Kommentar

Flere studerende kræver flere midler

Den glædelige udvikling, at flere unge ønsker at tage en videregående uddannelse, må ikke blive standset af ideen om, at vi for færre midler kan skabe både bedre, større og mere effektive universiteter
1. september 2010

Rigtig mange unge har lyst til at tage en videregående uddannelse. Alene på RUC oplevede vi i år en stigning i antallet af ansøgere på 30 procent. Det er en glædelig udvikling for RUC, men først og fremmest er den store efterspørgsel på de videregående uddannelser positiv set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. For stigningen i ansøgninger til landets universiteter viser, at de unge følger regeringens anbefalinger om, at Danmarks fremtid skal bygges op om uddannelse, innovation, iværksætteri og forskning.

Men vi må også erkende, at når den første begejstring har lagt sig, står vi over for nogle alvorlige udfordringer, hvis vi skal omsætte de unges lyst til at uddanne sig til samfundsmæssige gevinster. Danmark bliver ikke et solidt vidensamfund, hvis ikke universiteterne og de ansvarlige politikere tager højde for, at stigningen i antallet af studerende også stiller krav til både de fysiske rammer og selve undervisningen på universiteterne.

Rammerne skal være ok

På RUC har vi gjort, hvad vi kunne, for at få et så stort optag som muligt. Det har resulteret i, at vi i år har optaget 160 studerende flere studerende end beregnet, svarende til knap 10 pct. flere end beregnet.

Men vi må også se i øjnene, at grænsen er nået, og at det vil være umuligt at honorere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens krav om at optage endnu flere. Fysisk kan vi, naturvidenskab undtaget, simpelthen ikke presse flere studerende ind i vores lokaler, og det er heller ikke muligt at leve op til kravene om at give de studerende en forskningsbaseret undervisning.

Vores holdning er, at det hverken er i samfundets eller de studerendes interesse at gå på kompromis med kvaliteten af uddannelsen og det forskningsmæssige grundlag, som netop er særligt for universitetsuddannelser. Skal de studerende klare sig i den skærpede konkurrence på arbejdsmarkedet, bliver vi nødt til at have de fysiske rammer og undervisningen i orden.

I øjeblikket hersker der stor usikkerhed om universiteternes fremtidige økonomiske situation. På RUC ved vi dog, at vi i de næste tre år skal spare omkring 17 millioner kroner alene på administration. Sparekrav, der i øvrigt rammer universiteterne i en tid, hvor politikerne stiller stadig større krav om kontrol og dokumentation.

Dertil kommer, at et øget optag af studerende selvsagt betyder mere administration - dvs. studievejledning, journalisering, behandling af sager om dispensation osv. Derfor er det også absurd, at man med ene hånd opfordrer universiteterne til at optage flere studerende - mens man med den anden pålægger os at spare 17 mio. kr. på administration.

Derudover er der usikkerheden om niveauet for de kommende basisbevillinger og på andre forskningsmidler både på kort, men især på længere sigt. Netop fordi universitetsundervisning er forskningsbaseret, er det ikke nok med taxametre, for de dækker alene undervisningen og ikke den nødvendige bagvedliggende forskning.

Send flere penge

Vi står derfor i en situation, hvor det er umuligt at optage flere af de mange unge, som så gerne vil tage en universitetsuddannelse, fordi rammerne er, som de er.

De ansvarlige politikere bør derfor anerkende, at det er nødvendigt hurtigt at få tilført nogle flere midler til universiteterne. For den glædelige udvikling, at langt flere unge vil tage en videregående uddannelse, må ikke blive standset af ideen om, at vi for færre midler kan skabe både bedre, større og mere effektive universiteter. Det vil alle tabe på.

Ib Poulsen er rektor på Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer