Læserbrev

Ny veteranpolitik må gå på to ben

Norge, Holland og England har for længst anerkendt vigtigheden af en samlet politik for hjemvendte soldater og civile i forsvaret, men Danmark har nølende set til. Men det er af afgørende betydning, at vi også i Danmark får en veteranpolitik, mener John Dyrby Paulsen.

Norge, Holland og England har for længst anerkendt vigtigheden af en samlet politik for hjemvendte soldater og civile i forsvaret, men Danmark har nølende set til. Men det er af afgørende betydning, at vi også i Danmark får en veteranpolitik, mener John Dyrby Paulsen.

Søren Bidstrup

26. juli 2010

En arbejdsgruppe er i skrivende stund i færd med at udarbejde forslag til en veteranpolitik i Danmark. En sådan politik er længe ventet. For alt imens Norge, Holland og England for længst har anerkendt vigtigheden af en samlet politik for hjemvendte soldater og civile i forsvaret, så har Danmark nølende set til. Men det er af afgørende betydning, at vi også i Danmark får en veteranpolitik. Og står det til Socialdemokraterne, må en sådan politik gå på to ben.

Det første ben skal fokusere på den store gruppe soldater, som vender hjem med psykiske og fysiske problemer. I takt med at Danmark de sidste to årtier har deltaget i flere og mere intensive kampoperationer, er også risikoen steget for, at hjemvendte soldater får ar på krop og sjæl. Hidtil har indsatsen over for denne gruppe været mildest talt elendig. Dette har bl.a. medført, at Hærens Konstabel- og Korporalforening i utålmodig frustration selv har oprettet en livlinje for soldater. Men det må naturligvis aldrig blive en fagforeningsopgave at tage ansvar for de danske soldater, som folketinget selv har sendt i krig.

Flere skridt må tages

En ny veteranpolitik må derfor sikre optimal genoptræning, nødvendig psykologhjælp og støtte til ramte soldater og deres pårørende- og indsatsen skal være aktiv. Noget tyder heldigvis på, at forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (GLB) er ved at forstå nødvendigheden af netop en aktiv indsats. Først mente ministeren, at soldater selv må gribe knoglen og ringe, hvis de har brug for hjælp. Men nu synes ministeren at være blevet klogere. Hun har tilsyneladende forstået, at ramte soldater ofte ikke er i stand til at tage kontakt, hvorfor det er afgørende, at forsvaret selv er aktive og opsøgende.

GLB har dermed taget et vigtigt skridt i den rigtige retning, og jeg håber, at flere rigtige skridt vil blive taget, inden forslaget til en ny veteranpolitik fremlægges til efteråret.

Det andet ben skal fokusere på den faglige overgang fra soldat til civil. For selv om mange desværre får fysiske og psykiske problemer, skal det kraftigt understreges, at langt størstedelen af de danske soldater vender hjem med uvurderlige kompetencer og værdifulde erfaringer i bagagen.

Veteranpolitik for denne gruppe er derfor et spørgsmål om at omsætte kompetencer og sikre jobmuligheder.

Vi skal sikre, at soldaterne sluses ud i et liv uden uniform. Vejen til dette er bl.a. gennem forbedrede muligheder for meritoverførsel af kompetencer opnået under tjeneste og gennem et hævet bundniveau for uddannelse, således at ingen forlader forsvaret, uden minimum at have, hvad der f.eks. svarer til 9. klasses uddannelses-niveau.

John Dyrby Paulsen, MF, (S), forsvarsordfører

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Pedersen

"...således at ingen forlader forsvaret, uden minimum at have, hvad der f.eks. svarer til 9. klasses uddannelses-niveau."

Hvis nogen skulle være i tvivl om det, så understreger Guzzi-Helles bedste bud på en krigsminister endnu en gang, hvor uendeligt lidt viden og reel interesse, han har om det område, hvor han mere end brænder for at blive bagsædepassager i ministerbilen for .

Militæret kræver den dag, at ansøgere har mindst 9. klasses afgangseksamen som adgangskrav for overhovedet at blive ansat på en reaktionsstyrkekontrakt - dvs. som konstabel, eller højere grader, der skal udsendes i international tjeneste:

http://forsvaretsuddannelser.dk/Pages/download_og_bestil-brochurer.aspx

Udover det sædvanlige stærkt populistiske ævl, der præver hans indlæg,
er jeg stærkt uenig i, at John Dyrby mener, "Men det må naturligvis aldrig blive en fagforeningsopgave at tage ansvar for de danske soldater,"

Ingen tvivl om, at HKKF's livlinje gør en meget vigtig indsats, sammen med den helt frivillige og totalt fagforenings-uafhængige telefonlinje, mv: KSO,
- og naturligvis er al den støtte, som enhver borger - nuværende eller ex-soldat såvel som helt civil,- der ikke han tage vare på sig selv - ubetinget samfundets opgave,
men man skal efter min opfattelse, skal man have en mere end almindelig pamper-agtig tankegang, hvis man mener, at det ikke er en fagforenings- opgave at varetage medlemmernes særlige interesser, og særlige behov, mest muligt - og således også en kammerathjælpe-linje, hvor der er behov for det.

