Læsetid: 3 min.

Journalistisk debat-terror

Informations Charlotte Aagaard ræsonnerer sort-hvidt på forsiden og inde i avisen, når hun skriver, at jeg og tre andre interviewede 'er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage' som prisen for fred i Afghanistan
Charlotte Aagaards og Informations revolverjournalistik er med til at kvæle den så hårdt tiltrængte, åbne demokratiske debat om krigen i Afghanistan, mener Poul Villaume.

Charlotte Aagaards og Informations revolverjournalistik er med til at kvæle den så hårdt tiltrængte, åbne demokratiske debat om krigen i Afghanistan, mener Poul Villaume.

Søren Bidstrup

Debat
27. august 2010

Da præsident Bush skulle retfærdiggøre den såkaldte krig mod terror lige efter 11. september 2001, først i Af-ghanistan og derefter i Irak, proklamerede han som bekendt, at de, der ikke var med USA, stod på terroristernes side. Så sort-hvidt ræsonnerer Informations reporter, Charlotte Aagaard, stadig, som det fremgår af hendes - redaktionens - groft manipulerende forsidepræsentation (24. august) af interviewene inde i bladet med mig og tre andre 'krigsmodstandere'. Uden at sondre mellem de væsentlige nuanceforskelle i øvrigt i de fire interviewedes standpunkter proklameres det med Jesugenkomst-typer over hele forsiden, at de »er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage« som prisen for fred.

De øvrige tre må tale for sig selv. Men for enhver, der kan læse indenad, står det klart, at dén formulering - naturligvis - ikke har blot skygge af dækning i det, jeg er citeret for i interviewet (og som jeg har godkendt). Tværtimod fremgår det, også af hvad jeg i øvrigt sagde til Aagaard under den lange samtale med hende, at hensigten med alle mine og RIKO's alternative forslag netop er at søge at forhindre dén beskrevne situation. (Aagaard prøvede ganske vist gentagne gange under samtalen, og i en overraskende aggressiv form, at lægge mig den slags udsagn i munden, så jeg flere gange selv var nødt til at hæve stemmen og bede hende høre efter, hvad jeg faktisk sagde).

Ønsketænkning

Indtrykket af, at Aagaard her driver rendyrket kampagnejournalistik, bekræftes af hendes lange lederartikel om Afghanistan dagen efter (25. august), hvor hun selvmodsigende og igen manipulerende tager 'krigsmodstanderne' ved vingebenet som åbenbart enten er dybt naive eller dybt kyniske - eller formentlig begge dele.

Jeg har selv flere gange udtalt og skrevet, at en del 'krigsmodstandere' herhjemme er både uartikulerede og mere udtrykker reflekser end substantiel viden om konflikten og dens historik. Men når Aagaard f.eks. i lederen anfægter, at et klart flertal af afghanerne i gentagne meningsmålinger især i de seneste år udtrykker varierende, men voksende grader af modstand mod NATO-styrkernes tilstedeværelse i deres land, og når hun - uden kildeangivelser - henviser til målingsresultater, der tyder på noget andet, må jeg henvise til dokumentationen i den lange række af kronikker og analyser, som jeg (i enkelte tilfælde sammen med andre) har offentliggjort i de sidste to-fire år om Afghanistan-konflikten (se www.riko.nu).

Når Aagaard i denne forbindelse affyrer anklager om »ønsketænkning eller manipulation« mod (bl.a.) mig, bør dén anklage altså i stedet rettes mod hende selv. Konsekvenserne af Aagaards og Informations revolverjournalistik i denne forbindelse er alvorlige. Forsidemanipulationen er, med dens bagvedliggende when shit hits the fan-tankegang, i virkeligheden med til at kvæle den så hårdt tiltrængte, åbne demokratiske debat om krigen i Afghanistan i almindelighed, og Danmarks deltagelse i den i særdeleshed - herunder mere generelt om den tiltagende militarisering af dansk udenrigspolitik i de seneste 10-15 år.

Magtmisbrug

Når selv en nuanceret, konstruktiv kritik af den vedtagne NATO-strategi i Afghanistan, med påpegning af konkrete alternativer, herunder forhandlings- og konferenceinitiativer med sigte på de størst mulige garantier imod en gentagelse af Taleban-diktaturets excesser 1996-2001, risikerer at blive udskreget med flammeskrift som accept af et nyt 'rædselsregime' - ja, hvem ønsker så overhovedet fremover at udtale sig kritisk om Afghanistan?

