Kronik

Kan det betale sig at overleve, hr. finansminister?

Den litteratur, der dokumenterer udsigterne for olieforsyningen, beskriver, at de allerfleste oliedrevne køretøjer vil være væk om 40 år. Alligevel hersker der en udbredt tro på, at vi kan blive ved med atkøre rundet i biler mage til dem, vi har - bare med andre drivkræfter under motorhjelmene. Men samfundsøkonomien vil sandsynligvis bryde sammen under de vilkår
De få smarte elbiler med hurtig acceleration og sexet køreglæde vil i de kommende år næppe være nok til afløse benzin- og dieselbilerne på parkeringspladserne og på de nye motorveje og broer, når olien slipper op.

De få smarte elbiler med hurtig acceleration og sexet køreglæde vil i de kommende år næppe være nok til afløse benzin- og dieselbilerne på parkeringspladserne og på de nye motorveje og broer, når olien slipper op.

Henrik Montgomery

6. august 2010

Informations forsideartikel 20. juli: »Nøl i Finansministeriet truer investeringer i vindenergi« diskuterer endnu en gang, om den samfundsøkonomiske vurdering af langsigtede infrastrukturinvesteringer skal baseres på en kalkulationsrente på seks, fire eller tre procent. Er det ikke gået op for finansministeren og hans embedsmænd, at de storstilede investeringer i ombygningen af vores energisystem, der skulle have været iværksat for længe siden, og som det nu haster med at sætte i gang, er nødvendige. Ikke kun for at begrænse klimaændringerne, men også for at undgå, at vores samfundsøkonomi bryder sammen i den ny verdensøkonomi, hvor afhængigheden af og kontrollen med begrænsede ressourcer er afgørende. Og at det er meningsløst at vurdere den samfundsøkonomiske værdi af nødvendige investeringer ved at sammenligne dem med uspecificerede investeringer, der ikke bliver til noget, hvis samfundsøkonomiens fysiske ressourcegrundlag smuldrer.

Har Finansministeriets økonomer ikke læst den litteratur, der dokumenterer udsigterne for olieforsyningen? Og er de ikke er opmærksomme på den overordentligt foruroligende omstændighed, at Kina nu har fuldstændigt monopol på udvinding af de såkaldt 'sjældne jordarter' - mineraler uden hvilke ingen hightechprodukter kan fremstilles: Ingen elgeneratorer til vindmøller, ingen elmotorer og batterier til elbiler, intet glas til lavenergi- ruder, ingen computere, ingen mobiltelefoner, ingen fladskærme, ingen jetmotorer, ingen våbenindustri, ingen solkraftværker i Sahara, osv., osv.?

Med det nuværende olieforbrug vil oliereserverne blive udtømt i de kommende årtier. Og hvis avancerede, vedvarende energiteknologier nedbringer olieforbruget vil reserverne af 'sjældne jordarter', blive udtømt. Den økonomiske teori om, at når vi har udplyndret én af Jordens ressourcer, kan vi altid erstatte den med en anden, er der ikke belæg for.

Svindende olieforsyning

Katastrofen i Den Mexicanske Golf har afsløret de enorme risici, der er forbundet med olieindustriens tømning af de sidste oliefelter. Til ingen nytte. Med et globalt råolieforbrug på nu 26 milliarder tønder om året og et fald i udvindingen fra eksisterende oliefelter på fire procent om året betyder det ikke så meget, om der findes nogle hundrede milliarder tønder dybt under de arktiske og andre have.

Det er vanvid at risikere olieudslipskatastrofer i havene for i yderligere nogle få år at gøre verdensøkonomien endnu mere afhængig af en svindende olieforsyning. Jo flere oliedrevne biler, busser, lastbiler, landbrugsmaskiner, etc. der kommer i gang, jo værre bliver nedturen, når den nu stagnerende årlige olieudvinding begynder at falde.

OECD-landene, deriblandt Danmark, bliver blandt de første, der kommer til at klare sig med et faldende olieforbrug. Med oliepriser, der stiger så meget, at deres forbrug tvinges ned til de mængder, der kan blive dem til del, kommer OECD-landene til at overføre enorme pengemængder til de olieeksporterende lande i Mellemøsten, det tidligere Sovjetunionen og Sydamerika. Samtidig med at disse lande således øger deres finansielle magt, vil de forøge deres eget forbrug og eksportere mindre olie til stadig højere priser. Også Kina, som har penge nok til fortsat at sikre sig oliekontrakter rundt om i verden, vil lægge beslag på en voksende del af den svindende oliemængde, der kommer på markedet.

Mens billig olie flyder i tilstrækkelige mængder, sikrer bilindustrien afsætningen ved at producere store biler, der bruger meget mere brændstof end nødvendigt. Når nu oliestrømmen begynder at aftage, så nationale og private olieselskaber tjener endnu flere penge ved at sælge mindre til meget højere priser, kan bilindustrien følge trop ved at producere mindre biler, der bruger mindre brændstof. Således kan antallet af biler vokse i endnu nogle år, selvom produktionen af benzin og diesel begynder at falde. Men det er en stakket frist, for snart vil også en voksende bestand af små biler forøge olieefterspørgslen.

Ikke nok med halm

Halmbaseret produktion af ethanol (i de såkaldte 2. generationsprocesser) kan kun dække en lille del af bilernes brændstofforbrug. Hvis al overskudshalm fra den nuværende danske landbrugsindustri - cirka en million ton om året - blev brugt til ethanolproduktion, ville ethanolen kun kunne erstatte cirka syv procent af det årlige olieforbrug i vores 2,4 millioner person- og varebiler. Og det er en dårlig løsning, fordi CO2-udslippet bliver større, end hvis halmen bruges til at erstatte kul i kraftvarmeværker, og fordi det er meget billigere at bruge halmen til erstatning af naturgas i de mindre kraftvarmeværker og i stedet bruge naturgassen i biler.

Man kan lave olie af kul, men kun hvis man opgiver alle bestræbelser på at begrænse klimaændringerne. Og forestillingen om produktion af biobrændstoffer fra alger i kæmpemæssige algedamme har lange udsigter.

Således er tiden ved at rinde ud for de temmelig simple, energimæssigt ineffektive, olieforbrændende stempelmotorer i biler, lastbiler, busser og skibe, som er de allestedsnærværende grundbestanddele i den transportteknologi, der i løbet af det 20. århundrede blev bestemmende for byudvikling og udvikling af transportinfrastrukturer, og som sammen med jetmotorerne i de store fly muliggjorde den kommercielle globalisering. Om føje år vil næsten alle disse motorer - der er nu omkring 1.000 millioner af dem rundt om på kloden - være væk.

De, der bliver tilbage, er dem, der skal bruges i landbrug, til minedrift og i militæret. For de metaller, der skal bruges i vindmølleindustrien og i alle de andre vedvarende energi-industrier, kan ikke frembringes uden oliedrevne motorer, og der vil ikke være andet, der kan drive militærets kampvogne og fly.

Spørgsmålet er, hvordan de samfund, der nu lokalt og globalt er helt og aldeles afhængige af disse oliedrevne motorer, vil kunne overleve uden dem. Vi må regne med, at vi her i landet i løbet af de næste 20 år kommer til i det mindste at halvere vores olieforbrug, og at de allerfleste oliedrevne køretøjer vil være væk om 40 år. Hvordan kan vi undgå, at vores samfundsøkonomi bryder sammen under dette vilkår?

Højprismarkeder

Der hersker en udbredt tro på, at vi kan køre videre, som vi plejer, i biler mage til dem, vi har, bare med andre drivkræfter under motorhjelmene. For nogle år siden var det brint og brændselsceller, der blev set frem til. Nu er elbilen førende. Vil smarte elbiler med en acceleration, der giver sexet køreglæde, i de kommende år afløse benzin- og dieselbilerne på parkeringspladserne og på de nye motorveje og broer? Næppe.

