Klumme

Information om Information

I al ensidig kærlighed og frihed og totalt manglende uvildighed
31. august 2010

I morgen er det 1. september og »Septembers himmel er så blå« synger Alex Garff - og folket efter Folkehøjskolernes Forening i Danmarks bestseller Højskolesangbogen nr. 335.

I morgen er det også mit 55 års jubilæum på Information. »Var det ikke lykkedes Grundtvig at bilde folket ind, at man ikke kan ringe til højmesse klokken 10 søndag morgen uden at kende Brasiliens bruttonationalprodukts udvikling de sidste tre år, havde vi jo aldrig fået solgt denne her ulæselige sprøjte,« svarede den 19-åriges øverste læremester, Børge Outze, på spørgsmålet om sit og Informations nærmere forhold til »det grundtvigske«. Det, som journalistspiren selv kom fra, og hvor Information dengang var forholdsmæssigt mere udbredt end i nogen andre af samfundets 'segmenter'. Hvorfor spiren efter aftjent værnepligt i politireportagen hos Falcon blev omplantet til skole- og kirkestoffet under Lars Lindebergs kyndige vejledning og Erik Nørgaards myndige overopsyn. På sand grundtvigiansk vis viste det sig dog efterhånden, at under skole- og kirkestoffets sorterede og bredte sig simpekt hen - det historisk-universale! Alt efter hvad redaktionen og den nu nogleogtyveårige mente, var oppe i tiden og krævede 'informationistisk' behandling. Alt u-landsstof, alt miljøstof, al videnskab og forskning, natur såvel som humaniora og teologi, interviews med Bjørn Poulsen og Villy Sørensen, Erik Knudsen og Thorkild Bjørnvig. Viggo Kampmann og Ole Wivel endte med at blive dækket som underafdelinger af den danske kommuneskole og seminarieverden.

Skolebladet »Seminarie-Tidende« blev Information kaldt - af enten særdeles ondsindede eller særdeles godlidende medmennesker.

Kulminerende med den redegørelse, som Børge Outzes medredaktør, Erik Seidenfaden, gav, da han blev spurgt om. hvad der egentlig var E. Larsens eget stofområde?

»Gud,« svarede Seidenfaden.

Som dog også kunne stikke hovedet beroligende ind under den kommunale universalists sveddyppende forsøg på at få en klæg leder til at hæve bare en lillebittebitte smule - den ville jo af læserne blive sammenlignet med mesterværker underskrevet lille o og lille s - og smilende erklære:

»De behøver sådan set ikke løse verdensgåden hver eneste gang De skriver en leder i Information. De må godt springe gåden over engang imellem.«

Folkeeje

Outze sagde det på en lidt anden måde, og da var vi blevet dus: »Det besynderlige ved journalistikken er, at de påståede, såkaldte 'mesterværker' altid i længden aldrig er enestående. For er de det, er de elendige. Selvfølgelig drømmer enhver journalist om at komme først med solohistorien. Den, som hele landet taler om den pågældende dag, og som alle kollegerne og konkurrenterne misunder ham. Det er også rigtig godt, hvis man er ene om opfølgningen den næste dag. Men bliver man ved med at være helt alene om historien dag ud og dag ind, er det ikke så godt. Så er det faktisk skidt. Journalistik kræver, at de andre løber med ens historie. At læserne overtager, reagerer og svarer på den. At man mister den som ens egen, og at den bliver en slags fælleseje. Folkeeje er det vist, I grundtvigianere kalder det.«

Efter en pause og piben stoppet og tændt påny føjede Informaions grundlægger eftertænksomt til:

»Men det er selvfølgelig også besynderligt, at noget aldrig bliver virkelig holdbart folkeeje, før det først også har været helt særegent.«

»Det er vel derfor vores ledere er signerede?« forsøgte lærlingen, der efterhånden var avanceret til svend, at gøre sig interessant over for mesteren med. På een gang er Informations ledere den enkeltes eget ansvar, som han eller hun ikke kan tørre af på andre, og dog er lederne samtidig udtryk for bladets fælles grundholdning. Ikk'?!