Forhåbentlig er denne sag ikke udtryk for, eller et led i, Informations ønske om i det nye mediebillede at 'ny-brande' sig som alt andet end en centrum-venstre avis. I så fald beror det nemlig på den grundlæggende misforståelse, at spørgsmålet om holdningen til NATO's strategi i Afghanistan er en sag om politisk højre- eller venstreorientering. Det er det højst på overfladen. Spørgsmålet om krig og fred i international politik handler om metoder til håndtering af politisk-ideologiske, økonomiske, strategiske og etnisk-religiøse konflikter. Her er der i ekstrem grad behov for nuancerede, historisk og aktuelt indsigtsfulde og politisk fordomsfrie debatter om de mulige alternativer.

Aagaards og Informations uansvarlige optræden i denne sag truer derimod med at kvæle al debat. Det kan også kaldes journalistisk magtmisbrug.

Poul Villaume er professor, dr. phil., KU.

Svar

Rubrikken på forsiden af Information den 24. august lød: »Vi er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage, hvis det er prisen for at trække de udenlandske styrker ud. Det siger modstanderne af krigen i Afghanistan Holger K. Nielsen, Carsten Jensen, Frank Aaen og Poul Villaume«. Den formulering er der fuld dækning for i de interview, Information har gennemført med de fire. red.

De fire interviews kan læses her:
Frank Aaen: 'Ikke alle talebanere er lige fanatiske'

Carsten Jensen: 'Vi har uopretteligt forkludret den krig'

Holger K.: 'Taleban er kommet for at blive'

Poul Villaume: 'Tilbyd våbenhvile og se, hvad der sker'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Jeg er meget enig med Poul Villaume.

Poul Villaumes udtalelser var bl.a.:

”Prisen for at få fred er, at Taleban igen kan få del i magten.”
”60-70 procent af afghanerne mener altså, at det afghanske samfund er i stand til at håndtere en fredsproces, der inkluderer Taleban.”
”Kun omkring ti procent ønsker Taleban tilbage, men 60-70 procent går ind for en forhandlingsløsning. De mener altså, at det afghanske samfund er i stand til at håndtere en fredsproces, der inkluderer Taleban. Ellers ville de jo ikke gå ind for en forhandlingsløsning.«

- Du er altså parat til at overlade også de afghanske kvinder til Taleban?

»Jeg tror ikke, det bliver det samme som sidst, de var ved magten. Der er kommet nye og yngre kræfter til, anden generations talebanere kalder man dem, folk som er mere moderne og mere klar til f.eks. at lade kvinder uddanne sig og arbejde.«

Når redaktionen derfor påstår, der er ” fuld dækning for”, at Poul Villaume er ”parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage, hvis det er prisen for at trække de udenlandske styrker ud”, synes den kun, at kunne ’tænke mekanisk’, altså militaristisk ’sort-hvidt’, og konkluderer derfor, selvretfærdigt, der ’ikke er noget at komme efter’.

At Charlotte Aagaard tilsyneladende udelukkende formår at se Afghanistan-krigen i et kvindefrigørelsesperspektiv og tilsyneladende derved er faldet for Pentagon-NATO-propagandaen, vel mest beregnet på at få hjemlig opbakning til krigsførelsen, er måske i nogen grad forståeligt, men hun synes at glemme/overse, at det var den USA-Saudiarabiske-Pakistanske alliance der opbyggede både Taleban og deres modstandere, de andre ’middelalderlige’, kvindeundertrykkende og narkotikaeksporterende krigsherrer(med et pekuniært bidrag fra også Danmarks nuværende statsminister) i det storpolitiske magtspil om olie, gas og centralasiatisk dominans, dengang dette, i
-80erne og -90erne var i deres fælles interesser, og dengang var det deres fjender, ”Det Onde Imperium”, der stod for ’kvindefrigørelsen’.

Den nuværende USA-NATO-Kabul-magtkonstellations ’kvindefrigørelses’-politik virker da heller ikke hverken troværdig eller som andet end et opportunistisk middel til at gennemføre en krigspolitik drevet af helt andre motivationer.

Hvad den afghanske kvindeorganisation RAWA (”... the oldest political/social organization of Afghan women struggling for peace, freedom, democracy and women's rights in fundamentalism-blighted Afghanistan since 1977”) da også dokumenterer på sin hjemmeside:
www.rawa.org

Med venlig hilsen

Aksel Gasbjerg

Helt enig når Poul Villaume f.eks. skriver:

"Aagaards og Informations uansvarlige optræden i denne sag truer derimod med at kvæle al debat. Det kan også kaldes journalistisk magtmisbrug".

