Den danske elite har en underlig tilbøjelighed. Befolkningen bliver konstant i interview og portrætter mindet om, hvor meget og hvor længe de arbejder. Der er åbenbart ikke noget, der pirrer deres forfængelighed meget mere end bevidstheden om at blive beundret for den overlegne mentale og fysiske styrke, der skal til for at forvalte lederskabet.
60-70 timer opgiver rigets bedste mænd og kvinder typisk, når de skal an-skueliggøre deres enorme arbejdspres. Nogle få giver den yderligere gas; mens andre mere sofistikerede typer signalerer, at de kan nøjes med mindre. Men selv med 12 minutter ekstra om dagen til mere ydmyge bidragydere til samfundet sender det stadig et signal om næsten overmenneskelig styrke. Men der gemmer sig altid mere under overfladen ... vi tager et par stikprøver.
En af samfundets notoriske spidser er den nyligt udnævnte kammerherre, Fritz Schur, der - foruden at have drevet sin fars virksomhed til beundringsværdig storhed - blandt andet sidder i bestyrelsen for et par offentlige de facto-monopoler (DONG og Posten) og en mellemstatslig katastrofe (SAS). Han er desuden blandt de tungeste bidragydere til Venstres partikasse og personlig ven med dets tidligere formand Anders Fogh Rasmussen, der ligesom Prins Henrik er blandt de prominente gæster, når onkel Fritz holder hof i privaten.
Det tager alt sammen tid, og forleden kunne Fritz fortælle en benovet P1-journalist om sit liv som topchef. Fritz delagtiggjorde P1-lytterne i, hvilket særligt stof man skulle være gjort af for at overkomme det store pres og det store ansvar. Det blev til 55 fascinerende minutter om det perfekte menneske - næsten en time af en meget travl mands liv blev da også afsluttet af journalistens ærbødige: Tak for din tid!
Det interessante i tidsstatistisk forstand er imidlertid, at kammerherre Fritz desuden afslørede, at han i gennemsnit kun sov en fem-seks timer, og at han har privat hjælp hjemme på Christiansholm Slot. Det betyder, at den hårdt pressede erhvervsmand i virkeligheden har en seks-syv timers fritid om dagen, når han har såvel spist som gjort sit toilette.
Pludselig ser det ikke helt så hårdt ud. SFI har i 2001 lavet en meget grundig undersøgelse af danskernes tidsforbrug. Her kan man læse, at en mand i beskæftigelse i modsætning til kammerherre Fritz kun har lidt over fem timers fritid. Men et sådant gennemsnitsmenneske sover dog en til to timer længere end kammerherren.
Til P1 forklarede Fritz, at det store arbejdspres naturligvis ikke var foreneligt med et traditionelt familieliv, og at han undrede sig over de store ofre, kvinderne bag store mænd bragte.
Nok at se til
En sådan er DF'eren Martin Henriksen, der går til bekendelse i partibladet: »Jeg vil tro, det løber op i 60-70 timer, og min kone siger jeg arbejder for meget.«
Der er også en del at se til, når man betænker, at Henriksen allerede i 2005 kunne skrive på sin hjemmeside: »Islam har siden sin begyndelse været en terrorbevægelse«.
Det siger sig selv, at det kræver sin mand at holde styr på så omfattende en terrorganisation med op til 1,8 milliarder medlemmer, og det aftvinger respekt, at det kan klares på under 70 timer om ugen. Martin Henriksen kan imidlertid trøste sig med Folketingets omfangsrige sommerferie og ikke mindst sin kone.
'De blå piller' bag elitens potente arbejdsliv er altså ægtefæller, filippinere, tyende og for lidt søvn - det sidste er dog farligt: Se bare, hvordan det gik tidligere general McChrystal, der angiveligt nøjedes med tre-fire timers søvn. Måske er der håb for SAS, hvis kammerherren tager en time mere på øjet i ny og næ. Der er rigeligt tid til det ...
Det kommer an på hvordan man definerer "arbejde".
Hvis man tæller alle de timer/minutter med, hvor man i løbet af f eks aftenen og tidlig morgen samt lørdage og søndage tænker på sit arbejde og på hvordan man skal gøre forskellige ting fremover, så kan man hurtigt nå op på 60-70 timer eller meget mere ( - uden at blive forpustet eller stresset).
Hvis man går en runde på golfbanen ( jeg spiller ikke golf) og samtidig går og små-tænker på arbejdet, så kan man vel tælle golfturen med til arbejdstiden ( arbejdsgolf ?)
Faktisk er det meget let at "regne sig frem" til en arbejdstid på 60-70 timer eller mere - de aller fleste mennesker kan gøre det.
Hvis lysten driver værket er der uanede ressourcer at hente hos den akademiske jobber - det samme er ikke tilfældet hos den fysiske jobber...
Det er derfor efterlønnen stadig er relevant og der er stadig mange der jobber fysisk, og for hvem arbejdstiden tæller på kroppen...