Rigtigt nok er der ikke den større bilproducent i verden, der ikke har en elbil på sit udviklingsprogram. Men hvor mange elbiler kan det blive til? Hvis elbiler skulle formindske olieforbruget i den voksende globale bilpark i takt med nedgangen i den årlige olieudvinding, skulle elbilproduktionen i løbet af de næste 10 år vokse til 35-40 millioner om året. Hvis alle disse el-biler skulle have lithium-ion-batterier, skulle der ske en kolossal vækst i verdens lithiumproduktion, der blandt andet på grund af forbruget i små batterier allerede er vokset til det dobbelte siden 2000.

Samtidig skulle udvindingen af 'sjældne jordarter' til brug både i elbilerne og i de vindmøller og solceller, der skal levere strøm til dem, forøges tilsvarende. Hvis dette er muligt, vil det kun ske, hvis oliepriserne bliver så høje, at produktionsforøgelsen bliver rentabel. Det vil sige, at der ved siden af et højpris-oliemarked opstår et højprismarked for lithium og 'sjældne jordarter'. Hvem der under disse vilkår vil købe benzin- og dieselbiler, og hvem der vil købe elbiler, er et åbent spørgsmål.

De fremtidige priser på alt fra fødevarer til elbiler og computere er således uforudsigelige. De kan falde i nogle år, hvis forbruget falder, fordi den rige vestlige verdens politikere sover i timen, så dens økonomier bryder sammen i de globale omvæltningers malstrøm. Ellers vil de stige under alles kamp mod alle for at få del i de begrænsede energi- og mineralressourcer.

At Finansministeriet i lille Danmark under disse vilkår vurderer den samfundsøkonomiske værdi af de nødvendige omstillingsinvesteringer på grundlag af en eller anden kalkulationsrente er absurd.

Klaus Illum er civilingeniør, ph.d. og forfatter til den for nylig udgivne Greenpeace-rapport: 'Klima og energi. Ombygningen af energisystemet. Problemstillinger og fremgangsmåde'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Tak for en fremragende kronik.

Gad vide om den kommer til at gøre nogen nævneværdig forskel med hensyn til vores videre færd. I mit tiltagende sortsyn på vores art anser jeg ikke længere det for at være det mest sandsynlige. Snarere anser jeg scenariet "... alles kamp mod alle for at få del i de begrænsede energi- og mineralressourcer" som det mest sandsynlige.

Også andre steder folder katastrofen sig langsomt men sikkert ud.

Dette citat om forurening i Kina er fra The Economist om forhold, som selv en tåbelig markedsliberalist ikke kan overse:

The Ministry of Environmental Protection released figures on July 26th that showed 43.2% of state-monitored rivers were classified as grade 4 or worse in the first half of the year, meaning their water was unsuitable for human contact. Last year, as a whole, it was 42.7%.

Næsten halvdelen af vandet i de nævnte floder er farligt for mennesker (og vel også for andre dyr og planter) bare ved kontakt.

Kilde: http://www.economist.com/research/articlesBySubject/displayStory.cfm?sto...

Denne kendsgerning glemmes helt af de begejstrede tilhængere af det kinesiske vækstmirakel.

Niels-Holger Nielsen

Kan I huske hypet Projekt Better Place? Jeg skulle hilse og sige fra dem, at det ikke går så godt. Opblæsthed står for fald. Hvad gælder at redde vores cvilisation fra det dobbeltæggede kulstofproblems apokalyptiske kurs, så er markedssystemet noget af det mest bovlamme man kan tænke sig. Ikke nok med, at markedet ikke formår at afstedkomme nogen som helst forandring, som er værdig til betegnelsen kurs (ud over BAU), men de fleste af de løsningsforslag det kommer med er faktisk direkte forkerte.

