig, herunder biologer. Jeg spørger igen: Hvor er beviserne for kvælstofs effekt på vandmiløet? Tværtimod udvikler blågrønalger sig bedst i fosforrigt og kvælstoffattigt vand. Det er bevist. Det ved alle biologer. Blågrønalgerne henter selv kvælstof fra luften. det ved alle biologer også. DMU har erkendt at landbruget bidrager med 12 % den samlede kvælstofbelastning i vore farvande. Det ved biologerne også. Derfor kan jeg kun konkludere at den beviste misinformation har et mål. En afvikling af almindeligt dansk landbrug. Uden kvælstof, intet landbrug, ej heller økologisk. Det er fair nok at man har en målsætning om at “landbruget ligger i vejen” for naturen. Men det kan ikke accepteres, at der anvendes løgne og bevist manipulering på vejen mod målet.

Vagn Lundsteen siger:
Hvorfor vil medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening bare ikke forholde sig til virkeligheden? De lever jo i en parallel verden!
Jeg spørger endnu en gang og jeg gider ikke høre mere tom retorik: Hvor er bevises for kvælstofs effekt på vandmiljøet?

Sider