Kommentar

Luk dog mindretalsskolerne i Sydslesvig

Vi har at gøre med et kunstigt skabt og vedligeholdt 'mindretal'
Debat
8. juli 2010

»En katastrofe for de danske skoler i Sydslesvig og diskrimination af danske skoleelever, når landet Slesvig-Holsten vil skære 15 pct. af tilskuddet pr. dansk skoleelev, mens de offentlige tyske skoler beholder deres tilskud 100 pct.« Således lød det fra Grænseforeningens generalsekretær Knud-Erik Therkelsen i P1 for nylig.

Forståeligt nok mødes kravet om disse nedskæringer med voldsomme protester i mindretalskredse i Sydslesvig. Imidlertid lader det til, at de danske skoler i virkeligheden indtil nu har haft mere fordelagtige vilkår end de tyske, bl.a. med lavere klassekvotienter, gratis undervisningsmaterialer, ferierejser til Danmark m.m.m. Og hvorfor skulle stadig flere tyske forældre vælge de danske skoler for deres børn, ikke mindst ressourcestærke forældre, hvis der ikke var noget om snakken? De danske skoler er organiseret som privatskoler, der foruden det tyske standardtilskud pr. elev også modtager tilskud fra den danske stat og fra private. Og hvilke forældre vil ikke kunne se fordelen ved at sende deres børn i en privatskole, der ydermere er helt gratis og oven i købet er 'hvid'? Dette sidste er megget tys-tys i de danske mindretalskredse, men nogle debattørernævner det dog åbent i Flensborg Avis.

Mon ikke de slesvig-holstenske politikere har fulgt godt med i disse forhold og nu forsøger at skabe lidt balance? Det provokerer altså mig temmelig meget, når Knud-Erik Therkelsen bruger udtrykket, at man ved nedskæringen diskriminerer folk, »der er danske i hovedet«. Den tyske læge, som jeg har hørt omtalt af mine slægtninge i Sydslesvig, og som har sine børn i den danske skole, bliver aldrig nogensinde dansk i hovedet, selv om hun nok så meget lover at tage undervisning i dansk på aftenskolen - og det bliver hendes børn heller ikke. Ikke mindst tysk tv og tysk hjemmesprog har langt større kulturpåvirkning end den danske skole. »De dansksindede selv er nu i mindretal i mindretallets egne skoler« - citat fra debat i Flensborg Avis - og »mange unge betegner sig selv som sydslesvigere, men ikke som danske sydslesvigere.«

Vi har at gøre med et kunstigt skabt og kunstigt vedligeholdt 'mindretal', som udviklingen eller den slesvigholstenske landsregering nu bør overveje fremtiden for. Jeg foreslår, at man lytter til historikeren René Rasmussen, der i 2004 skrev: »Lad os lukke og slukke for både det danske og det tyske mindretal med alle deres institutioner og foreninger (og deres 2.000 ansatte alene i Sydslesvig), lukke mindretalsskolerne og oprette euroregionsskoler i stedet for« - f. eks. betalt af Danmark, Tyskland og EU i forening. Og lad os så blive fri for at skulle høre dronningen i sin nytårstale sende en hilsen til det danske mindretal, »der så smukt vedligeholder sin danske arv«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Hansen

Hvilken respektløshed!

Travis Malmzon

Sund tanke.

Hvis man vil have modersmålsundervisning, så må man selv betale.

Hvor svært kan det være.

Lennart Kampmann

Vi har desværre en tradition i Danmark at glemme alle danske statsborgere, der ikke opholder sig på dansk jord og følger den vedtagne model. Det kommer her til udtryk. Vi burde sende det danske mindretal tonsvis af penge til skolerne og fastholde deres entusiasme for Danmark.

Vi har det også svært når danskere emigrerer, så kan de ikke få lov til at stemme til folketinget etc.

Men veluddannede mennesker, der opbygger en god indkomst og formue vil ikke blive ved med at føle et tilknytningsforhold til Danmark, hvis ikke det danske statsborgerskab bliver taget mere alvorligt. Så vil det være nærliggende at forlade landet.

På samme måde kan jeg sagtens forstå at de udlændinge der forsøger sig i Danmark bliver trætte af at det ikke er nok at være statsborger, men at enhvert strejf af mørke i huden bliver betragtet med mistro.

Der er brug for større udsyn i vores lille land.

Med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Hørt, Lennart !!!

Det er småpenge der skal investeres, for at kunne vedblive med at høste stor goodwill fra de danere der ikke har fast bopæl i kongeriget.

Og de penge skal nok komme 10 eller 100 fold tilbage...

Marianne Mandoe

En lille stemme fra grænselandet. Godt nok på den Danske side af grænsen.

Vi er en blandet landhandel hernede. Dansk og Tysk i en stor sammenblanding. Og det har vi det faktisk godt med, så snitterne væk fra de danske skoler syd for grænsen, og de tyske på denne side.

Per Jongberg

Den lille mand er jo også helt enig med Jer. Han har jo sagt til tyskerne, at de skal betale, ikke ?

Chris David Bonde Henriksen

Frau Röth har sikkert intet at indvende mod det tyske mindretals skoler i Sønderjylland...

Henning Ristinge

Det næste bliver vel at damen vile have lukket den internationale skole i københavn, samt skoler for muslimer, jøder og katolikker i danmark - eller hvad?

- hvad muslimske skoler angår kan man jo sagtens forstille sig hvem hylekoret af venner bliver - ikke Chris? :)

Chris David Bonde Henriksen

Alle trossamfund og politiske overbevisninger må selvfølgelig have deres skoler, plejehjem og kirker, synagoger, moskeer, templer etc.