Grundlæggeren sendte opkomlingen et skarpt blik:

»Også når forside- og bagsidelederen (i dag side2- og bagsidelederen) mener det stik modsatte af hinanden? Hvad jo hænder, f.eks. når lederskribenterne er Randsholt og Meyer (to af datidens Informations-skribenter).

- Det sker jo kun, når du selv giver dem lov at skrive hver deres leder i samme dags avis. Hvorfor gør du også det?

»Fordi jeg er en elendig redaktør. Det siger Seidenfaden og Martin også. Men jeg kan altså ikke stå for, når de kommer farende tidligt om morgenen og er så brændende og så vidende. At de så hver for sig når frem til de stik modsatte konklusioner får vores begavede læsere sikkert en masse ud af. Men det er vel for resten det, du og Johannes (Møller, Informations datidige kulturredaktør) spekulerer så grue-ligt meget over. Skrup så over til ham, så jeg kan blive færdig med lederen her. Hvorfor den absolut skal underskrives med et nul er aldrig blevet mig helt klart, andet end at det vil læserne absolut ha', siger Holmberg (vores daværende direktør). Og vi har jo ikke andet end dem, læserne. De andre har pengene og religionerne, ejendomsværdierne og ideologierne, landbrugs-, industri-, parti- og kultur-interesserne. Alle -ismerne. Og annoncerne og reklamerne. Vi har kun læserne. Og dem har vi oven i købet næsten ingen af heller.«

Det er det, der blev min skæbne. Information. Ikke som det monologiske, men som det dialogiske. Det økologiske. Det universale - på kommunalt grundlag.

Eller det kommunale med universalt perspektiv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maria Francisca Torrezão

”I al ensidig kærlighed og frihed og totalt manglende uvildighed” :-)
Fantástico!
Hjertelig tillykke med de 55 år!

Her i weekenden fik jeg lyst til at skrive en lille hyldest til dig, Ejvind Larsen.
Håber ikke det gør noget og du må meget gerne få det slettet, hvis du synes det lyder mærkeligt.

I klassikeren ”Religioner i Øst og Vest – mennesket i kosmos” skriver Huston Smith i introduktionen, som han kalder ”udgangspunkt”, hvad hensigten med bogen er og ikke er.

”Det er en bog, der forsøger at omfatte hele verden.” skriver han på et tidspunkt. ”I én forstand er et sådan ønske naturligvis dømt til at måtte mislykkes. Da mennesket er begrænset, kan dets arme, selv når de er strakt så langt ud, som det er muligt, kun række så og så langt, og det må stå med sine fødder et eller andet sted, det må altid have sit ståsted, der er udgangspunkt for, hvad det ser. (…)
Denne bog har således et hjem – et hjem, hvis dør frit kan åbnes indad og udad, et udgangspunkt, hvorfra man kan starte sin rejse, og hvortil man kan vende tilbage for så igen at give sig på vej, om ikke i bogstavelig forstand, så i studiernes og tankens verden.”

Når jeg tænker på Ejvind Larsens virke igennem de sidste 55 år på Dagbladet Information, tænker jeg automatisk på ovenstående afsnit i Huston Smiths bog og jeg tænker først og fremmest med glæde på, hvor godt Ejvind Larsens fødder står på netop det sted, som blev ham givet. Ejvind Larsen kender sine rødder og det, som for andre kunne have virket som en begrænsning (eller have udartet sig til nærsynethed og hensynsløshed), har i Ejvind Larsens tilfælde været medvirkende til det modsat. Som et træ, der bliver plantet på et bestemt sted, vokser sig stort og stærkt og får lov til at sprede sine grene til alle sider, har Ejvind Larsen, i kraft af sine rødder og takket være sine mange talenter, sin generøsitet, entusiasme, medmenneskelighed og vedholdenhed, altid formået at strække sine arme længere ud – og se længere - end de fleste; og fra sit ståsted har han frit kunnet åbne sin dør indad og udad og bevæge sig ud på rejser, som for mange, i disse senmoderne, relativistiske tider, ville have været næsten umuligt at vende hjem fra, uden at miste sig selv fuldstændigt. Det har Ejvind Larsen formået, fordi han har rod i fællesskabet og hans søgen har derfor aldrig været en søgen for hans egen skyld alene, men først og fremmest for fællesskabets skyld. Og det styrker – og forpligter.