Niels-Holger Nielsen

Er der andre end mig, der har svært ved at tro på, at kapitalismen kan overleve den omstilling, som er nødvendig?

Hvordan kan det være, at der ikke er mere offentlig debat om "...udsigterne for olieforsyningen." Det er vel naivt at forstille sig, at de folkevalgte med ansvar for, at overskue "...udsigterne for olieforsyningen." ikke kender til problematikken?

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: "Er der andre end mig, der har svært ved at tro på, at kapitalismen kan overleve den omstilling, som er nødvendig?"

Nej, det har længe været indlysende for mig, at kapitalismen ikke er kompatibel med den omstilling, der er nødvendig. Men jeg tror nu mere på, at den nødvendige omstilling udebliver, så man kan opretholde kapitalismen hele vejen til Helvede.

Niels-Holger Nielsen

Sigurd Bro Ross-Petersen

Ja, gu' er det naivt. Lige nu gambler politikerne, selvom det er svært at se hvad indsats og gevinst er. Især landets elektroniske medier gør sandelig hvad de kan for at dække deres røv af og holde befolkningsmajoriteten hen i uvidenhed. Public service? My arsehole.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted
"Men jeg tror nu mere på, at den nødvendige omstilling udebliver, så man kan opretholde kapitalismen hele vejen til Helvede." Det bliver vi heldigvis flere om at bestemme. Apokalypsen er nær. Apokalypse betyder egentlig afsløring (unveiling).
Når først den (sandheden) er trængt ud i offentligheden, må vi nok regne med at patienten vil befinde sig i en længerevarende tilstand af benægtelse, bla. kendt fra cancerpatienter. Men hvad så kære John? Til at begynde med må vi sprede sandheden, som Illum gør her. Hvad vi sidenhen bør gøre vil nok blive klarere hen ad vejen.

Kronikken får mig til at tænke på en glimrende novelle af den danske mesterskribent Henrik Pontoppidan: Illum galgenbakke, den handler også om oprørets nødvendighed.

Peter Lauritzen

Øv, det sædvanlige enden er nær scenario.
Muligvis er enden om ikke nær så kommende, men det har den akltid været. Problemet er jo at Danmark og alle andre lande ikke kan melde sig ud af verdenssamfundet. Hvis investering i forandring ikke errentabel, hvor skal pengen så komme fra, og de tåbelige argument, men om tyve år er de renrentable tæller ikke. Hvis kassen ikke stemmer så kommer EU-kommissionen og siger, at budset skal reformeres og underskuddet begrænses, koste hvad det vil.
Med andre ord, hvordan kommer man i gang med den ændring.

Peter Lauritzen

Endnu et lille spørgsmål. Når flere her mener, at det er kapitalismen, der umuliggør forandringen, mener I så i virkeligheden ikke, at det er demokratiet, der gør det umuligt?

Niels-Holger Nielsen

Erik Rolfsen Nissen
Det kinesiske vækstmirakel ser godt nok ud til at være ved at tage livet af patienten. Det er vi helt enige om, og vi har jo begge henvist til bla. Richard Heinbergs betragtninger desangående. Men man skal ikke undervurdere hverken den kinesiske kejsertænkning eller det såkaldte kommunistpartis evne til at foretage drastiske omlægninger med et minimum af slinger i valsen. Ingen anbefalinger herfra. Kun opfordringer til skarp iagttagelse af denne nyskabelse i såvel økonomisk som verdenspolitisk sammenhæng. USA er på vej ned og Kina på vej op. Begge possitioner rummer selvforstærkende tendenser, som gør tingene lidt uberegnelige.

Niels-Holger Nielsen

Per Lauritzen

Man fristes til at spørge hvilket demokrati? Kan man have en demokratisk diskussion uden facts er på bordet?

