Kronik

Katastrofal dansk landbrugslov bør ændres

Den nye landbrugslov gør det muligt for blandt andet udenlandske kapitalfonde at opkøbe dansk landbrug. Hvis ikke vi skal ende med fler-etagers svinefabrikker i byernes industriområder, bør landbrugspolitikken i stedet satse på økologi og en ny jordreform
Fremtiden for danskopdrættede grise kan måske ende ligesom i denne engelske grisetransport - bare i et industrikvarter i små, trængte rum og i flere etager.

Fremtiden for danskopdrættede grise kan måske ende ligesom i denne engelske grisetransport - bare i et industrikvarter i små, trængte rum og i flere etager.

NIGEL DICKINSON

Debat
4. august 2010

Indtil stavnsbåndets ophævelse var dansk jord på meget få hænder. Det er den ved at være igen. Den udvikling, der fremskyndes af den nye landbrugslov fra 1. april 2010, vil føre til en revolution i det danske landbrugsland! Forhåbentlig en grøn en af slagsen. En revolution, som har visse lighedspunkter med, hvad der skete i de år, der fulgte ophævelsen af stavnsbåndet i 1788.

Med den nye landbrugslov er loftet over, hvor stort et landbrug må være, ophævet. Grænsen, for hvor mange dyreenheder der må være per bedrift, er fjernet. Det er altså muligt at drive husdyrproduktion uden jord. Bopælspligten er ophævet. Der er åbnet op for nye ejerformer, så aktieselskaber og fonde kan eje jord. Udenlandsk kapital har fået adgang til dansk landbrugsjord. Alt dette er sket uden større bevågenhed. I det følgende vil jeg trække paralleller til tiden før og efter stavnsbåndets ophævelse.

Udpining af jorden

I 1700-tallet var der mangel på energi, og et stort forbrug af tømmer til den danske flåde fældede de danske skove. Derfor fik vi i 1805 fredskovsloven og de cirka 3 > procent tilbageværende skov blev bibeholdt og nyt blev plantet til. 200 år tidligere havde der været cirka 25 procent skov i Danmark. I dag består Danmark af 12,4 procent kulturskov. Datidens energiproblem løste man ved at udvinde stenkul, da den nødvendige teknologi blev udviklet i starten af 1800-tallet. Der er nu gået mere end 200 år. Oliereserverne svinder ind, og vi har fået global opvarmning. Jordens skove gennem millioner af år er blevet afbrændt på få årtier.

Fra midten af 1700-tallet fik stavnsbåndet en uheldig økonomisk virkning på landbrugets effektivitet, og godsejerne klagede over, at fæstebønderne var dovne. Priserne på korn var høje på grund af krige rundt omkring i Europa. Jorderne var igennem mange år blevet udpint med forsuring som følge. Mange steder skete der også forsumpninger, da der ikke var skov til at holde på vandet. Fra slutningen af 1700-tallet løste man problemet ved at strø den kalkholdige jordart mergel ud over arealerne og grave grøfter til afvanding. Senere i 1800-tallet blev roer samt kløver og andre bælgplanter indført i dansk landbrug. Bælgplanterne bandt store mængder kvælstof i jorden.

Landskabsbilledet forandrede sig meget i de årtier, som fulgte stavnsbåndets ophævelse. Landmåleren arbejdede på højtryk og udflyttergårdene blev efterhånden spredt over det danske land. En lignende udvikling kan man forestille sig om føje år, når landbruget er på ganske få hænder igen. Jorden vil igen blive udstykket og nye gårde vil opstå og gamle vil genopstå.

Landbrugets nedtur

I perioden 1940 til 1970 betalte staten milliarder i støtte til at tilintetgøre mere end 2.000 vilde natursteder over hele landet. Vandløb blev rettet ud efter en lineals tyranni, og mange af dem blev lagt i rør. Enge, moser og søer blev afvandet og overdrev pløjet op.

I dag er dyrkningsjorden død og muldlaget forsvundet. Der er ingen fristeder for den vilde flora og fauna. Store maskiner hærger jorden og kræver rydning af træer og levende hegn. I 2008 frigav fødevareminister Eva Kjer Hansen 190.000 hektar gamle brakmarker til intensiv dyrkning. Dette svarer til knap fem procent udvidelse af det dyrkede areal, hvilket forårsagede en voldsom massakre på dyre- og plantelivet. Udviklingen inden for landbruget har ødelagt naturen, og er nu også på vej til at ødelægge landbruget selv, da de er på bankerottens rand.

I stedet for at gribe om nældens rod er jordskatterne halveret, EU-miljøreglerne mere eller mindre ignoreret. Den direkte landbrugsstøtte er på 18 milliarder kroner om året. EU gav i 2008 mulighed for at konvertere 20 procent af landbrugsstøtten til bredere formål i landdistrikterne, herunder miljø- og naturgenopretning; men det afviste den siddende fødevareminister Eva Kjer Hansen. Landbruget fik alle pengene til deres drift. Hver landmand modtager i gennemsnit 392.000 kroner i støtte om året, hvilket smitter af på jordpriserne, som steg med op til 300 procent over en periode på 10 år. Priserne har nogle steder været helt oppe på 350.000 kroner pr. hektar. Dette har ingen almindelig landmand mulighed for at forrente. Disse stigninger kunne kun bruges til at låne endnu flere penge - lige indtil boblen bristede. I dag skylder landbruget mere end 60 procent af sine værdier væk, hvilket svarer til mere end 320 milliarder kroner. Landbruget skønner selv, at om blot fem år vil der være under 10.000 landbrugsbedrifter drevet på heltid tilbage.

Tænk økologisk

Danskernes kødforbrug er steget med 70 procent siden 1980, og vi har for længst overgået amerikanerne i denne disciplin. Grise og kvæg fortærer cirka 10 gange den energi, de leverer som kød. Så hvorfor ikke producere fødevarer på de fleste af de arealer, der i dag producerer foder? Protein- og jernindholdet i kød kan udmærket erstattes eller suppleres med bønner, ærter, linser, nødder og en lang række grøntsager samt produkter som tofu og quorn. Det er et paradoks, at vi i denne verden bruger masser af jord til at producere foder til dyr og afgrøder til energi, og af samme grund løbende fælder enorme arealer med regnskov - ofte med ørkendannelse som følge. Nedsæt kødforbruget, og der bliver også plads til natur:

Præcis som med indtjeningen er energiomsætningen i landbruget negativ, da man får langt mindre energi ud, end man putter ind. Landbruget hviler i høj grad på energi udefra i form af brændstof, kunstgødning og pesticider. Det til trods for at fotosyntesen i landbrugsafgrøderne er en meget vigtig faktor for udnyttelse af vores primære energikilde, solen. I fremtidens danske landbrug er det derfor et minimumkrav at tilvejebringe de fornødne balancer mellem forbruget af natur og driftsmidler på den ene side og udbytter på den anden side. Det vil sige, at der i langt højere grad skal tænkes økologiske tanker og i mangfoldighed.

Den nævnte udvikling betyder ikke, at dansk landbrug skal baseres på lavteknologi alene. Højteknologiske løsninger skal selvfølgelig indgå sammen med forebyggende foranstaltninger som for eksempel sædskifter og afgrødens konkurrenceevne.

Enorme svinefabrikker

Det er på høje tid med en helt anderledes jordreform end den uambitiøse og katastrofale lov, som netop er vedtaget. Vi skal have en jordreform, som effektivt inddrager kapitalgevinster på produktionsjord, og som forhindrer, at jorden fungerer som spekulationsobjekt. Jorden skal ligeledes fordeles, så den svarer til det overordnede mål i et fremtidigt giftfrit landbrug, hvor små og mellemstore gårde udgør en stor andel i landbrugslandet.

Den nye landbrugslov betyder, at landbrugsjorden kommer på endnu færre hænder, end prognoserne har varslet. Blandt andet i form af udenlandske opkøb og svinefabrikker af størrelser man ikke kan forestille sig. Produktionsformerne vil blive meget uhensigtsmæssige og svinefabrikker uden jordtilliggender samlet i industrikvarterer i flere etager vil snart se dagens lys. Landbruget bliver ikke rentabelt med denne udvikling og vil derfor kræve fortsat støtte. Landbruget vil blive endnu mere skadeligt for naturen og vil tømme landdistrikterne yderligere. Er det, det vi ønsker?

