Kronik

Hvad er det for et language, du user?

Sproglig isolation går ikke i længden. Man kan begræde, når et sprog uddør, for med det uddør en kultur. Et flertal af sprogene var (og er) uden skrift og er derfor vanskelige ved at bevare som andet end lydoptagelser uden kontakt med de talendes daglige tilværelse. Enhver kan forestille sig, hvad der går tabt af forståelse; men hvad ellers?
Sproglig isolation går ikke i længden. Man kan begræde, når et sprog uddør, for med det uddør en kultur. Et flertal af sprogene var (og er) uden skrift og er derfor vanskelige ved at bevare som andet end lydoptagelser uden kontakt med de talendes daglige tilværelse. Enhver kan forestille sig, hvad der går tabt af forståelse; men hvad ellers?
5. juli 2010

Da jeg i 1949 som 14-årig var i USA, boede jeg hos en dansk-amerikansk familie i Pennsylvania, hvor manden i huset ved at høre min åbenbart uhøviske tale, udbrød:

»Hvad er det for et language, du
user

Det kom vi til at grine af, for det pudsige, ud over brugen af ordet
language,var naturligvis hans danske bøjning af ordet
'to use'.Det var ganske forkert, og dog ganske begribeligt. Og det var en ganske enestående bøjning, troede jeg

Men allerede dengang 'scorede' og 'headede' fodboldspillere, og man 'gamblede' og 'lockoutede'.

Eksemplerne fandtes, selv om de er flere i dag, hvor vi 'shopper', 'googler' og 'surfer', og de unge 'dater', 'flirter' og 'twitter', så det er en lyst.

Jeg 'dropper' eksemplerne. De er for mange, og vi lægger næppe mærke til dem i daglig tale

De er låneord fra engelsk, men de er anglicismer med et formål. Det er ikke blot låneord for ting som
jeanseller
sweater(eller butterfly, der faktisk hedder
bow tiepå engelsk). De bøjes og føjes ind i dansk grammatik, og vi inddrager flere og flere. Mange er da også så rart præcise, når man forstår at bruge dem. Derved bliver de en berigelse af sproget.

Er f.eks. anglicismen 'en nørd' (fra '
a nerd') ikke et vidunderligt nyt ord at få ind i dansk? Det tilmed både lyder dansk og ser mageløst dansk ud. Han er bare så nørdet, men det er også nogle nørder, han omgås. Det vanskelige er, at ordet har to betydninger. Det kan bruges rosende, og det kan bruges nedsættende, alt efter sammenhængen. Der vil nok gå en halv generation, før det er forståeligt for alle, men så er det etableret, og tak siger jeg.

I England år 1030 ville en angelsakser fra det sydlige England sige til en viking fra Essex:

»Ic selle the that hors the draegeth mine waegn«(Jeg sælge dig hest(e), der trækker min vogn), og var det en handel, der gik den anden vej, ville vikingen sige til angelsakseren:
»Ek munu selja ther hrossit er dregr vagn mine«.(Jeg monne (ville gerne) sælge dig hesten, der trækker vogn min). Eksemplet er lånt fra professor Tom Shippey.

Angelsakseren talte
Old English,som sprogfolk kalder det, den anden, vikingen, talte Norse, et sprog fra Skandinavien (læs: dansk). Der var ikke de store forståelsesproblemer. De væsentlige ord er næsten ens. Og alligevel.
Old Englishhavde
'that hors',som betød en hest, mens
'tha horse'betød to eller flere heste. Ville angelsakseren sælge vikingen en eller to heste? Det var ikke til at høre. Flertal i
Old Englishbestod af besværlige om- og tilskrivelser. I Norse var det enklere. Man brugte
'hros'(hest) og det bestemte
'hrossit'(hesten).