Aagaards kampagnejournalistik udføres full-scale og hun anvender alle Informations platforme til at få sin sort-hvide holdning markedsført:

- Manipulatorisk forside
- Manipulatorisk billeddækning
- Manipulatorisk artikel-overskrift
- Manipulatorisk leder
- Manipulatorisk udvalg af debatindlæg i dagens læserbrevspalte
- Manipulatorisk udvælgelse af artikler i Nyhedsbloggen (Aagaard henviser altid til Afghanistan-artikler, der kan underbygge hendes holdning)

Aksel Gasbjerg

Ja, så glemte jeg i skyndingen Aagaards hyppigst anvendte platform:

- Manipulation i de skrevne artikler

Niklas Monrad

Citat: " påpegning af konkrete alternativer, herunder forhandlings- og konferenceinitiativer med sigte på de størst mulige garantier imod en gentagelse af Taleban-diktaturets excesser "

Nu er hverken forhandlinger eller konferencer noget alternativ til den gældende situation. Alternativet skulle i så fald potentielt være udfaldet af disse forhandlinger og konferencer.

Men man står unægtelig tilbage med følelsen af at for P.V. ER fohandliger selve alternativet; med baggrund i en illusorisk forestilling om, at begge parter er villige til at indtræde i disse med samme hensigt, nemlig "med sigte på de størst mulige garantier imod en gentagelse af Taleban-diktaturets excesser ".

P.V kan ikke engang få sig sel til at sige med garantier, nej, det er med størst mulige garantier, en ikke ubetydelig udvanding af garantibegrebet.

Det faktum i sig selv legitimerer overskriften om at også P.V er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage. Det er muligt han håber på et andet udfald, men det er ikke et ultimativt krav, endsige forventning.

Tak Paul V....... jeg var sandt for dyden også noget bekymret for, hvis du virkelig repræsenterede de citerede synspunkter ---det havde jeg ikke forventet !

Æret være Håkan Wibergs minde for øvrigt ......

Niklas Monrad

Der findes andre rædselsregimer i verden end de muslimske - herunder stormagter, der bestemt ikke lader Taliban noget efter.

http://www.antiwar.com/photos/perm/capt2.jpg

Hm ja, hvad er der sket med Charlotte Aagaard ?

Efter en periode for nogle år siden, hvor jeg syntes, at hun var lovlig "tam" ift politikerne, syntes jeg hun skrev nogle gode artikler, og så her på det sidste ... hm.

Curt Sørensen

Paul Villaume protesterer med rette mod 'Informations' grove forside-opsætning. Der må åbenbart slet ikke være nogen som helst kritik tilbage i landet , undtagen selvfølgelig Cepos, Søren Krarup og 180 grader, som avisen -på linje med de øvrige medier- fedter for i eet væk.

Reflekterende kritiske menneskers overvejelser bliver skåret til og fordrejet til ukendelighed og ledsaget af fotografier af et Thaleban- offer ( som de samme personer begribeligvis får insinueret skylden for). Hvorfor skal l vi i grunden ikke omvendt hver gang vi diskuterer . regeringens offivcielle Afghanistan politik have billeder med at de amerikanske og Nordalliancens torturofre? Og hvorfor får vi aldrig noget at vide om USA's storpolitiske og råstof interesser i området (: hævdelse af stormagts æren, baser, støttepunkter, indkredsningen af Iran, beskyttelsen af ledningen fra det kaspiske bassin). Afghanistan krigen fremstilles igen og igen som alene et udslag af ren vestlig humanisme og 'altruisme'. Den er angivelig Verdenssamfundets' (endnu en af de journalistiske floskler, som vi hjernevaskes med i disse år af tankeløst plaprende TV journalister og kyniske, manipulerende politikere)
'humanitære aktion' . Og danske soldaters meningsløse død retfærdiggøres med ideologien om 'at gøre en forskel'. Hvor er den politiske diskurs dog blevet ensrettet. Mit i dette hav af ensretning dukker der så en opposition og en kritik frem. Den må ikke være der. Den skal åbenbart trynes med alle midler. Og 'Information' sjosker med i koret.

Henrik Møller

Fordi man er modstander af fortsat militær tilstedeværelse betyder det ikke automatisk at man ønsker Taleban tilbage, og længes efter tiden, hvor de Afghanske piger og kvinder var forment adgang til uddannelse.
Jeg mener at mulighederne for at opnå succes af militær vej i Afhganistan er ved at være udtømte og at der derfor bør fremstilles en plan-B til at opnå de mål, som man ønsker at opnå for landet.
Først og fremmest bliver NATO koalitionen nødt til at erkende at vi, efter næsten 9 års krigsførelse ikke formåede at besejre vore modstandere, men på den anden side at de heller ikke besejrede os.

