Kronik

Hykleri er en dårlig start på det danske EU-formandskab

Lene Espersen (K) vil have fjernet den europæiske landbrugsstøtte, når Danmark i 2012 bliver vært for EU-formandskabet. En fantastisk idé, der dog kun støttes af få stater. Danmark bør i stedet blive foregangsland inden for landbruget og revolutionere landbrugsstøtten den vej igennem
Forbruget af antibiotika og pesticider har været støt stigende under den nuværende regering. I stedet bør vi skære ned på disse stoffer og satse på endnu mere økologi. Succeshistorier som denne skal hjælpe Danmarks omdømme inden for landbruget.

Forbruget af antibiotika og pesticider har været støt stigende under den nuværende regering. I stedet bør vi skære ned på disse stoffer og satse på endnu mere økologi. Succeshistorier som denne skal hjælpe Danmarks omdømme inden for landbruget.

Mark Edwards

16. august 2010

I stedet for hule udmeldinger om, at afskaffelse af landbrugsstøtten står øverst på dagsordenen for Danmarks EU-formandskab i 2012, bør regeringen allerede nu stille sig i spidsen for en bæredygtig landbrugspolitik. Men det forudsætter en større udlugning i egen baghave. For skal Danmark fremstå troværdig, bliver vi nødt til at føre en landbrugspolitik, der er værd at efterligne.

>Da udenrigsminister Lene Espersen (K) proklamerede, at det danske EU-formandskab i 2012 skulle afskaffe landbrugsstøtten, var det svært at holde masken. Vi støtter bestemt et hvert skridt i retningen af afskaffelse af landbrugsstøtten. Men realiteterne rækker nok ikke så langt, som udenrigsministerens ønsker. Det blev kun understreget af Venstremanden Jens Rohdes reaktion, hvor han sammenlignede det med at indkalde til topmøde på Mars. Det virker som om, regeringen ikke ved, hvad der foregår i EU. Og regeringens folk i EU bliver åbenbart ikke taget med på råd.

Bare et enkelt møde i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg eller en tale af landbrugskommissær Dacian Ciolos er nok til at opdage, hvilken vej vinden blæser. For nylig vedtog et overvældende flertal af parlamentet, at landbrugsstøtten fortsat skal udgøre mindst 40 procent af EU's samlede budget, men det blev uden vores støtte. Der skal derfor mobiliseres på mange fronter, hvis Danmark skal have en minimal chance for at få skåret ned i støtten i 2012.

Men udenrigsministeren har dog ret på et punkt: Chancen for at skære i landbrugsstøtten er bedre nu end efter 2012. Det er nemlig nu, at budgettet for de næste mange år bliver fastlagt, og samtidig skal løftet til de nye medlemslande om ligebehandling i landbrugspolitikken fra 2013 indfries. Noget skal der altså ske, og kun de færreste forestiller sig, at landbruget vil få en større andel af de midler, vi har i EU. Vi er også enige med ministeren i, at det ville være skønt, hvis støtten først og fremmest ville blive brugt på natur og miljø (samt klima og hjælp til landdistrikterne) - det som i EU kaldes 'de fælles goder'.

Selv om det indtil videre kun har været et lille mindretal, der er klar til det nævnte opgør med EU's Landbrugspolitik, så har vi heldigvis stadig forbundsfæller i Europa.

Men det store spørgsmål er så, om Danmark formår at være et foregangsland for alle de andre? I hvert fald ikke uden en gevaldig oprydning hjemme hos os selv!

Heldigvis har vi en enkelt, men flot succeshistorie - det økologiske landbrug. Men så meget desto værre fremstår fiaskoerne i det industrielle landbrug. Forbruget af antibiotika og pesticider har været konstant stigende under den nuværende regering, og vores gode grundvand er ved at blive ødelagt af sprøjtegift. Dertil kommer, at bestanden af vilde fugle, dyr og planter er i stadig tilbagegang. Landbruget udleder fortsat alt for mange næringsstoffer til havet og fjordene med deraf følgende iltsvind og fiskedød. Også når det gælder dyrene, er der stadig langt igen, før de får et blot nogenlunde anstændigt liv i det industrielle landbrug. Skræmmende mange malkekøer kommer ikke længere på græs, og grisene i den industrielle svineproduktion presses mere og mere.

Gældsbomben

Danmark har haft utallige muligheder for at rette op på dansk landbrug, men har gang på gang forspildt dem. For flere år siden blev det muligt at bruge 10 procent af EU-støtten til naturformål - regeringen afviste. Selv da Danmark - til stor skade for natur og klima - var med til at ophæve EU's braklægningsordning, undlod man at bruge af pengene til naturforanstaltninger. >

Dansk landbrug er ikke just nogen præmiegris, hvad angår evnen til at drive en sund forretning. Og regeringen så bare passivt til, mens landmændene belånte deres gårde til langt op over skorstenen. Blot for at illustrere: I 2008 lånte landmændene i gennemsnit 90 millioner kroner i døgnet. Og dette enorme beløb skal lægges sammen med deres i forvejen store underskud, som udgjorde 17 millioner kroner. Det gigantiske underskud skal sammenholdes med, at landbruget samtidig modtog godt 23 millioner kroner i EU-støtte - og det er vel at mærke alt sammen tal pr. døgn. Kunne man forestille sig det ske i andre brancher?