Fælles sprog

Med vikingernes erobringer kom Norse til at dominere store dele af England, og da det i mange henseender var et mere praktisk sprog end det rodet sammensatte
Old Englishmed dets blanding af mange fremmede sprog, fik det stor indflydelse. Hvis ikke Alfred den Store havde slået danskerne i slaget ved Ethandune (Æthandum) i år 878 og tvunget dem tilbage til Danelagen, havde Norse været dominerende. Nu gjorde den lærde kong Alfred en indsats for at fremme et fælles sprog, alle hans folkeslag kunne forstå og tale, og her kom Norse med dets praktiske opbygning ind. Det blev til det, sprogforskere kalder Middle English, og som vi med rette kan kalde grundlaget for vor tids engelsk. Som Robert McCrum siger det i
The Story of English:

»Thanks to the Danes, the language was given another dimension, more light and shade, and more variety«.(Takket være danskerne fik sproget en ekstra dimension, mere lys og skygge, mere variation).

Indflydelsen fra Norse ses og høres den dag i dag. Flere end tusind elementære, dagligord i vor tids engelsk som
'they', 'get', 'till'og
'both'kan føres tilbage til Norse. Man regner også som hovedregel, at ord, der begynder med en k-lyd (k eller q) eller sk stammer fra Norse.

At en række sted- og bynavne henføres til Danelagen og bosættelserne siger sig selv, f.eks.: York = Jorvik, Coppergate = Kobbergade, Grimsby = Grims By. Det samme er i øvrigt tilfældet i Normandiet, f.eks.: Languetot = Langetoft, Codebec = Kobæk, Yvetot = Ivetofta = Ivarstoft. Det vrimler med -tot'er og bec'er i Normandiet

Klager over sproget er lige så gamle som klager over vejret og vel lige så nytteløse. Siden koloniseringen af det nordamerikanske kontinent og dannelsen af USA har engelske sprogfolk af den gamle skole med lektor Blomme-fornøjelse kastet sig over amerikanernes 'mishandling' af engelsk, og man skal langt op mod vor tid for at finde engelske sprogfolk, der ser nytten af de amerikanske fornyelser og tilføjelser.

Udvikling og fornyelse

Læser man L.H. Menckens
The American Language(1919 - og senere udgaver), finder man citeret stribevis af ætsende protester mod 'Americanisms' og 'Barbarisms,' og hvad man ellers kunne finde på af skældsord, men kun få af de vrede professorer tænkte på, at deres herlige, klassiske engelsk er resultatet af tusind års påvirkninger fra andre sprog tilsat Albions egen kolorit.

Intet sprog er statisk, før det er dødt. Det levende sprog udvikler sig, fornyer sig, ja, selv enkelte ord fornyer sig. Da jeg var ung, betød 'overhøre' at lade som om man ikke hørte noget (den replik valgte jeg at overhøre).

Nu betyder ordet ofte at høre ved en tilfældighed (jeg overhørte Anne og Bea stå og snakke om dig). Som vidneforklaring i en retssag kan det vel skabe problemer?

Eller tag et ord som 'mærkværdig', der en gang betød 'bemærkelsesværdig'. I dag betyder det kun 'besynderlig'. Sprogfolk kan hundredevis af eksempler, og jeg føler med dem, der skal følge med og registrere, når en god, gammel sælger bliver en
'account manager'eller jobbet som bestyrer af en iskiosk annonceres som
'concession agent'.Skulle jeg søge en stilling i dag, ville jeg næppe ane, hvor jeg skulle vende mig!

Jeg mindes 'At tænke sig's' kommentar til alt for ambitiøse jobbetegnelser, hvor de omtalte en »fru alimentationsbidragsmodtagerske Tea Jensen«.

Ret så lige ryggen

Mens jeg sad i tandlægens venteværelse, fordrev jeg tiden med et af de fremlagte blade. At det ikke var rettet mod mit 'segment' fremgik alene af forsiden:

»51 fantastiske
musthave+ 6
cool budget-looks« - »Shopping. Forårets accessories - stiletter, clutches, ballerinaer« - »Eksklusivt interview Sienna Miller
bye bye boho.Stilikonet er blevet voksen«.

Her er jeg lige ved at slutte mig til sprogrensernes kor i kampen mod anglo-amerikanske
'vulgarism'.Men sproglig isolation går ikke i længden. Man kan begræde, når et sprog uddør, for med det uddør en kultur, men et flertal var (og er) sprog uden skrift og derfor vanskelige at bevare som andet end lydoptagelser uden kontakt med de talendes daglige tilværelse. Enhver kan forestille sig, hvad der går tabt af forståelse; men hvad ellers? Skrift-sprog har overlevelsesevnen.