Niels-Holger Nielsen

Kære Per Lauritzen

Gider du ikke godt at argumentere mod konkrete og navngivne debatdeltageres konkrete udsagn. Årelangt bekendtskab med flere af debatdeltagerne har overbevist mig om, at vi er enige om mange vigtige ting, men også at vi har væsentlige særstandpunkter, som vi kæmper for at frugtbargøre. Prøv lige at stikke fingeren i jorden og vis lidt respekt for folk, som har ført an i denne debat før du fandt det betimeligt at ytre dine uforgribelige meninger. BAU blev vi færdige med for to år siden, selvom Erik Rolfsen Nissen stadig ønsker at være på den sikre side ved at trampe endnu en gang på monstret;-) Og det rør vitterligt på sig, så det er nok klogt af Erik.

Hvis der bevidst undertrykkes facts (ved ikke at debattere dem i offentlige fora), om “…udsigterne for olieforsyningen”, for befolkningen, mon så det er noget der er international konsensus omkring at gøre? I så fald kan man spekulere over hvilke fora der bliver brugt til at skabe konsensus om sådanne strategier. Eller er det bare tilfældigt? Eller er det noget der er stor fokus på i andre lande? Kan nogen forklare mig rationalet bag dette?

Jeg ved der findes diskussionsfora der ikke er offentlige og hvor referater bliver væk, som Bilderberg, hvor Flemming Rose har udtalt "Det var intellektuelt utroligt stimulerende. Der findes ikke et bedre debatforum. " http://jp.dk/udland/article1394809.ece

Jeg frabeder mig, at blive kaldt "kospirationsteoretiker" da jeg mener dette svarer til at blive kaldt sindssyg, selvom jeg vover pelsen og nævner Bilderberg.

Niels-Holger Nielsen

Sigurd Bro Ross-Petersen

Efter min mening er det utænkeligt, at den slags spørgsmål ikke skulle have været diskuteret på fx. bilderbergmøder, men det er ikke nødvendigt for at skabe fortielsens store sammensværgelse. Prøv bare at forestille dig hvad der ville ske på aktiemarkederne hvis flere vestlige statsledere med en vis tyngde kommunikerede disse fakta til offentligheden, som det afgørende spørgsmål, som de vitterlig udgør. Hvad angår vores hjemlige regering, så synes den ovenikøbet mest at være optaget af at skaffe lukrative kontrakter til landets vansmægtende entreprenørkapital i form af nye motorveje og nye broer. Jeg forstår godt din vægring mod til fulde at erkende hvor råddent vores politiske system i virkeligheden er, men tro mig, det er vejen frem at sande dette. Regeringer er i den aktuelle fase af kapitalismens sammenbrud næppe mere end visionsløse lakajer for diverse "velerhvervede interesser". Det vil også komme til at gælde Søvndal-Smith-alliancen, hvis de får chanchen. Kapitalen bestemmer, og det vil den altid gøre i et kapitalistisk samfund. Basta!

Niels-Holger Nielsen

Sigurd Bro Ross-Petersen

Den britiske regering har tøvende nærmet sig emnet, bla. ved at nedsætte en kommission, men til dato må indsatsen fra den side i bedste fald betegnes som inkonsekvent og sik-sakkende. Forhaling og uklarhed er nok mere dækkende betegnelser.

Niels-Holger Nielsen

Peter Lauritzen

"Endnu et lille spørgsmål. Når flere her mener, at det er kapitalismen, der umuliggør forandringen, mener I så i virkeligheden ikke, at det er demokratiet, der gør det umuligt?"

Et lidt uklart spørgsmål. Insinuerer du at vi her på debatten er skabsfundamentalister? Eller mener du, hvilket min respekt for dit interlekt forbyder mig at tro, at kapitalismen er et positivt tilvalg inden for demokratiet?

Her har vi for vane, at snakke lige ud af posen og undgå unødvendig motivgranskning. Det synes jeg, at du burde lægge dig på sinde.