Med sine nu mere end 350 milliarder kroners gæld er dansk landbrug det mest forgældede landbrug i verden. Det både ligner og er 'en græsk tragedie' - en del af gældsætningen har eksempelvis været brugt til ren valutaspekulation. Stikprøvekontroller af landmændenes regnskaber viser, at 4.800 ud af 14.230 heltidslandmænd for to år tilbage tilsammen spekulerede for 4,5 milliarder kroner.

Men regeringen ignorerede de mange glødende røde advarselslamper. Nu truer gælden med at trække en del banker med sig i faldet, og regningen for denne lånefest kan sagtens ende hos skatteyderne.

Tømmermændene efter 'festen' melder sig nu i en sådan grad, at regeringen endnu en gang har besluttet at komme de kriseplagede landmænd til undsætning ved at bevilge en ekstra skattelettelse af jordskatterne på en halv milliard kroner årligt gennem de næste to år. Dette beløb kommer oven i de 3,6 milliarder kroner, som landmændene allerede har fået i skattelettelser og de 80,3 milliarder kroner, som de siden 2002 er blevet tildelt i landbrugsstøtte.

En dyr lappeløsning, der endda kun er som et hæfteplaster på et åbent benbrud! Fortsætter vi af denne vej, bliver dansk landbrug aldrig i stand til at klare sig selv.

Skjult landbrugsstøtte

Når regeringen på denne måde bliver ved med at luske nye landbrugsstøtteordninger ind ad bagdøren - som det altså senest er sket med nedsættelsen af jordskatterne - er der ingen, der kan tage ministerens dundertale om afskaffelse af landbrugsstøtten alvorlig.

Vi ved, at landbrugsstøtten i de gamle EU-lande må falde i de kommende år i takt med, at de nye medlemslande gradvist får tildelt en større andel af støttekagen. Derfor er der for øjeblikket mange, der presser på for at få store dele af landbrugspolitikken renationaliseret. Det så vi senest under 'mælkekrisen' sidste efterår, hvor Kommissionen hævede loftet for, hvor meget de enkelte lande må give i direkte støtte til deres egne bønder.

Når EU-landbrugsstøtten på den måde spædes op med nationale støtteordninger, er vi for alvor ude på et skråplan, for så begynder EU-landene at konkurrere om, hvem der magter at give mest i støtte. De penge, der kunne være anvendt til miljø- og energiinvesteringer og velfærd, ender således i et stort sort hul. Det er blandt andet også gået ud over ambitionerne om at forøge det danske skovareal.

Helt nye tal fra Skov og Landskab på Københavns Universitet viser, at Danmark er langt fra målet om at fordoble Danmarks skovareal samtidig med, at der er skåret ned på omlægningen til skovformer, der er mere attraktive for dyr, planter og mennesker. Dette er bare et eksempel - blandt flere - på, at hensynet til landbruget overtrumfer hensynet til vores fælles natur.

Ender med EU-retssager >

Udenrigsminister Lene Espersen har plæderet for, at EU's fælles landbrugspolitik i den næste finansielle perspektivperiode 2014-2020 skal have fokus på at fremme miljø, økologi og høje fødevaresikkerhedsstandarder. Vi kan kun bifalde denne ambition, men denne gang må det ikke bare være fromme ønsker, men noget der bliver til virkelighed. At det kan lade sig gøre at omlægge landbruget, er den tidligere SR-regerings satsning på det økologiske landbrug et godt eksempel på.

Igennem alt for mange år har det industrielle landbrug næsten kvit og frit kunne forurene og ødelægge natur og biodiversitet. Og alligevel har omsorgen for landmændene været i top. Danmark lever ikke op til nationale og internationale bindende aftaler om beskyttelse af natur, miljø, flora, fauna, og så længe regeringen ikke er villige til at tage de nødvendige skridt, vil rækken af løftede pegefingre fra Kommissionen, de såkaldte åbningsskrivelser, ende i retssager. Hvordan skal man i EU kunne tage Danmark alvorligt, når vi i den grad sniger os udenom de fælles love og regler?

Hvis regeringen ikke klarer at sætte sig op imod landbrugslobbyen i Danmark, hvordan skal den så kunne hamle op med den samlede europæiske lobby?

Margrete Auken (SF) og Christel Schaldemose (S) er begge medlem af Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skære i fødevareproduktionen når ca 1 milliard mennesker ikke får mad nok og klimaændringerne fremover stille og ubønhørligt lægger store landbrugsarealer i andre lande døde ???

Støtten bør falde væk, men det er lidt uetisk at reducere produktionen af fødevarer hos os , før man har sikkerhed for, at andre kan levere de mængder fødevarer, som vi "faser ud"????

hvis landbruget går konkurs , kollapser bankerne .

snak om en dårlig investering , når vi ikke engang kan æde vores eget korn . stort set alt vores brødkorn kommer fra tyskland . flot Danmark ..

