Læserbrev

Et stormfuldt demokrati i Bosnien-Hercegovina?

Taget den demokratiske og europæiske udvikling i betragtning kan man undre sig over, at Danmark vælger at lukke ambassaden i Bosnien-Hercegovina og dermed også hindrer en dansk repræsentation i landet, mener Sabrija Tirak.

Taget den demokratiske og europæiske udvikling i betragtning kan man undre sig over, at Danmark vælger at lukke ambassaden i Bosnien-Hercegovina og dermed også hindrer en dansk repræsentation i landet, mener Sabrija Tirak.

Torben Christensen

31. juli 2010

I den almene borgers hukommelse er Bosnien-Hercegovina bedst kendt for dens blodige krigsførelse, der har sat den internationale krigsforbryderdomstol i Haag på overarbejde. Splittelsen af Jugoslavien medførte en mangeårig krig i Bosnien-Hercegovina, men hvad er der sket siden?

Bosnien-Hercegovina er et land, der nu står over for en opblomstringsproces, udenrigs- såvel som indenrigspolitisk.

En af de største krigsforbrydere er blevet udleveret til Haag, nemlig Radovan Karadzic. På juridisk plan er dette et stort skridt i retfærdighedens navn, der vil bringe ro på den politiske scene, efterhånden som retssagen skrider frem og forhåbentlig også være med til at heale befolkningens krigsmén. Retfærdighed er et essentielt led i den demokratiske proces, som landets borgere står over for.

Demokrati er et bredt begreb, for hvad indebærer et folkestyre egentlig? I Danmark, ja såvel som i hele den vestlige verden, er demokrati et styre ved folket. Borgerne er blevet givet en stor indflydelse på landets udvikling som tydeligt ses, når vi præger den politiske scene ved at udnytte vores stemmeret.

En europæisk fremtid

I Bosnien-Hercegovina er et styre ved folket et forholdsvis nyt begreb. Historisk set har landet altid været præget af et styre for folket: et styre, der ansås at have en indsigt i, hvad der var bedst for folket. Denne forskel i demokratiformerne er på vej mod det afsluttende kapitel, der muligvis allerede vil kunne ses ved valget den 3. oktober 2010. Mange organisationer, både i landet og uden for landets grænser, har kørt kampagner, der skulle motivere bosniske statsborgere til at udnytte deres demokratiske stemmeret.

Den dystre sky af fortidens rædsler, der længe har hvilet over Bosnien-Hercegovina, bevæger sig mod en opklaring, hvor EU's solstråler kan mærkes i det fjerne. Landet har ansøgt om medlemskab af den Europæiske Union. Det er et langtidssigtet mål, men hvis landet fortsat tager de små, men sikre skridt, mod den vestlige demokratiform, er det ikke et umuligt mål.

Taget den demokratiske og europæiske udvikling i betragtning kan man undre sig over, at Danmark vælger at lukke den danske ambassade og dermed også hindrer en dansk repræsentation i landet. En repræsentation, der ellers bør stimulere denne udvikling og udvise en positiv opbakning til andets europæiske ambitioner.

Vi efterlades med en vag begrundelse for lukningen og samtidig udvises et forkert diplomatisksignal til Bosnien-Hercegovina, der nu har efterladt folket i et vakuum af forundring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Ret beset findes der ikke ét bosnisk folk, men hele tre, hvoraf ingen udgør over 50% af befolkningen.

Et serbisk folk, der ønsker genforening med Serbien.

Et kroatisk folk, der ønsker genforening med Kroatien.

Og et »bosniakisk« folk, der ønsker - ja hvad?

Alle tre folkeslag taler i øvrigt samme sprog: serbokroatisk [der også tales i Slovenien, det slaviske Nordmakedonien og Bulgarien] men er delt religiøst. De første er østromersk-ortodokse, de næste romersk-katolske og de sidste sunni-islamiske. Og de opfatter sig altså som tre forskellige folkeslag, baseret på netop religion.

Aleksandar Bovan

@ Per Erik Rønne

Det er ikke korrekt, at serbokroatisk tales i Slovenien, Makedonien (slaver) og Bulgarien. Alle de tre lande har deres egne sprog, som adskiller sig fra serbokroatisk lidt ligesom svensk adskiller sig fra dansk.

