Nyhed

Hvad er barriererne for fri forskning i Danmark?

Der er behov for at udfordre begreberne fri forskning og strategisk forskning. Og for at få identificeret de virkelige barrierer for forskningsfrihed i Danmark
18. august 2010

Begreberne Fri Forskning og Strategisk Forskning blev introduceret, da Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet, og de disciplinært opdelte statslige forskningsråd blev samlet under én hat, Det Fri Forskningsråd. Før havde vi primært brugt termerne grundforskning og anvendt forskning. Begge sæt af termer bygger på lineær tænkning: At vi har den fri grundforskning i én ende af spektret og strategisk og anvendt forskning i den anden. Denne lineære tænkning gengiver ikke virkeligheden; der er store muligheder (og behov) for grundlagsskabende forskning inden for strategiske forskningsprojekter. Og grund- videnskabelig forskning kan være inspireret af og inspirerende for at finde nye løsninger på vigtige problemer. Også selv om resultatet viser sig et helt andet sted!

De største barrierer for forskere til frit at udfolde deres talent i Danmark ligger andre steder: At de fleste forskere hvert år skal bruge måneder på at søge eksterne penge; at stadig færre får længerevarende ansættelser og herved (måske) forhindres i at turde gå nye veje; at succesrater i forskningsråd bliver så lave, at det fjerner sig fra konkurrence på kvalitet; manglende adgang til optimalt state of the art-apparatur; og at emnerne i de strategiske opslag skifter, så man skal zig-zagge i sin forskning for at sikre finansieringen.

Grundvilkår

Bemærk at kun det sidste af disse restriktioner gælder specifikt for strategisk forskning; og at de laveste succesrater findes inden i de Frie Forskningsråd. Behovet og talentmassen overstiger her langt pengemængden! Resten af de nævnte friheds- begrænsninger er grundvilkår, der deles mellem langt de fleste universitetsforskningsmiljøer i Danmark, både i grundforskning og inden for strategisk forskning. Årsagen er primært, at en stadig større del af universiteternes forskning skal tjenes hjem via eksterne midler.

En vigtig stimulus til fri udfoldelse af forsknings- talent og nye tanker vil være at højne niveauet af basismidler til universiteterne. Vi skal op på et niveau, der muliggør, at universiteterne kan give rammer for langsigtet opbygning af nye forskningstilgange på basis af integreret brug af begge typer finansiering. Hvis basis er for lav, tvinges man til at håndtere disse strømme separat, at agere kortsigtet og ad hoc for ikke at opføre sig for risikobetonet. En yderligere sideeffekt er, at forskningsrådene overbelastes med ansøgninger, der burde ligge på universiteterne selv.

Større værdi

Vi kan få en bedre forskningsdebat, hvis vi erkender, hvad de primære begrænsninger i den frie udfoldelse af tanker og talent er. Og vi kan forbedre grundvilkårene for både forskning og forskerne ved at bekæmpe nogle af fordommene om fri versus strategisk forskning og i stedet fokusere på, at de primære forskelle er, at det er bottom up versus top down emnevalg, og tæt og målrettet involvering eller ej af brugerne af den nye viden.

Strategisk forskning kan skabe endnu større værdi for den sektor, politikerne har påtænkt skulle viden- stimuleres ved at rumme større elementer af grundlagsskabende forskning, der kan bruges af flere; og mulighederne kan optimeres for, at grundvidenskabelige gennembrud fører til samfundsmæssig inspiration og værdi. Som ekstra bonus opnås, at begge typer forsknings- miljøer i endnu højere grad understøtter inspirerende uddannelse af næste generation af talentfulde forskere.

Lene Lange er professor og prodekan på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for artiklen. Den summer vi lige over. Men at universiteterne taber afgørende talentmasse til rating-universitetet. Top - down: Var det noget med en Ph.d.-grad i et projekt, der mangler data? Bottom - up: studerende, der lader sig inspirerer af perspektiver, som kan forklare, hvad de andre ikke kan. Overlyds-filosofien og håndværket...

Peter Kemp har for nylig i Information ønsket universiteterne en progressiv position, hvor erhvervslivs-ledelserne ønsker sig en anderledes konform for videns-produktion. Omlægningen af forsknings-indsatsen har naturligvis afgørende indflydelse på, hvor tynfden kommer til at ligge. Der mangler mod såvel som kreative sats med dansk forskning for øjeblikket. Det står fast. Forsknings-friheden ligger i ruiner og de almindelige fastansatte putter sig. Der burde bores meeget mere i sammenhængen, Information...

Med venlig hilsen