Læsetid: 4 min.

Det er sund fornuft at Danmark står uden for euroen

Nogle påstår, at den græske krise ville have været meget værre uden euroen. Det er ikke rigtigt. Havde Grækenland stået uden for euroen, ville problemerne ikke være kommet så vidt, som de er i dag
7. juli 2010

Ifølge mange er det manglende danske medlemskab af euroen et problem, fordi det medfører for meget disciplin i form af, at Danmark må føre en strammere finanspolitik, end hvis Danmark var med i euroen.

Men det holder ikke. Det er faktisk sund fornuft, at Danmark ikke har tilsluttet sig euroen.

Hvorfor?

Euroen har fra starten været en fejlkonstruktion, og i den senere tid har den været ude i så alvorlige problemer, at den ikke kan overleve i sin nuværende form. Det er sund fornuft ikke at gå om bord i en båd, som fra starten er fejlkonstrueret, og som nu oven i købet tager vand ind i sådan en grad, at den er på vej til at gå til bunds.

Udviklingen har vist, hvad skeptikere allerede sagde ved Maastricht-afstemningen i 1992 og ved folkeafstemningen i 2000. Euroen i dens nuværende form er en fejlkonstruktion, fordi en fælles mønt kun kan overleve, hvis medlemslandenes økonomier bevæger sig i takt. Landenes økonomiske politik skal være ensartet, dvs. at en valutaunion også kræver en økonomisk union, som vi ikke har i dag. Det er vigtigt, at omkostningsudviklingen er ens i alle medlemslandene. Hvis lønudviklingen og produktivitetsudviklingen er forskellig, vil der komme økonomiske spændinger. I de lande, som taber konkurrenceevne, vil der opstå stor arbejdsløshed og store statsfinansielle underskud.

Rammer fra Bruxelles

Vi fik en valutaunion mellem 16 lande med fælles mønt uden fælles finanspolitik og uden en fælles udvikling i erhvervslivets omkostninger. Det betyder, at euro-samarbejdet i dag foregår i et euroområde, der består af to dele. Vi har de sydeuropæiske lande med betalingsbalanceunderskud, store statsfinansielle problemer og høj arbejdsløshed. Vi har de nordeuropæiske lande, som klarer sig langt bedre. Formålet med valutajusteringer er netop effektivt at rette op på sådanne uligevægts-situationer mellem lande, men det er ikke muligt med den fælles mønt.

De ledende kredse i EU erkender, at euroen er en fejlkonstruktion. Derfor er der nu fremkommet en række forslag om, at man fra Bruxelles skal fremsætte rammer for de enkelte landes finanspolitik. Hvis de ikke bliver overholdt, bliver landet ramt af sanktioner fra EU.

Man har erkendt, at en valutaunion ikke kan stå alene. Den må kombineres med regler for det enkelte lands finanspolitik, sanktioner i fald reglerne ikke overholdes samt etablering af et fælles kriseberedskab i form af en fælles lånefond og fælles garantistillelse i fald det enkelte land ikke kan indfri sin gæld. Vi bevæger os med andre ord hen imod mere overnational styring i form af en økonomisk union.

Selv om den økonomiske union kommer til at virke - hvilket langt fra er givet - er der stadig tilbage at harmonisere omkostningsudviklingen i de enkelte lande. Det kan en fælles finanspolitik ikke sikre, og dermed er der stadig risiko for, at beskæftigelsesudviklingen bliver så forskelligartet i de enkelte lande, at befolkningerne ikke finder det acceptabelt.

Helt uattraktivt

I dag er der intet attraktivt ved at Danmark melder sig ind i euroen. Valutaunionen er en fejlkonstruktion. Man forsøger at rette op på det ved at supplere med mere økonomisk union, uden vi ved præcis, hvad det bliver, og uden at vide, hvordan det vil virke.

At plædere for dansk medlemskab af euroen er bizart. Ikke alene har euroen store problemer, men samtidigt vil en dansk deltagelse i dag betyde fravalg af et system, som har virket upåklageligt siden det danske nej til euroen i 2000.

I forbindelse med euroafstemningen i 2000, blev der fremmanet skrækscenarier med hensyn til dansk økonomi, hvis det blev et nej. Alle disse luftige påstande havde ikke noget på sig. Den danske fastkurspolitik over for euroen har indtil i dag virket på glimrende vis. Den danske økonomiske udvikling har været bedre end euro-landenes økonomiske udvikling.

Usikkerhed alle steder

I ny og næ bliver det fremført, at der kan opstå uro om den danske valuta. Det skaber usikkerhed, men denne usikkerhed kan ikke elimineres ved at deltage i en fælles mønt. Al økonomisk aktivitet, som vedrører fremtiden, er underkastet usikkerhed. Eliminerer man politisk usikkerhed et sted i systemet, eksempelvis ved en fælles mønt, flytter usikkerheden over til andre områder. Overalt, hvor der er markeder, vil der være usikkerhed.

Det er meget vigtigt, at politikerne fører en fornuftig økonomisk politik. Hvis de ikke gør det, reagerer valutamarkedet negativt. Hvis Danmark fører en fornuftig økonomisk politik vil valutamarkedet være i ro. Derfor er det godt for et lands befolkning og et lands politikere at have et barometer, hvorpå man kan aflæse tiltroen til den økonomiske politik. Med den fastkurspolitik, som Danmark fører i dag i forhold til euroen, har vi et sådant barometer. Kronen kan variere i et givet interval i forhold til euroen, og her kan man aflæse kronens styrke eller svaghed. Erstattes kronen med euroen, har vi ikke længere et barometer, og politikerne kan meget længere føre en uansvarlig politik, inden der gribes ind.

Nogle påstår, at den græske krise ville have været meget værre uden euroen. Dette er ikke rigtigt. Havde Grækenland ikke været med i euroen, ville problemerne ikke være kommet så vidt, som de er i dag. Havde Grækenland ikke haft euroen men drachme i stedet, ville Grækenland på et langt tidligere tidspunkt have haft vanskeligt ved at finansiere sit budgetunderskud. Med andre ord: den græske krise var ikke blevet så voldsom. Samtidig ville den græske krise ikke have skabt uro om andre eurolandes økonomier.

Konklusionen er den, at der ikke i dag er økonomiske argumenter, der taler for dansk tilslutning til euroen. Plæderen for dansk euromedlemskab er ideologi og er udtryk for en eurofundamentalistisk holdning .

Søren Kjeldsen-Kragh er økonomiprofessor på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Houbo Pedersen

Det er sgu ikke smart at være i familie med en ødeland,uden at påtale det, ej heller at binde sin ølonomi tld den, som vi gør, selvom vi har de elskede kroner.