Jørn Holger Christensen

# Robert Kroll

Er det ikke urealistisk, at skulle opretholde den samme fødevareproduktion i landbruget, når - og det er jeg enig med dig i - landbrugsstøtten skal væk?

Med en samlet gæld på (i artiklen står over kr. 350 mia.) kr. ca. 365 mia. svarende til ca 50 % af statens budget, vil en stor del af produktionsapparatet gå konkurs uden landbrugsstøtten med deraf følgende mindre landbrugsproduktion.

# Niels Kiens

Ikke hvis, men når store dele af landbruget går konkurs efter afskaffelse af landbrugsstøtten, vil nogle banker og realkreditinstitutter mærke det meget hårdt, derfor har flere og flere banker "smækket pengekassen i" for yderligere lån til landbruget.

Stort set alt vores brødkorn kommer fra Tyskland, skriver du. Ja korrekt, for vi har ikke nok solskinsdage de fleste steder i Danmark, til at hveden kan opnå det glutenindhold, der er nødvendigt for brødkorn, så det har sine naturlige årsager.

Kære Jørgen Holger Christensen.

Hvis støtten falder væk for alle EU-landmænd, så mener jeg at de danske landmænd - uanset gælden - vil kunne vinde ved det på grund af deres effektivitet. ( En række landbrug i de andre EU-lande er drøn ineffektive.).

Men at en række landbrug i øvrigt går konkurs betyder ikke, at jorden , husdyrene og bygningerne forsvinder ud i den blå luft - der vil komme nye ejere , som køber konkursboerne til en fornuftig pris bestemt af, hvad man realistisk kan forvente af fødevarepriser fremover - så produktionen behøver ikke at falde på sigt.

Hvis vi bliver 10 - 12 milliarder mennesker ved udgangen at dette århundrede og klimaændringerne lægger store landbrugsarelaer i andre lande øde, så bliver der behov for en stor fødevareproduktion i bl a Danmark og i andre heldigt stillede lande.

Niels-Holger Nielsen

Robert Kroll

Hvor mange af Danmarks ca. 44.000 kvadratkilometer regner du med er oven vande ved århundredets udgang? Hvor i verden har de sultende råd til at æde flæskesider og youghurt med jordbær?

Niels-Holger Nielsen

Hold lige Aischylos og Sofokles ude af denne katastrofe

Landbruget ligner snarere stalinistisk kapitalisme end en græsk tragedie.

Måske skulle vi overveje at melde os ud af EU og omlægge hele lortet til økologisk dyrkning - med hård hånd.

Som sædvanlig er S/SF ude for at score billige point. Hvis man ikke fatter, at EU er et neoliberalistisk projekt befordret via planøkonomisk bureaukrati, så fatter man intet.

Kan S/SF præster en valid socioøkonomisk analyse?

Jørn Holger Christensen

Kære Robert Kroll:

Det må vist være ønsketænkning: "En række landbrug i de andre EU-lande er drøn ineffektive." Tror du kun det i EU, en række landbrug er drøn ineffektive?

"Men at en række landbrug i øvrigt går konkurs betyder ikke, at jorden , husdyrene og bygningerne forsvinder ud i den blå luft - der vil komme nye ejere." Hvem skulle det være - lanmændenes koner?

"Hvis vi bliver 10 - 12 milliarder mennesker ved udgangen at dette århundrede og klimaændringerne lægger store landbrugsarelaer i andre lande øde, så bliver der behov for en stor fødevareproduktion i bl a Danmark og i andre heldigt stillede lande." 10-12 mia. mennesker med ca. 50% ødelagt landbrugsjord? Den tror jeg ikke på kan lade sige gøre uanset hvad.

Holger Nielsen: Ja, Jacques Delors, der fik EF ændret til EU, var i hvert fald en af de rødeste plnøkonomiske socialister, der har sat sine ben på denne jord. Man kan kun undre sig over, at V og K hoppede med på limpinden. Så ja lad os komme ud af United States of Europe, mens tid er!

Mona Blenstrup

27,7 millioner slagtesvin vil aldrig komme de sultende de sultende i verden til gode. Det er derimod sandsynligt, at vores landbrugsproduktion hæmmer mulighederne for at de sultende kan komme til at brødføde sig selv.

Den rovdrift, som det danske landbrug og de danske landbrugsbistandsmodtagere har øvet på vores klode er med til at skabe sult. Visse lande er gået fra at producere mad til lokalbefolkningen og i stedet dyrke billigt svinefoder til danske landbrug.

De polske og øvrige eventyr, som danske landbrugere har haft råd til at iværsætte, har skabt øde distrikter i lokalområderne med færre arbejdspladser, udkonkurrence af lokale produktioner og evig skattefradrag hos ejerne.

Det forkromede industrielle landbrug har været eminent dygtig til at reinvestere, når der var et overskud, i stedet for at betale til den danske husholdning.

Og vi kan ikek brødføde resten af verden med vores svin, mælk og foderkorn.