Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
5. juli 2010

Uoplyst og unuanceret

Mikkel Andreassen, Bramming

Efter at have læst artikler i Information om morgenandagten på P2 undrer jeg mig over den tendentiøse, ensidige og uambitiøse journalistik, der præsteres. Jeg kan ikke forestille mig andre emner blive behandlet på samme primitive facon, (det skulle da lige være Klaus Lynggaards alt for lange og ufatteligt ubegavede 'gennemgang' af højskolesangbogen). Der arbejdes helt uden præsentation af modsatrettede synspunkter, ligesom de eneste, der menes at kunne forsvare transmitterede gudstjenester, må være højreorienterede fundamentalister.

Det er helt pinligt at se Information levere så skinger og simpelt medløbende journalistik. I mange andre sammenhænge glæder jeg mig (dagligt) over Information, men når det kommer til omtale af kristendom eller folkekirkelige anliggender ligger Information på et utilgiveligt ringe og uoplyst niveau.

Ny hundelov...

Kim Borch, Frederiksberg

Der er kommet en ny hundelov, der betyder at visse hunde skal bære mundkurv og holdes i kort snor.

Bare der os' snart kom en ny politikerlov...

Tolkebistand

Alma Bekturganova Andersen, forkvinde Etniske Minoritetskvinders Råd

Martin Henriksen snakker udenom i Inf. 1. juli. For os som borgere er det underordnet, om besparelsen af tolkebistanden i sundhedsvæsnet kommer fra den ene aftale mellem DF og regeringen eller den anden. Jeg har boet i Danmark seks år og bruger aldrig tolk, heller ikke når jeg går til læge.

Men jeg tænker tit på situationen, hvis jeg skulle få et eller andet livsfarligt helbredsproblem. Hvordan vil jeg reagere? Kan jeg i choktilstanden forstå dansk sprog eller ej? Denne tanke får jeg, fordi jeg har haft en lignende situation i mit hjemland. Jeg blev opereret og skulle vågne op efter narkosen. Sygeplejersken spørger mig på kasakhisk om noget, men som russisktalende forstår jeg hende ikke. Så hun spørger mig på russisk, og det var faktisk et livsvigtigt spørgsmål om allergiske reaktioner på nogle medicinske præparater. Men hvad nu hvis det samme skete i Danmark?

Martin Henriksen og andre glemmer også at flygtninge efter krig eller fængsel kan have et virkelig dårligt helbred, specielt problemer med hukommelsen og med at lære noget nyt. De kan bo her i mange år og ikke lære sproget, selv om de prøver og gerne vil. Det er en kæmpe stor opgave for voksne mennesker, og det er umenneskeligt at fratage svage mennesker bistand i tilfælde, hvor de kan være livstruende.

Racisme i tale og handling

Morten Vesterager, medlem af bestyrelsen i DF Frederiksberg

For nylig blev Jesper Langballes parlamentariske immunitet ophævet. Efter nogle ret ivrige ord om muslimer skal han tiltales for racismeparagraffen.

Forleden kunne DR berette om børn, der sendes hjem på opdragelse. Der er tale om muslimske forældre, der sender deres børn på genopdragelse, fordi de er blevet for danske. Fænomenet er velkendt, og nu kommer det så frem, at visse af disse familier også fusker med sociale ydelser. En tragisk udvikling.

Men når Jesper Langballe dømmes for en mening om muslimer, hvorfor dømmes disse forældre så ikke for racisme?

Hvis nogen har en mening, så kan man være enig, man kan diskutere den, og man kan blive klogere. Når muslimer (eller hvem som helst ellers, der bruger den slags metoder) sender deres børn på genopdragelse, så agerer man på tilsvarende måde, som de tanker vi tager så meget afstand fra i dag. Ligesom tidligere tiders racetankegang krævede adskillelse mellem sort og hvid, kræver disse forældre, at deres muslimske børn ikke bliver for ikke-muslimske. Ifølge dem er Danmark ikke godt nok. Faktisk må deres børn ikke blive danske. Jeg har svært ved at se, hvorfor dette ikke er racistisk.

Hvornår begynder vi at kalde dem racister og trækker dem for en dommer, når de sender deres børn til udlandet for at undgå at blive som os? Hvis det skal være ulovligt at udtale sig negativt om en gruppe af mennesker, hvorfor skal det så være legalt at handle racistisk? Hvis der skal være en racismeparagraf, bør den vel gælde for alle.

Traume- behandling

Hans Peder From, Roskilde

Der har i en periode været en del fokus på de mange soldater, der er vendt traumatiserede hjem fra krigsoplevelser. Det har naturligvis og fuldt berettiget medført krav om bedre behandlingstilbud. I den forbindelse har problemet med screening været fremført. Hvordan finder man frem til de soldater, der risikerer sammenbrud. Rigtige mænd indrømmer jo ikke, at de har problemer, og det er almindeligt anerkendt, at dem, der har mest brug for hjælp, ofte er dem der har sværest ved at bede om den.