Ja så er der jo også arbejde og der er arbejde. Når man sidder og småhygger sig på kontoret og tager så lange og hyppige pauser man har lyst til, spiser frokost i timevis med forretningsforbindelser etc. og i det hele taget selv bestemmer sin egen tid, så er det måske lidt lettere at nå op på de 70 timer idet arbejde og fritid flyder sammen. Måske en lidt anden sag hvis man står ude på en byggeplads eller skal passe 25 skrigende unger, så er man 100% på hele tiden.
Måske er Kim Bach en stor kender af blå piller, men for os andre står det hen i det uvisse hvad konklusionen på dette vrøvl egentlig er.
@Travis
Det er lige så tåbeligt at prale med, hvor meget man "arbejder", som med hvor meget man har betalt for noget!
Arbejde er og bliver en udgift. At prale med størrelsen af sine udgifter er og bliver et udtryk for økonomisk analfabetisme, som desværre er udbredt både i det private og offentlige!
Robert, Bill og Mads, I kommer alle med glimrende pointer.
Undersøgelser har vist, at man i løbet af en almindelig 37 timers arbejdsuge kun er effektiv lidt over halvdelen af tiden. Øger man dette timetal, bliver man mindre og mindre effektiv.
Så derfor er det noget vrøvl når de siger de arbejder 60-70 timer. Det er ikke nok at sidde på kontoret, hjernen skal også bruges mens man er der. Og det kan man bare ikke gøre koncentreret i så mange timer.
@Nic Pedersen
For mig personligt har arbejder enten været en kilde til indtægt, glæde eller begge dele.
Grundlæggende er jeg ligeglad hvor meget andre arbejder, blot de lader være med at blande sig i hvor meget jeg arbejder.
Problemet for lighedsmagerne (og tilsyneladende også Kim Bach) er at man er nødt til at arbejde meget og hårdt, hvis man vil nå noget her i livet.
Spørg en stjernekok, en toppolitiker, en topleder fra erhvervslivet eller for den sags skyld en topoperasanger.
Arbejde er nemlig også at tilegne sig kundskaber og viden.
Fælles for dem er at de arbejder mere end andre.
At det belønner sig kan jo netop aflæses af deres position i konkurrenceprægede sektorer.
Det kan man bare lade være med, men så er det naturligvis svært at gøre krav på de andres privilegier og penge.
Så hellere gøre grin med dem fra sit lavere stade.
@Rune Hjelm:
Det betyder jo ikke at det er ligemeget om man arbejder 37 eller 38 timer.
Jeg løber sq da også hurtigst på de første 100 meter.
Nej, måske ikke 37 og 38. Men når du op over et vist antal, så bliver yderligere timer ligegyldige. Ja, endda skadelige, fordi du ikke får hvilet ordentligt ud til dagen efter.
@Travis
Nej, du kører bare lønmodtagerlogik på direktionsgangen!
Man lever af produktet, ikke af arbejdet. Det handler om at maksimere det første og minimere det andet. Derfor gik man f.eks. fra gravestok til plov selvom det givet har kostet arbejdspladser i landbruget!
At belønne folk efter tids- og materialeforbrug kan synes nemt og praktisk, men det går altid galt eller medfører et kontrolhelvede!
@Nic Pedersen:
For du du kan nå det samme på 2 timer som du tidligere brugte 40 timer på, betyder det jo ikke at du nøjes med at arbejde 2 timer fremover.
Du laver blot 20 gange så meget.
Det er korrekt at det er resultatet som er interessant, men det viser sig i praksis at hvis du arbejder hårdt i lang tid, så når du længere end hvis du ikke arbejder så længe.
Der er ikke nogen indbygget modsætning mellem at arbejde længe og arbejde ineffektivt.
Travis Malmzon skrev:
"Der er ikke nogen indbygget modsætning mellem at arbejde længe og arbejde ineffektivt."
Har du nogen dokumentation på det? Ellers bør du nok tie stille.
@Travis Malmzon
Da jeg for 24 år siden under det store norske byggeboom arbejdede der som tømrer, havde jeg enkelte kolleger der arbejdede ca 70 timer på en uge, man - lør. Deres effektivitet var meget lille og os der arbejdede ca. 40 timer nåede faktisk det dobbelte på en uge. Det fandt vores norske arbejdsgiver meget interessant, så han tilbød os at blive norske statsborgere.
Så moralen er at personer der arbejder 70 timer på en uge er meget ineffektive.
Senere har jeg haft en leder stilling i det offentlige. Her skulle jeg så høre på ledere der ynkede sig over der lange arbejdsuge, alt imens deres afdeling sejlede der ud af som en synkende skude.
Disse ledere inspirerede jo netop deres medarbejdere til at at være ineffektive og holde time lange pauser og møder, netop som de ynkværdige ledere selv gør.
@Travis
" Fordi du kan nå det samme på 2 timer som du tidligere brugte 40 timer på, betyder det jo ikke at du nøjes med at arbejde 2 timer fremover."
Jo, det kan det nemlig godt gøre, hvis man ikke er for grådig (og ikke er slave eller arbejdsnarkoman)!
