Kronik

Lad os diskutere demokratibegrebet anno 2010

Vi praler af at være blandt verdens bedste demokratier, men er det kun for etniske danskere, eller tør vi udvikle os til et samfund, hvor det ikke handler om hudfarve, religion og etnisk oprindelse, men hvor det handler om de demokratiske rettigheder til den enkelte?
Danmark er et multikulturelt samfund, og vi skal finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det faktum set i forhold til demokratibegrebet.

Danmark er et multikulturelt samfund, og vi skal finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det faktum set i forhold til demokratibegrebet.

Palle Hedemann

21. august 2010

Det er som at få en demokratisk mavepumper, når man læser Tim Knudsens artikler, der beskriver det danske demokratis tilstand: »De tvetydige topembedsmænd« den 24. juli, »Magt og afmagt« den 4. august, »Nærdemokratiets nedtur« den 5. august og »Det syntetiske EU-Parlament« den 07./08. august.

Som tidligere studerende ved Statskundskab, hvor Knudsen er professor, kender jeg til Knudsens forskning, der udfordrer den demokratiske tryghed, man som dansker mere eller mindre er udstyret med. Knudsen argumenterer for, at det danske demokrati ikke er, hvad det har været. Folket har mistet magten, embedsmændene er blevet for magtfulde, stemmeprocenten er faldende ved kommunalvalgene, vi kender ikke nok til EU, og EU er i sig selv ikke just den demokratiske institution, man kunne have håbet på og regnet med, når nu den demokratiske ideologi vejer så tungt i EU's selvopfattelse osv. Til trods for de måske kedelige kendsgerninger, henviser vi som samfund til vores demokrati - stolte og måske også lidt bedrevidende i mødet med vores omverden. Men hvad ved vi egentlig om begrebet?

Demokratibegrebet er en styreform, men det er også et ideologibegreb, som bliver tillagt mange forskellige betydninger, og det gør, at begrebet er meget forvirrende i sig selv. Man kan henvise til demokrati, liberalt demokrati, republikansk demokrati, direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konstitutionelt demokrati osv., men i daglig brug er det de færreste folkevalgte, som henviser til en bestemt form for demokrati. Så hvad betyder begrebet? Den korte version: Ikke noget. Faktisk siger begrebet ikke meget i sig selv. Det beskriver et ideal eller forskellige idealer, alt efter hvilken teori man læser, som er abstrakte, og som indebærer politiske rettigheder til det enkelte individ. Der er den rent tekniske side af begrebet, der beskriver stemmefordeling, kredsområder, procedurer i løbet af en valgkamp osv., men der er altså også det ideologiske indhold, som ikke er helt så konkret defineret. Derfor er der også stor frihed, når det gælder begrebets betydningstilskrivning, og vi kan bruge det, som vi vil. I den vestlige verden har det længe været et meget positivt ladet begreb, der mere eller mindre indeholder ideen om politisk frihed og lighed til folket, så derfor er der heller ikke noget så beroligende, som når en politiker afslutter sin politiske brandtale med sætningen: »Sådan er demokratiet jo!« Så er vi sikre på, at alt er i orden - eller er vi?

Lighed og frihed til folket?

Lad os spole tiden lidt tilbage og hive fat i Muhammed-krisen igen. Her kom demokratibegrebet på overarbejde. De danske politikere var ikke enige om, hvorvidt Jyllands-Posten (JP) skulle have trykt tegningerne eller ej, men de henviste dog alle til netop demokratibegrebet for at legitimere deres synspunkt - det understregede begrebets diffuse betydningsindhold.

En gennemgang af en række læserbreve fra perioden 30. september 2005 til 1. januar 2009 viste, at et flertal af de danske politikere ækvivalerede demokratibegrebet med frihed. Lighedsbegrebet var nærmest fraværende i debatten. Frihedsbegrebet er ikke så positivt, som det umiddelbart fremstilles, da det også indeholder magt- relationer. Det kan af logiske grunde ikke realisere den absolutte frihed til alle, som vi også så det under Muhammed-krisen: Ingen af de to fronter følte sig frie; muslimerne følte sig krænkede, og JP og dens tilhængere følte, at deres ytringsfrihed var truet!

Frihedsbegrebet og dets konsekvenser er blevet beskrevet af bl.a. Isaiah Berlin. I Two Concepts Of Liberty (1966) definerer den politiske filosof og idehistoriker, frihedsbegrebet ud fra to begreber; positiv frihed og negativ frihed. Positiv frihed betyder, at individet skal have frihed til udfoldelse, og negativ frihed betyder, at individet skal have frihed fra undertrykkelse og tvang ofte set i forhold til staten. Den negative frihed er ifølge Berlin mere håndgribelig end den positive frihed, da den i et omfang lader sig definere i forhold til staten. Ved positiv frihed forstås, at individet er sin egen herre og skal kunne beherske absolut frihed. Forestillingen om den absolutte frihed bygger på troen om, at individet altid vil handle i forhold til det rationelle. Men sagen er ifølge Berlin, at individet ikke fødes med sit rationale. Det bliver dannet til at træffe de rigtige beslutninger ved at gennemgå et uddannelsesforløb, og denne form for frihed indebærer derved også en form for tvang og undertrykkelse, men den er bare ikke nær så let at få øje på, da den kommer til udtryk i form af magtforhold, der er svære at se, og som bliver begrundet ud fra det, som synes at være rationelle argumenter og en objektiv sandhed, som ikke eksisterer. Absolut frihed er en illusion, men samtidig også en bærende myte for vores samfund, der beskrives som en forudsætning for demokratiet, som man så det under Muhammed-krisen.

Bare en dansk tradition?

Under Muhammed-krisen var det også opsigtvækkende, at demokratibegrebet blev ækvivaleret med en dansk værdi og en dansk kultur. Det reducerede begrebet fra at være et politisk begreb, der giver individuelle rettigheder til den enkelte på trods af køn, religiøs overbevisning eller etnisk oprindelse, til et kulturelt betinget begreb.