Victor Knudsen

@Peter

Jeg er for så vidt enig med dig.

Hvis man ikke er mere ambitiøs med "det andet ben" er det bedre at droppe det helt!

Jeg tror at man skal se på hvad England og USA gør for at få en mere gildende overgang til det civile samfund, som eksempelvis civil kompetancegivende uddannelse som en afslutning på en kontrakt - men langt bedre end den nuværende Civil-Uddannelsesordning da den også skal dække den del af officersgruppen der ikke kan se sig selv hele arbejdslivet i Forsvaret. Eller det kan eksempelvis være en differentieret pensionsalder startende på 45 år for konstabel/korporal gruppen, som englænderne og hollænderne anvender.

»Ny veteranpolitik må gå på to ben«

Ville det ikke være mere i tråd med realiteterne at foreslå krykker, kørestol og kunstige lemmer?

John Dyrby Paulsen

Tak for kommentarerne, som jeg har et par små bemærkninger til:

Til Per: hehe - godt forslag ;)

Til Victor: Det har du ret i. Vi kan dog ikke helt sammenligne os med USA og UK, da de har helt andre traditioner på dette område, men vi kan lære af de to lande. For mig er det afgørende, at vi får indarbejdet en mulighed for et civiltrettet uddannelsesløft til danske soldater, og det har der indtil nu ikke været politisk flertal for.

Til Peter (tak for de pæne ord): der er faktisk en del ansatte i forsvaret i dag, der ikke har 9. klasse, men det er klart at HRU'erne har 9. klasse. Pointen er, at der skal sættes målrettet ind mht. en civilrettet kompetencegivende uddannelsestilbud til soldater i forsvaret, der ikke er officere - for nogen vil det være 9.kl. for andre vil det være 10.kl eller andet.
Mht. fagforbundene varetager de naturligvis medlemmernes interesser, men pointen er, at det netop ikke er fagforbundene, der skal SØRGE FOR og BETALE FOR, at fx veteraner med store psykiske problemer bliver identificeret og behandlet. Såden er det desværre i mange tilfælde i dag, og det kan vi ikke være bekendt. Både Livlinien og Kammeratstøtteordningen er meget prisværdige tiltag, som burde støttes mere end tilfældet er i dag!

Birger Nielsen

Modenhedsprøver er oppe i tiden.

Men jeg tænker, at det er at lægge gift for politikeres ønske om, at disponere over et ubegrænseet antal umodne danskere, som de mener de kan ofre i overensstemmelse med de politiske meningsmålinger.

Hvad Danmark mangler - tjaaa - jeg ver ærligt talt ikke hvad vi efterhånden skal stille op - det er blevet et kaudervælsk imperie af løgne og fortielser, som er blevet comme il faut.

Heltefokus er flyttet!

Lars R. Hansen

Først og fremmest er det prisværdigt, at den måske kommende forsvarsminister gør sig den ulejlighed at respondere på de kommentarer som hans indlæg har afstedkommet - hatten af for det.

For hvad så indlægget angår - så er det lidt for ukonkret til man kan forholde sig til det - uden at baserer sig på antagelser om hvad John Dyrby Paulsen faktisk foreslå.

Der hvor indlægget så bliver konkret - fremstår det noget besynderligt - som tidligere nævnt af Peter Pedersen - er det kun værnepligtige og visse civile stillinger (fx. kantinedamer), hvor der ikke findes et krav om en bestået 9. kl. afgangsprøve - alt andet militært personel skal som minimum have bestået folkeskolens afgangsprøve eller bestå en tilsvarende prøve.

Det er altså ikke et udtalt problem, at nogle tidligere ansatte forlader forsvaret uden en 9. kl. afgangsprøve - dertil har personel i konstabelgruppen allerede i dag ret gode muligheder for betalt civiluddannelse (til stor skade for enhedernes indsættelsesevne og forsvarets pung) efter 33 måneders ansættelse har de ret til en uges betalt CU pr. måned - vil Socialdemokraterne forringe forholdet mellem gavntjeneste og CU yderligere?

Mere generelt kan man have en mistanke om Socialdemokraterne - vil udhule forsvarsbudgettet yderligere - ved at lade Forsvaret overtage en række offentlige forpligtelser for civile borgere fra sundhedsvæsenet, socialvæsenet og uddannelsesvæsenet(?)

Jeg så hellere, at man pålagde sundhedsvæsenet, socialvæsenet og uddannelsesvæsenet at oprette målrettet tilbud til veteraner - end Forsvaret skal overtage sundhedsvæsenet, socialvæsenet og uddannelsesvæsenets opgaver for borgere med en baggrund i Forsvaret - da man i udgangspunktet må antage, at de dertil nødvendige kompetencer er mere fremherskende i sundheds-, social- og uddannelsessektorerne end Forsvaret.