Der bør derefter arrangeres en konference, hvor der er deltagelse af den afghanske regering samt af klanledere, Talebanere og repræsentanter fra alle de andre grupper af mennesker, der for tiden bekæmper NATO af den ene eller den anden årsag. En sådan konference, med deltagelse af højtstående, velkendte politikere fra NATO-landene vil måske kunne appellere til de afghanske stormænds ego, og vise at man fra vestlig side betegner dem som vigtige. Dermed kunne man måske få dem inddraget i en proces, som de ikke ønsker at blive udeladt fra bagefter.

Understreg overfor parterne, at man ikke vil acceptere en tilbagevenden til tilstanden før invasionen i 2001. Det vil sige ingen terror-træningslejre, adgang til uddannelse for alle og en styrkelse af kvinders rettigheder generelt i landet. Lad dog være med at forlang total ligestilling med det samme. Disse ting tager tid i patriakalske/traditionelle samfund, men man vil forhåbentlig kunne danne et fundament for videre udvikling, hvor der engang i fremtiden bliver tale om at alle, uanset etnicitet, køn og religion, kan få lov til at uddanne og udfolde sig til det de vil.

Lav et fundament for et ordentligt retssamfund, hvori der tages hensyn til islamiske traditioner.

Få alle deltagende parter til at enes om en grundlov, og opret en forfatningsdomstol, der sikrer at de fælles vedtagne regler for landet bliver overholdt.

De fleste vil måske betragte dette som naiv og urealistisk ønsketænkning fra min side. Men efter 9 års krig, der godt nok begyndte lovende, er det efterhånden ebbet ud i en evig stillingskrig, hvor der ikke længere synes at være nogen vej til militær sejr.

jamen hetzen imod krigs modstandere startede allerede i 2001, bare se hvordan Bill O'Reilly tryner dem på FOX, det findes over hele youtube, hans såkaldte "shut up" udbrud mod folk som ikke har den samme mening som ham, jeg er enig i at selvfølgelig er der ingen som ser det som en god løsning at tillade Taleban at komme ind igen, men det er sjovt hvordan nogle folk har nærmest rørsyn på Taleban, men fejler at kigge rundt på de regimer vi samarbejder med til dagligt og hvor slemme de er i forhold til Taleban, det er dobbeltmorlask a h til, og hvornår begyndte krigen at handle om kvinders rettigheder?, vi invaderede dem vist nok for at de slemme 'terrorister' ikke skulle komme her og lære os at sluge sabler.

Niklas Monrad

Niels Mosbak, som sædvanlig holder du dig ikke til det foreliggende emne, som drejer sig om hvorvidt PV ord og meninger er blevet refereret på en ukorrekt måde.

På den anden side, det gør de fleste andre heller ikke, de rider deres sædvanlige kæpheste ....

Jeg læser ikke Charlotte Aagaards artikler som forkerte i forhold til de 4's faktuelle udtalelser.
Der er tværtimod tale om en præcis tolkning af essensen i udtalelserne.

Jeg læser udtalelserne som en del af den besynderlige trend, der kører i øjeblikket, hvor vi så sent som i DR P1's morgenudsendelser kunne høre en århusiansk religions professor udtale sig til fordel for en selektiv sharia-lovudøvelse på linie med dansk lov.

Hendes argumentation byggede på, at begge lovsystemer udsprang af (forskellige) religioner, der i dag praktiseres her i landet.

Vor herre bevares -og få nu indført adgangsbegrænsning på de overflødige studier.

Niklas Monrad

Der er altid en gennemtrængende dobbelt moral tilstede blandt krigsførende magter - således også i Danmark.
Man skjuler for sig selv, alle de ubehagelige sandheder,og gerne også for befolkningen.
Man glemmer behændigt hvilke overgreb ens allierede foretager sig, mens man påberåber sig ædle motiver for at føre krig.

Når nogen står op mod krigsmagerne og deres meningsfæller, må de regne med at deres hæderlighed og udsagn bliver udsat for useriøse angreb.
Det er det Paul Villaume nu erkender.

Under et seminar på RUC i anledning af Danmarks ulovlige angrebskrig mod Serbien, var Jyllandsposten så venlige at betegne krigsmodstanderne dengang, som "Goebbels Børn", hvilket skete på lederpladsen.
Gert Pedersen og Lasse Budtz, var begge noget altererede over at blive betegnede således.
Det var faktisk også en overraskelse for mig selv.

Interessant er det også at når man som borger gør brug af sin ret til at tale den officielle politik midt imod, bliver PET aktiveret, uanset at man med ikke voldelige midler søger at opnå fred.

Pressen spiller i denne forbindelse en medløber rolle for den officielle politik, bl.a. ved at udfærdige overskrifter der ikke er belæg for, eller som i Jyllandspostens tilfælde - grov tilsvining.