I fremtidens landbrug bliver det miljø- og energiregnskabet, der afgør om en gård har en god økonomi. Vi skal opbygge et alsidigt og giftfrit landbrug. Ikke kun for vores børns skyld, men også for samfundsøkonomiens skyld. Dette kræver, vi opstiller nye samfundsmodeller i den vestlige verden. Opretholdelsen af landbrugslandets mangfoldighed og naturskønhed har intet med føleri at gøre. Ødelæggelsen af den for øjeblikkelig vindings skyld har derimod særdeles meget med brutalitet at gøre

Poul Erik Pedersen er uddannet agronom og har arbejdet med miljø i mange år

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Klapper i mine små hænder.
Disse ord hr Frie Bønder - Levende Land skrevet og agiteret for og om i flere år.

Nu endelig er det på tryk i Information.

Tak Poul Erik Pedersen

Virkelig god og interessant kronik om en meget bekymrende udvikling, som det herskende politiske flertal øjensynligt finder fremragende.

Det er hvad jeg kalder et Påskeø-syndrom. De bygger statuer i en højere ideologis tjeneste, medens økosystemerne, som der er eksistentielt helt afhængige af, ødelægges just foran deres øjne.

Mogens Bülow

Der er da heldigvis andre, der har set "skriften på væggen". I foreningen SDE (Sammensluttede Danske Energiforbrugere arbejder vi målrettet på at støtte de landmænd, der er klar over at tiden med "bare" at producere svinefoder, er ved at løbe ud.
Ca. hvert 50.tyvende år (1820,1870,1920,1970 og nu 2020) opdager landbruget, at gælden er blevet for stor og den fremherskende produktion ikke mere er rentabel.
Derfor mener vi i SDE, at fremtiden for dansk landbrug ligger i at producere både mad OG ENERGI til hjemmemarkedet.
Derfor vil det være sundt, hvis landbruget fik erstattet gødningsregnskabet med et energiregnskab. Vi i SDE ved jo, at den eneste vedvarende energikilde er solen og den bedste måde at lagre energi på er via fotosyntesen.
Se mere om SDE på www. energiforbrugere.dk

Parallelt med en næstformandspost i SDE, sidder jeg også i landsledelsen i Retsforbundet og netop boligboblen og finanskrise med enorn gæld i landbruget, viser at den vestlige verdens finanssysten er sygt.
Over de ca. 50 år oparbejdes en "papirformue", som der ikke er produktionsdækning for og når gælden når en vis alder/størrelse så "revner ballonen".
Det er sket for boligerne og det vil komme indenfor 5-8 år for landbruget.
Vil man undgå at denne selvforskylte krise, med alle dens menneskelige omkostninger gentages for vores børn eller børnebørn om ca. 50-60 år, så skal vi have beskattet jordværdierne og indraget værdistigningerne. Gøres det effektivt, vil der til gengæld være basis for drastisk nedsættelse af indkomstskatten og muligvis ad åre fjerne den helt.
Alt arbejde vil så være "sort" med en enorm kreativitet til følge. Tænk hvad der kunne laves hvis "sort arbejde" var lovligt.
Retsforbundet er, som en anden Holger Danske, vågnet og samler lige nu underskrifter for at blive opstillingsberettiget til kommende folketingsvalg.
Synes du også at en nytænkning på økonomiområdet er nødvendig, så gå ind på www. retsforbundet.dk og støt underskriftaindsamlingen. Skulle du også få lyst til et medlemskab og/eller at stemme på liste E ved senere valg, så lover jeg dig at jeg som Retsforbundets landbrugsorfører vil kæmpe for et nyt og bedre landbrugserhver.

Med venlig hilsen
Mogens Bülow

Mona Blenstrup

Alle forandringer af det syge storlandbrug, somkan kurrere det, er velkomne

Brian Jacobsen

SDE - hvis i ved at solen er den eneste vedvarende energikilde, hvorfor vil i ikke hellere anvende geotermisk energi? Denne teknologi er allerede i anvendelse på island. De er selvforsynet med energi og det er gratis.

Synes ideen med at effektivisere udfra et resurse baseret synspunkt er langt mere effektivt end at se på om det kan lave penge, dvs. vækst.

@Mogens Bülow har du set "The Zeitgeist Movement" eller "The Venus Project" For teknologien er der, vi skal bare være nok mennesker der vil gennemføre det.

Økonomi er et menneskeskabt system, lad os finde på et nyt!

Christina Kirstinesgaard - filmen MAD A/S

Super artikel. Vi er også i gang med at vise sammenhænge og sandheder i industrilandbruget, måske har du lyst til at støtte projektet - se på www.mad-as.dk på forhånd tak. mvh Christina