Information bragte i sidste uge en artikel om offentlige nedskæringer, i hvilken Koldings borgmester, Jørn Pedersen fra Venstre, udtaler, at han ikke mener, at det er usundt for en kommune at skulle gennemføre sparerunder og fyre ansatte. Ifølge ham er det en sund øvelse for administrationen at være tvunget til fra tid til anden at evaluere, om opgaverne bliver løst på den mest effektive måde. Sidst han var med til at evaluere, endte man i Kolding med blandt andet at skære antallet af direktører i kommunen ned fra ni til fem, og flere forvaltninger skal gennem en såkaldt 'nulstilling', hvor hele strukturen bliver genevalueret. Dette er allerede blevet gjort på miljøområdet, til stor tilfredshed hos Jørn Pedersen.
Udtalelsen bliver bakket op af Venstres kommunalordfører, Sophie Løhde, der mener, at det er en sund tilgang til ressourcer at måtte gennemgå sparerunder. Til gengæld mener kommunaldirektør i Gribskov kommune, Mogens Hegnsvad, at de planlagte besparelser i hans kommune vil føre til en markant forringelse af servicen i kommunen, og han kan ikke forestille sig, at der ikke vil komme mærkbare konsekvenser på eksempelvis ældreområdet.
Et faresignal?
En mere vidtgående idé kommer fra Ib Ling, som mener, at alle, der arbejder i en større enhed, privat eller offentlig, bør fyres med faste intervaller. En arbejdsgruppe bør så udtænke et scenario, hvor samtlige medarbejdere bliver fyret, hvorefter de kan gå i gang med at genansætte dem, der reelt skal bruge til at løse opgaver. »Tilbage vil være dem, som man gennem årerne har fået ansat til funktioner, der ikke udføres, og deres fyring bliver så iværksat«, skriver han, hvortil Karsten Johansen spørger: »Hvem skal fyre dem, som arbejder i fyringsgruppen?«
Peter B. Jensen mener, at det er et faresignal, hvis der bredes en idé om, at færre mennesker kan løfte de samme eller større opgaver med færre midler. »Nu er de kommunale opgaver jo oftest omhandlende mennesker og ikke produktionen af legoklodser«, skriver han og nævner landbruget som et eksempel på et perspektiv for, hvordan vi fremover vil varetage vore medmennesker økonomisk rentabelt: »Gad vide hvornår vi får den første sag om slagmærker på de ældre, for hurtigt at drive dem igennem en geriatrisk autovask?« spørger han.
Robert Kroll fortæller, at man ikke i de private virksomheder, han kender til, er glade for fyringsrunder. »De giver mistanke om, at direktionen har sovet i timen, og pludselig vågner op ved at virksomheden er ved at kuldsejle«, fortsætter han og tilføjer: »Det er derfor fyringsrunder i det private meget nøje forklares og begrundes med dokumentation af markedsmæssig og finansiel karakter. Jeg har aldrig hørt en seriøs erhvervsmand sige, at fyringsrunder er en sund øvelse«.
Information bringer hver fredag et uddrag af ugens mest interessante kommentarer fra debatten på information.dk
Tja fyringsrunder er måske en sund øvelse når man ikke selv er i fare for at blive fyret! Men for dem det går ud over er der næppe noget sundt i det.
Ib Lings idé er jo ikke uhørt, der er i adskillige store virksomheder den politik at man skal genansøge til sit eget arbejde med jæbne mellemrum, idéen blev også brugt i en provins i kina for at rense ud i et særligt korrupt embedsmandskorps.
Hvis man vil være sikker på at have de ringest kvalificerede medarbejdere der kan opdrives, så skal man da bare følge Ib Lings og Jørn Pedersen ideverden.
venstreborgmestrene kritiseres jo netop for at snyde på vægten med deres spareplaner - på områder som undervisning, handicaphjælp, ældrehjælp, buskørsel o.s.v.
De forskellige grønthøsternedskæringer m.m. - som er introduceret uden offentlig debat - fører til at mange ydelser bliver mangelfulde.
Centralisering er ikke lig med effektivisering - hvis man prøver at sammenlægge ydelser der ikke er af samme art.
Der er ingen centraliseringsfordel ved at sammenlægge et slagteri og en fiskefabrik - eller ADHD- og autistklasser, eller hvis opgaven kræver at ydelserne leveres på forskellige lokaliteter.
Desuden overser centralisterne at befolkningen i materielle produktionserhverv skal bo spredt, fordi der kræves et vist antal kvadratmeter eller hektar
til hver, hvad enten det gælder håndværk, gartneri eller maskinreparation.
De sidste måneder har vi hørt bortforklaring efter bortforklaring om "verdens bedste skole" - hvor de vil putte ordblinde, ADHD-ere, autister og almindelige ballademagere i samme klasse - og hvis det ikke virker er det "udlændingenes" skyld - altsammen i strid med deres lovmæssige forpligtelser.
"Kontraktpolitiken" bliver godt spædet op med "kreativ bogføring".
På landet fortsætter mange ældre med at arbejde langt op i årene - men netop i den situation er de afhængige af et hospital og en ældreforsorg der er til at nå - og man kan altså ikke selv starte bilen hvis man er ramt af et hjerteanfald.
Når folk med direkte karriere gennem Venstres Ungdom havner i managementpositioner er de tilbøjelige til at bortrationalisere ydelser der er nødvendige for at landet udenom kan fungere.
Du mener de offentligt ansatte vil tiltrækkes af en sådan performancekultur ;-)
Jeg må indrømme jeg er overrasket over modstanden. Det ligger åbenbart så indgroet i den danske systemtænkning at man ikke må røre ved nogens opnåede goder at det kan afføde et ramaskrig at foreslå en periodisk gennemgang af medarbejdernes kompetencer og antal i forhold til de opgaver der skal løses.