Det engelske sprog, som nogle i dag frygter vil udkonkurrere det danske, er, som man ser, selv et hybridsprog af første rang. Forfatteren Daniel Defoe omtaler det som
»your Roman-Saxon-Danish-Norman English«.

Er det nu så slemt, om vi låner lidt tilbage af det engelske, der fra
Old English-rodet har udviklet sig til det praktiske sprog, der kendes og tales verden rundt. En udvikling, der naturligvis er sket over 1.000 år, men som tog fart med det britiske imperium, og ikke mindst med de sidste hundrede års påvirkning fra den amerikanske kulturimperialisme.

Historien fortæller om folkevandringer og invasioner, som ændrede landenes og folkeslagenes sprog og kultur. Vore dages invasioner udføres af relativt fredelige turister og internetbrugere i en global landsby, og især for sidstnævnte er der få grænser. Og gæt engang hvilket sprog, der dominerer på nettet. Det er ikke svært: Daniel Defoes gode gamle
'Roman-Saxon-Danish-Norman-English«.

Skal vi så holde op med frygte forandringer og få rettet ryggen?
Whatever!

Poul Malmkjær er journalist og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

Fin artikel, hvor jeg går ud fra, at det er helt bevidst, når Poul Malmkjær bruger latinske låneord i overskriften....

Hans Jørgen Lassen

Der kan ikke generaliseres. Nogle afsmitninger fra engelsk er mildest talt uheldige:

Når du er gravid ...

Jeg er sgu ikke gravid, og bliver det af ret naturlige grunde aldrig nogen sinde.

Tidligere skelnedes der i dansk mellem "man" og "du". Denne skelnen er ved at forsvinde, hvilket jeg finder ikke er en berigelse, men en forarmelse af sproget.

odd bjertnes

Overhøre - overse ..... !!!

Fin artikel da .... men direkte fejlbrug af ord på grund af et superlativ hører ikke med i den sunde udvikling af sprog, som låneords-cirkusset.
men selvfølgelig er der mere potens i at over-hvadsomhelst rent sprogsymbolsk. Og det kan mindre ferme sprogjonglører jo sagtens OVERSE og underbevidst plumpe i. men det er 'fejl'
.
Det er et spørgsmål om den skriftlige tendens til at reducere ord til kinesiske sms-tegn via udeladelse af vokaler eller blot brug af initialer er det (at rofle er ikke en terapiudøvning, men at RullePåFloorenLattereksploderende .... ;-)

Men at overhøre noget svarer til at overse noget. Og det er et rimeligt bidrag til mellemfolkelige forståelser i visse tilfælde at sige til andre, selv voksne mennesker, selv indvandrere såmænd, at det hedder det altså ikke.

Og jeg tror aldrig alle bliver enige om det kvalitative indhold af begrebet 'nørd'. Men at det betyder 'autistoid tilgang' det er såmænd ret entydigt.

Tekst-sprog, er et helvede, altså udtale bliver det skrevne.

Eksempel, set igen og igen i Amerikanske, og Canadiske forummer.

"It is bigger THEN........" "It is bigger THAN....."

Et andet eksempel :

"I should OF done that" "I should HAVE done that." En sammentrækning af SHOULD og HAVE - SHOULD'VE, er blevet til SHOULD OF gennem udtale til skrift-sprog. Det giver ingen mening, men er ganske udbredt "over there."

Intet sprog er statisk, før det er dødt. Det levende sprog udvikler sig, fornyer sig, ja, selv enkelte ord fornyer sig. Da jeg var ung, betød ‘overhøre’ at lade som om man ikke hørte noget (den replik valgte jeg at overhøre).

undtagen dansk retskrivning, den er stendød. Eller er den bare holdt i kunstig koma?

Michael Jansen

@Stig

Ja, det mener liberalisterne ihvertfald. Som f.eks. daværende forskningsminister Helge Sander, der ville have dansk erstattet med engelsk på de højere læreanstalter. Men hvis du læser de to links, som jeg har sat ind ovenfor, så vil du opdage, at liberalisterne og deres medløbere tager grueligt fejl.