Jeg ser for mig Van Goghs berømte maleri ”The Sower”. http://sunsite.utk.edu/FINS/FINS_World_News/TheSower-585.jpg Et fantastisk billede af en mand og et træ, der, i perfekt harmoni, opfylder en fælles skæbne. Et livsbekræftende billede, der udtrykker mod, accept, vedholdenhed, glæde og sorg. Træet er Ejvind Larsen, som urokkeligt står og holder øje med denne - altid søgende, eksperimenterende og utrættelige - mand. Manden er (også) Ejvind Larsen og på denne mark har han gået og passet sin jord (læg mærke til, hvor inspirerende og smukke jordens farver er blevet); og på denne mark har han til stadighed spejdet ud over horisonten og forsøgt at omfavne hele verden med sine udstrakte arme, i en altid tilstræbt balance, og kamp, imellem følelserne af magt og afmagt; og til stadighed har han sået sine Frie Ord og (stik modsat af vores forarmede tidsånd) levet smukt op til T.S. Eliots visdoms ord: ”take no thought of the harvest, but only of proper sowing”. Det har Ejvind Larsen gjort for fællesskabets skyld, i pagt med naturen, under Van Goghs forunderlige himmel, fra solopgang til solnedgang, hver dag, i alle slags vejr, i 55 år.

Respekt!

John Fredsted

Kære Ejvind

Et stort varmt tillykke med dit 55 års jubilæum ved Information i morgen.

Udstyret med et poetisk middelmådigt, eller måske ligefrem ringe, hoved anser jeg ikke mig selv for at være i stand til at skrive en hyldest af den slags, som Maria (med min største respekt) her skrevet herover. Så det vil jeg helt afstå fra.

Men i morgen skulle der på Information gerne indfinde sig en lille betænkelighed fra mig.

Jeg ønsker dig en dejlig dag i morgen i venners og kollegaers midte, og glæder mig til alle de kommende tirsdages "Frie Ord" (tak for alle dem, der allerede har været).

Per Erik Rønne

Sextilis havde vel også 31 dage inden Octavianus blev til Augustus?

Eller var det oprindelig sådan at Quintilis som i dag havde 31 dage, Sextilis 30, September 31, October 30, Nobember 31 og December 30 dage?

John Fredsted

Hov: Det hedder da ikke en "betænkelighed" (for der er intet betænkeligt over det); det hedder en "erkendtlighed". Ak, ja, mit hoved er ringe, i hvert fald i dag :-).

Sebastian Rasmussen

@Per

Tjo altså Sextilis og Quintilis havde ens antal dage (29) førend Julius reformen. Julius gav dem begge 31.

Men Augustus blev jo foriøvrigt født i September, så lidt sandt er det vel.

Per Erik Rønne

Åh, det er Cæsar [Julius er hans 'efternavn', fornavnet var 'Gaius' mens 'Cæsar' var tilnavnet]. Det var jo ham der lavede den store kalenderreform, der for alvor gjorde den romerske kalender til en solkalender.

Som dog vinder en uge per millenium; derfor den gregorianske reform. I dag har vi så fået kalenderen endnu mere reformeret, så vi enkelte år får 'skudsekunder', hvor årets sidste minut har 61 sekunder.

Måske en ny chefredaktør fra Berlingske ville kaste et blik på den måde, debatsiderne redigeres. At man kan kommenterer alle journalistiske indlæg er positivt. Til gengæld er cencuren lige lovlig aktiv, når der er indlæg som ikke passer til radaktionens synspunkter. Man kunne kalde disse syndpunkter lige lovlige svenske.

Tillykke! Det er virkelig lykkedes at tegne et billede af en udvikling :-)

Informations stolte traditioner er måske årsagen til at Information som regel leverer enstående artikler, som påpeger faresignalerne i den nuværende økonomiske situation.

Jeg håber, at redaktionen stadig kan nyde godt E.Larsens erfaringer med "Gud" stoffet.