Jeg har bemærket at Information på det sidste har udfærdiget overskrifter, der fremstod som citater, som rent faktisk ikke fremgik af det, den interviewede havde sagt.
http://www.information.dk/242416#comment-266697

Der er således ikke tale om en debat, men om forsøg på at undertrykke modstanden, ved simpel intimidering.
Det skal simpelthen få andre til at afstå fra at involvere sig.

Niels Erik Philipsen

Helt enig med Aksel Gasbjerg.
Det svære ved at få en ordentlig debat er nok også at vi alle ved at de arme soldater som ofrer liv og lemmer på en tabt sag og deres nærmeste må opleve synspunkter som de af krigs-kritikerne gør deres tab endnu mere tragiske -og vi vil jo nødigt gøre deres sorg og lidelser værre.
Derfor er sandheden selvfølgelig ilde hørt.
Men hvis ikke sandheden får lov at komme frem, den være nok så smertelig, så bliver der jo flere og flere tab - også af danske menneskeliv.
At medierne i lang tid har fokuseret på deres problemer er forståeligt, men det har jo helt overskygget det problem, at krigens lidelser og tab for Afghanerne er langt værre,og at der ikke er psykologhjælp at hente for dem. Deres smerte omsættes naturligvis til had - mod både NATO-styrkerne - og Taleban -
Der er meget få Afghanere som ønsker Taleban tilbage ved magten - og her er det at de voldsomt manipulerende journalistiske og redaktionelle går helt grasat.

Fremragende Poul Villaume, man kunne ønske et mere sagligt Information. Ofte føler man sig bare som objekt for en borgerlig propaganda, hvilket intet har med et demokratisk sindelag at gøre. Hvad vil Information oplyse eller manipulere ?

Kirsten Svejgaard

"Rubrikken på forsiden af Information den 24. august lød: »Vi er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage, hvis det er prisen for at trække de udenlandske styrker ud. Det siger modstanderne af krigen i Afghanistan Holger K. Nielsen, Carsten Jensen, Frank Aaen og Poul Villaume«. Den formulering er der fuld dækning for i de interview, Information har gennemført med de fire. red."

Nej - en så plat og unuanceret formulering var der overhovedet ikke dækning for i de interviews, Information bragte!

Niels-Holger Nielsen

Niels Mosbak

Det du skriver om artiklers indhold i forhold til den overskrift redaktionssekretæren tildeler dem, er snart en gammel foreteelse på Information og det foregår snart dagligt. Ud over at være utroligt manipulerende er det direkte saboterende for læsningen af avisen. Førhen (jeg er daglig læser af Information i snart fyrre år) læste jeg som regel Information fra side et og fremefter - det var jo min vigtigste nyhedskilde, så det meste røg ned (det var i disse år jeg udviklede mit mesterskab i TP;-). Det har jeg ikke tid til i dag, og kvaliteten indbyder ikke til det. Så, nu er jeg nødt til at tage et overblik (læse overskrifter, leads og fremhævede citater. Det sker tit, at jeg går galt i byen og overser artikler, som jeg bestemt burde have læst med det fokus, jeg anlægger.

Information manipulerer (sig selv længere og længer mod højre).

Niels-Holger Nielsen

PS

Når jeg havde været på ferie i fjorten dage, tilbragte jeg tre dage med intens Informationslæsning. Det er vel overflødigt at nævne, at jeg har aflagt mig den vane?

Hans Jørgen Lassen

"de arme soldater som ofrer liv og lemmer på en tabt sag"

De kunne vel lade være med at ofre liv og lemmer.

De er da vel ikke totalt idioter?

Hans Jørgen Lassen

Jeg kender personligt kun en enkelt, som var i Afghanistan.

Han var ikke totalt idiot, tværtimod, en særdeles fin fyr.

Men han sagde fra.

Ebbe Lauridsen

Charlotte Aagards noget kreative forside bruges i dag som ammunition i lederen i dagens Weekenavisen. Det er ikke et smigrende billede, der tegnes af venstrefløjen med ord som ”foregøgler” ”kynisk”, og ”fundamentale svigt”. Som sædvanlig går man efter manden i stedet for bolden. Nu bliver det spændende at se, hvor meget suppe der vil blive kogt på den pind.

Poul Villaume gav også udtryk for bekymring for den tiltagende militarisering af dansk udenrigspolitik. Det var et tema, som Information burde tage op i stedet for at tude som de andre borgerlige tågehorn

Taleban havde aldrig helt magten i Afghanistan, de havde kun kontrol over 70% af områderne resten var Northern Alliance, klemt op i hjørnet af nordlig Afghanistan med støtte fra russerne, de forhold var de sammen da USA & co. gik ind.