Det er deres grundlovssikrede ret. Det man kan diskutere er, hvorvidt - og i hvilken udstrækning - der skal anvendes offentlige midler til understøttelse af skoler og plejehjem. Folkekirken har - ifølge Grundloven - en særlig status, men måske skulle man overveje at reformere begrebet "anerkendte trossamfund." Men ethvert religiøst eller politisk fællesskab har jo lov til at opkræve medlemsgebyr.

Henning Ristinge

Hvis man bruger offentlige midler til skoler og danske kirkesamfund for et mindretal i et andet land, så følger det at man nødvendigvis også må acceptere at det samme ydes for mindretal i inden for ens eget lands grænser.

Jens Thorning

At have en identitet er dog en menneskeret. Et spændende job i en globaliseret virksomhed inden for IT og markedsøkonomi med adgang til kabel-TV derhjemme er ikke nok. Vi er ikke muteret endnu.

Hans Jørgen Lassen

Hvorfor skal Karin Röh nu blande sig i den sag? Hvilken interesse har hun i den?

Hvis folk i Sydslesvig synes, at det er fint at have dansksprogede skoler, jamen, så lad dem dog have friheden til det.

Og hvis folk i Nordslesvig (også kaldet Sønderjylland) gerne vil have tysksprogede skoler, hvorfor fanden skulle de så ikke have lov til det?

Det er da aldeles uproblematisk. Og jeg taler ikke teoretisk. Jeg er født og opvokset i Tønder, hvor der var og er en tysk skole, Ludwig-Andresen-Schule. Et par stykker derfra kom jeg til at gå i gymnasiet med, og de havde lige lidt overgangsproblemer med skriftlig dansk, men det fik de hurtigt styr på. Det mundtlige var ikke noget problem; Tønder var dengang nærmest tosproget, og mange kunne uden videre slå over fra tysk til dansk (sønderjysk) og omvendt alt efter, hvem de nu snakkede med, eller efter samtalens emne.

Næh, jeg kan ikke se problemet. Hvad Karin Röh egentlig har imod sådanne friskoler, står ikke ganske klart.

Jana Petersen

Vi danske sydslesvigere har samme ret til at gå på en dansk skole som danskerne nord for grænsen. Og at være medlem af et mindretal betyder ikke, at give afkald på samtlige kulturelle rettigheder.

Jeg føler mig heller ikke "kunstigt skabt", som artiklens forfatter mener at vide. Jeg og min familie er ligeså dansk som danskerne nord for grænsen. Sydslesvig er vores hjemstavn og vi kræver med god ret anerkendelse og ligeberettelse, ikke mer og ikke mindre.

For øvrigt: Det er ufatteligt, at kalde de danske skoler i Sydslesvig for "hvide" skoler. Vil artiklens forfatter beskylde os for at være racistisk? Selvfølgelig findes der også indvandrerbørn blandt danske sydslesvigere, selvom ikke i samme udstrækning som på de tyske skoler. Men det kan vel ikke være argumentet for lukningen af de danske skoler?

Artiklen er desværre fyldt med klicheer. Jeg håber inderst inde, at det her er ikke hele avisens standpunkt. Lidt triste hilsner fra Sydslesvig ...

Hans Jørgen Lassen

Jana,

jeg er helt enig med dig i, at det ikke er nogen god artikel.

Selv synes jeg, at det var pragtfuldt at vokse op i Tønder, med både tyske og danske familier. Die Oma inde hos den tyske nabo var den bedste forbundsfælle for alle os børn, danske eller tyske, hun skelnede ikke.

Det var herlige tider i Tønder, der i halvtredserne.

Åge Sørensen

Karin Röh, hvor er det ærgerligt, at du skriver den slags nedladende bemærkninger om danskheden syd for den nuværende grænse.
det er som om, du helst vil afskrive dem som værende 2. klasses danskere.
Jeg er blevet imponeret af den entusiasme, hvormed danskheden trives og dyrkes dernede, og jeg græmmes over dine ord.

Til Lennart Kampmann: Helt enig. Fin kommentar. Jeg holder meget af det danske mindretal i Sydslesvig.
Til Travis Malmzon: Dit synspunkt er underligt, men burde allermest inkludere indvandrerne i Danmark, som uvist af hvilke grunde i anden og tredje generation faar undervisning i et sprog, som deres ancestors talte. Erfaringen viser, at det bestemt ikke fremmer deres integration, og at de derfor heller ikke betragtes som danske med dansk sindelag.

René Rasmussen

Jeg vil gerne bemærke, at jeg ikke kan genkende det udsagn, jeg er citeret for i Karin Röhs læserbrev, som noget, jeg har sagt eller skrevet, hverken i 2004 eller på noget andet tidspunkt. Mit synspunkt er nærmest det stik modsatte: Jeg går nemlig ind for at støtte de danske mindretalsskoler i Sydslesvig!

Jeg har ganske vist en gang i en polemik med en yngre lærer på en dansk skole i Sydslesvig erklæret, at hvis man fulgte hans visioner om at afskaffe den danske identitet fra Dansk Skoleforening for Sydslesvigs formålsparagraf og erstatte den med en regional "sydslesvigsk" eller "europæisk" identitet, så kunne man lige så godt tage skridte fuldt ud og gøre mindretalsskolerne til "Euroregionsskoler". Men det var nu altså ikke noget, jeg anbefalede! Jeg vil nærmest sige: tvært imod!