Dermed blev begrebet brugt til at ekskludere indvandrerne frem for at inkludere dem i et politisk fællesskab. Krisen var nemlig ikke så meget en reel kamp for frihed, som det var en kamp for at fastholde egne værdier og normer, man opfattede som rationelle og den objektive sandhed. Den positive frihed blev brugt til at legitimere enhver handling, der kunne føles krænkende på andre, og frihedsbegrebet blev brugt til en magtdemonstration, der gav regeringen mulighed for at definere det danske demokrati ud fra den positive frihed og danske værdier. Magten var ikke hos frihedsbegrebet, men hos regeringen og de, som definerede frihed som absolut. I andre sager som tørklædedebatten og den såkaldte tuneserlov, hvor reglerne for folk på tålt ophold blev strammet og dermed deres grad af frihed, argumenterede regeringen og Dansk Folkeparti (DF) ikke for frihed - der handlede det udelukkende om at beskytte det danske samfund og de danske værdier.

Der er ikke noget at sige til, at en forening som Demokratiske Muslimer blev oprettet i netop disse år, for at afmontere synspunktet om, at muslimer ikke kan være demokrater, og på den anden side, er der heller ikke noget at sige til, at regeringen fik skabt demokrati-kanonen, for at slå fast, at det danske samfund bygger på en stolt historie om, hvordan demokratiet sejrede og gjorde folket frit - fortællingen om den danske nation og det danske fællesskab.

Der har desværre efterfølgende været lignende sager, hvor man ser samme tendenser. Romaer, der bliver udvist uden at være kommet for en dommer, DF's forslag om at ændre 24-års-reglen til 28 år for ikke-europæiske statsborgere, DF's forslag om at beregne, hvor meget ikke-vestlige indvandrere koster den danske statskasse. Det bliver tydeligere at se, at det danske demokrati ikke er for alle, men er det så meget andet end en dansk tradition på niveau med dannebrog og guldhornene? Det er på tide at diskutere demokratiet ud fra ideologiske principper, der tydeliggør, hvilke værdier vi ønsker at basere vores samfund på. Det er ikke nok at sige »demokrati«, for det betyder ikke meget. Danmark er et multikulturelt samfund, og vi skal finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det faktum set i forhold til demokratibegrebet. Vi praler af at være blandt verdens bedste demokratier, men er det kun for de etniske danskere, eller tør vi udvikle os til et samfund, hvor det ikke handler om hudfarve, religion og etnisk oprindelse, men hvor det handler om de demokratiske rettigheder til den enkelte? Lad os diskutere demokratibegrebet anno 2010.

Maria Rosenberg Rasmussen er cand.mag. og underviser på Sprogcenter IA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Diskussion om demokrati er en løbende proces for at fastholde forestillingen om et demokratisk ideal, Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra demokratiet.

Danmark lever og lovgiver ifølge "gud, konge og fædreland", et sted mellem det indskrænkede monarki og flertalsdiktaturet. På trods eller i kraft af parlamentarisme har højrefløjen tilegnet sig store dele af grundloven, senest lagt beslag på ytringsfriheden over for fremmede, muslimer og venstrefløjen, ofte kombineret med en bekendelse til gud og i guds navn fastholdt magten og iværksat kriser og krige.

For venstrefløjen er gud et uvedkommende argument, selv om grundloven omtaler begrebet, og forsøget på at forfægte sin mening om marxismen og socialismen er, bortset fra perioden 1943-46, blevet mødt med flertallets eller statsmagtens fordømmelse, kaldet landsforræderi, under henvisning til Sovjets 'stalinisme'. Meningstyranniet er sidst blevet lovfæstet gennem oprettelse af en koldkrigskommission, en lømmelpakke og en antiterrorlov. Nogle er allerede dømt for at solidarisere sig internationalt med andre folk, hvis mening og holdning, de deler, og mod flere grupper samler politiet materiale til yderligere kriminalisering, som det skete i 30' og begyndelsen af 40'erne. Lederen af koldkrigskommissionen bruger hele sin akademiske styrke, det politiserenhde hemmelige politi, sïn antikommunistiske overbevisning og personlige aversion til forudsætningsfuldt at bevise, at Danmark ikke har et frit demokrati, hvor enhver kan sige sin mening og færdes frit. Alle særlovene retter sig mod de samme grupperinger i samfundet, som flertallet ikke vil anerkende.

Men tog man, som et modtræk, terrorlovens § 114 for pålydende, kunne man have bevaret landet i overensstemmelse med de gode tanker om natur, miljø og fortidsminder. Op til min have har landmanden med forsæt skæmmet og nødvendigvis tvunget myndighederne til at lukke øjnene for, hvad de og alle andre kan se, véd og har mange påvisninger af - at en mindre erhvervsgruppe i dette land har med ejendomsretten på sin side, har begået, som §114 siger, groft hærværk til skade for almenvællet, indskrænket den aleme færdsel og bragt den almene sundhed i fare. §114 handler om at krænke inden- og udenlandske myndigheder og internationale organisationer, men som demokratiet er skruet sammen, bliver landmændene ikke straffet, men tværtimod belønnet med årlige støtteforanstaltninger og antagelig eftergivelse/nedsættelse af en gæld på henved i ½ billion kr.
Andre eksempler kan godtgøre, at demokratiet er et brugbart middel til at underkue andre og med et ganske grotesk udslag i vores forsøg på at belære andre folkeslag om kultur og velfærd under betegnelsen 'demokrati'.

Marianne Mandoe

Hvilket demokrati?

Jeg spørger fordi demokratiet er stort set så handicappet som det kan være uden at dø fuldstændigt.

Det er næsten umuligt at blive valgt uden at være medlem af et etableret parti. Partier som får støtte af staten i forhold til hvor godt det går dem.
Partier hvor partitoppen, enten centralt eller lokalt, suverænt bestemmer HVEM der skal stilles op når der er valg.

Vi stemmer på dem, der fra partierne side, er blevet bestemt eller dikteret at vi må stemme på.

Der har, så vidt jeg erindrer, ikke været nogen løsgængere i folketinget, der er blevet stemt IND som løsgængere siden Jacob Haugaard.

Så spørgsmålet "Hvilket demokrati" er meget meget relevant.

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende artikel.

Og ja -- hvad skal man forstå med demokrati? Hvad er det? Hvordan kan det indføres? Og hvornår?

Det aktuelle politiske system, der officielt er et monarki, men hvor de politiske partier og deres sponsorer er de faktiske magthavere, har reelt ikke meget med folkets styre at gøre. Folket er styret, og fortælles konsekvent, at de er magtfulde. Hvor forskruet og dumt kan det blive?