Jens Andersen

Kina er en meget central spiller, som man er nødt til at have med på planen, hvis noget skal lykkes. Om amerikanerne kan og vil ændre deres forbrugsvaner er svært at sige noget om (jeg ville gerne være optimistisk), men jeg mener, der er håb m.h.t. kineserne.
At Kinas data ikke er gode for tiden, skal der ikke være tvivl om, og det er i høj grad noget, der er på dagsordenen i Kina. Der er i disse år mere end 10.000 demonstrationer og lignende på landsplan, og flere og flere af disse er udløbere af forureningen og klimaforandringerne. I mange dele af landet har folk fået nok af f.ex. ikke at kunne få rent drikkevand, og de er ikke længere bange for at give udtryk for deres meninger.
Styret i Kina er i høj grad opmærksomme på situationen, og de holder meget nøje øje med udviklingen i forureningen, som i høj grad hænger sammen med Kinas energiforbrug og valg af energikilder.
Men der er muligvis bedre tider på vej. Kina er et af de mest ambitiøse lande (blandt de store), når det handler om at begrænse energiforbruget og CO2-udledningen (selvom de regner det ud på en anden måde end bl.a. EU, som stadig spiller sorteper om, hvem der skal gøre hvad). I 2015 skal Kina være verdens førende inden for 'grøn teknologi' og der bliver investeret enorme summer i at nå målet. Det er blevet Styrets projekt og en del af parolen 'Harmonisk Samfund, Harmonisk Verden', som har været overskriften for Hu Jintao og Wen Jiabao siden 2002 sammen med 'Videnskabelig Udvikling'.
I 2012 skal der skiftes ud på de øverste poster, og der skal findes en præsident og en premierminister, som skal sidde i de næste 10 år og dermed være dem, der fører de store planer ud i livet. Uanset hvem der vælges, så vil de føre Hu og Wens tanker videre, og Wen Jiabao nævnes endda selv som kandidat til præsidentposten.
Kina vil være den 'ansvarlige supermagt' og førende, når det handler om at bekæmpe de store miljøproblemer. Så i fremtiden skal vi måske til at lade Kina føre an og følge deres eksempel - de har i hvert fald erfaringen med at ændre befolkningens adfærd fra den ene dag til den anden - og måske skulle vi tænke lidt mere 'kinesisk'. Det er ikke altid det, der giver gevinst på kort sigt, der er det rigtige at gøre. Nogle gange må man nøjes med at så frøene selv og lade andre høste frugterne.
Det er ikke sikkert, at Kinas projekt lykkes, men det ville være naivt at afskrive muligheden på forhånd.

Niels-Holger Nielsen

Sigurd Bro Ross-Petersen

Du kunne jo læse Hirch-rapporten: http://www.netl.doe.gov/publications/others/pdf/Oil_Peaking_NETL.pdf så kan du forvisse dig om at såkaldt ansvarlige regeringer allerede må have været opdateret om disse forhold i 2005. M. King Hubbert og Romklubben forudsagde allerede for fyrre år siden hvad der ville ske just i disse tider. Her er der virkelig tale om en vaskeægte sammensværgelse af anselige dimensioner. Der er sagt meget ubegavet bullshit om konspirationsteorier. Fakta er, at konspirationer eksisterer, omend på en mere nuanceret måde end de værste tosser prædiker dem.

Apropos Kina. Det kan godt være, at Kina fører an, men hvad er der ved at føre an i et tog, der med stor sikkerehd bevæger sig med afgrunden. Er det Kina gør ikke blot at kopiere en produktions- og livsform, som med sikkerhed fører i selvsamme afgrund?

Tænk lige over f.eks. denne enkle kendsgerning, som jeg har ladet tilflyde min hjerne: Kina har forbudt fældning af skov inden for eget territorium af den simple grund, at de har konsstateret, hvad afskovning fører til.

Kina er en af de største forbrugere af træ. Gæt så lige, hvor de får træet fra.

Om denne metode kan man læse i Cattons bog 'Overshoot', hvor den betegnes som 'the takeover method'.

Metoden er velkendt fra vestlige lande.

Niels-Holger Nielsen

Erik Rolfsen Nissen
Jeg er så gammeldags, at jeg kalder det imperialisme. Men igen er Kina her anderledes end Vesten, mere pragmatisk og klart mindre militaristisk - ikke noget kanonbådsdiplomati uden for det, som de regner som deres nationale grænser. So oder so imperialisme er imperialisme, eller som Ejvind Larsen nok ville foretrække at kalde det: Vi henter lige et par økologiske rygsække i nabolaget; den globale landsby.

Visse stater er sgu for store: Kina, USA, Rusland, Brasilien og Indien fx. Det kan vel aldrig blive bæredygtigt?

Niels-Holger Nielsen

Conspicuous consumption and destructive wealth
The case of Ira Lennert
August 6, 2010

There is no question that excessive consumption damages the environment, but are consumers really driving the runaway train? I offer the following as an indication that different drivers are in charge.
http://climateandcapitalism.com/?p=2909

Efter at have læst de første 25 sider af Hirch rapporten, forekommer det mig højst besynderligt, at det internationale samfund ikke er mere aktivt med den såkaldte "mitigation". Det virker absurd når man ser på estimaterne fra de forskellige kilder på hvornår det såkaldte "peak" vil finde sted samt de store betydninger heraf. Der er forskellige estimater, men de fleste ligger bemærkelsesværdigt tæt. Dog er der taget forbehold for kilderne til estimaterne.

"Projections of future world oil production will be the sum total of 1) output from all of the world’s then existing producing oil reservoirs, which will be in various stages of development, and 2) all the yet-to-be discovered reservoirs in their various states of development. This is an extremely complex summation problem, because of the variability and possible biases in publicly available data. In practice, estimators use various approximations to predict future world oil production. The remarkable complexity of the problem can easily lead to incorrect conclusions, either positive or negative.

Figur II-1 viser "Net Difference Between Annual World Oil Reserves Additions and Annual Consumption"

"Because oil prices have been relatively high for the past decade, oil companies have conducted extensive exploration over that period, but their results have been disappointing. If recent trends hold, there is little reason to expect that exploration success will dramatically improve in the future. This situation is evident in Figure II-1, which shows the difference between annual world oil reserves additions minus annual consumption.7 The image is one of a world moving from a long period in which reserves additions were much greater than
consumption, to an era in which annual additions are falling increasingly short of annual consumption. This is but one of a number of trends that suggest the world is fast approaching the inevitable peaking of conventional world oil
production."

De resterende sider må jeg have til gode til en anden god dag, men tak for linket til det der virker som en solid og gennemsigtig rapport som de også selv indledningsvis beskriver meningen med den.

Jeg har længe oplevet at der foregår decideret teater i folketinget (for nu at sige det lidt humoristisk og diplomatisk), og hver dag der går synes at bekræfte min oplevelse mere og mere.

Som jeg læser det, er der her tale om "conventional oil", som er nemt at udvinde og omsætte, til brugbar energi og anvendelse i kemi.

Pyha, det må vist være et job for nogle professionelle at udrede sådan noget...

@Niels-Holger Nielsen

Ja, det kom jeg også til at tænke på straks efter jeg havde skrevet min rettelse, det beklager jeg overfor Klaus Illum.

Jens Andersen

@ Erik Rolfsen Nissen:
Kinas forbrugsvaner, som de er nu, er ganske rigtig ikke hverken bæredygtig eller holdbare. Men intentionen om at ville ændre tingene er første skridt på vejen, og det er set før, at Kina fra den ene dag til den anden ændrer befolkningens vaner og levemåde. Om Styret stadig har den magt over befolkningen, der skal til, er uvist, men muligheden er der - især hvis 'folket' er enige i den nye vej...