Henning Ristinge

Stig Larsen
enkelte debattører - Lassen ikke mindst - ligner i tiltagende grad et levn fra nationalromantikken! :) Der er sgu ingen fare for at Dansk forsvinder og da slet ikke at det skulle blive erstattet med vores brodersprog Engelsk - det lykkedes jo heller ikke os at gøre andet end berige det engelske sprog - med gode danske ord som 'there' 'sick' samt stort set alle ord på det engelske sprog relateret til søfart og skibe - de er alle danske låneord - hvad vi da egenlig burde være stolte af

Henning Ristinge

sprog udvikler sig og nogen burde minde Lassen om at ungdommen altid har været fordærvet

- det siges at man har fundet en inskription fra det gamle Ægypten der sagde netop - 'at ungdommen er fordærvet' og 'at sproget ødelægges'

- så det skal jo nok være - 'riktigt' - som salig Erhard Jacobsen ville have formuleret det

@ Henning

Nu du nævner den "fordærvede" ungdom, mener du så at de er "rådne" og burde tages ud af køleskabet for ikke at smitte de andre med deres skadelige bakterier ; )

Henning Ristinge

Nej kære Sonja jeg har ingen mening om ungdommen, den slags overlader jeg til de øvrige her på strengen, og så lige de der gamle ægyptere :)

Hans Jørgen Lassen

Kære Ristinge,

jeg ved ikke, hvor du har haft dine tanker henne, men i hvert fald ikke ved det, jeg har skrevet ovenfor.

Jeg nævner overhovedet ikke ungdommen, ikke med ét ord, hverken som fordærvet eller ufordærvet.

Ej heller udtrykker jeg nogen som helst frygt for det danske sprogs forsvinden.

Jeg giver blot et enkelt eksempel på, at den sproglige afsmitning ikke altid er en berigelse, men i dette tilfælde er en forarmelse.

Det er dårlig stil, Ristinge, at pådutte en meddebattør synspunkter, som vedkommende overhovedet ikke har givet udtryk for - og så tilmed, på dette frit opfundne grundlag, beklikke folk med en betegnelse som "et levn fra nationalromantikken":

Erik Karlsen

Citat: "undtagen dansk retskrivning, den er stendød"

Stig, er det derfor, du i næste indlæg skrev "diskossion" i stedet for "diskussion"?

I øvrigt er dansk retskrivning slet ikke stendød, for den ændres jo, hver gang der kommer en ny udgave af retskrivningsordbogen. ;-)

Meget interesting artikel. Thx 4 that.
Jeg er englænder og underviser/translater. Til daglig taler/skriver jeg fluent Danglish - med lite svenska indblandet, men det er another story.
Ciao.

Alle sprog er konglomerater, for pokker! I alt fald dem der tales og skrives mellem levende mennesker. Man låner ord og udtryk med arme og ben, for at markere gruppeforhold eller signalere status.

Af og til kan man så i et sprog se tidligere tiders sociale segmentering helt op til vore dage - f.eks. på engelsk, hvor ordet for et dyr er enten nordisk eller angelsaksisk, hvorimod ordet for dyrets kød er det franske ord for samme dyr. Sheep - mutton. Calf - veal. Pig - pork. Cow - beef. Med andre ord, en fransktalende overklasse, der havde råd til at spise dyret - og en angelsaksisktalende underklasse, der passede kræene. Egentlig fascinerende, at 1100-tallets sociale struktur tegner sig så tydeligt i nutidens sprog.

Man kommer uvilkårligt til at tænke på, om lignende sociale fodaftryk kommer til at blive stående i dansk til granskning om små 1000 år?

Hans Jørgen Lassen

Min søn, langt oppe i Norges fjelde, nedlaster.

Selv downloader jeg, og jeg bruger også ordet "link". Det ser jeg ikke noget problem i. Der er tale om tekniske begreber inden for en afgrænset sfære, edb-området.

Men hvis man ønsker at erstatte "link" med et dansk ord, så kan "henvisning" snildt bruges.

