Interview

'Det går den rigtige vej'

Socialminister Benedikte Kiær mener, det bestemt går den rigtige vej i kampen mod fattigdom i de danske ghettoområder. En masse tiltag er indført og positive resultater har allerede vidst sig
17. august 2010

Den kritik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremkommer med, er ikke noget, socialminister Benedikte Kiær (K) kan genkende. Hun mener ikke, at de tal som Erhvervs- rådet bruger, er retvisende.

»Tallene, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger, er jo helt tilbage fra 2007, og desuden arbejder de ud fra tal omkring lavindkomstgrupper. Det gør vi ikke i regeringen, når vi kigger på fattigdommen i Danmark. Vi synes, det er besværligt at bruge en opgørelse af lavindkomstgruppen som en indikator på, hvor mange fattige børn, der findes i ghettoerne. Det er jo sådan med lavindkomstgruppen, at folk oftest er inde og ude af gruppen igen, inden der er gået et år. Problemet med at bruge den gruppe er også, at i en højkonjunktur, som vi jo havde de år, sker der naturligt det, at der kommer flere personer i lavindkomstgruppen. I stedet arbejder vi for at udvikle nogle fattigdomsindikatorer, blandt andet sammen med EU. De skulle gerne kunne give os et mere retvisende billede af problemet. Vi er meget interesseret i, at vi får nogle målemetoder, så vi bedre kan identificere de svage grupper i denne sammenhæng,« siger Benedikte Kiær.

Det gode eksempel

Socialminister Benedikte Kiær var onsdag på besøg i vestegns-ghettoen Tåstrupgård, hvor der siden 2007 er sket forbedringer omkring antallet af beboere på kontanthjælp, og kriminaliteten i området har også fået et dyk den rigtige vej, nedad. Det var socialministerens første ud af fire planlagte besøg hos nogle af landets ghettoer.

»Ude i Tåstrupgård så vi, hvor godt det er gået, og vi så nogle af de initiativer, der har ført en masse positive resultater med sig. Sprogskoler, lommepengeprojekter og legetøjscontainere; det er ikke store ting, men det er ting, der virker og har en betydning for børnene. Der er stadig rigtig lang vej igen, og det kræver et langt og sejt træk, men vi ser altså resultater i ghettoområderne. Vi kan blandt andet se, at flere personer fra ghettoområderne er i arbejde, bruttoindkomsten blandt befolkningen i områderne er også steget, og kriminaliteten er også faldet,« fortæller den konservative minister.

Benedikte Kiær fortæller, at regeringen i 2004 nedsatte Programbestyrelsen som et led i kampen mod ghettoisering. Programbestyrelsen kom med sine anbefalinger i november 2008, og blev derefter - helt efter planen - nedlagt. Men stort set alle anbefalinger, mener ministeren, er blevet eller er i færd med at blive realiseret.

Selv roser hun Styringsreformen som et »fantastisk værktøj« til samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Et af de tiltag, der har fungeret, er en ændring i beboersammensætningen; det er sket ved, at boligadministratorerne nu kan lade en bolig stå tom i op til seks måneder, hvis de gerne vil vente på den helt rigtige beboer til at flytte ind i området.

Serie

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer