Kommentar

Kosovo-sagen: Blev vi overhovedet klogere?

Der var meget på spil, da Den Internationale Domstol den 22. juli afgav sin vejledende udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring af 17. februar 2008. Sagen er en varm kartoffel i international politik, og den aktualiserer samtidig centrale folkeretlige temaer som statsbegrebet og et folks ret til selvbestemmelse
2. august 2010

Mens der i det danske Udenrigsministerium formodentlig er tilfredshed med Den Internationale Domstols udtalelse, som på fundamentale punkter følger Danmarks tilkendegivelser i sagen, kunne den fra en rent folkeretlig synsvinkel have været mere interessant. Som bekendt nåede Domstolen frem til, at Kosovos uafhængighedserklæring ikke var i strid med folkeretten. Men udtalelsen bør ikke give anledning til en bølge af lignende erklæringer fra andre befolkningsgrupper, der ønsker selvstændighed. Den Internationale Domstol afstod nemlig fra at bidrage til en afklaring af de folkeretlige regler om statsdannelse og befolkningsgruppers adgang til ensidigt at løsrive sig fra moderstaten. I stedet anlagde den en indskrænkende fortolkning af det spørgsmål, den var blevet stillet af FN's Generalforsamling.

Domstolen undgik derved at forholde sig til flere relevante folkeretlige problemstillinger, som fortsat er forbundet med væsentlig tvivl.

Sagens vej

En række FN-organer har mulighed for at anmode organisationens primære domstolsorgan, Den Internationale Domstol i Haag, om vejledende udtalelser vedrørende juridiske spørgsmål. Den 8. oktober 2008 lykkedes det Serbien at opnå flertal i FN's Generalforsamling for en sådan anmodning. Spørgsmålet til Domstolen lød i al korthed: 'Er Kosovos provisoriske selvstyreinstitutioners ensidige uafhængighedserklæring i overensstemmelse med folkeretten?'.

Et af de omstridte punkter i sagen var netop rækkevidden af Generalforsamlingens spørgsmål. Folkeretten opererer populært sagt med princippet 'hvad, der ikke er forbudt, er tilladt'. Hvis der således ikke kan påvises en folkeretlig regel, der forbyder Kosovos ensidige uafhængighedserklæring, er den lovlig.

På denne baggrund har Danmark sammen med bl.a. USA og Storbritannien argumenteret for, at Domstolen blot skulle svare 'ja' på Generalforsamlingens spørgsmål, men undlade at udtale sig om virkningen af dette svar. Og det var præcis, hvad Den Internationale Domstol gjorde. Spørgsmålet indebar efter Domstolens opfattelse ikke stillingtagen til, om folkeretten giver Kosovo - eller lignende enheder i eksisterende stater - positiv ret til ensidigt at erklære sig selvstændige. Desuden afstod Domstolen udtrykkeligt fra at forholde sig til de eventuelle retlige konsekvenser af uafhængighedserklæringen, herunder om Kosovo er en stat, eller om de officielle anerkendelser fra 69 FN-medlemsstater var retmæssige.

Uafklarede spørgsmål

Havde Kosovo-albanerne ret til ensidig løsrivelse efter princippet om et folks ret til selvbestemmelse?

Efter Domstolens opfattelse var dens eneste opgave at afgøre, om der fandtes en folkeretlig regel, som forbød uafhængighedserklæringen, og det var i den forbindelse ikke nødvendigt at tage stilling til, om Kosovo faktisk havde ret til at løsrive sig. Der var således ikke anledning til at komme ind på princippet om, at et folk har ret til selvbestemmelse, som bl.a. fremgår af den fælles artikel 1 i FN's konventioner om hhv. civile og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Traditionelt sondres mellem ekstern selvbestemmelse, dvs. løsrivelse, og intern selvbestemmelse, der dækker over folkets ret til at tage del i moderstatens styre.

Da den canadiske højesteret i 1998 afviste, at Quebec havde ret til ensidigt at løsrive sig fra Canada, var det et bærende argument, at ret til ekstern selvbestemmelse kun kan opnås, såfremt folket ikke meningsfuldt kan udøve selvbestemmelsen internt i den eksisterende stat.

Princippet om et folks ret til ekstern selvbestemmelse har primært været brugt i forbindelse med afkoloniseringen. Desuden er det blevet anvendt ved en stats besættelse af eller udnyttelse af områder uden for dens territorium, som f.eks. i Den Internationale Domstols udtalelse fra 2005 i sagen om den israelske mur på Vestbredden. Spørgsmålet er imidlertid, om et folk også i andre tilfælde har ret til ensidig løsrivelse. Hertil kommer, at det er usikkert, hvad der kræves, for at en befolkningsgruppe kan defineres som et folk. I den aktuelle sag ville det have været afgørende, om Kosovo-albanerne kan betragtes som et folk i sig selv, eller om de blot er en del af det albanske folk. Med Domstolens snævre udlægning af sagens spørgsmål, blev der ikke lejlighed til at belyse dette emne.

Er Kosovo en stat?

Der findes ingen entydig folkeretlig definition af en stat. Regering, territorium og permanent befolkning indgår som væsentlige elementer i statsbegrebet, men folkeretten opstiller ingen klare regler for, hvad der skal til, for at en enhed bliver eller ophører med at være en stat. Statsdannelse er først og fremmest en politisk proces, og officiel anerkendelse fra etablerede stater er ikke en retlig betingelse for, at en enhed kan kaldes en stat.

Som det også fremgik af Danmarks indlæg under Kosovo-sagen, er uafhængighedserklæringen primært en faktuel begivenhed, som øjeblikkelig eller med tiden i samspil med andre faktuelle omstændigheder, såsom et afgrænset territorium og en permanent befolkning, kan føre til dannelsen af en ny stat. Den Internationale Domstols udtalelse har eksplicit ikke bidraget til afklaring af Kosovos status. Den har blot konstateret, at folkeretten isoleret set hverken forbyder eller tillader uafhængighedserklæringen. Ved en eventuel optagelse som medlem i FN vil enhver tvivl om Kosovos status som stat bortfalde. FN-medlem-skab har dog muligvis lange udsigter for Kosovo, idet det bl.a. kræver tilsagn fra samtlige permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet. Rusland og Kina har indtil videre klart afvist at anerkende af Kosovos selvstændighed.

Astrid Kjeldgaard-Pedersen er ph.d.-studerende i folkeret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Blev vi overhovedet klogere?"

Ja, de internationale organisationer er en joke, kun til pynt. En marionet dukke, for dem med penge og magt.

Spørg bare Irak, snart Iran.

Per Erik Rønne

Var Kosovos selvstændighedserklæring retmæssig må tilsvarende uafhængighedserklæringer fra Abkhasien fra Georgien, Republika Sprska fra den bosniske føderation og det kroatiske Hercegovina fra den kroatisk-bosniakiske føderation inden for den bosniske føderation vel også være retmæssige.

Så kan Republika Spraska derefter genforene sig med Serbien, og Hercegonina med Kroatien.

PS. Hvorfor kan de 30% serbere, der boede i Kosovo, og som i nordøst udgjorde det store flertal, ikke tilsvarende løsrive sig fra Kosovo, for at blive genforenet med Serbien? Fordi de er kristne?

Serberne kalder vist nok Kosovo for "'Serbiens hjerte" fordi at mange af deres ældgamle kirker ligger i 'delstaten' Kosovo.

"Kosovo is Serbian soul, heart, history and tradition. ,,Where the graves of our ancestors' there is our homeland"

altså, det ville samsvare at dele Ægypten op i to lande, og lade grænsen gå sådan at pyramiderne i Giza kom til at være i den nye stat.

Jens Thorning

Det lyder tåbeligt, men ... da ingen har anden forklaring, end at Det Internationale Samfund anført af USA tankelæsende var i stand til at fastslå, at Milosevic planlagde storstilede etniske udrensninger ... må Kosovo-krigen have været et eksperiment som den første "joint action" i den nye verden efter Murens Fald.

Skeptikere på en midlertidig forenet ydre højre- og venstrefløj, spurgte lettere ironisk, om der kunne ventes flere lignende aktioner - befrielse af kurderne fra det tyrkiske åg, for eksempel?

Det kunne en begejstret Frank Hedegaard (politiker fra dengang) ikke udelukke ... (fra møde i "Park Café, forår 1999).

Afghanistan fulgte så to og et halvt år senere, afbrudt af Irak, men genoptaget, da det blev opdaget, at sejren alligevel ikke var hjemme.

brian fritzner

Helge Berg@

De taler ikke engelsk i Serbien endnu! De ville sågar ikke engang danse efter yankeernes pibe, se nu hvad det har bragt dem!

@ Helge Berg

Lidt uheldigt eksempel med lige netop Ægypten, da landet/riget det meste af sin lange historie har bestået af netop Øvre og Nedre Ægypten. Deraf Pharaos dobbeltkrone! Men skidt nu med det! ;-)

Selvfølgelig gør den "Internationale" Domstol, som den gør!.
De, der betaler orkesteret, får gerne deres ønskenumre spillet!
Dog synes de hidtidige betalere, at have noget tvivlsomme økonomiske forhold, så hvordan "musikken" kommer til at spille i fremtiden er lidt spændende.

Lad og tage et mere nærværende eksempel, der nok kunne få DF op af stolen.

Jelling løsriver sig, fordi der er et muslimsk befolkningsflertal - den er da til at forstå. ;-)