(I modsat fald vil jeg da foreslå, at Forsvaret i såfald overtager samtlige opgaver fra sundheds-, social- og uddannelsessektorerne for alle borgere ligegyldigt deres baggrund)

Når det så (polemisk) er sagt - mener jeg naturligvis, at Forsvaret på baggrund af erfaringer og saglige undersøgelser skal træffe alle lønsomme foranstaltninger for at mindske og afhjælpe sociale og psykiske problemer hos nuværende og tidligere tjenestegørende personel - og ser frem til et mere konkret forslag fra vores måske kommende forsvarsminister.

Aage Asmunksen

Måske skal man lige have med ind i debatten om de hjemvendte soldater, som har psykiske men og ar på sjælen, om de ikke ville have fået det alligevel selv om de ikke var blevet soldater. Hvis man synes, at det er spændende at slå andre ihjel, før udsendelsen til krig, så kunne det jo være, at man også synes det, selv om man ikke udsendes til krig. Måske ville de unge mennesker være blevet dybt kriminelle. For nogle, af de unge soldater som lige er taget fra mors skørter, er krigen måske en opgave, som modner dem.

Når mange lande gerne modtager kriminelle til professionelle soldater, så er det selvfølgeligt fordi en vis grad af voldelige tendenser kan være en fordel for udførelsen af militære opgaver, som jo består i at påtvinge andre til et eller andet. Måske er det ikke de sødeste af drengene, som ønsker at blive soldater og udsendt til krig. Når jeg på TV hører soldaterne sige ”gøre en forskel”, så vender det sig i mig. Lønnen, som er ganske god, kunne nok også friste en ung mand, som gerne vil prøve lidt spænding.

John Dyrby Paulsen

Endnu engang tak for kommentarerne. Mine bemærkninger:
Til Aage: Det er bestemt ikke mit indtryk, at danske soldater er specielt "kriminalitets-ramte" eller potentille kriminelle, og heller ikke, at de er specielt voldelige. Du har helt ret i, at det ikke kan afgøres om udsendte soldater, der får fx psykiske problemer, får det som følge af udsendelsen eller "ville have fået det alligevel", men det er jo ikke noget argument for, at Forsvaret ikke skal gøre noget overfor disse soldater.

Til Lars: Lad mig give et eksempel på et problem, der kan opstå indenfor de næste par år: Idag er kravet til HRU 9.kl., men hvis den danske skolegang udvides til 12 år vil mange nuværwende "HRU'ere", der fortsætter i forsvaret, magle 3 års grunduddannelse, og den mener jeg Forsvaret skal give dem. Det springende punkt lige nu er dog også, at der stort set ikke givet merit for uddannelser indenfor forsvaret i det civile uddannelsessystem. Det er synd, fordi forsvarets uddannelser dels generelt er gode og dels på flere områder er på niveau med nogle civile uddannelser - og forsvert har en generel politik om løbende at uddanne sine ansatte.
En af pointerne med mit indlæg er, at en veteranpolitik ikke alene skal fokusere på tilskadekommende soldater, men også gå på det "andet ben", nemlig generelt fokusere på soldater uddannelsesniveau og deres mulighed for at karriere efter soldatergerningen.
Vi skal forhandle en egentlig veteranpolitik i løbet af efteråret, og her vil mange aspkter komme i spil - konkrete forslag for min side bliver ikke offentliggjort i dette forum, men dog nok hos Information ;)

Heinrich R. Jørgensen

Kudos til John Dyrby Paulsen, for både at have noget begavet at sige og for at kommunikere meningsfuldt og værdigt.

Lars R. Hansen

Den overordnet pointe - altså om 'to ben' hvor det ene vedrører overgangen til det civile liv - giver selvfølgelig god mening. Og er da heller ikke en ny og revolutionerende ide, men gældende praksis - men det kan selvfølgelig aldrig skade at undersøge, om der er behov for en øget indsats på området eller om der med fordel indføres nye tiltag.

Det er dog ikke mit indtryk, at hjemsendt personel som gruppe har en ringe socioøkonomisk status - tværtimod synes gruppen generelt at klare sig ganske udmærket efter overgangen til det civile liv.

Hvad angår merit - så er jeg naturligvis enig i - at hvor det overhovedet giver mening bør der i det civile system gives merit for kompetencer opnået i Forsvaret.

Med hensyn til Socialdemokratiets politik om 12 års obligatorisk skolegang - så vil en implementering af denne politik ramme alle i de mellemværende årgange, der kun måtte have en 9. kl., hvorfor jeg umiddelbart ikke mener, der i den forbindelse bør gøres noget særligt for den ganske lille mængde som HRU'erne måtte udgøre i pågældende gruppe.

Her må en generel undtagelse for gruppen ifm. optagelseskrav til andre UUD. eller et generelt tilbud om voksenuddannelse være svaret.

Under alle omstændigheder bør Forsvaret ikke betale for 3 års CU til HRU'ere - med mindre, at der findes politisk vilje til at lade en sådan ny omfattende udgiftspost følge med nye ressourcer - subsidiært fjerne tilstrækkelige dele af Forsvarets nuværende opgavekompleks.

Summa summarum - man kan ikke rigtig tage stilling til forslagene førend de bliver noget mere konkrete - indtil da er det blot en politisk erklæring om at gøre 'noget'