Det vil sige at der faktisk aldrig har været fred med Taleban på magten, sådan som jeg forstår det.
det har altid ligget i kaos efter russerne..

http://en.wikipedia.org/wiki/Northern_Alliance#Background

men selvfølgelig i medierne, der kan selv den mindste mand blive supermand.

hvis man vil have et godt indblik i Taleban så se "inside the taleban"
http://www.youtube.com/watch?v=S48nelDZOgw

det guf.

Heinrich R. Jørgensen

Helge Berg:
"det er sjovt hvordan nogle folk har nærmest rørsyn på Taleban, men fejler at kigge rundt på de regimer vi samarbejder med til dagligt"

Sådan er det altid. Betingelsen for at krige, borgerkrige, etniske udrensninger osv. kan gennemføres, forudsætter at den part der står for overgrebene, er blevet grundigt indoktrineret til at tro på, at modparten er en homogen gruppe, der hver og en repræsenterer noget usædvanligt modbydeligt, der skal bekæmpes eller fjernes.

At den slags virker overfor analfabeter er forståeligt, men at veluddannede mennesker med omfattende mulighed for selv at søge information, kan lade sig manipulere lige så let, er en foruroligende kendsgerning.

Men et projekt, Charlotte Aagaard gerne deltager i, og i det konkrete tilfælde har fået opbakning til hos redaktionen.

Det er beskæmmende at en velartikuleret og nuanceret person som Poul Villaume, ikke kan få lov til at fremstå som sådan, men skal forsynes med en dogmatisk læsevejledning. Eller her: læsevildledning.

Olav Bo Hessellund

Charlotte Aagaard og red.:

Selvom man er den mindst ringe avis, kan det altså også blive for ringe.

Aksel Gasbjerg

I starten handlede Afghanistan-krigen om 3 ting nemlig terror, al-qeada og træningslejre.

Nu handler krigen fortsat om 3 ting, nemlig taleban, taleban og taleban.

Dermed er krigen blevet en religionskrig - i alle ordets betydninger. Men faren herved er, at genstandsfeltet for en bredere diskussion indskrænkes.

Jeg er ikke i tvivl om, at taleban er noget djævelskab. Men nakkehårene rejser sig, når man ser, at krigstilhængernes dæmonisering af taleban manipuleres til at retfærdiggøre samtlige krigens aspekter, samt ikke mindst bruges til at skyde krigens modstandere alskens motiver i skoene.

Jeg vil fremhæve tre aspekter ved krigen, hvor Information har svigtet:

1) Nok er taleban noget djævelskab, men krig er altså noget endnu større djævelskab.
Siden 2. verdenskrig har vi desværre været vidne til, at barrieren mellem krig og fred er blevet stadig lavere. Vietnam- og Irakkrigene blev indledt pga løgne (Tonkinbugt og Masseødelæggelsesvåben) og Afghanistan-krigens baggrund fortoner sig i tågede beskyldninger om terror, træningslejre, taleban, al-qeada , Bin-laden osv.

Så en diskussion efterlyses af, hvorfor krig er blevet hverdagskost, i stedet for at være den ultimativt sidste udvej i en konfliktsituation.

Kunne der ikke være andre løsningsmodeller end krig? Informations sort-hvide holdning blokerer i vid udstrækning for en sådan diskussion.

2) En analyse efterlyses af Afghanistan-krigen set i lyset af USA's geopolitiske interesser i området. Er USA den barmhjertige samaritaner i Mellemøsten, der altruistisk kommer med demokrati, menneskerettigheder mv, eller er USA en imperial supermagt, der egoistisk forfølger egne magtpolitiske interesser som olie, opbygning af baser og sikring af indflydelse?

Ved læsning af Information synes det første mere end det sidste, at være tilfældet

3) En afdækning af krigens løgne efterlyses.
USA's krige efter 1. Golfkrig i 1991 er karakteriseret ved en ekstrem censurering og manipulation af informationer om krigens udvikling. USA har lagt et misinformationsfilter ind imellem krigens fakta og så de historier, som medierne i alt for stor udstrækning sluger råt og lader ureflekteret gå videre til læseren/seeren.

En afdækning af denne krigspropaganda burde være gefundenes fressen for enhver journalist, men Information har i denne forbindelse valgt at være mere skødehund end vagthund.

Det er godt set Aksel Gasbjerg, at det drejer sig om Taliban, Taliban og Taliban.
Min anbefaling.