Hans Jørgen Lassen

Der er visse sproglige udviklinger, som ikke særlig heldige, uden at de har noget med udenlandsk påvirkning at gøre.

Så netop i en anden tråd, at en person brugte udtrykket "orkanens øje", hvormed han mente, der, hvor det gik allervoldsomst til.

Faktisk er orkanens øje et område midt inde i orkanen - hvor der er vindstille.

I en tredje tråd: "forfordelt" brugt i betydningen "favoriseret" - ordet betyder det modsatte.

Så er der også f.eks. brugen af "bogstavelig talt" - i sammenhænge hvor der netop er tale om det modsatte, nemlig billedlig tale.

Den slags er udtryk for manglende omtanke og sproglig bevidsthed.

Niels Mosbak

Hans Jørgen Lassen

Man må konstatere, at nordmændene er sprogrøgtere helt ud i den sjove ende af skalaen.

Der er ganske rigtigt en stigende tendens til, at faste vendinger bliver misrøgtede, fordi mange ikke kender deres oprindelse og betydning, herunder journalister af yngre herkomst.

Så kan vi andre Hieronimusser sidde og komme med sjove kommentarer om det; vi der lærte salmevers i skolen...

Hmmmm ...

Mine unger (voksne i tyverne) ved godt hvad mange af de gamle vendinger betyder - måske allermest fordi adskillige af dem har været brugt i daglig omgang herhjemme. Det giver en helt anden form for forståelse end kun at støde på dem i en bog.

De fleste Hieronimusser kan stikke lorten i egen lomme. Hvis man renser sit talesprog for arkaismer for at tækkes pædagoger, lærere og teenagere, lærer éns børn heller aldrig at hverken forstå eller bruge dem.

Hans Jørgen Lassen

Dana skriver:

stikke lorten i egen lomme

Jeg må her, trods min klassiske dannelse, indrømme, at det udtryk kendte jeg ikke.

Udtrykket kommer dog næppe til at indgå i mit repertoire, af forskellige grunde.

@Hans Jørgen:

Jeg bruger det også sjældent - men det er fundet hos Peder Syv, så status som arvegods har det ;o)

Det var også hos ham, jeg fandt det geniale "Tiltalt mand holder op at feje". Hver gang yngre mennesker taler om multitasking er det min foretrukne servebold ...

A. Kierkegaard

Spændende kronik med et yderst relevant emne.

Jeg synes imidlertid, det er lidt pudsigt, at kronikøren tilsyneladende ikke kender de danske udtryk for "Old English" og "Norse" (men han er jo også glad for låneord!).

Desuden modsiger han sig selv med den bemærkelsesværdige påstand, at nordisk "i mange henseender var et mere praktisk sprog end det rodet sammensatte Old English med dets blanding af mange fremmede sprog".

Halløj, var formålet med kronikken ikke netop at prædike låneordenes og sprogblandingens ("udviklingens") nærmest ubetingede velsignelse!?

Det er endogså noget sludder - oldengelsk havde næppe flere låneord end vikingetidens nordiske ("oldnordisk", olddansk, norrønt). Hvis dette var "rodet og sammensat" pga. fremmed påvirkning, hvad er så moderne engelsk?

Det samme gælder påstanden om, at Alfred den Store ville skabe et fællessprog ml. engelsk og nordisk. Hans mål var at skriftfæste bl.a. love, historiske værker og gejstlige skrifter og derved udvikle oldengelsk som litteratursprog.

Han skabte ikke ”Middle English”, for det ligger tohundrede år efter hans død og er et produkt af den sprogblanding, der fulgte i kølvandet på normannernes invasion.

A. Kierkegaard

For øvrigt en kommentar til vikingens udsagn:

»Ek munu selja ther hrossit er dregr vagn mine«

Dette er mærkeligt. På normaliseret oldnordisk (norrønt) skulle det hedde:

"Ek mun selja þér hrossit, er dregr vagn minn"

"munu" er 3. pers. pl. præs. af munu 'ville, skulle, monne', men 'ek' er selvfølgelig 1. pers. sing.

"mine" skal vel være dat. sing. fem. af "minn", men "vagn" er maskulinum og skal her stå i akkusativ.