Fantastisk artikel! Mere idealisme og mindre buzzword - demokrati skal diskuteres ud fra dets rødder, hensigt og oprindelse, og ikke ud fra populisme og meningsmåler!

Demokrati starter på det lokale og nære plan, lige der hvor regeringen har fjernet demokratiet.
Den danske grundlov sikre, i modsætning til den svenske, nemlig ikke nærdemokratiet.

Thorsten Lind

...jeps! Rigtig god artikel.

Det danske "demokrati" er en antik suppetérrin,
med noget udkogt sjask, som påståes at være
spiseligt......Suppe?

Måtte folket vågne af slummeren,
og tilbageerobre magten fra partierne.

MVH.Th ( ..som har været partiløs siden Jacob Haugaard blev valgt ind i folkecirkuset....! )

Svend W. Jensen

I modsætning til flere andre synes jeg, at artiklen er lidt rodet , men en diskussion af demokrati er altid relevant også i 2010.

Jeg kan tilslutte mig ” Det er på tide at diskutere demokratiet ud fra ideologiske principper, der tydeliggør, hvilke værdier vi ønsker at basere vores samfund på”.

Med korrektionen at det altid er på tide. Demokrati er en fortløbende dynamisk procesproces i modsætning til andre sandhedsbefængte styreformer. Demokrati er en beslutningsstyringsmetode – vejen ad hvilken – og ikke målet i sig selv.

Jeg kan selvfølgelig som følge heraf også tilslutte mig Diepgens første afsnit bortset fra, at han sætter demokratiet i bestemt form i sidste sætning. Her går han fra det abstrakte begreb til det konkrete og resten af hans indlæg afspejler hvad han forstår ved demokratiet (eller rettere, hvad han ikke forstår ved demokrati).

Det samme gør de fleste andre indlæg, men flere af dem for mig nærmest med en floskelagtige tilgang og derfor nedenstående spørgsmål, idet mit udgangspunkt er, at det danske demokrati er en af den mest vellykkede samfundsdannelser, der historisk er set og at kun en snes andre lande tåler sammenligning – men der er selvfølgelig god plads til forbedring. Det synspunkt er jeg kommet til ved en simpel sammenligning med andre landes samfundsindretning.

Spørgsmålene:

@Marianne Mandoe: Hvis du ikke ønsker partiopstilling – del jeg efter anskuelse - til parlamentsvalg, hvad ønsker du så? Når der ikke blive valgt løsgængere ind, er det så ikke en vælgerafgørelse?

@Markus Lund: Hvad mener du med ” demokrati skal diskuteres ud fra dets rødder, hensigt og oprindelse, og ikke ud fra populisme og meningsmåler!”

Eller med andre ord: Hvad mener du med demokratiets rødder, oprindelse og hensigt og hvornår bliver synspunkter populistiske? Det med meningsmålinger forstår jeg.

@Stig Larsen: Hvad er det ”man” skal forstå ved ”nærdemokrati”?

@Thorsten Lind: Hvad er det for ”folk”, der skal vågne af sin slummer? Hvad er ”folk” i det hele taget for en størrelse? Og hvad og hvordan skal det forstås, at dette ”folk” skal ” tilbageerobre magten fra partierne”?

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"Demokrati er en fortløbende dynamisk procesproces i modsætning til andre sandhedsbefængte styreformer. Demokrati er en beslutningsstyringsmetode – vejen ad hvilken – og ikke målet i sig selv."

Er det facit? Eller blot floskler, ligesom alle andres udsagn? ;-)

Demokrati er da det enkleste at forstå: folkestyre, og det er lige præcis, hvad det er! Derfor har vi ikke (længere) demokrati, bl.a. fordi folket ikke gider. Som med alting i vores bevidstløst rationaliserende omgang med virkeligheden mener folk tilsyneladende, at det er bedst, at de styres af nogle, der har noget, der ligner kompetence til at gøre det.
Desværre tager folket fejl, for der er ikke noget rigtigt og forkert i styringen af samfundet, der er kun interesser og idealer.
Det demokratiske ideal er, at enhver indenfor samfundet er borger med borgerrettigheder, og denne ret går forud for alt. Den giver ret til at bidrage til fællesskabets styring, og det organiseres i et moderne direkte demokrati på den måde, at man igennem politiske interesseorganisationer ('partier') udvikler og påvirker de beslutninger, der skal danne grundlag for det fælles liv indenfor staten.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
“Demokrati er en fortløbende dynamisk procesproces i modsætning til andre sandhedsbefængte styreformer."

Gid det var. Men som Erik B. skrev engang på dette forum (frit efter hukommelsen), så er det helt utænkeligt, at DR2 skulle lave en temaaften om "Demokrati -- hvordan gør vi det bedre?".

Det er jo unikt, hvad Maria Rosenberg Rasmussen gør med denne artikel. Spørger om hvad det er, og hvordan det kan udvikles.

Svend W:
"Demokrati er en beslutningsstyringsmetode – vejen ad hvilken – og ikke målet i sig selv."

Lodret uenig. Jeg mener, at demokrati handler om at tage fælles beslutninger, i fællesskab, med respekt og hensyntagen til alle, og at målet netop er at udvikle hensyntagen og altruisme som centralt i vores tankegang.

---

Jeg har ved utallige lejligheder givet mit bud på, hvad der må kendetegne demokrati, som princip og som styreform, om hvordan det måske kunne indføres i kongeriget og meget andet. Faktisk så ofte, at du næppe er den eneste der har følt sig chikaneret ;-)

Jeg er oprigtigt interesseret i at se, hvad andre har at byde ind med. Foreløbigt synes jeg samtlige kommentarer giver god mening.

Det er muligt, jeg senere i trådens udvikling vil lancere nogle gamle travere (også kendt som kæpheste), og vil tillade mig at agere selvbestaltet smagsdommer.

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

Som det vist fremgår af mit første indlæg, synes jeg ikke, at det er særligt unikt eller epokegørende, at der spørges til demokrati og hvordan det kan udvikles – det sker jo dagligt også i DR - det ligger implicit i demokratiets væsen (begreb).

Så skriver du ”lodret uenig”, og herefter at det drejer sig om at træffe fælles beslutninger i fællesskabet, men det er vel nøjagtigt, hvad jeg skriver?

Når jeg skriver, at demokratiet er en måde at beslutte sig på og ikke et mål, så skriver du, at” målet netop er at udvikle hensyntagen og altruisme som centralt i vores tankegang.”

Næh, det kan være dit mål, men ikke mit og andre kan have helt andre mål, der alle er demokratisk helt legitime og det er netop slagsmålet om samfundets mål, der er den politiske proces som demokratiet sætter rammerne (spillereglerne) for.

Jeg er også oprigtigt interesseret i, hvad andre byder ind med, derfor mine ovenstående spørgsmål. Jeg vil gerne bag det, jeg opfatter som floskler f. eks ”folk”.

Marianne Mandoe

@ Svend W. Jensen

Det ville fremme diskussionen ganske betragteligt hvis du tog dig tid til at LÆSE de indlæg der kommer, inden du begynder at stille spørgsmål eller komme med kritik.

Som f.eks. dit spørgsmål til mig.

Jeg har ingen steder givet udtryk for at jeg ikke ønsker partiopstilling.
Hvad jeg HAR givet udtryk for er at et system som gør det stort set umuligt for ikke-partitilknyttede at stille op gør et demokrati til en krøbling.

Netop fordi det så er partiledelserne, og KUN dem ( som jo oftest sidder i folketinget allerede) der bestemme hvem der kan stille op til valg.
Altså ender politik og "demokrati" med at være en indspist lille klub, uden den helt store berøringsflade til befolkningen.
En befokning der jo i princippet burde være rygraden i et demokrati, og ikke bare villigt stemmekvæg en gang hvert fjerde år.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

sandt nok, at det med "målet" (der blev rettet til "et vigtigt mål") er hvad jeg gerne så som en væsentlig del af hvad der skal forstås ved "demokrati", og dermed (for)målet med øvelsen.

Argumentet for ønsket, skal findes i, at jeg mener altruisme er egoisme langt overlegen, er mere i overensstemmelse med mennesker og andre dyrs natur og at en bedre sammenhæng mellem natur og civilisation er en forudsætning for det ligeledes besynderlige begreb, der kaldes "lykke".

Hvis "demokrati" modsætningsvis blot er et andet ord for "ublodig magtkamp", finder jeg ikke konceptet videre brugbart eller værdifuldt.

Men hvad "demokrati" skal defineres som (hvis overhovedet muligt), skal jeg naturligvis ikke diktere. Det er blot bidrag, som andre gerne må forholde sig til.

Svend W. Jensen

Marianne Mandoe,

Jeg læser altid indlæg, jeg kommenterer på, og jeg anstrenger mig også for at forstå dem.

Når du skriver (hvilket jeg også fik ud af dit første indlæg): ” Hvad jeg HAR givet udtryk for er at et system som gør det stort set umuligt for ikke-partitilknyttede at stille op gør et demokrati til en krøbling”, så har jeg svært ved at se, at mit spørgsmål til dig ” Hvis du ikke ønsker partiopstilling – del jeg efter anskuelse - til parlamentsvalg, hvad ønsker du så? Når der ikke blive valgt løsgængere ind, er det så ikke en vælgerafgørelse?” , så har jeg svært ved at se, at mit spørgsmål til dig ikke er relevant i forhold til dit synspunkt.

Løsgængere kan stille op til valg efter det regelsæt, der gælder, men bliver sjældent valgt. Er det du ønsker lempeligere regler til valg af løsgængere?

Marianne Mandoe

@ Svend W. Jensen

Nej. Det er IKKE en vælgerbeslutning når der ikke vælges løsgængere ind.
Det er en økonomisk umulighed.
For at få gennemslagskraft er man nødt til at have økonomisk mulighed for at gøre opmærksom på sig selv.
Og da økonomisk tilskud gives på grundlag af antal medlemmer i et parti, ja så står løsgængeren med et tilskud på..... nul.

Ikke fordi det egentligt er det store problem.
Det store problem er at de etablerede partier holder den lov i live der garantere at DE får tilskuddene.
Hvis den lov var ikke eksisterende, og hvis der blev holdt øje med tilskud fra private og erhvervsliv, så ville billedet nok se en del anderledes ud.

Der ville stadig være en overvejende del af medlemmerne i folketinget der var valt in på partiopstilling, men i det mindste ville løsgængerne have en fair chance.

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

Jamen, alt det der med altruisme, menneskets natur osv kan du jo mene, som du vil og gøre dig til talsmand for, men andre kan jo mene noget andet.

Ja, demokrati er ”den ublodige” magtkamp, hvor våbnet er ord og befolkningen inddrages – synes du, at ”den blodige” magtkamp er bedre brugbar og værdifuld end den ”ublodige”?

Jeg synes egentlig at Peter Hansen giver et rimeligt (men ikke fuldstændigt) bud ovenfor med hans (og derfor gentager jeg det): ”Det demokratiske ideal er, at enhver indenfor samfundet er borger med borgerrettigheder, og denne ret går forud for alt. Den giver ret til at bidrage til fællesskabets styring, og det organiseres i et moderne direkte demokrati på den måde, at man igennem politiske interesseorganisationer (‘partier’) udvikler og påvirker de beslutninger, der skal danne grundlag for det fælles liv indenfor staten”

Heinrich R. Jørgensen

Svend W.

1) de der går ind for egoisme, skal nok lade høre fra sig ;-)

2) den ublodige magtkamp fremfor den blodige, er naturligvis et fremskrift. Jeg er blot alt andet end imponeret over skridtlængden.

3) jeg er ikke tilhænge af politiske partier eller repræsentativt demokrati. Jeg mener det er uforeneligt med hæderlighed. En karakteregenskab, der må fremelskes, hvis demokrati skal kunne afføre nogle forstandige og rimelige beslutninger om fælles anliggender.

Jeg mener heller ikke at direkte demokrati er en brugbar løsning, med mindre der er tale om beslutninger i meget små grupper og alle deltagere har dyb indsigt i det der skal træffes beslutning om. I andre sammenhænge, må det uvægerligt medføre enten et enormt tidsforbrug hos enhver der vil deltage kompetent i beslutningsprocessen, alternativt medføre tvivlsomme og uunderbyggede valg.

Svend W. Jensen

Marianne Mandoe,

Statsunderstøttelsen af de etablerede partier, har jeg det også svært med, men er der noget ”fornuftigt” alternativ? Uden at opgive støtten og dermed helt at gøre partierne afhængige af og med hvad deraf kan følge private donationer?

Enkeltpersoner og samling om enkeltsager har det svært ved Folketingsvalgene, men ikke nødvendigvis ved kommunalvalgene – og er det egentlig ikke hensigtsmæssigt?

Derimod har nye politiske partier på grund af den lave spærregrænse relativt let adgang til parlamentet sammenlignet med andre lande. Det giver mange partier med forskellige synspunkter som udgangspunkt.

Et lille udvalg: SF, Enhedslisten, Fremskridtspartiet, Centrum Demokraterne, Fælleslisten og de mere aktuelle DF og Liberal Alliance.

Har du noget forslag til at gøre det bedre?

jens peter hansen

DF’s forslag om at beregne, hvor meget ikke-vestlige indvandrere koster den danske statskasse. Det bliver tydeligere at se, at det danske demokrati ikke er for alle, skriver artiklens forfatter.

Hvad har demokrati med en nok så usympatisk undersøgelse at gøre.?Lige nu bliver udgifterne til kronisk syges medicin og hospitalsophold gjort op.
Er det også udemokratisk ? Eller prisen på en hofteopration ? Eller kunstig befrugtning. Mener forfatteren virkelig at folk med anden hudfarve og muslimsk tro ikke har de samme borgerlige rettigheder som andre statsborgere. Har en kridhvid russer ikke ligeså få rettigheder som en kulsort afrikaner, hvis de ikke er statsborgere ?
Demokratiet har aldrig været for alle i hele verden. Det skrøbelige borgerlige demokrati har altid været knyttet til statsdannelser. Demokratiet er ikke fuldkomment og bliver det aldrig, men pukke på det det gøres der ideligt fra højre og venstre. Hvad er det man vil i stedet???

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

Næh, fra tidligere ved jeg, at du i det hele taget ikke går ind for demokrati men for fåmandsvælde (oplystenevælde) med udpegning blandt de egnede og at du selvfølgelig hører til blandt disse egnede i hvert fald mindst til udpegningen af de andre egnede, der er altruistiske overmennesker.

Demokrat er det lang tid siden, at jeg ville beskylder dig for at være.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

jeg har intet problem med, at nogle egnede udpeges, og at de sætter sig grundigt ind i emnerne og træffer beslutningerne. Det lyder meget pragmatisk.

Der findes nogle, der hævder, at det er en beskrivelse af det aktuelle politiske system i landet. At nogle egnede udpeges, tilmed af folket, og at disse vise og forstandige personer træffer lige så vise og forstandige beslutninger.

Rent empirisk, er det nemt at konstatere, at det aktuelle system ikke fungerer i praksis. Min analyse er, at fejlen beror på udvælgelsesmetoden -- de personer, der udpeges, er sjældent egnede, hvor den mest markante årsag til deres uduelighed skyldes mangel på uegennyttigt sindelag.

Ergo er jeg tilhænger af urepræsentativt demokrati, hvor en mindre forsamling træffer valgene, men ikke gør det som repræsentanter for nogen eller noget. De gør det i kraft af at være kendt som hæderlige, opvakte og uegennyttige personer.

Claes Pedersen

Men det vil være sobert når en skriver en kronik om demokrati, så diskutere man efterf¢lgende begrebet, men dog er det så tydeligt Maria Rosenberg er farvet af sit arbejde på et sprog centre.

Igen og igen skal Kurt Vestergårds Muhammed tegninger diskuteret fordi han tegner Myhammed med en kanonslag i hoved, så er der en del muslimmer der opfatter islam på den måde, at de kan springe sig selv i luften tage andre uskyldige mennesker med i d¢den.

Så vender store grupper af muslimmer sig imod Kurt Vestergård og Jyllandsposten og vender deres vrede imod dem, og hvis de var troværdige i at det er forkert som muslim at springe sig luften, og tage uskyldige med sig i d¢den, så vender man selvf¢lgelig sin vrede imod dem der bruger isalm på den måde.

Den form for hekse procceser imod enkelt indivier kan jeg ikke bruge til noget i et demokrati, jeg får pension på grund af en psykiske lidelse, og selvf¢lgelig påvirker det mig når andre psykiske syge begår udbegribelige handlinger og det bliver slået stort op i pressen, men jeg erkender det er sådan og benægter det ikke.

Det er jo muslimmer g¢r når de f¢re hekse jagt på Kurt Vestergård, så vil de slet ikke forhold sig til terror handlinger begået i Islam navn.

Samt kan tegning i dansk avis sætte bål og brand igang i gaderne, men når en kvinde hvis eneste handling er være sin mand utro, skal stennes til d¢de ser man samme gruppe af de muslimmer der fulgte sig udsat for forf¢gelse være ganske tavse, og stop op engang hvad er engang værst, at tegne en person med kanon slag i turbanen eller offentlige grave et hul i jorden, for derefter at stå og kaste sten i hovedet på hende.

Marianne Mandoe

Nu går det faktisk ret godt i Belgien.
Men de er også velsignet på en helt speciel måde.

Det meste af tiden har de ikke noge regering.......
Resten af tiden har de ikke nogen fungerende regering. :-P

Det danske demokrati har en svagt formuleret konstitution, grundlov, og den siddende regering har meget stor indflydelse på hvordan demokratiet forvaltes - hvilket aldrig har været så tydeligt som under VK-regeringen.

Vælgerne lader en lille topstyret klike - patiforeningerne - udpege de personer, der skal på tinge, og så stemmer vælgerne på partilisten eller kendte personligheder, som så trækker en hale af mere eller mindre ukendte personer ind på Christiansborg. Hvis vælgerne skal have bedre tag i substansen hos de politikere de vælger, så må politikerne ud på facebook uden filter og debatere med vælgerne om ideologi og holdninger - det kunne måske være en fornyelse i dansk politik og demokrati...

Det demokrati vi har i Danmark i dag, kan bedst betegnes som et ’markedsdemokrati styret af mediemonopolerne.’

