Læsetid: 4 min.

Burkaer og bikinier

Fra Time Magazine til Åsne Seierstads 'Boghandleren i Kabul': Vesterlændinge er fast besluttede på at fordreje virkeligheden i Afghanistan
I sidste uge genbrugte Time Magazine en legendarisk forside fra 1995, dog med den ændring, at pigen har fået sin næse skåret af under Talebans herredømme. Magasinets hensigt er at modvirke skadevirkningerne fra Wikileaks afsløringer: 91.000 dokumenter, som ifølge Time ikke kan formidle »den følelsesmæssige sandhed om og forståelse for, hvad det vil sige at leve i dette vanskelige land«.

I sidste uge genbrugte Time Magazine en legendarisk forside fra 1995, dog med den ændring, at pigen har fået sin næse skåret af under Talebans herredømme. Magasinets hensigt er at modvirke skadevirkningerne fra Wikileaks afsløringer: 91.000 dokumenter, som ifølge Time ikke kan formidle »den følelsesmæssige sandhed om og forståelse for, hvad det vil sige at leve i dette vanskelige land«.

9. august 2010

I sidste uge genbrugte Time Magazine en legendarisk forside, som National Geographic bragte i 1995. Den viser en ung, smuk afghansk kvinde, men denne gang er der et gabende hul, hvor hendes næse plejede at være, før den blev skåret af under Talebans herredømme i landet. En skarp billedtekst lyder: »Hvad der vil ske, hvis vi forlader Afghanistan«.

En forsigtig redaktionel leder insisterer på, at billedet ikke bliver vist »hverken for at støtte eller for at opponere imod den amerikanske krigsindsats«. Den erklærede hensigt er derimod at modvirke skadevirkningerne fra Wikileaks afsløringer: 91.000 dokumenter, som ifølge Time ikke kan formidle »den følelsesmæssige sandhed om og forståelse for, hvad det vil sige at leve i dette vanskelige land«.

Krigens kompleksitet

Feminister har længe påpeget, at det er et kynisk trick at påberåbe sig et forsvar for kvinders rettigheder som retfærdiggørelse af besættelsen, og det er Time allerede blevet anklaget for. Det er i den sammenhæng interessant, at dokumenterne fra Wikileaks afslører CIA's anbefaling til, at de hårdt prøvede afghanske kvinder skal bruges som »pressure points«, en følelsesladet måde at samle opbakning til en efterhånden upopulær krig.

Kvindehaderes vold er uacceptabel, men vi er også nødt til at bekymre os over den fortsatte insisteren på, at krigens, besættelsens og selve virkelighedens kompleksitet reduceres til godnathistorier. Time er ikke alene om at kondensere den af-ghanske virkelighed til et forsimplet moralsk eventyr. En ynkelig række nyere værker har vænnet os til at tænke på Afghanistan som det, den britiske forsvarsminister Liam Fox har kaldt »et ødelagt 1400-tals land«, som alene består af patologisk voldelige mænd og tavse, undertrykte kvinder.

Meningsløs feminisme

Samtidig er afghanere blevet bragt til tavshed og gjort endnu mere magtesløse ved at blive reduceret til objekter for vestlig tugtelse. En nylig dom mod Åsne Seierstads Boghandleren i Kabul har vist, at det er muligt at anfægte disse fordrejninger. Bogen er baseret på Seierstads ophold i boghandlerens hjem, og selvbiografien bruger et krænkende merkantilt sprog til at beskrive almindelige ægteskabelige forhandlinger og betegnelsen »en burka« om kvinder. Tonen antyder, at selv de afghanske mænd, som er mest i opposition til Taleban, er uforbederlige, onde patriarker. Det var således ganske forudsigeligt, at Afghanistan i nogle anmeldelser af bogen blev beskrevet som »et forfærdeligt samfund«.

Der findes på den ene side en kolonial tradition for at degradere den del af verden, der ikke ligger i Vesten, til Vestens fortid - hvor nogle mener, at den skal have lov til at rådne op i håbløshed - men så er der også en mere moderigtig model, som går ud på at inkorporere afghanere i moderniteten ved at lære dem at leve i en globaliseret nutid. I faglitterære bestsellere som Deborah Rodriguez' Kabul Beauty School lærer en amerikansk kvinde afghanske kvinder alt om at farve hår, være sexet og modsætte sig undertrykkelse: »Efter alt at dømme har ingen et sexliv i Afghanistan«, skriver Rodriguez, der ligesom Seierstad er besat af afghanernes vielsesceremonier. Filmatiseringen af denne 'Sex and the City i Mellemøsten' har måske været ganske indbringende, men som ideologi betragtet har den fortrængt en meningsfuld global feminisme.

Besættelsens effekt

Hæderlige afghansk-amerikanske forfattere som Khaled Hosseini (Drageløberen) og Awista Ayub (Kabul Girls Football Club) insisterer på tanken om, at de amerikanske forstæder kan »indgyde« afghanerne en fornemmelse for frihed. De forudsigelige fortællinger er befolket med utrættelige vestlige humanister, sexgale, polygame pædofile (for det meste afghanske mænd) og børnekvinder i burka, som er ødelagt i både krop og sjæl, hvis ikke lige de har mod og stolthed nok til at blive skrevet ind i en triumferende Hollywood-fortælling.

Den virkelige effekt af NATO-landenes besættelse, herunder forværringen af mange kvinders liv med den voldelige kombination af en gammeldags patriarkalsk feudalisme og en ny kommerciel militarisme, bliver sjældent diskuteret.

Symbols tomrum

I sidste ende udfylder den vansirede afghanske kvinde et symbolsk tomrum, hvor der i stedet burde være ideer til reelle forandringer. Sandheden er, at USA og de allierede lande egentlig ikke har noget væsentligt at tilbyde Afghanistan, men blot kan finde ud af at fodre den kæmpemæssige krigsmaskine, de har sluppet løs. Og hvorfor skulle de også have det? I de vestlige overflodssamfund handler moderniteten nu om at afvikle velfærdssystemerne, øge uligheden (hvorved uforholdsmæssigt mange kvinder sættes uden for indflydelse) og subsidiere virksomhedernes overskud.

Andre ideer, som tidligere blev forbundet med modernitet - f.eks. social retfærdighed, økonomisk retfærdighed og fred, der alle ville give afghanske kvinder større indflydelse - er i fremskridtets navn blevet forvist til fortiden. Denne fallerede udlægning af moderniteten har ikke meget andet at tilbyde afghanere end voksbehandlinger og efterligninger af Oprah Winfrey. Der er behov for en mere radikal udlægning af moderniteten - og ikke kun for de hårdt trængte indbyggere i Afghanistan.

Priyamvada Gopal underviser i postkoloniale studier ved Cambridge University i Storbritannien

© Guardian & Information 2010

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Travis Malmzon

Der er ingen tvivl om at Taleban generobrer magten når USA trækker sig ud.

Det skal om ikke andet så den pakistanske efterretningstjeneste sørge for.

Det bør være det alternativ som de mennesker som anbefaler en amerikansk tilbagetrækning foretrækker på de afganske kvinders vegne.

En modig beslutning i sandhed.

Travis - Nu startede krigen jo ikke fordi vi skulle befri Afghanistans kvinder, selvom de er blevet nyttige når nu idéen om at udrydde terror ikke rigtigt ser ud til at være valid længere.

Roar - Hvis der var en realistisk alternativ til Taliban så er jeg sikker på at mange ville støtte op om Karzai - realiteterne er at Karzais magt ophører 10 minutters kørsel ud af Jalalabad Road fra Kabul - og herefter så støtter man den lokale krigsherre...

Hvem denne krigsherre støtter når USA trækker sig ud er et godt bud, støtter han Karzai er der muligheder - Karzai har vist sig eminent til at samle de mange krigsherrer i Afghanistan, så det er bestemt muligt.

Det kan også være disse krigsherrer vælger at støtte Taliban - så er Karzais dage talte.

De kan også vælge at tro på deres egen chance - og så ender Afghanistan nok igen i borgerkrig.

Det sidste ville absolut være det værste - ALLE afghanere jeg har talt med ønsker for alt i verden ikke borgerkrig igen, og derfor er der også stadig bred støtte til Taliban i Afghanistan - det kan godt være det ikke var sjovt at leve under deres regler - men de var i det mindste bedre end ingen regler overhovedet.

Derfor er det måske slet ikke så usmart som du tror at flere Afghanere ikke har så travlt med at udrydde Taliban - det handler om hvad man tror der evt. kommer i stedet - og her har vesten mildest talt ikke formået at skabe et troværdigt alternativ.

olivier goulin

Enig, Uggi.

Man skal være uhyre varsom med at intervenere i et andet lands, og navnlig en anden kulturs, udviklingsprocess.

Alle civilisationer gennemgår nogle nødvendige evolutioner, hvor politiske magtforhold, uddannelse, mentalitetsforskydninger etc. går hånd i hånd. Og de har alle deres eget tempo.

Man skal som hovedregel ikke gribe ind i disse, uanset hvor meget de byder en imod. Det er destruktivt, og gør somregel bare ondt værre.

Der kan være få berettigede undtagelser, som f.eks. de tilfælde, hvor et regulært folkedrab er i gang (Cambodja, Rwanda etc.) - men det er 'last resort' tilfælde.

Det er utroligt, at man ikke snart har lært det efterhånden.

/O

chokdoktrinen, chokdoktrinen......
først skal man ødelægge landet, og trække sig ud
derefter kommer de krybende og beder om at få det. de kæmpede imod os for at undgå, at vi ville have påduttet dem til at begynde med
blot så de kan få en halvrimelig tilværelse, som i de fleste tilfælde er betydeligt ringere end den de startede med.

Den væsentligste forskel er, at nu ejer vi dem (verdensbanken osv.)

Søren Kristensen

Man må håbe TIME i det mindste, som tak for det slående foto, har sørget for at pigens ansigt er blevet "repareret".

Til MBN: Har du set FNs seneste rapport om de civile tab?
Vi kan simpelthen ikke leve op til dem. Forskellen mellem dem og os er, at Taleban ikke skelner mellem, om folk er civile eller kombattanter. De er totalt ligeglade. Der er jo nok at tage af og at terrorisere blandt lokalbefolkningen og deres egne. Menneskerettigheder regner de ikke for noget. Det er en vestlig luksus.
De ville gladeligt skyde dig, hvis du var dum nok til at melde dig som frivillig til at yde bistand derovre. Uden anden forklaring, end at du kommer fra Vesten. Og kanske, fordi de ville synes, at du missionerer, fordi du er anderledes eller ser anderledes ud.
Ligeledes, skulle du blive taget som gidsel og pines undervejs, forbered dig i bedste fald med et "Help yourself". Nato og de andre - som du jo har ganske lidt tilovrs for - har helt naturligt andre og mere alvorlige opgaver at tage sig til i fjendeland end at risikere deres egne liv for at redde en fortabt og mere naiv end tilladt godtroende dansker, der helt forudsigeligt er kommet galt af sted.
Dette er de barske realiteter. Humanitarian Aid er en life-saving operation ikke en life risking. Bliver den det sidste, er den for alvor gal.
Fint, hvis dit liv ikke er dig eller din familie dyrebart. Men dybt godnat at tage af sted, hvis det er det. Otte dyrt uddannede og erfarne oftalmologer mistede livet i sidste uge uden videre. De kunne have gjort meget mere gavn - og kunnet have virket den dag i dag - hvis de var blevet i Vesten.

Annegrethe Rasmussen

Kvinden på forsiden af dette nummer af TIME magazine undergår plastisk rekonstruktion i USA (hendes ører blev også skåret af efter at en talibansk folkedomstol tvang hende tilbage til den voldelige ægtemand, hun var flygtet fra. Derefter skar manden hendes næse og ører af - bistået af de talibanere, der overbrage hende i hans varetægt. De holdt hende fast imens.
Uagtet at forfatteren af denne artikel har en god pointe med at man ikke kan benytte sig af de afghanske kvinders lidelser til at retfærdiggøre krigen (en slags neo-con argument i mikro-format) kan ingen være i tvivl om, hvad der vil ske med Afghanistans piger og kvinder, når Vesten trækker sig ud. Det er tilbage til middelalderen, og det er bekvemt for os at regne med/håbe på, at de jo nok med tiden gennemgår en eller anden selvbestemt modernisering ala vores.

Annegrethe R.

På den ene side skriver du

” at man ikke kan benytte sig af de afghanske kvinders lidelser til at retfærdiggøre krigen (en slags neo-con argument i mikro-format)”

og på den anden side, at ingen kan

” være i tvivl om, hvad der vil ske med Afghanistans piger og kvinder, når Vesten trækker sig ud. Det er tilbage til middelalderen, og det er bekvemt for os at regne med/håbe på, at de jo nok med tiden gennemgår en eller anden selvbestemt modernisering...”.

Men:

Var og er det ikke netop ’Vesten’(læs USA) der mobiliserede og mobiliserer (Samvirket med Saudiarabien) ’middelalderen’ i kampen mod en ”selvbestemt/sovjet-bestemt modernisering”?

Og hvor meget er det selve krigen, altså ’Vestens indgriben’(nu på 9’ende/30’de år), der medfører forråelsen og derved netop skubber Afghanistan tilbage til ’middelalderen’(forstået som ’grusomhed’ til forskel for ’moderniteten’ forstået som ’medfølende omsorg’, sådan for at blive i det ’moralske fremskridts’ selvbekræftende ideologi)?

Så er det ikke netop ”bekvemt for os” (altså ’dem/os. Hvem gemmer sig i dette ’os’? )” at regne med/håbe på” at ’vores tilstedeværelse’ medfører en ’modernisering’?

For er den overordnede Pentagon(neocon)-motivation med ’missionen’ ikke netop at få kontrol med centralasien uanset de menneskelige omkostninger?

Sådan ser det da ud, når man ser på den førte politik overfor de tilgrænsende lande og de muslimske lande i det hele taget. ’Vestens’ forhold til ’islamisk middelalder’ synes at være betinget af mere ’real-økonomiske/-politiske’ motiver end af menneskerettigheder, kvindefrigørelse og medfølelse med de afghanske kvinders lidelser, selv om disse ting kan bruges til at skaffe opbakning til den førte politik.

Med venlig hilsen

Karsten Olesen

Motiveringen for at invadere Afghanistan synes - ud over Osama bin Laden - at have været:

dels projektet om Unocal-rørledningen

http://www.ringnebula.com/Oil/Maresca_testimony_USHouse_1998.htm

dels en plan om en vedvarende militær besættelse:
http://www.indymedia.org.uk/en/2010/05/451726.html

Begge dele går ud på, kort formuleret, at stjæle Afghanistan fra Afghanerne.

Dette er et hasarderet projekt, fordi man ikke kan putte landet i lommen.

Afghanistan minder om Australien - en ødemark med isolerede beboelser - og derfor ligger der ingen egentlig magt i centralbyerne.Magten ligger i stedet i de forskellige lokalområders evne til at stå sammen overfor en trusel, hvilket synes at være helt udenfor amerikanernes horisont.

Konflikten idag er først og fremmest en konflikt mellem by og land.
Hvor byerne i de indledende faser efter "Aprilrevolutionen" 1978 deltog i forsøget på at opbygge en eller anden form for socialisme, forblev normerne på

landet uforandrede, - ligesom de gør i det indre af Saudi Arabien, Yemen, Sudan o.l. og alle andre steder hvor slægten er det eneste organisations- og forsørgelsessystem.

“Taliban pisker og henretter kvinde for utroskab”
http://www.rawa.org/temp/runews/2010/08/08/taliban

Ifølge andre kilder er det heldigvis kun tilfælde nr. 2 af en sådan afstraffelse siden 2001.

http://www.e-ariana.com/ariana/eariana.nsf/allDocs
“If confirmed, yesterday’s execution would be the second of a woman by the Taliban since their ouster from power nine years ago. A woman was previously executed for alleged spying for foreign forces.

Gode kilder er:
www.rawa.org
www.e-ariana.com
www.pajhwok.com
Eksil-afghanere debatterer på:
http://www.afghanistanonlineforums.com/cgi-bin/yab

Annegrethe R.

Her er et citat fra en artikel af Noam Chomsky, som kan findes her: . http://www.zcommunications.org/why-wikileaks-won-t-stop-the-war-by-noam-... .

En artikel som måske kan give anledning til, at du som journalist kan gøre dig nogle overvejelser over din egen rolle i det ’storpolitiske spil’:

”The CIA memorandum should remind us that states have an internal enemy: their own population, which must be controlled when state policy is opposed by the public.

Democratic societies rely not on force but on propaganda, engineering consent by “necessary illusion” and “emotionally potent oversimplification,” to quote Obama’s favorite philosopher, Reinhold Niebuhr.”

Med venlig hilsen

Morten Børre Nielsen

Typisk hører vi kun halvdelen af baggrundshistorien for en konflikt, og ALDRIG andet medmindre vi selv researcher. Der er et par links at tage fat på her i tråden. Vi er ikke "a force for good". De økonomiske superkræfter, der sender kamptropper rundt til fjerne ender af kloden, og som vi under Fogh gjorde os til logrende alibist for, knuser altid alt i deres vej, stjæler hvad de kan, pudser blodige ekstremister på befolkningen og trækker sig så i tide under et dække af løgn og svulstig propaganda på hjemmefronten.

Mona Blenstrup

Kvindekønnet har vidst heller ikke bedre forhold under "besættelsen" af vestligt millitær, end når de frager bort.

Voldsmentaliteten blandt mændene er til stede også i dag. Det kan nærmest ikke blive værre.
så længe der ikke er accept af, at kvinder må tilegne sig lærdom og agere selvstændigt inkl. bestemme over egen krop, så kan ændringer til fordel for kvinder og for landet som sådan ikke ske.

En yderligere henvisning for at sætte

journalist Annegrethe Rasmussens

ret så main stream lemmingeagtige påstand om, at det er ’Vesten’, der beskytter Afghanistans kvinder mod ’middelalderlig misogynisme’, i relief:

The real story behind Time’s Afghan woman cover: American complicity
COMMENTARY | August 11, 2010

The repressive and misogynistic forces the picture depicts are the very ones that were bolstered by U.S. policy in the early 1980s, and again now. The head of Jobs for Afghans proposes an answer to 'warlordism' and its medieval attitude toward women.

http://niemanwatchdog.org/index.cfm?fuseaction=background.view&backgroun...
Med venlig hilsen

jan henrik wegener

Selvfølgelig kan man som så mange her sige at de da bare selv må bestemme hvordan deres samfund skal se ud ligesom alle andre. I de "islamiske lande" som nogle ovenikøbet kalder en "verden" er der kun den religion der har ret. Men passer det syn ikke bedst til en stærk opdelt verden,, måske en fremtid hvor man dropper mange af de ideer om et "verdenssamfund" eller endda det nogle har set som det "fællesmenneskelige"?