Læsetid: 2 min.

'Det er bare dejligt med flere elever på gymnasierne'

Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, ser ikke flere elever i gymnasieklasserne som et problem. Og i givet fald er det gymnasiernes eget ansvar at finde en løsning
Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, ser ikke flere elever i gymnasieklasserne som et problem. Og i givet fald er det gymnasiernes eget ansvar at finde en løsning
24. august 2010

SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge kalder det pinligt, at regeringen ikke påtager sig sit ansvar og kommer med forslag til, hvordan man undgår, flere store gymnasieklasser ødelægger undervisningen for eleverne. Men kritikken preller af på Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen.

»Jeg synes bare, det er dejligt med flere elever på gymnasierne. Vi har sat som mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Så vi har jo brug for alle.«

- Går det ikke ud over undervisningen, at man propper flere og flere elever ind i klasselokalerne?

»Det ved vi jo ikke. Men jeg ved, at rektorerne og bestyrelserne på gymnasierne tager organiseringen af hverdagen meget alvorligt.«

- SF's uddannelsesordfører peger på, at regeringen har indført årlige besparelser, der ikke kan undgå at sænke kvaliteten i undervisningen på gymnasierne. Hvad siger du til den kritik?

»Vi har meldt ud, at alle er nødt til at hjælpe til med besparelser de næste tre år, så vi kan få løst den økonomiske udfordring herhjemme. Men jeg er godt klar over, oppositionen vil poste en masse penge ind i systemet. De fortæller bare ikke, hvor pengene skal komme fra.«

- Mange elever i klassen kan have en negativ betydning for den del af eleverne, hvis forældre ikke har en gymnasielignende udddannelse, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Hvad skal gymnasierne gøre ved det?

»Jeg hører fra rektorerne, der bliver lavet en masse støtteforanstaltninger for at sikre, at man hjælper alle. Blandt andet har jeg hørt eksempler på, at man har ansat mentorer og studiehjælpere og ordninger, hvor de ældre elever hjælper de yngre.«

- Taxameterordningnen skaber økonomisk incitament til at tiltrække så mange elever som muligt til det enkelte gymnasium. Hvordan harmonerer den slags økonomiske hensyn med målsætningen om at skabe undervisning i verdensklasse?

»Jeg synes, det ser godt ud. Rektorerne tager ansvaret meget seriøst. Alle står jo med økonomiske udfordringer i øjeblikket, og alle er nødt til at bidrage. Derfor er der også en udfordring for gymnasierne.«

- Har regeringens ikke et ansvar for udviklingen i undervisningen på gymnasierne?

»Vi har netop indført taxameterordningen for at sikre, at gymnasierne tager deres ansvar seriøst. Den linje har vi valgt, og den fortsætter vi og stoler på, at rektorerne selv kan løse problemerne. Det vil vi ikke blande os i.«

- Hvad vil Venstre gøre for at undgå, at undervisningen bliver forværret i klasser med flere end 30 elever?

»Vi har valgt at lægge ansvaret ud til gymnasierne, fordi vi mener, de bedst ved, hvordan man skal finde løsningerne.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu