Kommentar

Væk med bøvlet

'Væk med bøvlet' er overskriften på en kampagne til afbureaukratisering, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg har igangsat. Og der er ifølge borgmesteren i Albertslund Kommune brug for afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet
19. juli 2010

'Væk med bøvlet'-kampagnen er en tilgang til arbejdet, vi godt kan lide i Albertslund. Inger Støjberg har nu været beskæftigelsesminister i lidt over et år og må have gjort sig erfaringer, som nu skal bruges til at gøre det lettere i beskæftigelsesindsatsen - forhåbentlig til gavn for borgerne og de medarbejdere, som forsøger at få folk i arbejde. Selv om jeg kun har været borgmester i Albertslund siden 1. januar i år, er det ikke svært at komme med bud på ting, der kunne være anderledes.

For to et halvt år siden gennemførte den tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en afbureaukratiseringskampagne. Jobcentrene og andre gode kræfter blev sat i sving med at komme med forslag, hvilket resulterede i en meget stor rapport med forslag. En del af disse blev vedtaget - andre gjorde ikke. Et af resultaterne var at reducere antallet af målgrupper, som jobcentrene skulle tage sig af med særlige tilbud og regler. Blandt andet blev antallet af forskellige grupper af unge reduceret. Det kan derfor undre mig, at Folketinget samtidig med beskæftigelsesministerens forslag om en ny afbureaukratiseringskampagne opretter to nye ungemålgrupper, som skal have særlige indsatser i jobcentret. Det er ikke afbureaukratisering - nærmere tværtimod. Det står derfor tilbage for beskæftigelsesministeren at bevise, at hun også rent faktisk ønsker at gøre det nemmere at få folk i arbejde.

Fire gode områder

Hvis det skal batte noget på området, skal der tages grundlæggende fat. Vi har ikke brug for en kampagne til at ændre en pjece eller en blanket. Derfor vil jeg her pege på fire forskellige områder, hvor der kunne være god grund til at lave ændringer:

•Lav en enkel økonomi-styring med gode incitamenter.

I jobcentrene bruges der meget tid på at finde ud af og opgøre, hvilke udgifter, der er refusionsberettiget. F.eks. er de forskellige samtaler ikke refusionsberettiget, mens eksempelvis tilbud om afklaringsforløb er. Det betyder, at når det nu giver mening i forhold til de ledige at holde samtalerne samtidig med, at man gennemfører forløbet, så udløses en større opgørelses-, regne- og bogføringsopgave i jobcentrene, jf. den 41 sider lange vejledning om kommunernes opgørelse af administrations- og driftsudgifter ved aktivering.

Helt galt bliver det, når vi skal lægge opgaver til anden aktør. Så skal vi f.eks. bogføre administrationsudgifter særskilt, alene for at kunne leve op til statens krav om særlig opgørelse af servicerammen. Opgaven vanskeliggøres yderligere af, at andre aktører er omfattet af et statsligt udbud, som ikke indeholder krav til aktørerne om at opgøre administrationsudgifter særskilt.

•Saml de mange 'tælleværk'.

Når I nu er ved at se på økonomimodellerne, så kunne det også være værd at ændre på de mange meget forskellige 'tælleværk', der har betydning for afklaring af kommunens statstilskud. Når det f.eks. handler om dagpengemodtagere, tælles aktiveringen i timer, mens der for kontanthjælpsmodtagere skal tælles i hele dage. Og når kommunens rådighedsbeløb til aktivering skal beregnes, tælles der i konteringsmåneder og helårspersoner. Hvis vi virkelig gik efter pengene, så er det nogle meget mærkelige incitamenter. Der må kunne laves et fælles tælleværk.

•Betaling af seks ugers selvvalgt uddannelse overlades til staten.

Med kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen fik kommunerne en opgave med betaling af udgifter til de lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. De ledige har et retskrav, som godkendes af a-kassen, og uddannelsen gennemføres på en ordinær uddannelsesinstitution. Kommunens opgave er udelukkende at betale regningen til uddannelsesinstitutionen. I Albertslund forventer vi i 2010 at skulle betale 400 regninger på i alt 1,8 mio. kroner, som vi ingen indflydelse har på eller i øvrigt gavn af. Det eneste positive, der er at sige, er, at vi får 100 procent statsrefusion for udgifterne. Tidligere hentede uddannelsesinstitutionen selv pengene i staten uden kommunens medvirken - det kan de vel gøre igen. Kommunen vil ikke savne opgaven.

Væk med rigide regler

•Fjern rigide administrationsregler og lav gode incitamenter for at få borgere i fleksjob.

Når en person er fundet berettiget til et fleksjob, men endnu ikke er startet i et, får vedkommende ledighedsydelse. Inden 12 måneder på ledighedsydelse skal jobcentret efter reglerne foretage en revurdering, hvor der igen skal laves en større redegørelse for bl.a. den pågældendes ressourcer, hvorfor arbejdsevnen fortsat er varigt nedsat, og om der egentlig er grundlag for en sag om førtidspension. Hvis ikke revurderingen er foregået til tiden eller ikke helt lever op til alle kravene, mister kommunen statsrefusion de næste 36 måneder. Det er ikke kun refusionen på ledighedsydelse, men også refusionen af løntilskuddet, hvis borgeren kommer i et fleksjob inden for de 36 måneder, som kommunen mister. Der er altså et meget skidt økonomisk incitament for kommunen, fordi en revurdering er gået galt.

Samtidig er regelsættet sådan, at hvis en borger har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder, så mister kommunen statsrefusionen, indtil borgeren er kommet i et fleksjob. Her er et helt anderledes godt incitament for kommunen. Jeg vil foreslå, at de to regelsæt slås sammen, så kommunen mister refusionen efter et antal måneder på ledighedsydelse, men får statsrefusion af udgifterne til løntilskud, hvis vi får borgeren i fleksjob. Det vil være gode incitamenter, og vi vil slippe for rigide regler om revurdering.

Lad det være mine input til afbureaukratiseringen af beskæftigelsesområdet. Der er brug for ændringer, og jeg har store forventninger til, at beskæftigelsesministeren går forrest og fører sådanne forslag ud i livet. Ikke mindst i lyset af tidens knappe ressourcer.

Steen Christiansen (S) er borgmester i Albertslund Kommune

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu