Kommentar

Cevea misinformerer om frie skoler

Cevea-direktør Jens Jonatan Steens påstand, at privatskolerne udelukkende tager de stærke elever ind og ikke er villige til at optage ressourcesvage elever, er fuldstændig udokumenteret, og det havde klædt Information at tale med den anden part i den sag
Debat
30. august 2010

En tom tankeboble ledsaget af overskriften »Her er venstrefløjens modtræk til CEPOS«. Sådan så Informations forside ud 31. oktober sidste år. Et muntert og raffineret billede på centrum-venstretænketanken Ceveas manglende evne til at etablere sig som en kvalificeret modvægt til sin borgerlige ditto. Hverken evnen eller iderigdommen synes at have udviklet sig hos Cevea siden da, og så meget desto mere undrer det, at Information 23. august afsætter det meste af et opslag til en svagt researchet artikel baseret på en endnu svagere analyse fra Cevea og en række mærkværdige påstande fra tænketankens direktør.

Jens Jonatan Steen, direktør i Cevea, siger i artiklen, at »privatskolerne udelukkende tager de stærke ind«, at de »ikke er villige til at indtage de elever med mindre ressourcer«, at skolernes påståede manglende sociale ansvar er en »urimelig omprioritering af almindelige skatteyderes penge«.

Lad mig for Jens Jonatan Steens skyld minde om, at forældrene til børn på frie grundskoler også er almindelige skatteydere. Men til forskel fra forældre i folkeskolen har de valgt at betale et fast månedligt beløb for at udøve deres grundlovssikrede ret til at vælge en skole, som har et andet religiøst, pædagogisk eller politisk syn på at lave skole end folkeskolen. Det offentlige sparer en milliard kroner om året på, at disse skatteydere sender deres børn i en anden skole end folkeskolen. Penge som kan bruges på noget andet. Eksempelvis folkeskolen.

Udskillelsesforløb

Jens Jonatan Steens påstand, at privatskolerne udelukkende tager de stærke elever ind og ikke er villige til at optage ressourcesvage elever, er fuldstændig udokumenteret. Jeg kender ikke til skoler, der prioriterer deres ventelister efter forældrenes økonomiske eller uddannelsesmæssige baggrund. Jeg tvivler på, at de findes, og Jens Jonatan Steens udtalelser og Informations artikel giver intet belæg for at tro det modsatte.

Argumentet om, at de frie grundskoler skaber et 'udskillelsesløb' i skolesystemet, fordi skolerne fravælger svage børn, bliver ikke bedre af at blive gentaget. Det er fastslået adskillige gange - senest i en analyse fra Danmarks Statistik - at forældre til børn i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler har stort set samme indkomst og uddannelsesmæssige baggrund. Andelen af tosprogede elever er lige så stor på frie grundskoler som i folkeskolen. Andelen af børn, der får specialundervisning i frie grundskoler, er stort set identisk med folkeskolen, og de seneste 10 år er specialundervisningsbehovet på de private skoler steget lidt mere end i folkeskolen. Det er et alment menneskeligt træk, at man giver 'de andre' skylden for sine egne problemer, men fra en organisation, der kalder sig en tænketank, kan man vel forvente lidt mere.

Enhver har ret til at danne sin egen mening, men det er mindre prisværdigt at opfinde sine egne facts. Cevea forsøger, og det havde klædt Informations journalist at gå mere kritisk til dem. Som Politikens analyseredaktør gjorde den 15.august, hvor Ceveas analyse af skolerne blev pillet fra hinanden stykke for stykke. Her blev myten om et 'privatskoleboom' afmonteret. Men i faktaboksen i Informations artikel får myten ny næring med oplysningen om, at antallet af elever i private skoler er steget med 26 procent siden 1999. Det tal er bare værdiløst, når det ikke er sat i forhold til den tilsvarende stigning i folkeskolen. Og så er billedet et andet. Som Politikens analyseredaktør slår fast, er andelen af elever i frie skoler steget med sølle tre procentpoint de seneste 20 år.

Unuanceret billede

I artiklen præsenteres forfatter Lars Olsen som ekspert og får dermed et skær af uvildighed. Enhver, der har beskæftiget sig bare perifert med debatten om frie skoler, ved, at Lars Olsen er en engageret og vidende debattør, men også, at han for længst har parkeret sin objektivitet, at han ikke lader fakta komme i vejen for sine pointer, og at han er en markant person i en københavnsk bevægelse mod de frie skoler, som også inkluderer ledende socialdemokrater.

Man kan uddrage af artiklen, at Lars Olsen mener, at statstilskuddet til elever på frie skoler bør sættes ned. Det vil være den sikreste måde at sørge for, at privatskolerne rent faktisk kun bliver for de ressourcestærkes børn. For Lars Olsen giver det argument en vis mening, for så vil hans påstand om social skævhed mellem folkeskole og frie skoler med tiden blive rigtig. Men det er en dødelig vaccine mod en imaginær sygdom.

Apropos partsindlæg undrer det, at Information ikke giver plads til en eneste stemme fra den frie skoleverden til at nuancere billedet. Normalt er det god journalistisk tone, at den angrebne part også kommer til orde. Det ville give læserne et mere nuanceret billede af spørgsmålet.

Arne Pedersen er formand for Frie Skolers Lærerforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er íhvertfald et faktum her, hvor jeg bor. Den lokale privatskole smider tosprogede ud, som har problemer fagligt eller socialt!!!

Christian Olsen

Der er også et faktum her, hvor jeg underviser. Her modtager vi ofte elever fra forskellige privatskoler. Anledningen til skiftet er lysten til nyt miljø, dårlige kammerater og faglige ambitioner. Det viser sig hurtigt at være undskyldninger og skoleskiftet reelt skyldes en udsmidning. Det er specielt i ottende og niende klasse det sker og det sker oftest 1-2 måned inde i skoleåret.

Frederik Kortbæk

Jeg har ingen special forhåndsviden om emnet, men jeg synes umiddelbart, at Arne Pedersens artikel er velargumenterende og det vil være spændende at se et svar fra Cevea.

Per Erik Rønne

Naturligvis bør privatskoler da smide bogligt svage børn ud. Ellers ville de jo ikke kunne fungere som det boglige alternativ til folkeskolens 'almene' linje, der som bekendt efter realeksamens afskaffelse er det eneste tilbud til selv meget højt begavede børn.

For folkeskolen har jo intet tilbud til dem, andet end at kede sig gennem 9-10 skoleår ...

Thomas Sørensen

Lad mig følge op med dette eksempel:

Min søn går nu i 7. klasse p en privatskole. Her har man siden starten af 1. klasse, optaget 7 elever der kom fra folkeskolen, heraf er to udgået og startet på specialskoler.

Man har sagt farvel til 3 elever, 1 pga. flytning til udlandet, og 2 hvor forældrene ønskede et skoleskift.

INGEN elever er blevet smidt ud pga. opførsel eller social adfærd.

Kan det at der flyttes - og dette ved vi jo ikke er udkomenteret - flere ud af privatskoler, end af folkeskoler, begrundes med at folkeskolerne har meget svært ved at bortvise/bede forældre om at flytte deres børn??..

I realiteten er de frie skoler en gevinst - både undervisningsmæssigt, socialt og økonomisk for samfundet.