... at danskerne overhovedet har tilladt sig at sende militærstyrker ud i verden for at udbredde vores misopfattelse af demokrati - matches historisk kun af Napoleon og hans 10.000 mand.

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Nu kommer den nye generation demokrater…"

De er måske demokrater nu, men før de får lov til at mænge sig med de voksne, skal de have afsværget sig barnetroen.

Og om en femten - tyve år når landet primært lovgives fra EU-parlementet, kan folketinget downsizes og landet regeres af "filosofkonger".

Screening af politikere og evt. supplerende uddannelse i statsadministration, økonomi, jura, filosofi, antropologi, osv. afhængig af den enkeltes virkeområde.

Mere direkte demokrati vha. internettet. Eksempelvis direkte afstemninger, online -høringer/udvalgsmøder/dialog m.m. I det nutidige demokrati anvendes det hovedsagligt til informative formål dvs. envejskommunikation top-down.

@Heinrich,
Du virker en kende kynisk :-) - men det ville være sjovt hvis den ny teknologi, som unge sidder bundet til flere timer om dagen, pludselig blev en del af den demokratiske proces, og til gavn for - ja - den demokratiske proces. Muligheden ligger lige for ...jfr. Rasmus Knus...

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"@Heinrich,
Du virker en kende kynisk :-)"

Du kender vel autosvaret kynikere benytter, når de hævder at slige påstande er usande? ;-)

Hvis man skulle bruge internettet til noget demokratisk, der havde vægt og substans, ville det være fænomenalt, hvis et politisk parti havde en portal, hvor civille borgere kan samarbejde om at sammenflikke lovforslag, som begejstrede tingsmedlemmer siden kunne bringe med i salen, og promovere. Så ville folket have reel indflydelse på noget.

Ellers kan man vist ikke umiddelbart bruge nettet til noget vægtigt. Altså bortset fra at påtage sig rollen som brokkende kyniker, og bidrage til andres mismod? ;-)

Det vil være meget vigtigt, at vi ikke tillader folk at sidde hjemme på tagkammeret og ansvarsfrit påvirke politikudviklingen! Det vil blive, for at bruge et udtryk i tiden: 'fugle på taget'. Øjenkontakt, dialog og den deraf springende dialog er af største betydning.

Peter Hansen
Øjenkontakt, dialog og den deraf springende dialog er af største betydning....

Er det noget vi kender fra dagens politiske mediebillede?

Jeg vil tro at dialog med anerkendte bloggere og deres debattører, primært om nærdemokrati, vil kunne rive sløret af nogle af de største politiske floppere, uanset hvor mange plakater de har sat op i lygtepælene eller hvem deres farmand var. Og vigtigst - det vil kunne få politiske talenter på banen...

Karsten Olesen

Ved valgene barrikaderer politikerne sig i stigende grad bag indviklede opstillingsregler.

Siden 1960erne er der kun to gange udskrevet valg med længere frist end fire uger. Tre-ugers valg er - ligesom tre-ugers vin - hastværk og sjusk.

Dermed sikrer politikerne, at fjenden - dvs. befolkningen - får mindst mulig tid til at stable alternativer på benene.

Med kontrollen over medierne holder man alternativer ude - eller øver karaktermord på modstandere.

Men også embedsapparatet - både i stat og kommuner - bærer et stort ansvar for denne udvikling.

Man lader beslutningsprocessen lukke sig mere og mere om sig selv - og holder befolkningen ude.

Man benytter sig i tiltagende grad af hjemmelavede beføjelser - eller lader den ene afdeling fabrikerer en beføjelse til den anden.

Toyotamodeller, budgetstyringsmodeller og managementdoktriner indføres udenom offentlig debat - for at legitimere en beslutningsproces udenom befolkningen - eventuelt sammen med erhvervslivet i baglandet.

"Offentlig forvaltning" er i princippet defineret som forvaltning af andres midler - men nyliberalismens doktriner er ikke neutrale i forhold til mandanten
og bedrager på længere sigt denne ved at franarre ham godset - som en godsforvalter der bedrager sin herre.

Snart den ene, snart den anden gruppe får forringet sine rettigheder, som det tydeligst ses ved aktiveringstyranniet.

Djøfere har infiltreret lægestillinger i sygehusvæsenet - og senest skolen - for at underkaste dem samme behandling som Posten og DSB - på trods af befolkningens massive protester.

Djøf-enevældet tydeliggøres også når man ser fratrædende Djøfere stikke af med et olieselskab eller et teater under armen .

Den udenfor administrationen stående befolknings indflydelse er blevet reduceret til nul.

Se også:
Djøfere ansætter Djøfere:
http://www.information.dk/226744#comments

Hvilke udveje findes der da?
I gamle dage holdt man ting - et ting for hvert herred. En liste over herreder ses her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Herred
Mange problemer har en lokal komponent. Ved netdebatten kan man først samle opinioner lokalt, og dernæst koordinere flere lokale opinioner. En sådan opinion vil udgøre et pressionsmiddel overfor manipulatorerne og begrænse deres muligheder.

Måske forestiller man sig her forskellige demokratier eller demokratiske tiltag på forskellige planer.
Den debat, som føres her, kan måske kaldes demokratisk anlagt, men finder i så fald sted på "gadeplanet" i modsætning til den debat, der føres mellem de forholdsvis få i landet, der igennem årene har haft og har enorm indflydelse på samfundets indretning ("demokratiet"), oftest ad økonomisk vej og ad politiske kanaler udenom det grundlovsfæstede system, danner ikke selv partier, men virker gennem indflydelsesrige celler i samfundet, en moderne slags loger begunstiget af lempelige skattevilkår, privat godgørenhed til personlig profilering og sponsorering til yderligere befæstelse af egne formål.
Det er et udemokratisk parallelsystem, der ved foregivelse bruger det grundlovsbærende folkestyre som et middel. Sammenlign krigsførelse.

Heinrich R. Jørgensen

Præcis, Per. Demokratisk indflydelse sker i det skjulte, og akkompagneres ofte med den liflige lyd af klingende mønt.

en stor årsag til demokratiets svage situation er, at det sjældent vækker blot den mindste respekt i omgivelserne, at man deltager i politisk arbejde på det mere ydmyge plan, som f.eks. i vælgerforeningerne.