Serbokroatisk tales derimod i Kroatien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien (inkl. af serbere i Kosovo). Forskellene er minimale og minder mest om forskellige dialekter af samme sprog som det er tilfældet med engelsk, amerikansk og australsk. Der er dog ingen i det tidligere Jugoslavien, der seriøst omtaler sproget som serbokroatisk men derimod som kroatisk, bosnisk, serbisk og montenegrinsk.

Per Erik Rønne

Mig bekendt er der kun dialektale forskelle mellem hvad der tales i Slovenien og Bulgarien; hele det sydslaviske område udgør lige som det tyske et sprogligt kontinuum.

Men når man søger en national identitet er det naturligt at man vil opfatte sin dialekt som et /sprog/. Det er da også på den måde marskal Tito fabrikerede et slavisk-makedonsk sprog på [han valgte den dialekt i Nordvestmakedonien som var fjernest fra såvel serbisk som bulgarsk som udgangspunkt]. Formålet var naturligvis at erobre den græske del af den gamle tyrkiske provins Makedonien, med Thessaloniki som hovedstad - det lykkedes så ikke. Kommunisterne tabte Den græske Borgerkrig.

Niels Mosbak

Skal man sammenligne det "syd-slaviske" sprogområde, inkluderer det noget så nordligt som Slovakiet og Tjekkiet.

Jeg har rejst gennem det gamle Østrig-Ungarske rige, og opholdt mig i landene fra Dunav og Sava og nordpå, til Prag, og klaret mig med mit dårlige "serbo-kroatiske".

Serbo-kroatisk, der er dag er afløst af Serbisk og Kroatisk, lignede hinanden indtil borgerkrigen, hvor Kroaterne i meget vidt omfang skiftede en del ord ud, inden for det administrative område i Jugoslavien, der blev kaldt Kroatien.
Kroatien har ikke eksisteret som nation siden ca. år 1000, hvor den daværende konge overgav magten til Ungarn.

Det endte med at blive helt Orwellsk som ordene blev skiftet, således at lærere der underviste
blev mødt af små måbende barneansigter, når rektor der tidligere blev omtalt som "Direktor" nu blev til "Ravnatelje" (min transskription) der betyder "den der gør alting fladt"!
Denne emancipation af det kroatiske folk skete naturligvis for at kunne skelne "de rigtige - fra de forkerte" .....

Slovensk er helt anderledes, og man skal faktisk som slovener have lært serbo-kroatisk, for at kunne forstå det.

Bulgarsk som min rengøringsdame taler, er også sydslavisk, men med væsentlige afvigelser fra serbo-kroatisk.

Og Per Erik Rønne - glem ikke at Makedonien er Græsk!
Det var aldrig Tyrkisk, men besat!
Og Aleksander den Store kommer der fra og han var græsk.
Og det hedder vist ind til videre stadig FYROM... ;-)

Den græske borgerkrig handlede ikke om at Tito skulle erobre Thessaloniki, men om styreformen efter et halvt århundrede med diktatur og deraf følgende katastrofale militær-eventyr i Asia- Minor.
Metaxa er både en brandy, og en græsk diktator!;-)

Per Erik Rønne

@Niels Mosbak,

Jeg ved skam godt at oldtidens Makedonien talte en græsk dialekt, at at man ved kongehoffet i Pella talte den 'fine' atheniensiske sprognorm.

Om Makedonien var besat eller en del af Tyrkiet er vel et definitionsspørgsmål - og var det besat må man vel også kalde Anatolien og området omkring Nea Roma, »eis ten polin« for besat Romaioi territorium. Så er Konstantinopel stadig Romerrigets hovedstad, under tyrkisk besættelse ...

Slovensk i forhold til serbokroatisk. Skal man som dansker have lært svensk for at forstå det? Jeg har 'altid' forstået svensk, skånsk og norsk bokmål uden problemer. Til gengæld er jeg helt blank når det kommer til jysktalende jyder. Men jeg er jo også vokset op i København.