Hvis man funderer over propagandaen er det jo indlysende, at hvis Taliban er stærkt upopulære iblandt befolkningen som hævdet af forsvaret og diverse meningsmålinger, der påviser at kun 10 % af befolkningen støtter op om Taliban, hvem er det så vi kæmper imod i Afghanistan?

Det kan jo nødvendigvis ikke være Taliban.
Altså er der tale om en langt bredere funderet modstandsbevægelse, der nu er i stand til at operere alle steder i Afghanistan, og gør det.

At Information ikke forlængst har dykket ned i dette, men fortsat bakker op om den nationale enhed i en krigsførende nation, fortæller jo blot, at der er flere måder at være "embedded" på.

Aksel Gasbjerg

@Niels Mosbak

Tak.
Jeg følger med stor interesse dine mange gode og velunderbyggede kommentarer i de forskellige tråde. Er praktisk taget altid enig.
.

Ebbe Lauridsen

Tak til Aksel Gasbjerg for hans gode forslag til temaer, som Information burde tage op.- Og mens vi venter kan I jo læse denne meget underholdende lille historie fra det virkelige liv:

Afghanistan – en historie om olierørledninger og storpolitik
http://www.modernetider.dk/articles/62/1/Afghanistan-a-en-historie-om-ol...

Aksel Gasbjerg

@Ebbe Lauridsen

Tak for linket. Meget spændende læsning, der giver endnu et bidrag til de egentlige motiver bag USA's krig i Afghanistan.

Niels Mosbak: Dine ord ovenfor om retten til at tale den officielle politik midt imod og problemerne forbundet dermed er kaperet. Det samme sker bl.a. her i Information, hvis man formaster sig til at udtale sig imod politisk islam. Hvorfor er det ene uacceptabelt (det du oplever vis-a-vis dine holdninger) og det andet helt i orden (mine og mange andres holdninger)? Kanske fordi avisen har en anden holdning? Vel, det frie ord har trange betingelser, mens dobbeltmoralen, trist nok, synes at trives fint i dagens Danmark.

En specificerende oplysning: Aksel Gasbjerg skriver:

Aagaards kampagnejournalistik udføres full-scale og hun anvender alle Informations platforme til at få sin sort-hvide holdning markedsført:
[..]
- Manipulatorisk udvalg af debatindlæg i dagens læserbrevspalte

Journalist Charlotte Aagaard har ikke været involveret i udvælgelsen af de kommentarer til hendes artikler, som blev bragt som læserbreve i Information fredag. De er udvalgt af undertegnede i samarbejde med Indlandsredaktør Mette-Line Thorup.

Debatvært
Espen Fyhrie

Curt Sørensen

Til Esben Fyhrie,

Det gør det sandelig ikke bedre. Avisen er grebet i manipulerende sensationsjournalistik og sjosken med i 'tidsånden'. Vi andre, der har fulgt avisen i tykt og tyndt og læst bladet gennem årtier må virkelig spørge os selv: Hvad skal vi i grunden med en 'Information' der efterhånden har udviklet sig til en studentikos udgave af Jyllandsposten og BT?

Heinrich R. Jørgensen

Tak Esben, for at afvise en af de fremsatte formodninger.

Mennesker, der fra første dag har ment at Afghanistankrigen var forfejlet, kan da ikke pludselig begynde at mene, at krigen er retfærdig - bare fordi Nato har fokludret hele lortet...

Nu må Information vist tage sig alvorligt sammen...

Jens Holger Laursen

Krigen har aldrig handlet om Taliban, religion eller terror. Den politiske virkelighed i Afghanistan er, at de vestlige magter har besat landet, for at beskytte den strategisk vigtige kaspiske olie. Punktum. Resten er undskyldninger.

Niels-Holger Nielsen

Jens Holger Laursen

Så befriende enkelt du kan udtrykke det! Der er jo også noget med gas, litium og geostrategiske interesser (indflydelse i Asien, læs: split de asiatiske magter for at bremse historiens konsekvens). Asiaterne bestemmer i Asien, med mindre NATO og koalitionerne af villige er villige til at sætte bremserne i. Hvordan kan man føre reelle klimaforhandlinger på et sådant grundlag? Nej vel. Det globale teater. De kræfter, som udløste de første to varme verdenskrige, og den kolde, er stadig på spil, blot i større og mere frygtindgydende målestrok. Selvom alle implicerede, og det er ALLE, har en fælles interesse i klimaet, kan de folkefjendtlige magter ikke lade være med at følge almindelig magtpolitik, som er gift for en klimaløsning. Kampen om magten (til hvad, når det kommer tik stykket?) er systemets raison d'etre. Fanden tage de, der kommer i vejen for denne kurs, synes parolen at være.