Og så kan man vel indvende, at folk ikke burde have behov for anerkendelse for at arbejde for fællesskabet, - hvilket måske er rigtigt, men altså også resulterer i, at den gruppe mennesker der reelt står med magten til at udvælge hvem der skal opstilles på partilisterne, bliver så lille som den nu engang er.

men måske er det værste af alt, at det - som nævnt ovenfor - koster penge at få indflydelse. Og her tænker jeg faktisk ikke på de udskældte rigmænd, der bruger nogle af deres penge på at støtte de politikere de er enige med, men på det simple og latterlige faktum, at kun mennesker der betaler kontingent til en vælgerforening, har adgang til at stemme ved et partis opstillingsrunde.

2-3-400 kroner om året er måske ikke mange penge for de fleste, men principielt mener jeg at det er et problematisk aspekt, hvis demokrati vitterligt skal være for alle vælgere.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"den gruppe mennesker der reelt står med magten til at udvælge hvem der skal opstilles på partilisterne, bliver så lille som den nu engang er"

Det betyder vel ikke det store, hvilke kendisser de enkelte vælgerforeninger forsøger at få til at stille op hos netop dem, fremfor hos andre vælgerforeninger? I bund og grund er det udbredte rationale, at vælgerforeninger skal bidrage til at øge partiets stemmemaksimering, og i praksis betyder det, at de velkendte ansigter opstilles dér, hvor der er stor sandsynlighed for at de vælges ind, at at netop den/de valgte avatar(er) giver flest lokale stemmer?

Det ville give mening, hvis det var et krav til hver vælgerforening, at det handlede om at opstille kandidater, der rent faktisk boede lokalt. Det princip er forlængst forladt, og vælgerforeninger er ikke længere lokale, autonome enheder, men villige medspillende agenter for partiet.

Hvad nytter en enkelt vælgerforenings arbejde med at udpege kandidater, når de der kan vælges vælges i sidste alligevel alle har sværget troskab til partiet, og har deponeret deres sjæl samme sted?

De politiske partier, i den centralistiske, topstyrede og selvcentrerede tradition der er opstået, mener jeg forhindrer at landets borgere i almindelighed har nogen nævneværdig politisk indflydelse. Magtinstitutioner, der bevarer deres magt -- og status quo på patentet til magten i riget -- ved at landets medier er nødsaget til at være villige medspillere i den konstante fordummelse af befolkningen og den lige så konstante iscenesættelse af de politiske partier som de der har handlekraft og magt til at forandre noget.

Svend W. Jensen

I forbindelse med afstemningen om tronfølgerloven blev der, som bekendt, af mange foreslået Grundlovsrevisioner. I den anledning spurgte Politiken fortløbende de forskellige partier, hvilke ønsker de havde til eventuelle revisioner.

Det var egentligt meget morsomt at konstatere, at samtlige adspurgte ønskede ændringer, der groft sagt, skulle inkorporere dele af deres eget partiprogram i Grundloven.

Det er lidt på samme måde i denne tråd. Der påpeges mangler og fejl i vores demokrati, stort set fordi det (demokratiet) ikke imødekommer egne politiske holdninger og ønsker.

Jeg skrev i den første linie i mit første indlæg: ” I modsætning til flere andre synes jeg, at artiklen er lidt rodet” og det er nøjagtig sammenblanding af egne politiske holdninger til krav om ændringer i demokratiets struktur til imødekommelse af egne politiske interesser, jeg sigtede til. Det forekommer helt indlysende hos forfatteren som også tidligere bemærket af jens peter hansen i hans indlæg.

Altså ”vi” står med konkrete politiske afgørelser, som ”vi” ikke kan lide og derfor skal de demokratiske regler laves om, så ”vi” får politiske afgørelser, som ”vi” kan lide (er i overensstemmelse med egne politiske holdninger).

I et repræsentativt demokrati som vores er parlamentet den definitive beslutningstager – de laver lovene indenfor de udstukne rammer.

Men det er helt legitimt at påvirke lovgivningen – det er det, der er den politiske proces.

I et åbent samfund som vores er der mange interesse –og magtcentre – der er ikke kun de politiske partier - , der alle har den demokratiske ret til at forsøge at påvirke lovgivningen. LO og DI blot for at nævne et par markante eksempler samt striben af NGO og det bliver de vel ikke til suspekte ”celler” eller ”loger” af, men selv celler og loger har deres legitime ret til at forsøge at påvirke.

Det er det, der er indeholdt i demokratiet, at vi alle, som privat person eller organiseret, har retten til at påvirke de fælles samfundsregler i modsætning til alle de andre styreformer.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"samtlige adspurgte ønskede ændringer, der groft sagt, skulle inkorporere dele af deres eget partiprogram i Grundloven"

Hvis man spørger repræsentanter for de politiske parti, hvad de ønsker sig af ændringer i landets forfatning, kan de nok alle blive enige om at konsolidere deres magt. At indskrive de politiske parti i landets forfatning. At ændre det således, at rigets de facto herskere, de politiske partier, får hjemmel til deres magt, ved at indskrive deres løbende magtovertagelse, i landets forfatning.

Det første og største krav til en Grundlovsrevision må være, at de politiske partier holder fingrene langt borte fra processen, og fra indholdet.

Niklas Monrad

Der er ikke andet at gøre end at medgive at Svend W. har gevaldig ret i sine betragtninger, både om demokratibegrebet, men også om individuelle indslag her på siden.

Det er en fornøjelse at læse indslag, som sagligt og nøgternt dissekerer og analyserer både form og indhold i debatten.

Personligt syntes jeg at kronikken startede ganske sobert, men halvvejs inde sprang kæden af.

Citat: "Dermed blev [demokrati] begrebet brugt til at ekskludere indvandrerne frem for at inkludere dem i et politisk fællesskab. Krisen var nemlig ikke så meget en reel kamp for frihed, som det var en kamp for at fastholde egne værdier og normer, man opfattede som rationelle og den objektive sandhed. "

For det første skæres alle indvandrere over en kam som stående uden for de "egne" værdier og normer, det er vel sagtens den største fejl.

For det andet er der ikke noget somhelst modsætningsfyldt i en kamp for frihed og at ville bevare friheden til "at fastholde egne værdier og normer".