Flemming Leer Jakobsen

Fødevarepriserne får endnu en hak opad ved faldende olieproduktion, da sprøjtegifte bliver produceret olieprodukter.

Udover at prisen til at så & høste vil stige vil det være med til at drive fødevarepriserne i vejret med en hidtil uset faktor.

Indlæg spekulanternes profitjagt, så er der udsigt til hungersnød flere steder i verdenen.

Læg dertil en ensidig fokusering på GMO, som er resistente over for visse pesticider & du har opskriften på konflikter i hidtil uforudsete størrelser.

Noget som jeg bl.a. bemærkede sidste år i min 1. tese:
Er pesticidresistente gmo-afgrøder en blindgyde med hungersnød som resultatet ?

http://www.denmarkonline.dk/1/2009-35-tese-nummer-1-er-pesticidresistent...

Vågn op !

FlemmingLeer
http://denmarkonline.dk

Niels-Holger Nielsen

Sigurd Bro Ross-Pedersen og andre

Er det ikke uhyggeligt, at vi i den grad mis- eller minusinformeres af nyhedsmafiaen?

Niels-Holger Nielsen

i Danmark er der ikke plads til FOX-News. Det klarer DR/TV2 og de traditionelle omnibusaviser selv. Uanset hvad man kunne give af forklaringer, så smager det af censur og fascisme. Bestemmer fossilmafiaen også over danske medier, eller hvorfor kan resten af erhvervslivet (de gode drenge!) ikke hamle op med denne godt nok store og magtfulde fraktion? Det skulle vel aldrig være kapitalismen som sådan, som er afhængig af fossile brændstoffer?

Niels-Holger Nielsen

i Danmark er der ikke plads til FOX-News. Det klarer DR/TV2 og de traditionelle omnibusaviser selv. Uanset hvad man kunne give af forklaringer, så smager det af censur og fascisme. Bestemmer fossilmafiaen også over danske medier, eller hvorfor kan resten af erhvervslivet (de gode drenge!) ikke hamle op med denne godt nok store og magtfulde fraktion? Det skulle vel aldrig være kapitalismen som sådan, som er afhængig af fossile brændstoffer?

"Er det ikke uhyggeligt, at vi i den grad mis- eller minusinformeres af nyhedsmafiaen?"

Jo, men hvad skal man gøre? Enhver ansvarshavende du konfronterer med det, vil vel skubbe ansvaret fra sig. Eller mere sandsynligt spille dum af frygt for, at andre skal vide at vedkommende flygter fra sit ansvar. Endelig er der den mulighed, at det i disse tider opfattes som værende farligt med en oplyst befolkning, for befolkningen selv i sidste ende. Jeg ved det ikke, der er jo ingen der fortæller mig det...

Men nu er det vel også kun DR som har et Public Service ansvar eller stadig også TV2? De andre kan jo sende og skrive så meget irrelevant pladder og giftigt propaganda de har lyst til. De skal vel sælge sig selv. Jeg aner ikke noget om det her, så jeg ville da sætte pris på nogle flere bud på hvorfor det står sådan til. Men en af problemerne er vel også at der ikke er en simpel forklaring. Det er vel en myriade af forskellige faktorer, som den enkeltes ansættelse, redaktører der arbejder for udenlandske efterretningstjenester, redaktører der selv har aktier i et eller andet firma eller på andre måder personlige interesser, politiske diskurser, ansvar for nationens forhold til fremmede magter, ansvar for landets erhversmæssige forhold, ansvar for landets økonomi osv. osv. Jeg tror det handler meget om et ansvar for staten, måske på bekostning af befolkningen.

Hvorfor er det, som det er? Hvis jeg lyder åndssvag så sig det gerne. Jeg har svært ved selv, at gennemskue om mine tanker om det her, er fornuftige eller latterlige.