Nå, det var en ekskurs, men jeg vil gerne for, gud ved hvilken gang anbefale disse artikler:

Pipelineistan goes Iran-Pak

The shadow war in Balochistan og hvad Pepe ellers skriver om disse forhold (flere artikler før og efter de angivne). Ud over at være koldt analytisk er Pepe også vildt underholdende at læse. Se også hans artikel om SCO, Shanghai Cooperation Organisation men find den selv!

Asiaterne bestemmer i Asien. Det er det vi antaster imens Afrika bliver et brændpunkt i fremtidige konflikter, som allerede er på tegnebrættet. Det er altså på denne baggrund vi fører klimaforhandlinger.

Men ellers kan det ikke udtrykkes klarere end du gør.

Niels-Holger Nielsen

Hvis Holland kan trække sig ud, så kan Danmark vel også?

Michael Leif Larsen

Det mest besynderlige ved hele denne historie er at de fire kritikere af krigen kun siger det højt som alle ansvarlige politikere ved.
Hvorfor går Information ikke de politikere som fik os involveret i krigen på klingen og spørger dem hvad deres idéer om Afghanistans fremtid er? Skal vi fortsætte med at slås dernede og i bekræftende hvor længe. Hvad er krigstilhængernes taktik? Hvad er deres strategi? Hvad mener vores intelligente udenrigsminister? Der er nok at tage fat på.

Det er ærligt talt forstemmende at Information nu deltager i det hylekor som groft manipulerer kritiske røsters udtalelser i stedet for at udfordre og undersøge den politiske magt som er ansvarlig for miseren.

Heinrich R. Jørgensen

Helt enig, Michael Larsen. Det er forstemmende.

Ikke at disse politikere ikke fra tid til anden bliver spurgt af forskellige medier. Som regel er svaret noget med pigeskoler, slikkepige og demokrati. Svar, de fleste mikrofonholdere accepterer som fuldgyldige svar. Hvor dumt kan det blive?

Søren Kristensen

Er Charlotte Aagaards ræsonnementer i artiklen ikke bare det man kalder "vinkling" eller "skarpt tilskåret", med henblik på at opnå en polemisk distance til den tvivl der synes at være under opbygning blandt dem der måske ikke tidligere har gjort sig de store overvejelser omkring projektets mål og midler?

@ Michael Larsen

Godt bidrag, men personligt tvivler jeg på, at ret mange politikere ved ret meget om situationen.

De har "arvet" situationen fra nogle handlestærke kræfter ... læs Rasmussen (II), og nu ved de ikke hvilket ben de skal stå på.

Det er gået fint i mange år, stille og roligt, nogle enkelte døde, knas med "storebrors" brutale adfærd dernede, lidt skriverier om civile døde, lidt problemer med de hjemvendte helte ... stort set småsting og stort set stille og roligt, men nu er "folkestemningen" måske ved at vende, så de studerer "undersøgelser", kigger lidt efter vore nærmeste partnere og prøver at hitte ud af, hvordan de bedst skal placerer sig for at blive valgt (igen). De bekymrer sig.

Situationerne for afghanerne, for soldaterne som aktive, og som veteraner og for deres pårørende, helt ærligt, jeg tror de kerer sig en dyt om dem.

Selv om de har "arvet" situationen fra nogle stærke kræfter, så havde de jo næsten alle sammen fingrene i kagedåsen dengang, der var i hvert fald få, der sagde fra, så et lødigt interview med dem ... men jo, det burde forsøges. Enig.

PS : Det ville nok være mere interessant med et interview for åben mikrofon, så vi virkelig kunne høre for os selv, alle lydene der kom ude af munden på dem ... ikke bare en poleret, skreven tekst.

Niels-Holger Nielsen

Om afghanistankrigens lovlighed

I Dagbladet Arbejderen fra den 31. august havde Niels Harrit en meget interessant kronik om dette emne:

Hvorfor er danske soldater i Afghanistan?

Det er en meget interessant kronik, som alle bør læse.

Endvidere har det pågældende nummer af Arbejderen et læserbrev af samme Niels Harrit, hvori han beretter om kronikkens historie. Den har været omkring pressenævnet:

Nævnet blev bedt om at tage stilling til, om en kronik indeholdt »informationer af væsentlig betydning for offentligheden«. Der blev ikke klaget over, at kronikken var blevet afvist af først Information og derefter Weekendavisen.

Det gør nævnet imidlertid ikke - det undlader at tage stilling.

Weekendavisen karakteriserer kronikken som »et personligt synspunkt«. Information kalder den et »partsindlæg«.

Den danske presse og Pressenævnets tunge ansvar

Interessant.