Kronik

Om urimelige au pair-vilkår

Der er tilsyneladende et udækket behov for lønnet husligt arbejde i danske hjem. Det er bare ikke helt fair, at au pair-kvinder mangler retssikkerhed og ikke får normalløn for deres arbejde, blot fordi arbejdet forgår under au pair-overskriften
Den typiske au pair kommer ikke længere fra et EU-land, men fra den Tredje Verden. Hendes opholdsgrundlag i Danmark er på basis af et au pair-ophold, så hvis au pair-kontrakten bliver opsagt, kan hun ikke blive i landet. Arbejds-forholdet ikke et lige partnerskab, men et ulige forhold uden den nødvendige retssikkerhed og tillid til myndighederne

Den typiske au pair kommer ikke længere fra et EU-land, men fra den Tredje Verden. Hendes opholdsgrundlag i Danmark er på basis af et au pair-ophold, så hvis au pair-kontrakten bliver opsagt, kan hun ikke blive i landet. Arbejds-forholdet ikke et lige partnerskab, men et ulige forhold uden den nødvendige retssikkerhed og tillid til myndighederne

26. juli 2010

Er au pair-ordningen et spørgsmål om kulturel udveksling eller er der tale om et almindeligt lønarbejde blot udført i private hjem? Kan au pair-ordningen ses som en udviklingshjælp til oprindelseslandene, eller er der tale om dansk udnyttelse af fattigdommen i den Tredje Verden til at skaffe velhavere billig hushjælp?

Når talen falder på au pair, bliver det ofte en diskussion for eller imod au pair-ordningen. En diskussion hvor nuancerne fortaber sig i en politisk stillingstagen til en ordning med historiske rødder, der ikke længere er tidssvarende med en globaliseret verden.

Ud fra hver vores indfaldsvinkler vil vi forsøge at indkredse de problemer, vi oplever. Problemer, der rejser en række dilemmaer, men også peger på en række løsningsforslag, som vi håber vil skabe en gunstig dialog - både med dem, der bruger ordningen, og de politikere, der er ansvarlige for den.

Oprindeligt var au pair et begreb, der udviklede sig i Vesteuropa i årene efter Anden Verdenskrig, hvor unge piger kunne kombinere indføring i de huslige pligter med indsigt i et andet lands sprog og kultur. Au pair-begrebet fik med en 'overenskomst' mellem et begrænset antal europæiske lande lidt mere ordnede forhold i 1969. Hele au pair-begrebet er altså i sin oprindelse målrettet en ligeværdig - au pair - udveksling mellem vesteuropæiske lande.

Der er gået mange år siden 1969, og verden har forandret sig markant. En au pair er i dag ikke bundet til Vesteuropa, men er tværtimod en del af det globale jobmarked.

De oprindelige rammer for ordningen er derfor ikke længere tidssvarende. De filippinske kvinder er reelt migrantarbejdere, og med afsæt i deres kultur vil der være en tendens til, at man »gør, hvad der bliver sagt«. De danske familier, som faktisk behandler deres au pair efter reglerne, står over for kvinder, som er kommet til Danmark med gæld, betalt til mellemmænd, og som kan være tvunget til at bryde reglerne, fordi deres formål med au pair opholdet i sagens natur er at tjene så mange penge som muligt.

Den globale au pair

Der er store forskelle på vilkårene som au pair alt efter, om au pairens oprindelsesland er et EU-land eller den Tredje Verden. I EU kan arbejdskraften frit flytte, vælge au pair til og fra, de har sociale rettigheder, og den enkelte au pairs personlige økonomi er ikke fuldstændig afhængig af au pair-indtægten. Formålet med at rejse ud som au pair for en europæisk pige er at få en kulturel og sproglig oplevelse, og hun har reelle muligheder for også at fastholde de begrænsninger i opgaver og arbejdstid, som au pair-reglerne fastsætter.

Men den typiske au pair kommer ikke længere fra et EU-land. Hun er i stedet 'den globale' au pair. Hendes opholdsgrundlag i Danmark er på basis af et au pair-ophold, og det vil sige, at hvis au pair-kontrakten bliver opsagt, kan hun ikke blive i landet. Det betyder, at hendes ophold og indtægtsgrundlag er truet, hvilket igen vil sige, at familiens livsgrundlag i hjemlandet bortfalder.

Opholdet har med andre ord en livsvigtig betydning for au pairen. For i modsætning til 'au pair classic' er den globale au pair-kvindes personlige økonomi helt afhængig af au pair-indtægten. Pengene går til hendes families økonomi, husleje, børns skolegang og så videre.

Det reelle formål for langt de fleste au pair-kvinder er derfor i dag at tjene penge, og det reelle formål med at skaffe en au pair er at udfylde et behov for arbejdskraft i det danske hjem. Dette er forventningen fra både au pairen og værtsfamilien. Derfor er det også oplagt, at au pairens ønsker om at tjene penge fører til, at der ofte arbejdes mere end tilladt hos værtsfamilien og hos familier, der blot ønsker at få billig hushjælp. I et vist omfang oplever vi at au pairerne betragtes som andenrangsborgere, idet pigerne udfører arbejde, men bliver spist af med så få 'lommepenge', at det signalerer, at de ikke er det samme værd som andre, der udfører et arbejde.

Den globale au pairs manglende retssikkerhed i Danmark finder vi særlig problematisk. Ved misbrug af au pair-ordningen ligger det implicit, at retten til ophold i Danmark fortabes, og at au pairen risikerer udvisning længe inden en sag om ubetalt merarbejde, fysiske overgreb, manglende feriepenge, arbejdsskader eller lignende kan komme for en dansk retsinstans. Og vi har været ude for værtsfamilier, der spekulerer i netop dette forhold. For den globale au pair er arbejdsforholdet ikke et lige partnerskab, men et ulige forhold uden den retssikkerhed og tillid til myndighederne, som er en del af vores andres og værtsfamiliens normale danske hverdag.

Utidssvarende ordning

Der kan stilles spørgsmålstegn ved au pair-ordningen generelt. Det er måske ikke en tidssvarende ordning, når vi i dag reelt står med et globalt arbejdsmarked. Vi har derfor både brug for løsninger, der forbedrer den eksisterende au pair-ordning, så kvindernes retssikkerhed styrkes og misbruget minimeres, og for løsninger, der tager højde for danske familiers behov for hushjælp.

Et af de typiske svar, der bliver givet fra politisk side, når kritikken rammer au pair-ordningen, er mere kontrol. Det virker bare ikke, og der er ikke grund til at tro, at nye kontrolforanstaltninger vil ændre det forhold. Det misbrug, vi oplever, består i merarbejde (ud over 30 timer), opgaver uden for lettere husarbejde og børnepasning, manglende feriebetaling, fradrag i lommepengelønnen med henvisning til sygdom eller lignende, i grelle tilfælde utålelige arbejdsvilkår og fysiske/seksuelle overgreb. Løsningerne bør svare til problemerne og vores fokus er au pairernes vilkår.

Vores forslag til forbedring af de eksisterende regler er som følger:

•Styrket information til alle nyankomne au pairs om regler og rettigheder. Informationen bør formidles gennem de netværk, au pairs allerede har f.eks. i kirkerne og gennem filippinske foreninger.

•Informationen bør ligeledes gives, før de kommer til Danmark, samtidig med at visum udstedes.

•Etablering af et shelter for au pairs (24 timers), der er nødt til at forlade værtsfamilien akut pga. overgreb, seksuel chikane, tilbageholdelse af lommepengelønnen m.v.,

•Hjælp til at finde ny værtsfamilie i de tilfælde, hvor en værtsfamilie ikke viser vilje til at acceptere au pair-reglerne eller respektere au pairen

•Klare regler for sikring af beviser vedr. misbrug og overgreb, inden au pairen tvinges til udrejse af Danmark

•Fastlægge erstatningsgrundlag - f.eks. hvis ud over 30 timer så områdets mindsteløn for merarbejde ifølge FOA's overenskomst, 116 kr./t.

•Styrket indsats for at au pairen lærer dansk sprog og kultur; krav om sprogkurser og rammer for introduktionen til dansk kultur.

•Billig og sikker overførsel af penge til hjemlandet.

•Krav om 'lønkonto' eller anden sikring af dokumentation for udbetalingen af lommepengelønnen.

Urimelige vilkår

Husarbejde og børnepasning er ikke andenrangsarbejde. Det er en hel almindelig beskæftigelse, som mange mennesker har som deres daglige, hæderlige arbejde. Og der er tilsyneladende et udækket behov for lønnet husligt arbejde i danske hjem. Og hvis det foregår under fair vilkår, er der ingen af os, der ønsker det afviklet - tværtimod.

Det er bare ikke helt fair, at man som au pair ikke får normalløn for sit arbejde, blot fordi arbejdet forgår under au pair-overskriften, i sprog- og kulturudvekslingens indpakning. Derfor må en mere holdbar løsning indebære

•En aftale med den filippinske stat om opholds- og arbejdsvilkår for husarbejdere

•Ophold- og arbejdstilladelse - evt. tidsbegrænset - når der forligger aftale med en arbejdsgiver (en greencardordning a la den eksisterende for sundhedsområdet)

•Frit valg af bopæl

•Normale arbejdsvilkår, løn, mv., herunder mulighed for flere arbejdsadresser

Dermed vil rettigheder være sikret, gråzone mellem arbejde og fritid forsvinde, og danske familier have en mulighed for ordentlig hushjælp på fair vilkår.

Wesley Waldes er advokat, Hans Henrik Lund er daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste og Jakob Oluf Bang forbundssekretær i FOA, Fag og Arbejde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overlad det til kapitalisterne at pervertere en ellers velmenende ordning.

Siden ordningen nu er lavet om til et reelt arbejdsgiver/-tager forhold, så drop ordningen fuldstændigt, så arbejdet udføres under de almindelige overenskomstmæssige forhold.

Martin Kristensen

Med andre ord...dræb en ordning mange familier er glade for - for så kan hverdagen nemmere hænge sammen - og som er af afgørende betydning for mange fatiige i verden...fordi?

Der er vel ingen der tror på at der i stedet vil blive ansat folk til den latterlig høje danske takst? I stedet vil den danske velfærd forringes for ganske mange familier.

Nej , løsningen er, som artiklen også er inde på, yderligere information omkring rettighederne til de Au Pair der kommer og bedre muligheder for at de kan håndhæve dem.

Om nødvendigt kunne man afvikle au-pair ordningen samtidig med, at man opretter en form for midlertidig arbejdstilladelse. Eller måske direkte import, som da vi importerede sygeplejersker fra fjernøsten.

Men det skal stadig være under overenskomst. Hvis familierne idag intet har at tilbyde au pairs, så skal de heller ikke have de fordele, som de tidligere fik.

Man skal i hvert fald ikke kalde det au pair, hvis det reelt ikke er au pair mere. Der lå oprindeligt meget mere værdi i det, end bare billig arbejdskraft - både for au pair'en og familien.

Hvilken ynkelig pervertering af systemet. Bare endnu et symptom på vores samfunds tilstand.