Men faktisk er det en helt unødvendig problemstilling. Alle soldater, der har været i krigshandlinger, er i en eller anden grad traumatiserede, og alle kunne profitere af hjælp og behandling. Og faktisk findes der en simpel og billig behandling, som er særdeles egnet for soldater. Det er nemlig en rent fysisk, kropslig metode, som ikke involverer, at man skal sidde og tale og krænge sine følelser ud - og derved føle sig svag og hjælpeløs. Det drejer sig om TRE (Trauma Releasing Exercises), som er udviklet af David Berceli. Denne kropslige behandling bygger på den indsigt, at alle pattedyr, herunder mennesket, i helt bogstavelig forstand evner at ryste skræmmende traumatiserende oplevelser af os. Når en skræmmende begivenhed er overstået, er vores helt naturlige fysiologiske mekanisme at ryste for at skille os af med de spændinger, som oplevelsen har givet os. Ofte gør vi det ledsaget af gråd. Men det særlige ved mennesker i modsætning til andre pattedyr er, at vi af frygt for at fremstå svage holder rystelserne og gråden tilbage. Vi afskærer os derved fra kroppens naturlige selvhelbredende mekanismer.

Og det geniale ved TRE, David Bercelis metode, er, at han har udviklet nogle helt simple, gymnastiske øvelser, som igangsætter disse helbredende rystelser. Det kan klares på en time, og det kan klares et helt kompagni af gangen. Intet kompagni burde hjemsendes uden at have gennemført en fem-seks behandlinger med TRE

Troværdighed

Erik Stubtoft, Snekkersten

Både i TV og flere aviser fortælles det, at troværdighed bliver et af den kommende folketingsvalgkamp centrale temaer. Udlændingepolitik, skattelettelser, nedskæringer osv. vil naturligvis være de store politiske emner. Men noget tyder på, at debatten og avisernes forsider vil blive præget af historier om de mest kendte politikeres troværdighed.

I de senere år har der været fyret godt op for kedlerne i den retning. Lars Løkke Rasmussen fik tørt på i forbindelse med privat køb af fadøl og specielle film samt private hotelophold på skatteydernes vegne. Den konservative Bendt Bendtsen fik endevendt sine private forhold, da han fartede land og rige rundt i ministerbiler for at komme på private jagtture og ferier. Lene Espersen fik en tur i mediemaskinen på grund af hendes ferie (for egen regning) på Mallorca, som hun foretrak frem for at passe sit arbejde som udenrigsminister.

Senest er den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Smith blevet gennemhejlet, fordi hendes mand betaler skat i Schweiz, hvor han arbejder.

Hvis troværdigheden skal være målestok for vore politikeres gøren og laden, så får vi vælgere svært ved at træffe beslutninger om, hvor vi skal sætte vores kryds. De oplysninger, vi får om politikernes troværdighed, er jo i medierne ønsker flest mulige seere og læsere. Det gør dem umulige som sandhedsvidner eller rådgivere.

De informationer, der kommer ud af politikernes munde, når den slags sager popper op, er jo præget af partipolitik. Modstanderne plejer jo sjældent at rose hinanden.

Hvad kan vi som vælgere så gøre? Efter min mening kan vi trække vejret dybt, tænke lidt mere end vi plejer - og så tage bestik af, hvordan politikerne opfører sig som mennesker i hverdagen.

Jeg tror på, at langt de fleste politikere heldigvis er interesseret i at fremstå som troværdige over for vælgerne og omgivelserne. Det manglede også bare!

Kvinder!

Anders Johansen, Humlebæk

Forleden kritiserede en kvinde i et langt indlæg i denne avis én af Kanal 9's reklamer for at se VM i fodbold hos dem. Reklamen, som er ganske morsom, har teksten 'Så kvinder, nu må I klare jer selv', og en intimvibrator er afbildet. Budskabet er: 'Vi mænd vil se VM hele tiden', og underholdningsværdien ligger i, at det som oftest er mænd, der synes, 'de får for lidt'. Dvs. det er en 180 graders drejning i forhold til realiteterne, som giver mændene chancen for at tage 'hævn'.

Brug for venstrefløjen!

Anna Rytter, folketingskandidat for Enhedslisten, Odense C

Enhedslisten bliver efter et valg folketingets vigtigste parti. Socialdemokraterne og SF kan ikke danne flertal alene og skal derfor bruge stemmer enten fra de radikale eller Enhedslisten for at danne regering. De radikale vil ikke trække dagpengeforringelserne tilbage, og de vil afskaffe efterlønnen. Enhedslisten er derfor den eneste garant for, at en ny rød regering ikke vil lave forringelser for almindelige lønmodtagere.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Holm Knudsen

Morten Vesterager (DF) skriver under overskriften Racisme i tale og handling en værre gang vrøvl, så man næsten kunne tænke, hvorfor søger tumperne dog i den grad DF.

Der da vel i princippet ingen forskel på, at f.eks. tyrkere eller somalier sender børn i efterskole i oprindelseslandet og, at udlandsdanskere sender deres børn på efterskole i Danmark f.eks. til "genopdragelsesanstalten" Sorø Akademi.

Det da da ikke en hylende fis med racisme at gøre!