Men man skal da selvfølgelig stadig holde snitterne fra andres ejendom! ;-)
@Rune Hjelm: Hvorfor skulle der være det ???
Du har tidligere hævdet det modsatte uden dokumentation.
Jeg ser personligt først et problem efter 18 timer.
De folk jeg arbejder sammen med klarer normal samme belastning.
@Knud Larsen:
Hvis man ikke efter at have arbejdet hårdt har tilegnet sig flere evner end dem man havde da man startede har man spildt sin tid.
Med mindre arbejdet var meget nødvendigt, eller man var på spanden :-)
Rigtigt arbejde fungerer som træning. Du bliver bedre og kan producere mere.
Skabe bedre plove, for at citere et tidligere indlæg.
@Nic Pedersen;
Da jeg cyklede hjem fra jobbet, kom jeg til at tænke lidt på ploven.
Tror du ham/hende som opfandt/udviklede jernet til ploven kun arbejdede 40 timer om ugen.
Hvad med ham/hende som udviklede teknikken til at forarbejde jernet til plovskær.
Hvad med ham/hende som udviklede landbruget så det kunne bruge ploven ???
Min erfaring fra det gamle DTH var at vi arbejdede 60 timer+, og at det var derfor de skabte noget som ikke var set før.
Husk at vi står på deres skuldre.
Det forpligter.
@Travis
Jo, ham/hende, som opfandt ploven arbejdede netop sikkert med gravestokken i mange timer, hvilket han/hun ikke gad!
(det har sandsynligvis været en han - ligesom da opvaskemaskinen viste sig forholdvis kort tid efter, at den første mand blev kommanderet på opvasketjeneste af konen!)
Du kan ikke redde den, Travis!
Working smart always beats working hard!
Tid duer bare ikke som målestok for arbejde!
Nic Pedersen:
Nævn mig et eneste betydningsfuldt menneske som ikke har arbejdet hårdt, og jeg skal nævne dig 10 som har.
Hint: Nobelpristagere (Fredspris).
Nævn mig en gruppe af personer som har gjort noget for menneskeheden som ikke har arbejdet hårdt og længe, og jeg skal nævne dig 4.
Men et eller andet sted tror jeg vi er enige.
Jeg arbejder i det private erhvervsliv, men har også uddannet unge mennesker, og arbejde måles ikke i timer men i kalorier !!!.
Det ene udelukker ikke de andet.
@ Travis
Jeg tror heller ikke, vi er helt uenige på alle punkter, men beskæftigelse er nu bare ikke lig arbejde!
Tænker du på Obama?
Han fik da Nobels Fredspris uden at have lavet en skid mht. at skabe fred nogen steder! (tror faktisk, at han selv syntes, det var pinligt!)
Og arbejde måles hverken i timer eller kalorier. Det forstår selv dyrene på savannen. Derfor går løverne og geparderne altid efter den svageste gnu. Det kræver nemlig mindst arbejde! ;-)
http://archives.igda.org/articles/erobinson_crunch.php
"It comes down to productivity. Workers can maintain productivity more or less indefinitely at 40 hours per five-day workweek. When working longer hours, productivity begins to decline. Somewhere between four days and two months, the gains from additional hours of work are negated by the decline in hourly productivity. In extreme cases (within a day or two, as soon as workers stop getting at least 7-8 hours of sleep per night), the degradation can be abrupt. "
"In contrast to complex mental performance, simple psychomotor performance, physical strength and endurance are unaffected by sleep deprivation.
The ability to do complex mental tasks degrades faster than physical performance does. Among knowledge workers, the productivity loss due to excessive hours may begin sooner and be greater than it is among soldiers, because our work is more affected by mental fatigue. "
http://findarticles.com/p/articles/mi_pnih/is_200303/ai_90467367/
"In a study on the effects of sleep deprivation, investigators at the University of Pennsylvania found that subjects who slept four to six hours a night for fourteen consecutive nights showed significant deficits in cognitive performance equivalent to going without sleep for up to three days in a row. Yet these subjects reported feeling only slightly sleepy and were unaware of how impaired they were."
Ellers tak for anekdoterne, Travis.
@Travis
Som Rune så udemærket dokumenterer falder effektiviteten når du arbejder ud over de 40 timer.
Og jeg synes at det er trist for dig at du har brug for at arbejde 60+ i ugen. Der er da andet der er interessant her i livet end at arbejde, spise og sove.
For mig at se er Kim Bachs pointe, at eliten ikke reelt arbejder længere, selvom deres arbedstid opgives til 1½-2 gange den normale. Dette fordi de aflastes i livets andre gøremål af ægtefæller og/eller betalt hjælp. Det forekommer mig ikke at artiklens mål er at problematisere denne sammenhæng. Den udtrykker blot forundring over, at topledere ofte fremhæver deres lange arbejdstid.
At den længere arbejdstid så, ifølge citaterne fra Rune Hjelm, tilsyneladende medfører lavere produktivitet, er da interessant, men vedrører egentlig ikke artiklens substans.
Og arbejde måles ikke længere i kalorier, men i joule.
Arbeit Macht Frei! Heil!