At "man" skulle opfatte disse "som rationelle og den objektive sandhed" er noget af et postulat. Blot fordi man mener at at visse værdier og normer danner det bedste fundament til at bevare ovenliggende strukturer, betyder det ikke nødvendigvis at man oplever disse som en objektiv sandhed, da subjektive sandheder er lige så gyldige for et individ som objektive sandheder er det.

Det burde MRR da som et minimum være opmærksom på, især da det jo var (de forurettede)individers subjektive sandheder, der i kraft af tegningerne blev sat under pres og hvor den efterfølgende reaktion på dette pres skabte krisen.

Men hvad er det da MRR vil? Måske det følgende citat kan hjælpe til med at afklare dette:

"Det bliver tydeligere at se, at det danske demokrati ikke er for alle, men er det så meget andet end en dansk tradition på niveau med dannebrog og guldhornene?"

Med tradition mener MRR formodentlig symbol, da det jo netop er hvad både dannebrog og guldhornene er. Men mener hun da også at det danske demokrati blot er et symbol? Det er ikke let at vide ...

Mener MRR i fulde alvor, at blot fordi de danske grænser ikke står vidt åbne, og fordi vi med tilfredshed ser landet rangere blandt de bedst scorende i pressefrihed, så bør vi tage vort demokratibegreb op til revision?

I det som var begyndelsen på den såkalde Muhammadkrise (personligt ser jeg den ikke som en krise, men nærmere som en tiltrængt afklaring af standpunker) sagde Recep Tayyip Erdogan: "Freedom of expression is important, but more important is what is holy for me."

Jeg synes det var vigtigt at vi fik dette at høre, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på. hvordan en kronik fra MRRs hånd havde set ud, hvis de samme ord i stedet var blevet ytret af vores daværende statsminister.

Heinrich R. Jørgensen

Niklas Monrad:
"Men mener hun da også at det danske demokrati blot er et symbol? Det er ikke let at vide …"

Jo, det er lige til.

Maria Rosenberg Rasmussen:
"Så hvad betyder begrebet? Den korte version: Ikke noget."

"Demokrati" er et begreb uden objektivt indhold. Desværre. Begrebet er pt. 100% subjektive konnotationer. Det er er magisk ord , man siger, når man skal signalere, hvem der har de rette holdninger, og hvem der ikke har. Ligesom "antisemitisk" og "islamistisk", der ligeledes er værdiberøvede ord, en verbal social kode, der alle trigger effektive automatreaktioner hos enhver.

Referencer til det påståede demokrati er ren symbolik, alternativt et plat retorisk og demagorisk kneb.

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

” “Demokrati” er et begreb uden objektivt indhold. Desværre. Begrebet er pt. 100% subjektive konnotationer”.

Hvilket evident vrøvl. Demokrati er defineret af det konkrete indhold, der er lagt i det . At du så ikke bryder dig om dette indhold, men har en helt anderledes ophøjet selvpåtaget åndsaristokratisk tilgang til det, siger mere om dig end om demokrati.

Niklas Monrad

Heinrich,

Det er lykkedes dig at have ret og uret på samme tid.

Demokrati som ord, mistede på sin vis betydning for mange år siden i det mindste med opkomsten af Deutsche Demokratische Republik for ikke at snakke om Democratic People's Republic of Korea og andre gode lande navne.

Man kan af og til ærge sig over, at der íkke eksisterer beskyttede rettigheder for begreber så som "demokrati" og "socialisme" (det sidste ville måske have været til stor hjælp for den fragmenterede venstrefløj ...)

Sådan går der inflation i ord og begreber, de som du selv fremhæver og andre som "racist", "fascist", "solidarisk", "asocial", "kapitalist", "terrorist" etc. etc. Det er der nogen mennesker som ser en fordel ved.

På den anden side tager du naturligvis fejl, sådan som påpeget af SWJ.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"At du så ikke bryder dig om dette indhold, men har en helt anderledes ophøjet selvpåtaget åndsaristokratisk tilgang til det, siger mere om dig end om demokrati"

Jamen, så lad mig dog høre, hvad der står i facitlisten. Der er givetvis også andre end jeg, der godt kunne kunne tænke sig at vide, hvad "demokrati" præcis er.

Som jeg skrev, mener jeg netop det er dybt ærgerligt, at der ikke er klarhed over hvad der menes med "demokrati". At det mere eller mindre blot er et ord der anvender i flæng, og således er betyder både alt og ingenting.

Heinrich R. Jørgensen

Niklas Monrad:
"Man kan af og til ærge sig over, at der íkke eksisterer beskyttede rettigheder for begreber så som “demokrati” "

Præcis. Lige netop mht. "demokrati", ærgrer jeg mig ganske ofte over den manglende klarhed. Det forhindrer meningsfuld samtale. En show-stopper ved ethvert forsøg på at italesætte dette væsentlige emne.

Hans Jørgen Lassen

Overskriften på nærværende artikel og dermed selve projektet er alt for diffust og abstrakt.

Giver det overhovedet mening og kan det føre til noget at diskutere demokrati ud i den blå luft?

Mere frugtbart ville det være med konkrete, positive forslag. Dette og hint i dagens Danmark kunne ændres i den og den retning på den og den måde.

Jeg har selv et enkelt lille forslag, udsprunget af bitter erfaring: ombudsmanden skal tillægges flere beføjelser, mere magt. Ombudsmanden er med til at forhindre, at myndighederne misbruger deres magt og dermed undergraver demokratiet

Som det er nu, så skider ministerierne imidlertid højt og flot på denne glimrende institution.

I den sag, jeg har gang i, skal ombudsmanden for at komme videre, have udleveret nogle papirer fra Miljøministeriet. Der er nu gået 8 (otte) måneder, siden ombudsmanden bad om papirerne. Efter 6 måneder fik han en del af dem. Resten har han ikke fået endnu.

Ministeriet trækker sagen i langdrag, og har gjort det lige fra begyndelsen, også inden ombudsmanden kom ind i sagen.

Her skal indføres automatiske sanktioner. Ligger papirerne ikke på ombudsmandens bord inden tre måneder, så skal hammeren falde. Hvordan, ved jeg ikke. Måske en næse til ministeren, hvis der er tale om et ministerium. Måske en advarsel til borgmesteren, hvis en kommune er involveret. Måske noget helt andet, men i hvert fald sanktioner.

Sider